Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 07.12.1967, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 07.12.1967, Qupperneq 4
• 9 • På må og få — med KGH Under denne overskrift skriver TS i Thule-bladet „Hainang": Hr. X i Danmark får lyst til at bru- ge sin ferie til et besøg hos sin fætter i Thule. Han skriver og spørger, om han må komme og får at vide, at luft- madrassen ligger klar i dagligstuen. Tilbage er kun at købe en billet Kø- benhavn — Thule og stå på flyet i Kastrup. Så langt, så godt. Men da han lander på Thule Air Base, opstår der problemer. Han får besked om, at han ikke kan komme til Thule (K’å- nåK) med helikopter, da han er privat ferierejsende og altså ikke kommer ind under begrebet „essential traffic", altså vigtig trafik. Det finder han sik- kert i sin orden, for det må være ri- meligt ikke at belaste militærfly med private ferierejsende. Men hr. X har hos KGH i Køben- havn købt billet til Thule (og Thule betyder på dansk det ny Thule, altså K’ånåK, og ikke Thule Air Base), altså må KGH have arrangeret en anden befordring. Men her løber han panden mod muren, for KGH hævder, at de ikke har pligt til at transportere ham videre. Hvis hr. X vil til Thule, m^ han selv sørge for transporten, hvilket må siges at være ganske umu- ligt for en ikke stedkendt. Resultatet bliver rimeligvis, at hr. X opgiver at komme den sidste tyvendedel af vejen og returnerer til København. Ovenstående er en opdigtet historie. Men den kan når som helst blive til virkelighed. KGH indtager nemlig det ejendommelige standpunkt, at man ikke har pligt til at transportere passa- gerer mellem Thule Air Base og Thu- le. Der er her formentlig tale om et enestående tilfælde i verdenshistorien, idet det normale er, at når man hos et transportselskab køber en billet, påtager selskabet sig befordringsplig- ten helt til bestemmelsesstedet og ikke kun en del af vejen. Denne beford- ringspligt opfylder KGH da også alle andre steder i Grønland — selv om der unægtelig kan være ventetider — og det nytter derfor ikke at henvise til specielle grønlandske forhold. Thule er altså —• som Grønland var det i sin helhed i gamle dage — afspærret fra omverdenen, idet kun passagerer i tjenstligt ærinde kan rejse til og fra. Eller har KGH en anden udlægning? KGH er til for Dem — men ikke hvis De vil til Thule. TS. PERSISKE TÆPPER' — en tillidssag Udvalg sendes uden forbindende afgiftsfrit fra vort eksportlager HOLGER JENSEN Dag Hammerskjfilds Alle 36, København 0 TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN IMPORT — EXPORT DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING lej en bil nu ni ferien derhjemme 'liA jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! NAVN: STILLING: ADRESSE:. så står den parat til Dem , nar D,e. kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto! PITZNER INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING f Jk g TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V S Telegramadresse: PITZNERAUTO Hvad skal det nye kystskib hedde? Kystskibet „KununguaK11 er blevet opkaldt efter Knud Rasmussen. Det er rigtigt og smukt. Nu er der planer om at bygge et nyt kystskib. Er det ikke naturligt, at det nye skib bliver opkaldt efter Knud Rasmussens store rejsekammerat og ven Peter Freuchen? Knud Rasmussen og Peter Freuchen har som rejsekammerater måtte igen- nem mange strabadser, men altid haft held til at slippe godt fra vanskelig- hederne. Peter Freuchen var Knud Rasmussens sande ven. Det får man at vide, når man læser Freuchens bø- ger. Freuchen skjuler aldrig sin be- undring og sin kærlighed over for Knud. Peter Freuchen har i en af sine bøger smukt skildret den venskabs- pagt, som han og Knud beseglede en- gang på indlandsisen. Dette venskab var rigt og varede livet igennem. Derfor synes jeg, at det er natur- ligt, symbolsk og smukt, at det kom- mende kystskib bliver opkaldt efter Peter Freuchen. Hans Brummerstedt, Holsteinsborg. Danmark er for lille til at råde over hele Grønland Under denne overskrift skriver Jens K’åvigan i Thules avis „Hai- nang“: I sin tid har jeg i A/G læst en arti- kel med sålydende overskrift. Jeg gad vide, hvem der stod bag ved den. Den- gang var jeg for ung til at give min mening til kende. Men nu synes jeg, at jeg må skrive, idet jeg stadig me- ner, at vedkommende havde ret. Der er misforhold mellem høje pri- ser på butiksvarer og dalende priser på vore produkter. Man indførte en ny prisskala ved indhandling af ræve- og sælskind med bl. a. det resultat, at gode sorteringer bliver overordentlig sjældne og sekundavarer kommer til at dominere. Jeg konkluderer af den grund: at Danmark måske er for lille til at for- syne det store Grønland. Danmark magter nok ikke mere end sin egen befolkning. Er det ikke bedre, hvis det sælger noget af landet, måske bare Thule- distriktet til et andet land. På den måde bliver Danmark fri for store ud- gifter. Vi ved, at et land kan tilhøre flere lande. Mon ikke Grønland også kan deles? Det er ikke fordi jeg er imod danskerne, som må siges at være gan- ske normale. Jeg håber på et svar fra myndighederne. Jens K’åvigaK. SKI Vort store illustrerede vinter- sportskatalog tilsendes^ gl'atis. Kataloget omfatter^lJSMfl r- skelligeSldgS sM. 5 d- stave beklæd cidner loger Æ&'' sumik pmianieKarsinauvoK. maisa ilagaiG&igorautit åssj; ngitsut 30-t, ajåupfssat mardluk, singersarfitx arfineK- pingasut, kamigpait sisqj;guj:it Kulit, tissat atoretugssaitdlo na- linginait. jtetocAe SPORT v*o NøRntpO«1 Nørregade 36 KØBENHAVN K. Telegr.-adr.: 1 erchesport Så forstår jeg bedre Efter at have læst om landsrådets første samling med valgt formand, kan jeg ikke lade være med at undre mig over følgende: Gage til formanden kr. 85.000,— om året dog incl. repræsentation, hvad jeg vil anslå til et mindre beløb ca. kr. 5.000,—, da jeg må forvente, at der bliver serveret grønlandske speciali- teter og uden spiritus, som et godt ek- sempel på os, som bor heroppe. Selve lønnen er mere end statsministeren tjener, når skat er fratrukket, det kal- der jeg ganske hæderligt, dertil kom- mer fri bolig, og efter husets størrelse og beliggenhed, må husleje vel andra- ge ca. kr. 30.000,—. Altså en indtægt på ca. kr. 115.000,— om året. Så for- står jeg bedre, at landsrådsformanden var rørt, da han blev valgt, for det er jo mange penge imod en løn som præst. Planer om at købe hotel til lands- rådets medlemmer for ca. 1,5 miil. kr. til beboelse højst 2 mdr. om året, det er vist dyre værelser pr. overnatning. Hvem skal egentligt betale hele gil- det, og der vil utvivlsomt komme me- get mere til? Det skal De mine læsere. Hvordan dog det, vil De tænke. — Jo, ser De: „De skal bare drikke godt med spiritus og sende børnene hen og købe slik, så er sagen klar, og der bliver masser af penge til de folkevalgte medlemmer af landsrådet. Drikker De ikke nok, så sættes priserne op og pen- gene passer, medens De selv må gå med enden bar.“ Dette er hårde ord, men jeg tror, det er begyndelsen til noget meget værre, — nemlig, de folkevalgte magt- begær. Erik Baagøe Larsen, Holsteinsborg. Åbent brev til landsrådet Grønlandsministeriet meddelte i sommer, at man i 1968 har planlagt opførelsen af 25 huse i de kommuner, som folk fra K’utdligssat vil flytte ind til. Umiddelbart lyder det opmunt- rende for kommunalbestyrelser og til- flyttere. Men senere erfarede man, at disse huse skal opføres for de bevil- linger, der allerede er givet. På den måde bliver vanskelighederne endnu større i de byer, der kæmper med util- strækkelige bevillinger til boliger. Kommunalbestyrelsen i Jakobshavn har holdt møde med landshøvdingen i sommer. Under mødet fremførtes mi- nisteriets krav om, at man i 1968 skal reservere 10 boliger til tilflytterne fra K’utdligssat. Ministeriet indskærpede dette krav senere gennem boligstøtten og truede kommunalbestyrelsen med, at en bevilling på syv familiehuse, der skulle opføres i 1968, ville blive frataget, hvis kommunalbestyrelsen ikke ønskede at reservere boliger til tilflytterne. Dette ministeriets krav, som det vil gennemføre som tvang, har affødt store vanskeligheder for kom- munalbestyrelsen i Jakobshavn. Dette er nok ikke et problem alene for kommunalbestyrelsen i Jakobshavn, men også for andre kommuner, der modtager tilflyttere fra K’utdligssat. Folk fra K’utdligssat har nu indset nødvendigheden af at flytte til andre kommuner. Som bekendt foretog i ef- terårsmånederne medlemmer af kom- munalbestyrelsen i K’utdligssat en orienteringsrejse langs kysten til de byer, hvortil flytning fra K’utdligssat kunne tænkes. Men de indhøstede er- faringer har ikke været særlig op- muntrende. Kommunalbestyrelsen i Jakobshavn har ikke holdt møde med rejseholdet, grundet en række vanske- ligheder. Jeg retter følgende forespørgsel til landsrådet: Hvilke forholdsregler har landsrådet taget for at sikre tilflytterne fra K’ut- dligssat boliger? Man kan gætte svaret hertil. Bolig- støtten og kommunalbestyrelserne skal sikre tilflytterne boliger. Dette er rig- tigt. Men vi ved, at bevillingerne fra boligstøtten slet ikke slår til det lokale behov. Man kan ikke regne med, at den bebudede ekstra bevilling til hus- byggeriet nogensinde bliver givet. Sta- ten kan simpelthen ikke give større bevillinger til boliger. I landskassens budget for 1968 kan man ikke se, at der er afsat et beløb til opførelse af boliger til tilflytterne. Den mulighed har man uden tvivl ikke tænkt på. Der er ganske vist af- sat en sum til opmuntring for tilflyt- tere, men den har intet med boliger at gøre. Når man studerer landskassens bud- get for 1968 kan der opstå tvivl om landsrådets dispositioner er rigtige. Der er mange eksempler herpå, men jeg vil fremdrage et enkelt eksempel: Er det rigtigt at anvende 3,5 miil. kr. af landskassens beskedne midler til en sportshal i Godthåb? Kan man ikke udsætte opførelsen af sportshallen og i stedet bruge bevillingen til opførelse af boliger til tilflytterne fra K’utdlig- ssat? For disse midler kan der opføres 40 familiehuse af 18 eller 25 typen. Jeg tror, at vi grønlændere selv burde prøve på at løse problemet om boliger til tilflyttere fra K’utdligssat, i stedet for, at vi som sædvanlig bliver nødt til at ty til staten. Landsrådets bestræbelser for opfø- relse af sportshaller er al støtte værd, men det vil give landsrådet større til- lid og anseelse, hvis bevillingen til Godthåb sportshal kan blive anvendt til løsning af boligsituationen for til- flytterne, som jo er blevet et yderst presserende problem. Rasmus Møller, kombest.-næstformand, Jakobshavn. Jern- og metalaffald er penge værd... Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til højeste dagspriser. NORBI SK JE RN & METAL Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark. 4

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.