Atuagagdliutit - 11.05.1967, Blaðsíða 32

>f Opsendelsen af verdens hidtil største rumskib, Sovjetunionens 14 meter lange og 20—30 tons tunge
„Sojus I“, endte med en tragedie. Under landingen styrtede rumskibet ned, og den 40-årige rumpilot
Vladimir Komarov omkom. Han blev ved en statsbegravelse bisat ved Kreml-muren, hvor Sovjetunio-
nens største mænd er begravet. Her knæler hans enke ved graven.
raketit inugtagdlit månamut angnerssånik rusit piånik 14 meter takitigissumik 20—30 tonsilingmig-
dlo „Sojus I“-imik icutdlartitsineK alianartumik naggateuarpoK. angatdlat nunileraluardlunilo nåkarpoK
inugtalo 40-nik ukiulik Vladimir Komarov ajunårpou. nålagauvfiup akiligånik ilissauvou Kremlip uar-
marssuata kigdlingane rusit nuimassortaisa ilissauvfigissartagåne. tåssa ajunårtup nulia uvigdlåume
ilerfata saniane.
Amerikanerne har sendt den første gravko til Månen. Det er rumskibet „Surveyor III“, der ved
hjælp af en skovl tager bundprøver, analyserer dem og sender resultatet til Jorden. Her ses aggregatet
under afprøvning før opsendelsen.
A amerikamiut agssåumik sujugdlermik Kåumåmukartitsisimåput, tåssa angatdlasiau „Surveyor 111“
nivautaussartaligau Kåumatip Kånik misigssutigssamik, tåukuninga påsissat radiukut nunarssuarmut
nalunaerutigineKartugssauvdlutik. tåssa angatdlasiau misilingneKartOK KutdlartineKartinane.
^ Mere end 100.000 mennesker fra mange lande deltog i en højtidelighed ved afsløringen af et monument i Auschwitz i
Polen til minde om de millioner af mennesker, der blev myrdet i den nazistiske tilintetgørelseslejr. Monumentet symboli-
serer en krematorieskorsten.
^ inuit 100.000 sivneuartut nunarpagssuarningånérsut peuatåuput Auschwitzime Polenimitume nazistit måtussivigisimasså-
ne eruåissutigssiap ulerneKarnerane. tåssane inuit millifiniligpagssuit nazistinit tonutåuput. eruåissutigssiap takutipå to-
Kussunik ikuatdlaissarfiup pujorfia.
*>- 118.000 tons olie flød ud i havet, da den amerikansk-
ejede tankbåd „Torrey Canyon44 strandede på et skær ud
for Sydvestengland og brækkede midt over. Fly-bomber
satte vraget i brand, men alligevel flød så meget olie ud,
at den menes at ville forårsage et milliardtab på fiske-
og havfuglebestanden og på kysterne. En svensk ekspert
mener, at en del af olien kan drive til Grønland og for-
gifte fiskene her.
•>- ftlia 118.000 tons imamut siaruåusimavoK amerikamiut
uliamik usisautåt „Torrey Canyon“ ikardlingmat napiv-
dlunilo Englandip kujatåne kitåne. Kaertartunik ikuat-
dlagsautinik tingmissartumit nåkåtitsivigalugo IkardlitOK
ikuatdlagtincKarpoK, taimåikaluartordle dlia ima ang-
nertutigissok siaruåusimavoK tamatuma ernåne aulisag-
kanik tingmissanigdlo milliarderpagssuarnik nalilingnik
ajunårutaunigsså ilimagineKardlune. svenskip påsisi-
mangnigtup onautigå ulia nunavtinut sarfåuneKarsinau-
ssok tamånilo aulisagkat touorardlugit.
<• Den verdensomspændene værftskrise har nu ramt
Danmarks største arbejdsplads, Burmeister & Wain, så
alvorligt, at dens ledelse ønsker skibsbygningsafdelingen
nedlagt. Fremtidig skulle B & W kun reparere skibe og
bygge maskiner og kedelanlæg.
<• umiarssuarnik sanaortornerup silarssuau tamåkerdlu-
go angnikitdlisimanera åma malungniusimavoK Dan-
markime sutdlivit angnerssånut umiarssualiorfigssuarmut
Burmeister & Wainimut, agdlåt tåussuma umiarssualior-
figtåta taimaitineKarnigsså sujulerssuissuisa kigsautigi-
lersimavdlugo. matuma kingorna tåssane taimågdlåt
umiarssuarnik iluarsaissouartåsaoK maskinaliortoKardlu-
nilo.
>f Konstantin Kolias er den civile le-
der af Grækenlands militærregering,
der tilrev sig magten ved et kup og
omgående begrænsede borgernes ret-
tigheder. Den danske regerings pro-
test mod det udemokratiske styre har
ført til en mindre krise inden for
NATO.
^ Konstantin Kolias Grækenlandinie
såkutut nålagkersuissungortut suju-
lerssortåt. inugtaussut pisinautitaune-
rat angnikitdlilivfigineKarsimangmat
danskit agssuardliuteKarput grækerit
nålagkersuissortåvinut. Grækenland-
ime pisimassut kingugdlit kingune-
Karsimåput NATO-me isumaKatigig-
kungnaernermut.
Konrad Adenauer døde den 19. april i en alder af 91 år. Den store statsmand
blev i sine sidste år som forbundskansler ofte angrebet for sin egenrådigbe<1>
men det anerkendes almindeligt som hans fortjeneste, at Vesttyskland i dag
så nært knyttet til Vesteuropa og USA, at en ny aggressiv og farlig tysk politi«
synes udelukket.
Konrad Adenauer Iokuvok aprilip 19-iåne 91-inik ukioKardlune. tyskit kitdlft
pissartåt tåuna ukiut kingugdlit forbundskansleriunermine såssuneKartarsimavoK
kisermåussiniarpatdlårnine pivdlugo, isumaKatigigtonarpordle tåussuma sulinera-
tigut Tyskland kitdleK taima Kanigtigisinaulersimassou Europap kitånut USA-
mutdlo, tamatumønåkutdlo ajornarsisimagunartoK tyskit KivingatårKingnialel''
nigssåt.
silarssuarmit tamarmit
FRA HELE VERDEN