Atuagagdliutit - 11.05.1967, Blaðsíða 8

Taktløs bjergbestiger
Karl Herrligkoffers forsøg på at germanisere Staunings Alper.
Den tyske bjergbestiger dr. med.
Karl Herrligkoffer erhvervede sig sid-
ste år et vist ry i Danmark og Grøn-
land, da han forgæves søgte myndig-
hedernes tilladelse og assistance til
at gennemføre en plan om at nå Nord-
polen fra Pearyland med amfibietrak-
torer.
Ekspeditionen var allerede på vej
til Østgrønland, da det endelige afslag
kom, og i stedet benyttede dr. Herrlig-
koffer lejligheden til sammen med sit
følge at besejre 36 jomfruelige tinder
i Staunings Alper.
Som en frugt af denne anerkendel-
sesværdige sportslige præstation har
Norske sælfangere
med gode fangster
Nordmændene har fået gode fang-
ster på alle sælfangstfelter i år „Mels-
horn" af Ålesund var vendt hjem som
det første sælfangstfartøj fra New-
foundland-feltet med 16.900 skind.
„Polarsirkel" af Tromsø havde et
godt stykke før sæsonen sluttede meldt
om fangst af 16.000 dyr, „Norsel" og
„Norvarg" om godt 14.000 dyr hver.
Andre norske fartøjer har også fået
gode fangster ved dette felt.
Fra Vestisen er „Lillia", „Svanøy" og
„Aarvik" kommet hjem med henholds-
vis 4200, 1900 og 2000 dyr. Fra Østisen
kom „Polarheimen" hjem til Tromsø
for nogen tid siden — som det første
fra dette felt — med 1900 dyr. Fire —
fem andre fartøjer fra dette felt har
også meldt om gode fangster, fortæl-
ler „Fiskaren".
han nu fremlagt et kort over området
med markering af en lang række tin-
der, som han ønsker at navngive.
De navne, han foreslår, og som det
grønlandske stednavneudvalg nu skal
tage stilling til, ville gøre Staunings
Alper til en summarisk gennemgang
af tysk førkrigs-geografi. Der er nav-
ne som Berliner Bjerg, Dresdner
Bjerg, Mittenwalder Tinde, Berchtes-
gadener Tinde, Stuttgarter Spids og
Breslauer Spids.
Det bemærkes, at dr. Herrligkoffer
omhyggeligt har udstyret sine tyske
navneforslag med danske betegnelser
som tinde, bjerg og spids.
Men det må støde, at han i ramme
alvor søger at pådutte Grønland en
sådan ophobning af tyske navne for
på denne måde at give sine bjergbesti-
gende landsmænd mere lebensraum.
Tilmed synes han i sin navngivning
at være gået ud fra det afdøde stor-
tyske rige. Byen Breslau f. eks. har
siden 1945 heddet Wroclaw og er ho-
vedstad i en provins af samme navn
i Polen. Dresden er hovedstad i et
regeringsdistrikt af samme navn i
Østtyskland. Og det bayriske land-
skab Berchtesgaden er uløseligt for-
bundet med navnet Adolf Hitler. Der
Fiihrer havde sit landsted Berghof i
nærheden.
Alt i alt må man konstatere, at dr.
Herrligkoffer med sine navneforslag
har afsløret en rystende mangel på
takt. Vel er der endnu mange hvide
pletter på Grønlands-kortet — men
det er ikke givet hvemsomhelst at
farvelægge disse pletter, og ikke med
en hvilkensomhelst farve. Brunt vir-
ker stadig ret så skæmmende.
co.
De grønlandske lærere
I forbindelse med læreraktionen
fra Holsteinsborg skriver den
grønlandske tjenestemandsfore-
nings blad „Grønlands tjenesten":
De pågældende lærere har ikke selv
nogen skyld i, at den uddannelse de i
sin tid modtog i Godthåb ikke stod
fuldt på højde med den undervisning,
der dengang gaves på de danske se-
minarier, de fik den bedste uddannelse
det dengang var muligt at opnå i
Grønland, og det vil derfor kun være
rimeligt, at de lønningsmæssigt place-
res på højde med de øvrige lærere, som
har gennemgået seminarieuddannelsen
herhjemme eller for tiden i Godthåb.
Som det påpeges af lærerrådet ken-
der man vistnok ikke fortilfælde, hvor
de ældre tjenestemænd efterlades på
et lavere løntrin fordi det, dengang
de pågældende var unge og modtog
uddannelse, ikke var muligt at give
dem den bedre uddannelse, som gives
i dag. De pågældende har gennemført
den uddannelse, man med de dengang
forekommende midler kunne give dem,
altså må de have krav på at blive be-
handlede som fuldgyldige lærere og
lønnes derefter.
Nu vil det jo nok blive sagt, ja det
er meget godt, men når man nu alle-
rede dengang var klar over, at den
grønlandske seminarieuddannelse ikke
stod på højde med den danske, hvorfor
rejste de pågældende så ikke herned
for at supplere uddannelsen givet i
Godthåb, det ved man jo da, at der
var nogle lærere, som gjorde, hvorfor
rejste eller søgte de ikke alle herned.
Af 2 ganske simple grunde, vi ved
alle, at det dengang ikke kunne lade
sig gøre bare at gå hen og løse en bil-
let fra Godthåb til København, men
udover det rent formelle med at få
bevilget rejsen, så forbød økonomien
ganske simpelt, at man selv tog noget
initiativ i den retning. Men så kunne
de pågældende da have ansøgt Grøn-
lands Styrelse, som^ det dengang hed,
om supplerende uddannelse herhjem-
me, ja det kunne de godt, men det
er en kendsgerning, at der kun den-
gang blev bevilget danmarksuddan-
nelse til såvidt jeg husker de 2 dyg-
tigste elever på holdet, resten havde
ingen chance.
aputisiussuaK Kajangnaitsoic -
angisoK - nutåK
Evinrudep mana sarictimiijpfi aputisiussuaK (snescooter) „inerdluarsimassoK*
mardlungnik cylinderilingnik motorilik - aserujaitsoK, ingerdlanera isumangnait-
sok 14 HK-lik 360 cm3-iussoK (pissariaKalerpat cylindere atausinaK atordlugo
ingerdiasinaussoK - tamatumQna isumangnéissusia mardloriautfngordlune). Evin-
rudep isumaminérdlufnartumik årxigssussauneranut tamåna atatitdlugo ingerdla-
vingne sOgaluartune Kanordlo sukéssuseKaraluardlune erKordluinartumik nikissar-
tineKarsfnauvoK. majorKarigsutigut, oKimaitsunik useKardlune imalunlt ingerdlav-
dluaKalune ajornartorsiutigssaKartitsingilaK. aputisiut pinguarnertut ingerdlassar-
poK, ilorrissfirdluinardlutitdlo igsiésautit. tagdlissartuata inigssaKardlualersipfi.
aputisiut uniuteKarpoK Kamutaussianut xamutinutdlunit. - inigssaKardluarpoK
inungnut mardlungnut nagsatanutdlo. — sisangmik Kajangnaitsumik atåtungeKarpoK.
— glasfiberimik noxardlune iluarsainiartitdlune pårnexarsmaussumik. - erKortumik
pisatsersugaK. — pumpimik autdlartautilik sila fssigkaluaKissoK isumangnaitdluf-
nartumik autdlartartoK. (kutautd isumangnaitdlisautilik. — kigaitdlagsautilik. — angi-
sflmik initånut atassumik usissarfilik. sumilunit tuniniarneKarsinauvoK iluaxuser-
sOteKardlunilo.
Ny - stor - stærk snescooter
Evinrude præsenterer nu en .fuldvoksen” snescooter med to-cylindret motor - en robust, driftssikker 14 HK'er på 360 cm3 går på ån
cylinder, hvis det bliver nedvendigt — det giver dobbelt sikkerhed). Dette giver i forbindelse med Evinrudes' fuldautomatiske gearings-
system korrekt udveksling under alle arbejdsforhold og hastigheder. Stejle stigninger, tung last eller stærk fart giver Ingen problemer.
Scooteren går som en leg, og De sidder dejlig behageligt. Det ekstra forlængersæt giver særdeles fine pladsforhold. Scooteren har træk-
krog til såvel pulk som slæde. - God plads til to plus bagage. - Kraftigt stålchassis. - Glasfibertop, der let kan aftages ved repa-
rationer. — Rigtigt udstyr. - Startpumpe, der giver sikker start, selv I meget koldt vejr. Frikoblingssikring. — Skivebremser. — Stort,
indbygget bagagerum. Salg og service overalt.
Generalagent: Ketner Marine, Vordingborggade 6—8, København 0 . Telefon: TR 3131
S VINRUDE
60 års erfaring giver styrke!
Nej, man må konstatere, at disse
grønlandske lærere har modtaget den
dengang bedste uddannelse, der kunne
gives i Grønland, og de bør lønmæs-
sigt placeres derefter. At uddannelses-
mulighederne senere er blevet meget
bedre er kun glædeligt, men det bør
ikke stille disse ældre lærere ringere.
Atter forskels-
behandling
Al besejling og anden forbindelse
til Nordgrønland indstilles som regel
allerede i november måned. Fra ja-
nuar genoptages udenbysforbindelsen
via helikoptertrafik til glæde for nord-
grønlændere. I vintermånederne er
der imidlertid kun helikopter-forbin-
delse med de nordgrønlandske byer
een gang om måneden, og det er meget
begrænset, hvad der må tages med af
pakkeforsendelser.
Forbindelsen til Sydgrønland ved-
ligeholdes regelmæssigt også i vinter-
månederne. Er det helt umuligt at
arrangere flyforbindelse to gange om
måneden til Nordgrønland i vinter-
månederne?
Restriktioner med hensyn til luft-
pakke-forsendelser må ophøre. Dette
er en forskelsbehandling, der minder
meget om fødestedskriteriet. I Nord-
grønland er man afskåret fra omver-
denen i 6-7 af årets måneder. Det er
derfor ganske urimeligt, at der skal
være begrænsning af forsendelser, når
der en sjælden gang lykkedes at kom-
me i kontakt med de nordgrønlandske
byer uden for besejlingssæsonen.
De rette myndigheder ser gennem
fingre med den meget utilstrækkelige
forbindelse til Nordgrønland i vinter-
månederne. Det kan jeg godt forstå.
Vedkommende myndigheder bor selv
i de midtgrønlandske byer, hvor man
kan have regelmæssig kontakt med
4 KVALITETSTILBUD
FRA DERES URMAGER
Schw.-uret med fagman-
dens garanti ....... kr. 85,00
Olympiade - uret, selvop-
træk ................ „ 145,00
KALENDER-automatic
25 stens luxus-kvalitet .. „ 145,00
14 karats massivt dame-
armbåndsur .......... „ 150,00
Fire reelle ur-tilbud fra DERES fag-
urmager i KØBENHAVN. Sæt X
ved det ønskede ur, vedlæg denne
annnonce, men:
HUSK DERES EGET NAVN OG
ADRESSE I BREVET
Axel Hansen
Vigerslev Alle 7, Valby, Kbh.
omverdenen hele året rundt, så længe
vejrforholdene tillader det. De kender
ikke de problemer, som folk i Nord-
grønland har at slås med.
Luftbefordring i vintermånederne er
også skræmmende for folk fra Nord-
grønland, der rejser privat. De kan
risikere at sidde fast indtil sejladsen
atter genoptages.
Nikolaj Ludvigsen.
Knud Rasmussens
fødehjem
Hvorfor har man ikke skabt en
mindestue i hans gamle hybel. Det er
da en sag, der angår alle grønlændere,
skriver en læser i Jakobshavn-bladet:
Lille hjertesuk ved Knud Rasmus-
sens hus/fødehjem. Jeg kunne tænke
mig at rette en appel til rette vedkom-
mende her i byen vedrørende Knud
Rasmussens fødehjem.
Det er muligt, at jeg i den sag føler
for stærkt, men som rejsefælle er det
gået mig stærkt til hjertet at se den
pietet, der udvises om denne store
grønlænder. Jeg mener ikke, at Grøn-
land har råd til at give afkald på no-
gen af det format. Hvorfor har man
ikke skabt en mindestue i hans gamle
hybel. Det er da en sag, der angår
alle grønlændere.
Der vil i årene der kommer ankom-
me turister i stort antal. Disse turi-
ster har gennem litteratur gjort sig
bekendt med Knud Rasmussens føde-
sted, og da vil alene dette forhold
være en skam for byens pietet over
for ham. Altså her er en opgave, der
lønner sig at tage fat på.
Udsendelser i
radioen
Jeg er af den opfattelse, at der er
for mange dansksprogede udsendelser
i Grønlands Radio i forhold til de
grønlandsksprogede udsendelser. Mu-
sikudsendelserne optager også en stor
del af den samlede sendetid.
De danske favoriseres på alle områ-
der, fordi de er danske. Jeg bærer ikke
nag til danskerne, men jeg synes, at
de grønlandsksprogede udsendelser må
komme i første række i Grønlands
Radio. Vi vil meget hellere have op-
lysende grønlandsksprogede udsendel-
ser frem for musikudsendelser.
Grønlands Radio er den eneste dag-
lige forbindelse i Grønland, og inte-
ressen for udsendelserne i radioen er
derfor meget stor. Jeg ved, at der er
mange danske i Grønland, som har
krav på betjening gennem radioen,
men vi grønlandsksprogede er i fler-
tal. Det må man ikke glemme. Vi øn-
sker ikke at blive skuffet. Det kan vi
nemt komme til, når der lægges så
stor vægt på de dansksprogede udsen-
delser i Grønlands Radio.
Nikolaj Poulsen.
Atangmik.
Gave til ungdommen
en passende åbning
Jeg er ganske enig med pastor Er-
ling Høegh i hans forslag om, at lands-
rådets første åbning under en valgt
formand må markeres, men det må
ske på en anden måde, end at man
inviterer tronfølgerparret, som pastor
Erling Høegh foreslog.
Hvem skal betale rejsen? Det bliver
uden tvivl landskassen, hvis beskedne
midler man ellers har god brug f°r
til andre formål.
Hvis tronfølgerpårret skal inviteres
til at overvære åbningen af landsrådet,
må man regne med en udgift på 10.000
kr. Jeg ved, at grønlænderne omfatter
kongehuset med hengivenhed, og at
folk i Grønland vil være glade for at
se tronfølgerparret. Jeg synes allige-
vel, at man kan markere landsrådets
åbning på en anden måde, så lands-
kassens midler kommer den grønland-
ske ungdom til gode.
Var det ikke bedre, at landsrådet
bevilger penge til et Idrætshus eller
en sportsplads med Skibakke til minde
om den historiske landsrådsåbning?
Vi må jo håbe, at det nye landsråd
med den valgte formand vil gøre noget
mere for ungdommen i Grønland.
Chr. P. Lynge,
journalist, Slagelse.
Vil De sælge
eller købe?
Kontakt først fag-
manden!
Industri- og forretningsspecialisten
Jyll.g. 19, Fredericia, (059) 2 06 66
Pers. træffetid: kl. 8-9,30 og 17-19
. . . Anbefalet af grønlandsfarere —*
8