Atuagagdliutit - 07.12.1967, Blaðsíða 3

Kun reje- og lakse-
fiskeriet gået frem
Opgørelsen over indhandlingen af
havkat, rødfisk, hellefisk, helleflynder,
rejer og skællaks til KGHs fabrikker
pr. 25. november viser en tilbagegang
for de tre førstnævntes vedkommende,
mens der er fremgang for indhandlin-
gen af rejer og skællaks — i forhold til
indhandlingen på samme tidspunkt
forrige år.
Totalindhandlingen af havkat pr. 25.
november i år er på 1684 tons, en til-
bagegang på 143 tons i forhold til ind-
handlingen på samme tidspunkt i 1966.
Indhandlingen til Egedesminde, Hol-
steinsborg og Frederikshåb er ganske
vist steget med henholdsvis 379, 96 og
Grønlænderne...
(Fortsat fra forsiden).
Knud Hertlings parti. Inuit-partiet og
Hertlings parti har næsten de samme
mål. Det kan ikke gå med to partier
med ens målsætning. Knud Hertling
har ligefrem hugget Inuit-partiets
synspunkter. Den politiske udvikling i
Grønland trænger til en ændring. Den
nuværende grønlandske politik tager
først og fremmest hensyn til Danmark,
men samtidig vises der en lille smule
nationalisme. Resultatet blivet et nul.
Få den måde kan man ikke opnå noget
som helst.
UDSENDTE OG SKATTER
— Der tales om indførelse af skat.
Man har også antydet, at de udsendte
måske slipper for skat.
— Det har jeg ikke noget imod. Men
hvis det bliver tilfældet, så må man
til gengæld forlange, at de udsendte
ikke får stemmeret i Grønland. Dette
er kun naturligt efter min mening.
Men det vigtigste er, at vi grønlæn-
dere bliver nationalt bevidst. Dette er
en forudsætning for løsningen af de
mange problemer. Det er urimeligt at
påstå, at grønlænderne alene har skabt
problemerne. Grønlandsministeren og
andre siger ganske vist, at problemer-
nes kærne ligger i, at grønlænderne
savner muligheder for at dyrke sunde
fritidsinteresser. Problemerne skyldes,
at grønlænderne har mistet deres na-
tionale stolthed.
Julut.
nunavta...
(nup. sujugdl. nangitaK)
— tamåna mana ersseriugsumik a-
kisinåungilara, Inuit-partip KanoK au-
la janginigsså aperKutaujumårpoK. sor-
dlule OKarérsunga isumaga partip tu-
ngånit itigartitdluinarneKåsagpat, ili-
manarsinauvoK kingorna partimik av-
dlamik autdlarniniarsinaunigssara.
månale aulajangersinåungikatdlarpu-
nga KanoK pinigssamik.
— parti Knud Hertlingip autdlar-
nerniagå KanoK isumaKarfigaiuk?
— tutsuvigivatdlångilara, sujugdler-
mik pissutigalugo Inuit-partiat partilo
Knud Hertlingip autdlarnerniagå su-
junertamikut åssigigpatdlåKingmata.
partit åssigigpatdlåt mardluk atorfig-
ssaKångitdlat. Inuit-partimuko isumai
Knud Hertlingip tigdligsimagai. kalåt-
dlit mdnåkut taimatut ingerdlåinarsi-
naujungnaerput, tåssa Danmarkip tu-
ngånut pissusen ajungitsoK erssersi-
niardlugo igdlua'tungåtigutdle åma
inuiaKatigissuseK angnikitsungugalua-
mik sangminiardlugo. tamatuma iner-
nerissarpå nul — tåssa sinnigdlunil
angussaKarsindungineK.
aggersitat akilerårutitdlo
— akileråruteKalernigssaK måna
OKatdlisigineKarpoK, taineKarsimavor-
dlo aggersitat månitut akileråruteicå-
nginigssåt.
— tamåna ajoringilara. aggersitat-
dle månitut akileråruteKartineKåså-
ngigpata piumassarissariaKarpoK Ki-
nersinerme taiseKataussånginigssåt. a-
ningaussat tungaisigut pissugssauvfe-
kångitsut politikikut aulajangéKatau-
ssariaKångitdlat.
pingårnerussordle tåssa kalåtdlit u-
vagut inuiåussutsip tungåtigut ersser-
Kigsumik inigssisimassutut misigisi-
malernigssarput. ajornartorsiuterpag-
ssuit årKigsinaujumavdlugit månåkut
ingerdlatsineK avdlångortitariaKaler-
p ok. ajortut tamarmik kalåtdlinut
tugtineKarsinåungitdlat. nunavtinut
ministere avdlatdlo OKaraluarput ajor-
nartorsiutit pissuteKartut kalåtdlit su-
ngivfingme iluamérsunik sangmissag-
ssaileKinerdnit. enungassutaussut nag-
guviat tåssa kalåtdlit inuiåussusertik
ånaisimangmasssuk.
Jålut.
17 tons, mens den var gået ned med
433, 146 og 56 tons i henholdsvis Suk-
kertoppen, Jakobshavn og NarssaK.
Totalindhandlingen af rødfisk viste
en tilbagegang på 104 tons. Tilbage-
gangen var mest følelig i NarssaK, da
den var på 104 tons. Den totale ind-
handling af hellefisk var gået ned
med 177 tons. Jakobshavn viser den
største tilbagegang på 104 tons. Ind-
handlingen til fabrikken i NarssaK er
gået ned med 450 tons, Frederikshåb
med 21, Holsteinsborg med 10 og Chri-
stianshåb med 5 tons, mens indhand-
lingen til fabrikken i Sukkertoppen,
Egedesminde og Sydprøven viser en
fremgang på henholdsvis 36, 9 og 5
tons.
Fiskeriet efter helleflynder har ialt
givet 6 tons, en tilbagegang på 8 tons.
Totalindhandlingen af rejer er steget
med 102 tons til 4573 tons. Til den ny-
startede fabrik i Sydprøven var der
indhandlet 135 tons, og indhandlingen
ujaragsiut Tunumut misigssuiartor-
nigssåt, sivitsortoK ilimagineKarsima-
ssok, kisame åipågo nåmagsisangati-
neKarpoK. tamatumunga atugagsså-
ngortineKarsimåput 6 mili. kr., isuma-
liorKutigineKarpordlo ujaragsioriat su-
julerssortigisagåt direktør K. Ellits-
gaard Rasmussen autdlåsassutdlo ju-
lip 1-iata migssåne.
tamatumunåkut augtitagssanik nav-
ssårniarneK nangineKartugssauvoK
1958-ime unigtineKarsimassoK, taima-
ne dr. Lauge KochiugaluaK, aningau-
ssanik tamatumunga atugagssanik tu-
niumaneKarungnaermat. Scoresby-
sundip erKå sujornatigut ujaragsiunit
misigssuivfigineKarsimångitsoK måna
ujardlerfigineKåsaoK. tamåna ukiut
tatdlimat ingerdlaneråne ujaragsiutut
nunap åssiliorniarneKarpoK, åssiliatdlo
tåuko tungavigineKåsavdlutik augti-
tagssarsiortitseKatigit Nordisk Mine-
selskabip ujardlersitsinigssånut. ujar-
dlerfigssaK 60.000 kvadratmeteriuvoK
tåssa Danmarkip åipå avigdlugo angi-
ssuseKardlune. soruname misigssui-
nigssaK ingerdlåneKarsinåungilaK
Lauge Kochip Kanga Kimugsimik
tingmissartuarKanigdlo atortoKardlune
sulisimaneratut.
tamatumunåkut helikopterit såku-
gineKåsåput umiarssuarmit ingmikut
autdlartarfeKardlutik. pernåumik uja-
ragsiut helikoptere umiarssuarmit
autdlartarfeKåsåput taimaingmatdlo
angusinaussåt angnertunerusavdlune.
helikopterinut autdlartarfigssatut å-
til fabrikkerne i Jakobshavn, Sukker-
toppen, Holsteinsborg og Christians-
håb er steget med henholdsvis 131, 78,
30 og 5 tons. Indhandlingen til Chri-
stianshåb er kommet op på 2881 tons.
Indhandlingen til fabrikkerne i Nar-
ssaK, Godhavn og Egedesminde viser
en tilbagegang på henholdsvis 179, 91
og 9 tons.
Skællaksindhandlingen er steget med
ialt 33 tons. Indhandlingen til Frede-
rikshåb, Sydprøven, Arsuk, Sukker-
toppen, Holsteinsborg og Nanortalik
er steget med henholdsvis 40, 33, 18, 17,
11 og 7 tons, mens indhandlingen til
fabrikkerne i NarssaK og Egedesminde
er gået tilbage med henholdsvis 66 og
27 tons.
Vi har ikke indhandlingstallene fra
de private fabrikker, men vi ved, at
Claus Sørensens skib „Hertha" havde
ca. 90 tons skællaks med ved hjem-
komsten til Esbjerg. Til Godthåb Fi-
skeindustri (inkl. Fiskenæsset) er der
pr. 1. december indhandlet følgende.
Torsk (med hoved, uden indvolde):
4340 tons, havkat: 53 tons, hellefisk:
62 tons, rødfisk: 14 tons, stenbiderrogn:
49 tons, rejer: 75 tons, fjeldørreder:
9 tons, skællaks: 208 tons, angmagssat:
1388 tons, tobis: 320 tons og industri-
fisk: 295 tons. De fire bornholmske
både, der fiskede for første gang i år,
havde ialt fanget ca. 90 tons skællaks.
tartuissoKésaoK umiarssuarmik siku-
siumik. ujaragsiut 20—-25 tamatumane
peKatéusåput.
Tunume angnertumik misigssuiniar-
nikut Kitåne nunap ujaragsiilnit åssi-
liorneKarnera unigtineKåsångilaK, su-
liardle tamåna åipågumut nangine-
Kartugssauvdlune.
sulinermut tungassunik
ilmiandgtarnigssat
sulinermut tungassunik Danmarki-
me Kalåtdlit-nunånilo 1968-ime ilini-
andngnigssamut pilerssårutit sarKu-
miuneKarput. sulinermut tungassunik
atuarfingme pissortaK Ove Egede na-
lunaerpoK sulinermut tungassunik ili-
niandgfiuslnaussut ukioK månamut
nalerKiutdlugit amerdleriåsassut. kur-
susit 50-it ukiume tugdlerme Kinerne-
Karsinaussut agdlagsimåput, soKuti-
gingnigtutdlo tamarmik kæmnerit ag-
dlagfinut påsiniaerKuneKarput.
Ove Egedep OKautigå lærlingit ta-
måkerdlutik måna nalunaerutigine-
Kartalersut, åmalo sulinermut tunga-
ssunik iliniartitsissut Peter Rosing
Hans Geislerilo soraertut Kavdlunånik
taortigssarsissut. maskinarbe j derig-
ssatut motorilerissugssatutdlo kisalo
sanassugssatut Nungme atuartarnerit
nangineKåsåput.
Fiskejoller billigt til salg
Grundet rationalisering af det norske sildefiskeri, har vi flere så gode som
nye 30 til 32 fods åbne Dorryer med eller uden motor 32 eller 24 hk. 4 cyl.
Marna Motorer i god stand, ligeså flere 18-24 fods pæne joller, kraftig byg-
get, med kraftige Marna motorer. Alle jollerne står blank olieret både ind-
vendig og udvendig. 30-32 fods koster fra 6-9000 kr., 18-24' fods koster fra
4500-6500 kr. Frit afsendt herfra på købers regning fob Kolding.
K. Løftgård
Valmuevej 39 — Kolding — Telefon 22274 — Danmark.
augtitagssarsiornigssaK
Scoresbysundip erKå, Danmarkimit angneroKissoK, ukiut tatdli-
mat ingerdlaneråne augtitagssatigut misigssuivfiginiarneKartoK
rejet kapisigdlitdlo
kisimik amerdleriartut
KérKat, sulugpågkat, Kaleragdlit, na-
tåmat, rejet kapisigdlitdlo KGH-p su-
livfigssuautainut novemberip 25-at ti-
kitdlugo tunineKartut nautsorssorne-
Karnerisigut takuneKarpoK taineKar-
tut sujugdlit pingasut ikileriarsima-
ssut, rejetdle kapisigdlitdlo amerdle-
riarsimassut — tåssa sujorna taimai-
lineranut tunissat najorKutaralugit.
KérKat tunineKartut katitdlutik —
ukioK måna 25. november tikitdlugo
— 1684 tonsiuput, sujorna taimailine-
ranut tunineKartunut nalerKiutdlugit
143 tonsinik ikileriardlutik. Ausiang-
nut Sisimiunut Påmiunutdlo tunissat
379, 96 åma 17 tonsinik amerdleriarsi-
magaluarput, Manitsumutdle, Ilulissa-
nut Narssamutdlo tunissat 433, 146 å-
ma 56 tonsinik ikileriarsimåput.
sulugpågkat tunineKartut katitdlutik
104 tonsinik ikileriarsimåput. Narssa-
mut tunissat ikileriarnerpausimåput,
tåssunga tunissat 104 tonsinik ikileri-
arsimangmata. Kaleragdlit tunissat ka-
titdlutik 177 tonsinik ikileriarsimåput.
Ilulissanut tunissat ikileriarnerpausi-
måput 104 tonsinik Narssamut, Nanor-
talingmut, Påmiunut, Sisimiunut K’a-
sigiånguanutdlo tunissat 50, 37, 21, 10
åma fem tonsinik ikileriarsimåput,
Manitsume, Ausiangne Agdluitsup-på-
nilo sulivfigssuarnut tunissat 36, ni å-
ma fem tonsinik amerdleriarsimav-
dlutik.
natårnat tunissat katitdlutik seks
tonsinik amerdlåssuseKarput, otte
tonsinik ikileriarsimavdlutik.
rejet tunissat katitdlutik 102 tonsi-
nik amerdleriarsimåput 4573 tonsinut.
Agdluitsup-påne sulivfigssuartåmut
tunissat 135 tonsiuput, kisalo Iluli-
ssane, Manitsume, Sisimiune K’asigiå-
nguanilo sulivfigssuarnut tunissat 131,
78, 30 åma fem tonsinik amerdleriar-
simåput. K’asigiånguanut tunissat
2881 tonsinik amerdlåssuseKalersimav-
dlutik. Narssame, K’eKertarssuarme
Ausiangnilo sulivfigssuarnut tunissat
179, 91 ama ni tonsinik ikileriarsimå-
put.
kapisigdlit tunissat katitdlutik 33
tonsinik amerdleriarsimåput. Påmiu-
ne, Agdluitsup-påne, Arsungme, Ma-
nitsume, Sisimiune Nanortalingmilo
tunissat 40, 33, 18, 17, 11 åma syv
tonsinik amerdleriarsimåput, Narssa-
mut Ausiangnutdlo tunissat 66 åma 27
tonsinik ikileriarsimavdlutik.
sul i vf igssuarnut nangminerssortunit
pigineKartunut tunissat KanoK amer-
dlatiginerat naluvarput, ilisimavarput-
dlo Claus Sørensenip umiarssuårå
„Hertha“ kapisilingnik 90 tonsit mig-
ssiliortunik nagsardlune Esbjergimut
tikisimassoK. Nungme sulivfigssuar-
mut (K’eKertarssuatsiait ilångutdlugit)
novemberip nåneranut tunineKarsima-
ssut ima amerdlåssuseKartut nalunae-
rutigineKarpoK: sårugdligit (nianug-
dlit, erdlavigkat) 4340 tons, KérKat 53
tons, Kaleragdlit 62 tons, sulugpågkat
14 tons, nipisat suait 49 tons, rejet 75
tons, eKatdlut ni tons, kapisigdlit 208
tons, angmagssat 1388 tons, putorutut
320 tons Kajussaussiagssatdlo 295 tons.
bornholmimiut sujugdlermérdlutik
nunavta avatåne kapisilingniat angat-
dlatait sisamat katitdlutik 90 tonsit
migssiliordlugit pissaKarsimåput.
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
BjerrlngbroveJ 110 København, Rødovre
1
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorslnaoK
— til alle formål
slkunlk ajomartorsluteicar-
slnauneK pissutigalugo mo-
torit ésslglngltsut tamar-
mik plsiarltlneKarsInéuput
slaangmlk mångertornlult-
sumik sarpå ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til Isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuan lsumangnalt-
sok OliatungltsoK
tkussdkumlnartoK
sivlsdmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
tartunlgdlo sarplllk. —
plnekarslnauvoK 30-nlt 360 hestlllngnut 1—3 åma 3
cyllndereKardlune. elektrisk omstyrlngillk — 2 takts
Semi-Dlesel lngnåtdlaglssamlk autdlartartOK ulug-
aklkitsut nåvferardlugitdlo akilersomeKarslnaussut.
Leveres fra 30 til 360 HK 1 1- 2- og 3-cyllndret udførelse. Eektrlsk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66

r prøv ^
de lækre
mints
uko
igdlingnanaut
OKåtdkit

sukuancat pebermyntigdlit
kussanartunik pdgdlit
Pebermyntemints
fikse poser
ØSTRUP-JEPPESEN A/s
KØBENHAVN
3