Atuagagdliutit - 11.05.1967, Blaðsíða 21

Kirkeministeren om kirkeloven
I sidste nummer af A/G bragtes
en omtale af de bemærkninger, som de
forskellige politiske partiers repræ-
sentanter havde gjort til forslag til
den nye kirkelov ved den første be-
handling i Folketinget.
Kirkeminister Orla Møller berørte
1 sin svartale kort nogle af de syns-
punkter, der var blevet fremført. Til
det spørgsmål, der var blevet stillet
fra konservativ side om, hvorvidt man
ikke allerede nu kunne gå over til valg
af egentlige menighedsråd, svarede
ministeren, at den tanke naturligvis
har været drøftet. Efter de forhand-
linger, der har fundet sted, har man
ment at måtte blive ved den institu-
tion, der kaldes „menighedsrepræsen-
Folkekirkens
Nødhjælp
Meget smuk gave fra Holsteins-
borg.
1 lighed med i fjor er der også i år
gået en opfordring ud til alle grøn-
landske præstegæld om at støtte den
indsamling, der under navn af „Brød
til Verden" iværksættes af Folkekir-
kens Nødhjælp.
Der vil være folk, der mener, at
Grønland har sine egne sociale pro-
blemer at løse, før der skal tænkes
Pa at yde hjælp til andre steder i ver-
uen. For så vidt som der er millioner
nf mennésker i Indien, i Afrika og an-
ure steder, der er så langt ringere
pillet end flertallet af befolkningen i
Grønland, må det være i orden at ud-
vide den danske folkekirkes omfat-
ende indsamling til de mange sulten-
de og på anden måde nødlidende men-
nesker til også at omfatte den grøn-
nndske kirke. I fjor påkaldte ind-
samlingen „Brød til Verden" da også
udmærket interesse i de forskellige
giønlandske byer, og vi kunne sende
smukke beløb af sted. Måske fordi
vide kredse i Danmark fremdeles tror,
at der i Grønland kun bor fattige men-
nesker, vakte de i Grønland indsam-
ede beløb meget opsigt, fremgik det
af presseomtale. I Holsteinsborg og
Godthåb ydede hver indbygger i gen-
nemsnit således et større beløb end
gennemsnitsydelsen i Danmark.
Selv om det grønlandske samfund
som nævnt selv har mange problemer
at slås med i disse år, har vi alligevel
tilladt os at reklamere for „Brød til
verden". Det er et sundt tegn på nor-
malisering af vort eget samfnud, at vi
ager os tid til — og kræfter til — at
interessere os for den verden, der lig-
Ser uden for os. Det er godt for en-
hver af os at beskæftige sig med an-
dre end sig selv.
1 løbet af foråret er der adskillige
steder allerede samlet en del bidrag
sammen til Folkekirkens Nødhjælp,
els ved gudstjenester, dels ved andre
af Præstegældene — i samarbejde
|ned menighedsrepræsentationerne —
!Værksatte arrangementer. I andre
Præstegæld har man forløbig udskudt
mdsamlingen til et mere belejligt tids-
punkt.
Ikke mindst Holsteinsborg præste-
gæld har igen i år ydet et meget
smukt bidrag takket være meget ini-
iativ og en god offervilje. Til provstiet
her pr. 5/5 indkommet følgende be-
løb;
hulianehåb præstegæld
Frederikshåb
Sukkertoppen
Holsteinsborg
Godhavn
christianshåb
Jakobshavn
Scoresbysund
I alt
2061,00 kr,
1406,63
63,50
7072,31
170,15
518,55
712,12
166,07
12170,33 kr.
tation", som et skridt på vejen mod
valg af egentlige menighedsråd som i
Danmark.
Kirkeministeren afviste at gå ind i
en diskussion med talsmanden fra
Liberalt Centrum, professor Diderich-
sen, om, hvorvidt det ikke i loven
om „kirken i Grønland" nøjere skulle
præciseres, hvad det er for en kirke,
der er tale om. Diderichsen kunne
tænke sig betegnelsen „Folkekirken"
i Grønland", eller „den evangelisk-
lutherske kirke i Grønland". Ministe-
ren understregede, at næsten ligegyl-
digt hvilket navn man havde sat i
overskriften på lovforslaget i stedet
for det, der står der nu, ville man
være kommet i visse vanskeligheder.
Ministeren sagde; „Det er jo, hvis
man vælger navnet „folkekirken", slet
ikke sikkert, at den grønlandske kirke
ønsker at bruge det navn. Derfor tror
jeg, at det, der her er valgt, åbner
de største muligheder for den grøn-
landske befolkning for at finde sit
eget navn på den kirke, man skal
have i Grønland".
Om kirkenævnet sagde kirkemini-
steren, ligeledes til Liberalt Centrums
talsmand, at „dets placering er et
forsøg på at skabe baggrunden for,
skal jeg sige vicebiskoppens arbejde
i fremtiden. Naturligvis har man tænkt
på og overvejet spørgsmålet om en
vicebiskop for Grønland".
Til Nikolaj Rosing sagde kirkemi-
nister Orla Møller, at han var ham
taknemlig for at være blevet gjort
opmærksom på nogle problemer, „som
jeg tror, vi i for ringe grad har været
opmærksomme på hidtil. Jeg er helt
enige i, at der sikkert skal gøres ad-
skilligt for at få kateketerne placeret
i den rigtige situation på Grønland".
Kirkeministere
ilagingnutdlo
inatsisigssaK
Atuagagdliutine normume kingug-
dlerme nålagkersuinlkut partit åssi-
glngitsut OKauseKartitagaisa ilagit
pivdlugit inatsisigssap inatsissartune
sujugdlermérdlune OKaluserineKarne-
rane oKauserisimassait encartorneKar-
put.
kirkeminister Orla Møllerip aklssu-
timine naitsunguåkutåmik isumat sar-
KumiuneKartut ilait agtorpai. apencu-
mut konservativet tungånit sarKumiu-
neKartumut månamit menighedsrådi-
vingnik Kinersinermut ikårtariaicå-
nginersoK, ministerip ima akissute-
Karfigå: isuma tamåna erKarsautigi-
neKarsimagaluaK. OKaloKatigingnerit-
dle pissut najorKutaralugit isumaKar-
tOKarneruvoK „menighedsrepræsenta-
tioninik" (ilagit sivnersåinik) taine-
Kartut Danmarkime menighedsrådisut
Kinersissalei;nigssap tungånut avKU-
taorKårtariaicartut.
Liberalt centrumimit OKalugtutitap
professor Diderichsenip ericartugå
„Kal.-nunåne ilagit" sunerata ersser-
KigsarneKamerunigsså kirkeministerip
agssortussutigerusungilå. Diderichsen-
ip pitsaunerutikaluaramiuk „Kalåt-
dlit-nunåne ilagit" taineKarpat: „Ka-
låtdlit-nunåne folkekirke" imalunit
„Kalåtdlit-nunåne ilagit lutherikussut
ivangkiliusiortut." — ministerip upa-
ruarpå ilagit KanoK itumigdlunit tai-
guteKaraluarunik ajornartorsiutigssait
tåukujuartarumårtut. ministerilo o-
KarportaoK nalorninartoK taigut „fol-
kekirke" kalåtdlit ilagit ingmingnut
taigutigerusungneråt. taiméitumik isu-
masarpunga sujunersume atorneitar-
toK inuiangnik kalåtdlinik angmåu-
ssisinaunerpausoralugo Kalåtdlit-
nunåne ilagigfigtik KanoK taiumåsa-
nerigtik."
kirkenævneKalemeK pivdlugo åmå-
taoK liberalt centrumip OKauseicarti-
tagånut kirkeminister oitarpoK: „tai-
måitOKalerneK oKåtårutaussoK KaKugo
vicebiskorpip suliagssarilerumågånut
tunuligssaKartitsiumavdlune. soruna-
me åma Kalåtdlit-nunåne vicebiskor-
peKalernigssaK ericarsautaungmat isu-
maliutigineKartardlunilo."
Nikolaj Rosingimut kirkeminister
Orla Møller OKarpoK KUtsavigalugo
ajornartorsiutit ilåinut uparussinera
pivdlugo. „ajornartorsiutit tamåko u-
vagut maungamut angnikipatdlåmik
soKutigisimassavut. isumaKatauvdlui-
narpunga åssigingitsutigut iliortaria-
Kartugut. ajoKit Kalåtdlit-nunåne pi-
ssutsit pissutdlo KanoK issusiånut er-
Kortumut inigssiniåsavdlugit."
Velkommen
Der kan være grund til fra prov-
stiets side at byde de nye menigheds-
repræsentanter velkommen til et ar-
bejde for menigheden i Grønland, sige
dem tak, der ville lade sig opstille og
lykønske dem, der blev valgt.
Til provstiet er der i skrivende
stund endnu kun indgået få resul-
tater fra valgene rundt i Grønland.
At dømme efter radioavisens opgørel-
ser på valgaftenen synes deltagelsen
i menighedsvalget at have været kun
lidt mindre end valget til landsråd og
kommunalbestyrelser, på de fleste
mindre steder i realiteten lige så stor.
I de større byer synes deltagelsen til
menighedsvalget at have været en lille
halv snes procent mindre end til de
to andre valg. Man kan gætte på, at
det har været den danske vælger-
skare, der her har været den lidt mere
døde masse.
Så ung ordningen med folkevalgte
råd inden for menigheden er, vil der
ikke mindst for de nye medlemmer
være en del uklarhed med hensyn til
arbejdet og beføjelser. På mine rejser
til sommer håber jeg at få lejlighed
til at møde mange menighedsrepræ-
sentanter, så vi kan tale om evt. pro-
blemer.
Den kgl. anordning vedr. menigheds-
repræsentationen er beklageligvis tavs
med hensyn til mange spørgsmål. Den
tænger således i flere henseender til
en revision. Ved afgørelse af spørgs-
mål, som anordningen slet ikke tager
stilling til, har vi i nogle tilfælde
fulgt den praksis at skæve til den
danske menighedsrådslov. I disse vel-
komst-bemærkninger kunne der såle-
des være grund til at hæfte sig ved
følgende almindelige bestemmelser fra
den danske menighedsrådslov, som jeg
mener også må finde anvendelse i
Grønland: det er en frivillig sag, om
man vil lade sig indvælge i et me-
nighedsråd. Det er altså ikke, hvad
man kalder „borgerligt ombud". Men
når man har ladet sig vælge, har man
pligt til at gøre det dermed forbundne
arbejde, det vil først og fremmest sige
pligt til at møde til de berammede
møder. Et medlem af et menigheds-
råd kan ikke egenmægtigt nedlægge
sit mandat, når der da ikke er tale
om fraflytning.
Når et nyvalgt medlem tager sæde
i et menighedsråd i Danmark, under-
skriver det en erklæring på ære og
samvittighed om at ville udføre det
dem betroede hverv i troskab mod
den danske evangelisk-lutherske fol-
kekirke, så at den kan byde gode vil-
kår for den kristne menigheds liv og
vækst.
Selv om menighedsrepræsentanter i
Grønland ikke underskriver en tilsva-
rende erklæring, må man håbe på for-
ståelse for, at forpligtelsen forventes
at være den samme.
S. E. Rasmussen.
amerdlasorssuå-
ngordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen & Co. A/S
St. Kongensgade 40
København K.
tikitdluaritse!
pissutigssaKarunarpoK provsteKar-
fiup tungånit ilagit sivnersait nutåt
tikitdluarKUsavdlugit Kalåtdlit-nunå-
ne ilagingne sulinigssfinut. Kinigag-
ssautisimassutdlo Kutsavigalugit, Ki-
nerneKarsimassutdlo pivdluarKuvdlu-
git.
Kalåtdlit-nunåne Kinersinerit iner-
nerinit provsteicarfingmut nalunaeru-
tigissat sule ikigtuinåuput. radioavisip
Kinersivfiup unukuane nalunaerutai
nåpertordlugit ilagingnut Kinersinerit
landsrådimut kommunalbestyrelsinut-
dlo Kinersinernit ikingnerulåginarput,
nunaKarfingnile mingnerussune amer-
dlanerne angerKatigiginardlutik. ig-
dloKarfingne angnerussune ilagingnut
KinersineK Kinersinernut avdlanut
mardlungnut nalerKiutdlugo 10 pro-
centingajangmik mingneruvoK. erKO-
riarneKarsinauvordlo Kavdlunåt Ki-
nersissorpagssuit tåssunga Kinersingi-
nerusimassut.
ilagit sivnersigssåinut inuit Kinersi-
ssarnerata årKigssugaunera nutåj ung-
mat mingnerungitsumik ilaussortå-
ngordlånut suliagssåinut pisinautitau-
nerinutdlo tungassut ersserKigtarna-
viångitdlat. aussamut angalassarnig-
ssavne neriugpunga ilagit sivnersåi-
nut ilaussortaussut atautsiméKatigi-
ssarniardlugit a j ornartorsiutaulersi-
naussut erKartortåsavdlugit.
ilagit sivnerseKarnigssåinik kungip
perKussutå ajussårnaraluartumik a-
perKutit Kavsit pivdlugit nipaitsuvoK,
Kavsitigut misigssorneKardlune avdlå-
ngutigs(saKartiniameKarsinauvdlune.
aperKutit inatsisip tåingisai pivdlugit
aulajanginiarnerme Kavsitigut danskit
menighedsrådisa inatsisåimtut ma-
lingniameKartarput. tikitdluarKussi-
ssututdlo OKautsinut måkununga ilå-
ngutdlugit unigfiginerussariaKarput
danskit menighedsrådisa inatsisåine
aulajangersagkat tamanut atortut Ka-
låtdlit-nunånisaoK atorsinausorissåka:
pingitsailissutåungilaK menighedsråd-
inut KinertiniarnigssaK. tåssa „korn-
munalikutut tamåkunungalo tunga-
ssutut" ingilaK. Kinigagssautisima-
gåinile KinerneKardlunilo suliagssat
tamatumunga tungassut pissugssauv-
figilersariaKarput. tåssalo pingårner-
påmik atautsiminerit aulajangerigau-
ssut atautsimigiarfigisavdlugit. me-
nighedsrådimut ilaussortaussup nang-
miniginardlune ilaussortaunine tai-
maitisinåungilå nugsimanermik ilaKå-
ngigpat.
KinigaorKåt Danmarkime menig-
hedsråd ilaussortauvfigilerångamiko
nalunaerumik atsiugaKartarput atar-
KinåssuseK nalungeKatigingnissutdlo
tungavigalugit suliagssat danskit fol-
kekirkeåne lutherikussume ivangki-
liusiortume suliagssautitaussut ilu-
mordlune suliariniarumavdlugit fol-
kekirke ilagit kristumiut inunerånut
inerikiartornerånutdlo iluaKutaussu-
nik atugagssaKartitsisinaorKuvdlugo.
Kalåtdlit-nunåne ilagit sivnersaisa
nalunaerut taimåitOK atsiungikaluar-
dlugo neriugissariaKarput påsisimåsa-
gåt pissugssåussuseK tåunaussoK ili-
magineKåsassoK.
S. E. Rasmussen.
Folkekirkep ajorssartunik ikiorsinera
sujorna iliornerup åssinganik ukioic
månåtaoK Kalåtdlit-nunåne palase-
Karfit tamarmik perKussivfigineKarsi-
måput katerssuineK „Brød til verden"
(silarssuarmiunut inussutigssat) folke-
kirkep ajorssartunik ikiorsinerata
ingerdlatå tapersersorniarKuvdlugo.
inoKarsinauvoK isumaKartunik Ka-
låtdlit-nunåt ikiuinerup tungågut a-
jornartorsiutiminik nangmineK ani-
gorniagagssaKarKårtoK silarssuarmiut
avdlat ikiorneKarnigssåt erKarsautigi-
lersinago. Indiame Afrikame nunanilo
avdlane millionerpagssuarnik inoKar-
titdlugo Kalåtdlit-nunåta inuisa a-
merdlanerssåinit åpasingnerungårtu-
mik inussausilingnik pissusigssamisu-
saoK danskit folkekirkeata kågtorpag-
ssuarnut avdlatutdlo ajorssautiligpag-
ssuarnut angnertumik katerssuiniar-
nera ungavartisavdlugo kalåtdlinut
ilagingnutaoK tungalersitdlugo. sujor-
na „Brød til verden“-imut katerssui-
niarneK kalåtdlit igdloKarfine Kavsine
soKutigineKarsimaKaoK, aningaussat
ikigpatdlångitsut nagsiusinaugavtigik.
imaKa Danmarkime kredsit ardlalig-
ssuit isumaKarmata Kalåtdlit-nunåt
pitsuinarnik inoKartoK, sujorna Ka-
låtdlit-nunåne katerssugkat uisåt-
dlagtitsisimassut avisit agdlautigisså-
nit sarKumerpoK. Sisimiune Nungmilo
katerssugkat inuinut avguaKatigigsi-
kåine Danmarkime inuinut avguaKa-
tigigsineranit angnerusimangmata.
nauk kalåtdlit inuiaKatigit ukiune
måkunane ajornartorsiutimingnik a-
merdlaicissunik akiugagssaKaraluar-
titdlugit taimåitOK „Brød til verden"
(ajorssartunut ikiuivfik) ugsagsårissu-
tigisinauvarput. tamåna inuiaKativta
pissusigssamingnut erKortumut ikiar-
tornerata nalunaerKutaisa ilagisavåt
pivfigssaKarniardlutalo nukigssaKar-
niarsimassugut silarssuait avativtini-
toK soKutigisavdlugo. kimutdlunit a-
junginartarpoK ingminuinaK pinane
avdlåtaoK sulissutisagåine.
upernåp ingerdlanerane nunaKar-
fingne åssigingitsune katerssorneKale-
rérsimåput folkekirkep ajorssartunut
ikiorsineranut tapersin .utigssat, ilå-
tigut nålagiarnerne katerssorneKartut,
ilåtigut avdlatigut palaseKarfit ilagit-
dlo sivnersaisa suleKatigingnerisigut
årKigssussanik katerssuiniuteKarnerti-
gut. palaseKarfitdlo ilåine katerssui-
nigssaK ungavartineKaratdlarsimavoK
pivfigssaKarnerulernigssamut.
mingnerungitsumik Sisimiut palase-
Karfiat ukioK månåtaoK tapersivdlu-
arsimavoK, KujanaKaordlo sulerusu-
ssuseKardlunilo tunisserusussuseKar-
dluarsimangmat. provsteKarfingmut
majip tatdlimåt tikitdlugo aningaussat
isertut imåiput:
K’aKortup palaseKarfianit
Påmiut palaseKarfianit ..
Manitsup palaseKarfianit
Sisimiut palaseKarfianit
K’eKertarssup palaseKar;;.
K’asigiånguit palaseKarf.
Ilulissat palaseKarfianit
Scoresbysundip palaseK.
2061,00 kr.
1406,63 „
63,50 „
7072,31 „
170,15 „
518,55 „
712,12 „
166,07 „
12170,33 kr.
21