Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Page 14

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Page 14
Ringe interesse for sælskind Kun 75 pct. af grønlandske sælskind blev solgt på den årlige auktion, der fandt sted midt i en kraftig kampagne mod anvendelse af de pelse, der stammer fra jagten på sælunger i Canada. Kun 75 pct. af de i alt 27.350 sæl- skind fra Grønland blev solgt på De danske Pelsauktionens salg i Glostrup fornylig. Der var 25.000 netsider, 2.000 blåsider, 500 klapmyds og godt 200 sortsider. Priserne var faldende i de fleste sorteringsgrupper. Prisfaldet ramte især de svagere kvaliteter, mens den øverste ende af kollektionen gik for forholdsvis gode bud. Den samlede omsætning blev 1,3 mili. kr. Topskind af ringsæler gik for 305 kr. pr. styk., mens topprisen for blåsider var 210 kr., og de bedste af de store klapmydsskind indbragte 370 kroner. BASTIALSKE FANGSTMETODER Auktionen fandt sted, netop som der foregik en kraftig kampagne i store dele af Europa mod anvendelse af de pelse, der stammer fra jagten på sæl- unger i Canada. Kampagnen vender sig imod de bestialske fangstmetoder på sælungerne. Der er optaget en film, hvor man ser sælungerne blive flået levende. Den canadiske minister for jagt og fiskeri har imidlertid gjort opmærk- som på, at pågældende film var opta- get tre dage før jagten gik ind, og at krybskytterne fra øerne ved Canadas Kulprisen steget Prisen på grønlandske kul er steget med 2 øre pr. kilo over hele Grønland. Dermed er prisen på grønlandsk kul 12 øre pr. kilo. Det er den første pris- stigning på grønlandske kul gennem flere år. Prisen på udenlandske kul ændres ikke, idet prisen på disse kul regu- leredes pr. 1. januar i år, da kilopri- sen steg fra 19 til 20 øre. kyst mod betaling fra filmfotografen havde sprættet maven op på levende sælunger. Befolkningen på øerne hav- de genkendt krybskytterne, da filmen blev vist, og krybskytterne har ind- rømmet deres medvirken. AGITATIONEN FORFEJLET I anledning af de internationale dy- reforeningers kampagne har KGH’s direktør Hans C. Christiansen udsendt et åbent brev, der er oversat til flere sprog, også optaget i danske aviser. Direktøren skriver: — Hvis denne ensidige kampagne fra dyreværnsforeningerne ville vinde tilslutning i befolkningen og i er- hvervslivet, ville det betyde intet min- dre en økonomisk ruin for befolknin- gen i store arktiske områder. Konse- kvenserne ville blive uoverskuelige. Ingen ansvarlig autoritet, det være sig i Europa eller Canada, kan natur- ligvis finde undskyldning for fangst- metoder, der nærmer sig dyreplageri. Derfor har de canadiske myndigheder skærpet bestemmelserne for sæljagten væsentligt. For Grønlands vedkommende hviler sælfangsten på et helt andet grund- lag. Her er simpelthen ikke jagt på sælunger. Ikke desto mindre vil de praktiske virkninger af en anti-sæl- skindspropaganda så godt som ude- lukkende ramme de typiske sælskind. Konklusionen bliver derfor, at den meget følelsesbetonede agitation mod brugen af sælskind helt vil forfejle sit mål. Den rammer nemlig ikke de hvide skind fra sælungerne. Agitatio- nen angriber i stedet den traditionelle, fagligt uangribelige men livsnødven- dige jagt, som grønlænderne udøver under vanskelige vilkår, udtaler di- rektør Hans C. Christiansen i sit åbne brev. GTO prøver toilet med indbygget renovation Svensk opfindelse sparer vand, kloak og renovation. Et nyt svensk toilet, der ved hjælp af en elektrisk forbrændingsovn selv løser renovationsproblemet, og således hverken kræver vand- og kloakUlslutning eller natrenovation, vil næppe blive anvendt i det offentlige byggeri i Grønland fore- løbig, fremgår det af oplysninger fra direktør Gunnar Rosendahl, GTO. nærer man store forventninger til det som et led i kampen mod grundvands- forureningen, der er et problem i alle sommerhusområder. Håkonssons In- dustrier, der fremstiller toilettet, har allerede måttet sætte kunder på ven- teliste på grund af den store forespørg- sel. Prisen er 1 Danmark ca. 3500 kr. uden installering. Toilettet synes umiddelbart veleg- net for grønlandske forhold, men der er en række minusser. For det første er prisen ret høj. GTO skønner, at et el-toilet vil koste 5-6000 kr. i Grønland incl. installering. For det andet vil driftsomkostningerne i Grønland an- drage ca. 60 øre pr. halve time, d. v.s. pr. gang. Endvidere peger Gunnar Rosendahl på, at toilettet kræver betydeligt mere plads end de konventionelle tørkloset- ter, og kravet om gode aftrækforhold kan skabe problemer. „Der kan også næres nogen betænkelighed ved funk- tionen af toilettets- el-automatik, især for ventilatorernes vedkommende", si- ger GTO-direktøren. løvrigt utaler han, at det endnu er for tidligt at udtale sig om toilettets anvendelse i Grønland. GTO har kun fået demonstreret en foreløbig udgave af toilettet, men har, ifølge danske aviser, bestilt flere eksemplarer til gennemprøvning i Grønland. RABATKØB i FOTO og KINO artikler samt BÅNDOPTAGERE STEREOANLÆG GRAMMOFONER LYDBÅND Vi fører samtlige fabrikater til stærkt konkurrencedygtige priser. Forlang vort katalog eller lad os give Dem et konkret tilbud. Speciel fordelagtige priser på farvefilm, smalfilm og fotopapirerl De vil altid handle med størst fordel hos CHR. RICHARDT A/S . SKIVE FOTO — KINO — RADIO Toilettet er indvendigt udformet som et forbrændingskammer med isoleret skydelåg, der automatisk lukker, når sædet er slået op. Varmelegemet for- bruger tre kilowatt i timen, og en nor- mal forbrænding varer 20-30 minutter. En indbygget 50-watts ventilator fjer- ner forbrændingsluften, og processen levner kun lugt- og bakteriefri aske. Toilettet er beregnet til sommer- huse, og både i Sverige og i Danmark DIREKTE MUSIK IMPORT ESBJERG MUSIK IMPORT TORVEGADE 6 . ESBJERG Laksefiskerne kan vente stor bonus-udbetaling Den samlede indhandling af fisk og rejer i Grønland steg med 6 mili. kr. til 28 mili. kr. Der er en stor bonus i vente til de grønlandske fiskere, der sidste år solgte skællaks til KGH. De samlede skællaksfangster i Grønland udgør formentlig 1,4 miil. kg i 1966, og heraf blev der indhandlet 1,1 mili. kg. Hos KGH steg ind- handlingen 32 pct., mens den steg med 98 pct. — eller næsten fordobledes — hos de private industrianlæg. Selvom der således har været tale om en stor stigning i udbuddet af grønlandske laks, har det været muligt at afsætte fangsten til gode priser, og der er betydelige beløb i vente til fiskerne. Den samlede indhandling af alle fiskearter incl. rejer udgjorde sidste år 28 mili. kr eller 6 mili. kr. mere end i 1965. Indhandlingen til KGH steg med 3 mili. kr. til 20 mili. eller med 16 pct. og til de private med lige- ledes 3 mili. til 8 miil. eller'en stig- ning på 57 pct. Indhandlingen fordelte sig med ca. 11,4 mili. kr. på torsk, 6,7 miil. kr. på laks og 6,4 mili. kr. på rejer, mens stenbiderrogn og hellefisk tegnede sig for hver godt 1 miil. kr. Havkat indbragte kun ca. 600.000 kr. DE PRIVATE FIK STØRRE ANDEL Ser man på de indhandlede mæng- der, viser det sig, at torskeindhandlin- gen blev på ialt 24.569 tons, hvilket er en fremgang på 19 pct. i forhold til Den samlede indhandlingsværdi for fisk og rejer. Kurverne omfatter hele Grøn- land og de private virksomheder. Den stiplede kurve er KGH’s indhandling alene. Til tøjre er angivet de enkelte arters andel i den samlede indhandling. 1965, men dog 5000 tons lavere end i rekordåret 1962. Direktør Hans C. Christiansen, der redegjorde for talle- ne på det årlige fiskerimøde på Chri- stiansborg, oplyste, at de private an- læg fik den største procentvise stig- ning i indhandlingen, 33 pct. eller en stigning fra 4.100 tons til 5.500, men heraf var 1400 tons fanget af statens fire linebåde og indhandlet til det pri- vate Godthåb Fiskeindustri. Indhandlingen er stadig mest kon- centreret i månederne juni, juli og august, men man kan næppe vente nogen forbedring af dette forhold før man får endnu flere store linebåde og hæktrawlere i drift i Grønland. Hvis man kunne forarbejde fisken noget mere, i blokke, ville det betyde mere beskæftigelse ved industrianlæggene. Det ville gavne alle, for det har jo vist aulisagkat rejetdlo tunissat nalingat, nunavtlnit tamarmik pissut åma privat- inut tunissat. titarnerit kigtorartitårtut takutlpåt KGH-inarmut tunissat. sig, at der er en nøje overensstemmelse mellem ustabilitet i arbejdskraften og ustabilitet i beskæftigelsen. DET GÅR TILBAGE I SYDGRØNLAND Fiskeriet af torsk har været væ- sentligt bedre i de nordlige distrikter end i de sydlige. I Nanortalik har der ganske vist været en lille fremgang, men i Julianehåb og Frederikshåb er indhandlingen gået tilbage. I de øvrige distrikter har der været en særlig be- mærkelsesværdig fremgang i Hol- steinsborg og Egedesminde. Godthåb har dog stadig det største tal, 6000 tons med Sukkertoppen, Holsteinsborg og Egedesminde som nr. 2,3 og 4. Juliane- håb distrikt, der var det trediestørste i 1965, må nu nøjes med en femte- plads. FREMGANG FOR REJER Rejeindhandlingen er steget til godt 5300 tons, en stigning på 300 tons, men indhandlingen til KGH’s anlæg steg kun med 1 pct., mens den steg med 73 pct. hos de private. Der kan ventes en betydelig større stigning i år. Det er jo rejepillemaskinerne, som er afgø- rende for, hvor meget man kan klare. Det illustreres bedst af, at Chri- stianshåb, som er den eneste fabrik, der har rejepillemaskine, klarer knap 3000 tons eller over halvdelen af den samlede indhandling. Der skal næste år installeres endnu to rejepillemaski- ner i Christianshåb, hvorved indhand- lingen vil stige med ca. 70 pct. Der er som bekendt også planer om tilsva- rende maskiner i Holsteinsborg og Jakobshavn. INGEN VIL KØBE STENBIDERROGN Indhandlingen af stenbiderrogn steg med 84 pct. fra 316 tons til 581 tons, og indhandlingsværdien nåede op over en million. Indhandlingsprisen var sat højt, men afsætningsmulighederne har vist sig ringe, så i år er indhandlings- prisen reduceret og det samme gælder den mængde, man vil aftage. OGSÅ STIGNING HOS FÆRINGERNE Hos Nordafar i Færingehavn har man haft en indhandling på 8.900 tons mod 7.200 tons i 1965 eller en frem- gang på 24 pct. Til sammenligning med disse grønlandske tal bør det oplyses, selvom det ikke fremgik af KGH’s be- retning, at de samlede fangster i grøn- landske farvande sidste år udgjorde ialt 400.000 tons. Heraf var 90 pct- torsk. Forhøjede afgifter Folketinget har nu vedtaget lands- rådets forslag om forhøjede indførel- sesafgifter på tobak og stærke drikke i Grønland, og forhøjelserne træder i kraft fra 1. maj 1967. At afgifterne træder i kraft den 1- maj behøver imidlertid ikke at be- tyde, at de afgiftspligtige varer stiger fra denne dato med de afgifter, Folke- tinget har vedtaget. Så vel de private handlende som KGH skønnes at ligge med betydelige lagre, som ikke omfat- tes af de nye afgifter. Det er først, når de nye afgiftspligtige varepartier ind- føres den 1. maj eller derefter, at de kan pålægges nye afgifter. 14

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.