Atuagagdliutit - 01.05.1967, Blaðsíða 14

Ringe interesse for sælskind
Kun 75 pct. af grønlandske sælskind blev solgt på den årlige auktion, der
fandt sted midt i en kraftig kampagne mod anvendelse af de pelse, der
stammer fra jagten på sælunger i Canada.
Kun 75 pct. af de i alt 27.350 sæl-
skind fra Grønland blev solgt på De
danske Pelsauktionens salg i Glostrup
fornylig. Der var 25.000 netsider, 2.000
blåsider, 500 klapmyds og godt 200
sortsider. Priserne var faldende i de
fleste sorteringsgrupper. Prisfaldet
ramte især de svagere kvaliteter, mens
den øverste ende af kollektionen gik
for forholdsvis gode bud.
Den samlede omsætning blev 1,3
mili. kr. Topskind af ringsæler gik for
305 kr. pr. styk., mens topprisen for
blåsider var 210 kr., og de bedste af
de store klapmydsskind indbragte 370
kroner.
BASTIALSKE FANGSTMETODER
Auktionen fandt sted, netop som der
foregik en kraftig kampagne i store
dele af Europa mod anvendelse af de
pelse, der stammer fra jagten på sæl-
unger i Canada. Kampagnen vender
sig imod de bestialske fangstmetoder
på sælungerne. Der er optaget en film,
hvor man ser sælungerne blive flået
levende.
Den canadiske minister for jagt og
fiskeri har imidlertid gjort opmærk-
som på, at pågældende film var opta-
get tre dage før jagten gik ind, og at
krybskytterne fra øerne ved Canadas
Kulprisen steget
Prisen på grønlandske kul er steget
med 2 øre pr. kilo over hele Grønland.
Dermed er prisen på grønlandsk kul
12 øre pr. kilo. Det er den første pris-
stigning på grønlandske kul gennem
flere år.
Prisen på udenlandske kul ændres
ikke, idet prisen på disse kul regu-
leredes pr. 1. januar i år, da kilopri-
sen steg fra 19 til 20 øre.
kyst mod betaling fra filmfotografen
havde sprættet maven op på levende
sælunger. Befolkningen på øerne hav-
de genkendt krybskytterne, da filmen
blev vist, og krybskytterne har ind-
rømmet deres medvirken.
AGITATIONEN FORFEJLET
I anledning af de internationale dy-
reforeningers kampagne har KGH’s
direktør Hans C. Christiansen udsendt
et åbent brev, der er oversat til flere
sprog, også optaget i danske aviser.
Direktøren skriver:
— Hvis denne ensidige kampagne
fra dyreværnsforeningerne ville vinde
tilslutning i befolkningen og i er-
hvervslivet, ville det betyde intet min-
dre en økonomisk ruin for befolknin-
gen i store arktiske områder. Konse-
kvenserne ville blive uoverskuelige.
Ingen ansvarlig autoritet, det være
sig i Europa eller Canada, kan natur-
ligvis finde undskyldning for fangst-
metoder, der nærmer sig dyreplageri.
Derfor har de canadiske myndigheder
skærpet bestemmelserne for sæljagten
væsentligt.
For Grønlands vedkommende hviler
sælfangsten på et helt andet grund-
lag. Her er simpelthen ikke jagt på
sælunger. Ikke desto mindre vil de
praktiske virkninger af en anti-sæl-
skindspropaganda så godt som ude-
lukkende ramme de typiske sælskind.
Konklusionen bliver derfor, at den
meget følelsesbetonede agitation mod
brugen af sælskind helt vil forfejle
sit mål. Den rammer nemlig ikke de
hvide skind fra sælungerne. Agitatio-
nen angriber i stedet den traditionelle,
fagligt uangribelige men livsnødven-
dige jagt, som grønlænderne udøver
under vanskelige vilkår, udtaler di-
rektør Hans C. Christiansen i sit åbne
brev.
GTO prøver toilet med
indbygget renovation
Svensk opfindelse sparer vand, kloak og renovation.
Et nyt svensk toilet, der ved hjælp af en elektrisk forbrændingsovn selv løser
renovationsproblemet, og således hverken kræver vand- og kloakUlslutning eller
natrenovation, vil næppe blive anvendt i det offentlige byggeri i Grønland fore-
løbig, fremgår det af oplysninger fra direktør Gunnar Rosendahl, GTO.
nærer man store forventninger til det
som et led i kampen mod grundvands-
forureningen, der er et problem i alle
sommerhusområder. Håkonssons In-
dustrier, der fremstiller toilettet, har
allerede måttet sætte kunder på ven-
teliste på grund af den store forespørg-
sel. Prisen er 1 Danmark ca. 3500 kr.
uden installering.
Toilettet synes umiddelbart veleg-
net for grønlandske forhold, men der
er en række minusser. For det første
er prisen ret høj. GTO skønner, at et
el-toilet vil koste 5-6000 kr. i Grønland
incl. installering. For det andet vil
driftsomkostningerne i Grønland an-
drage ca. 60 øre pr. halve time, d. v.s.
pr. gang.
Endvidere peger Gunnar Rosendahl
på, at toilettet kræver betydeligt mere
plads end de konventionelle tørkloset-
ter, og kravet om gode aftrækforhold
kan skabe problemer. „Der kan også
næres nogen betænkelighed ved funk-
tionen af toilettets- el-automatik, især
for ventilatorernes vedkommende", si-
ger GTO-direktøren.
løvrigt utaler han, at det endnu er
for tidligt at udtale sig om toilettets
anvendelse i Grønland. GTO har kun
fået demonstreret en foreløbig udgave
af toilettet, men har, ifølge danske
aviser, bestilt flere eksemplarer til
gennemprøvning i Grønland.
RABATKØB
i FOTO og KINO artikler
samt BÅNDOPTAGERE
STEREOANLÆG
GRAMMOFONER
LYDBÅND
Vi fører samtlige fabrikater til stærkt konkurrencedygtige priser. Forlang
vort katalog eller lad os give Dem et konkret tilbud. Speciel fordelagtige
priser på farvefilm, smalfilm og fotopapirerl
De vil altid handle med størst fordel hos
CHR. RICHARDT A/S . SKIVE
FOTO — KINO — RADIO
Toilettet er indvendigt udformet som
et forbrændingskammer med isoleret
skydelåg, der automatisk lukker, når
sædet er slået op. Varmelegemet for-
bruger tre kilowatt i timen, og en nor-
mal forbrænding varer 20-30 minutter.
En indbygget 50-watts ventilator fjer-
ner forbrændingsluften, og processen
levner kun lugt- og bakteriefri aske.
Toilettet er beregnet til sommer-
huse, og både i Sverige og i Danmark
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
Laksefiskerne kan vente stor
bonus-udbetaling
Den samlede indhandling af fisk og rejer i Grønland steg med 6 mili. kr. til
28 mili. kr.
Der er en stor bonus i vente til de grønlandske fiskere, der sidste år solgte
skællaks til KGH. De samlede skællaksfangster i Grønland udgør formentlig
1,4 miil. kg i 1966, og heraf blev der indhandlet 1,1 mili. kg. Hos KGH steg ind-
handlingen 32 pct., mens den steg med 98 pct. — eller næsten fordobledes — hos
de private industrianlæg. Selvom der således har været tale om en stor stigning i
udbuddet af grønlandske laks, har det været muligt at afsætte fangsten til gode
priser, og der er betydelige beløb i vente til fiskerne.
Den samlede indhandling af alle
fiskearter incl. rejer udgjorde sidste
år 28 mili. kr eller 6 mili. kr. mere
end i 1965. Indhandlingen til KGH
steg med 3 mili. kr. til 20 mili. eller
med 16 pct. og til de private med lige-
ledes 3 mili. til 8 miil. eller'en stig-
ning på 57 pct.
Indhandlingen fordelte sig med
ca. 11,4 mili. kr. på torsk, 6,7 miil.
kr. på laks og 6,4 mili. kr. på rejer,
mens stenbiderrogn og hellefisk
tegnede sig for hver godt 1 miil.
kr. Havkat indbragte kun ca.
600.000 kr.
DE PRIVATE FIK STØRRE ANDEL
Ser man på de indhandlede mæng-
der, viser det sig, at torskeindhandlin-
gen blev på ialt 24.569 tons, hvilket
er en fremgang på 19 pct. i forhold til
Den samlede indhandlingsværdi for fisk
og rejer. Kurverne omfatter hele Grøn-
land og de private virksomheder. Den
stiplede kurve er KGH’s indhandling
alene. Til tøjre er angivet de enkelte
arters andel i den samlede indhandling.
1965, men dog 5000 tons lavere end i
rekordåret 1962. Direktør Hans C.
Christiansen, der redegjorde for talle-
ne på det årlige fiskerimøde på Chri-
stiansborg, oplyste, at de private an-
læg fik den største procentvise stig-
ning i indhandlingen, 33 pct. eller en
stigning fra 4.100 tons til 5.500, men
heraf var 1400 tons fanget af statens
fire linebåde og indhandlet til det pri-
vate Godthåb Fiskeindustri.
Indhandlingen er stadig mest kon-
centreret i månederne juni, juli og
august, men man kan næppe vente
nogen forbedring af dette forhold før
man får endnu flere store linebåde og
hæktrawlere i drift i Grønland. Hvis
man kunne forarbejde fisken noget
mere, i blokke, ville det betyde mere
beskæftigelse ved industrianlæggene.
Det ville gavne alle, for det har jo vist
aulisagkat rejetdlo tunissat nalingat,
nunavtlnit tamarmik pissut åma privat-
inut tunissat. titarnerit kigtorartitårtut
takutlpåt KGH-inarmut tunissat.
sig, at der er en nøje overensstemmelse
mellem ustabilitet i arbejdskraften og
ustabilitet i beskæftigelsen.
DET GÅR TILBAGE I SYDGRØNLAND
Fiskeriet af torsk har været væ-
sentligt bedre i de nordlige distrikter
end i de sydlige. I Nanortalik har der
ganske vist været en lille fremgang,
men i Julianehåb og Frederikshåb er
indhandlingen gået tilbage. I de øvrige
distrikter har der været en særlig be-
mærkelsesværdig fremgang i Hol-
steinsborg og Egedesminde. Godthåb
har dog stadig det største tal, 6000 tons
med Sukkertoppen, Holsteinsborg og
Egedesminde som nr. 2,3 og 4. Juliane-
håb distrikt, der var det trediestørste
i 1965, må nu nøjes med en femte-
plads.
FREMGANG FOR REJER
Rejeindhandlingen er steget til godt
5300 tons, en stigning på 300 tons, men
indhandlingen til KGH’s anlæg steg
kun med 1 pct., mens den steg med
73 pct. hos de private. Der kan ventes
en betydelig større stigning i år. Det
er jo rejepillemaskinerne, som er afgø-
rende for, hvor meget man kan klare.
Det illustreres bedst af, at Chri-
stianshåb, som er den eneste fabrik,
der har rejepillemaskine, klarer knap
3000 tons eller over halvdelen af den
samlede indhandling. Der skal næste
år installeres endnu to rejepillemaski-
ner i Christianshåb, hvorved indhand-
lingen vil stige med ca. 70 pct. Der er
som bekendt også planer om tilsva-
rende maskiner i Holsteinsborg og
Jakobshavn.
INGEN VIL KØBE STENBIDERROGN
Indhandlingen af stenbiderrogn steg
med 84 pct. fra 316 tons til 581 tons, og
indhandlingsværdien nåede op over en
million. Indhandlingsprisen var sat
højt, men afsætningsmulighederne har
vist sig ringe, så i år er indhandlings-
prisen reduceret og det samme gælder
den mængde, man vil aftage.
OGSÅ STIGNING HOS
FÆRINGERNE
Hos Nordafar i Færingehavn har
man haft en indhandling på 8.900 tons
mod 7.200 tons i 1965 eller en frem-
gang på 24 pct. Til sammenligning med
disse grønlandske tal bør det oplyses,
selvom det ikke fremgik af KGH’s be-
retning, at de samlede fangster i grøn-
landske farvande sidste år udgjorde
ialt 400.000 tons. Heraf var 90 pct-
torsk.
Forhøjede afgifter
Folketinget har nu vedtaget lands-
rådets forslag om forhøjede indførel-
sesafgifter på tobak og stærke drikke
i Grønland, og forhøjelserne træder i
kraft fra 1. maj 1967.
At afgifterne træder i kraft den 1-
maj behøver imidlertid ikke at be-
tyde, at de afgiftspligtige varer stiger
fra denne dato med de afgifter, Folke-
tinget har vedtaget. Så vel de private
handlende som KGH skønnes at ligge
med betydelige lagre, som ikke omfat-
tes af de nye afgifter. Det er først, når
de nye afgiftspligtige varepartier ind-
føres den 1. maj eller derefter, at de
kan pålægges nye afgifter.
14