Atuagagdliutit - 07.12.1967, Side 8

Familie vej ledningen en
håndsrækning til alle
Dårlige boligforhold og manglen på børnehaver er årsagen til mange af de
problemer, som familievejlederen søger at råde bod på.
Af INGA MØRCK
København, (RB-special)
Hvordan bærer man sig ad med at få et sted at bo? Hvordan bærer man sig
ad med at få sine børn i børnehave? Det er de to spørgsmål, der hyppigst bliver
stillet familievejlederen — og begge spørgsmål er svære at svare på.
Dårlige boligforhold og mangel på
institutioner — vuggestuer, børneha-
ver, fritidshjem, plejehjem — er skyld
i mange menneskelige tragedier, di-
rekte eller indirekte. Det kan familie-
vejlederne tale med om. Ikke så få af
de problemer, de møder rundt om i
hjemmene, kan føres tilbage til disse
to manglende samfundsgoder. Dem kan
familievejlederen ikke trylle frem,
men hun kan give praktiske råd og
oplysning om, hvilke muligheder for
hjælp, samfundet byder på, og da hun
samarbejder med alle instanser kan
hun koordinere hjælpen. — Heldigvis
er der altid noget, vi kan gøre, siger en
f amilieve j leder.
ENHVER, DER HAR BEHOV
FOR HJÆLP
Familievejledningen er et socialt
gode af forholdsvis ny dato. Den sor-
terer under børne- og ungdomsforsor-
gen og blev indført ved lov af 1964 som
et forebyggende led i forsorgsarbejdet,
hvilket klart fremgår af formålspara-
graffen. „At sikre, at børn og unge
vokser op under forhold, der fremmer
en sund sjælelig og legemlig ud-
vikling", hedder det blandt andet.
Alle landets kommuner har pligt
til at udøve familievejledning, men
er frit stillet med hensyn til, hvordan
de vil udøve den. De kommuner, der
følger den anerkendte ordning, får
udgifterne til lønninger refunderet af
Direktoratet for børne- og ungdoms-
forsorg, mens de kommuner som fore-
trækker deres egen ordning, selv må
afholde alle udgifter.
Det er ikke kun mindre bemidlede
familier, der kan gøre brug af familie-
vejledningen. Der er ikke fastsat no-
gen indtægtsgrænse for retten til at
opnå denne hjælp, og enhver kan
henvende sig til den stedlige familie-
vejledning, som så skønner, om den
pågældende har et socialt-pædagogisk
behov for hjælp. Har man det får man
hjælpen. Rent umiddelbart skulle man
tro, at behovet for familievejledning
var størst i byerne, men erfaringen
viser, at det ikke er mindre stort ude
' på landet, hvor man ofte har langt
til sagkyndig bistand og trænger til
en håndsrækning.
SANERING OG BOLIGSIKRING
— Hele ordningen er baseret på fri-
villigt samarbejde, og vi besøger kun
KVALITETSVARER
ø
l
Skibslakker
Syntetisk Emaille
Gulvlakker
Kunstnerfarver
Oliefarver
Tegnerekvisitter
LAK- OG FARVEFABRIK
Kalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo
atortugssat pisiagssat pitsagssuit
Vi ønsker alle vore kunder på
Grønland en rigtig glædelig jul
samt et godt nytår 1968
UNIROYAL
Kalåtdlit -nunåne pisissartugut tamaisa
j utdlisiordluarnigssamik ukiortåmigdlo
1968-imik ajiingitsumik kigsåupavut
UNIROYAL ENGLEBERT DANMARK A/S - MOLESTIEN 19-23 . KØBENHAVN SV.
de hjem, der ønsker vort besøg, siger
en københavnsk familievejleder, fru
Tove Feldskov Hansen.
— Hvilke problemer bliver familie-
vejlederen oftest spurgt til råds om?
— De dårlige boligforhold er des-
værre et tilbagevendende problem,
som jeg måsKe får særlig nært ind
på livet, da jeg har mit arbejdsområde
i den indre by, hvor mange lamilier
stadig ma leve i saneringsmodne ejen-
domme. Det bevirker meget olte en
stor belastning for familielivet, og det
medtører lige så ofte problemer med
børnene, vel især de halvvoksne børn.
De allerfleste familier i sanerings-
kvartererne ser trem tif den dag, da
de kan fa en bedre bolig. Men hvor-
når? Meget er måske gået i skår, lør
man når sa vidt. Desuden er det jo et
økonomisk spørgsmål. Ganske vist har
vi boligsikring, men hvis man er vant
til at betale et lille hundrede kroner i
nusieje og pludselig skal betale mere
end det tredobbelte for en ny lejlig-
hed, kan det nok blive svært at klare
den ekstra udgift med et budget, som
kun uge meu nød op næppe løber
rundt.
Problemet med at få børnene passet
er ikke mindre alvorligt. For en enlig
lorsørger — hvad enten det er en enlig
mor eller en enlig far — er det sim-
pelt hen en katastrole, hvis de ikke
Kan ia deres børn anbragt på et dag-
hjem. Og det kan desværre være van-
skeligt i dag. Hvordan skal de da
kunne bestride et arbejde og opret-
holde hjemmet? For den enlige for-
sørger vil der yderligere opstå et pro-
blem, hvis børnene bliver syge, og
man ikke har nogen til at være hos
uem. Eller hvis moderen bliver syg og
ikke kan passe hjemmet. Disse pro-
blemer, som man faktisk kan kalde
hverdagsproblemer, har tit en kata-
strofal virkning: De slår bunden ud af
hjemmets økonomi.
LANG VENTELISTE
— Hvordan kommer De i kontakt
med de mennesker, som trænger til
råd og hjælp?
— Mange henvender sig direkte til
os, men da familievejledningen end-
nu er af ret ny dato, er det ikke alle,
som kender dens eksistens. Da den i
maj 1965 blev startet i Københavns
kommune, vidste man ikke helt, hvor
stort behovet for denne hjælp var.
Men det strømmede straks ind med
henvendelser, så antallet af familie-
vejledere måtte fordobles — fra tyve
til fyrretyve. Alligevel er ventelisten
lang.
Adskillige praktiserende læger hen-
viser deres patienter til os. „De har
mere brug for socialrådgivning end
for recepter", siger lægerne. Også
sundhedsplejersker, der kommer ud i
hjemmene og får indblik i de forskel-
lige problemer, opfordrer familierne til
at få vejledning hos os, når de synes,
det er påkrævet.
— Hvor store beføjelser har en fa-
milievejleder?
— Vi arbejder i marken, besøger de
hjem, som ønsker at få besøg af os,
drøfter problemerne med de pågæl-
dende familier på et fuldstændigt neu-
tralt plan og giver saglig orientering
om, hvad der eventuelt kan gøres i
hvert enkelt tilfælde. Videre går vore
beføjelser ikke. Og vi kender vor egen
begrænsning. Men bag os har vi en
stab af sagkyndige, som vi drøfter sa-
gerne med, og som påtager sig det vi-
dere fornødne alt efter problemets art.
Selv er vi ikke specialister, men vi
har et nært samarbejde med speciali-
ster inden for hver sit felt — social-
rådgivere, psykologer, jurister, læger,
alle tilknyttet børne- og ungdomsfor-
sorgen.
Det hænder, at vi ovei’giver en sag
til børneværnet, fordi vi iKKe selv kan
løse aen tilfredsstillende. Og så er det
bedst, at børneværnet griber ind. Des-
værre har ordet „børneværn" fået en
skræmmende Klang for mange menne-
sker, og aet er gansKe ubegrundet, da
øørneværnets opgave netop er at
njæipe, hvor der er behov tor hjælp,
ivien man har brugt det som en slags
„oussemand". l\år ungerne ikke var
neii artige, blev de truet med børne-
værnet, og det har ikke kunnet undgå
at sætte sig dybe spor. Jeg kender
voksne mennesker, som erklærer, at de
selv i dag gar i en lang bue uden om
en bygning, hvor børneværnet har til
huse.
BØRNENE ER RETTESNOREN
Hensynet til børnene er rettesnoren
for neie vort arbejde. Så vidt det over-
hovedet er muligt, prøver vi at skabe
sa gode forhold i hjemmet, at vi kan
unugå at sende barnet bort, men hvis
bade barnet og forældrene har benst
ar at blive aflastet for en Kort tid, be-
tragter vi ikke sagen som afsluttet,
nar barnet er kommet på et institu-
tionsophold. Vi besøger stadig for-
ældrene regelmæssigt, taler med dem
og hjælper dem med at få klaret de
problemer, som er årsag til det dårlige
forhold i hjemmet, hvad enten pro-
blemerne er af menneskelig eller øko-
nomisk art.
De familier, som har halvvoksne
børn, går heller ikke fri for proble-
mer. Der kan opstå mange konflikter
ikke mindst i hjem, hvor man lider
under pladsmangel, så de unge søger
til gaden. Men mange af disse kon-
flikter kan løses, blot man ser nøgternt
på dem. Og det kan en fremmed og
uhildet person bedst gøre.
Torskeindhandlingen
Totalindhandlingen af torsk med ho-
ved, uden indvolde pr. 15. november
er opgjort til 21,838 tons, en tilbage-
gang på 1024 tons i forhold til ind-
handlingen på samme tidspunkt for-
rige år.
Indhandlingen i de enkelte distrik-
ter ser således ud: Sukkertoppen: 5223
tons (+ 1690), Godthåb Fiskeindustri
(inkl. Fiskenæsset): 4232 (-4- 440), Hol-
steinsborg 2481 (-4- 1255), Julianehåb:
2399 (+ 163), Egedesminde: 1891 (—■
1196), Frederikshåb: 1816 (H- 7), Nanor-
talik: 1179 (+ 510), Narssan: 1083 ( +
167), Godthåb: 686 (-4- 182), Angmag-
ssalik: 525 (-4- 97), Jakobshavn: 183
(-4- 189), Christianshåb: 84 (-4- 92) og
Godhavn: 56 (-4- 96).
I forhold til 1966 er der en tilbage-
gang på 4,5 pct., i forhold til 1965, 1964
og 1963 er der en fremgang på hen-
holdsvis 21,8, 69,6 og 12,4 pct., og i for-
hold til 1962 er der tale om en tilbage-
gang på 25,7 pct.
Af indhandlingen i hele Grønland
udgjorde linebådenes andel 7,2 pct.
(1582 tons) mod 9,8 pct. (2236 tons) i
fjor — en tilbagegang på 654 tons eller
29,3 pct.
Send mig venligst omgående pr.
EFTERKRAV:
Schweiz
dykkerur
Fra førende schweiziske urfabrikker, der
leverer kvalitetsure til Amerikas største
postordreforretning, har vi opnået så
store rabatter at vi ser os i stand til at
tilbyde et parti DYKKERURE OG MA-
RINEURE til ca. halvdelen af normal ud-
salgspris, ved salg som postordre.
Waldman nr. 11632 kun kr. 198,—
med automatisk datoskift. Il1/*” 8021 EBf
23 jewels, 200 Vacuum Tested, sort ring,
100 % VANDTÆT. Uret leveres m. lænke.
Kander Marins nr. 1308
fuldautomatisk med dato 131/!” BFG, 25
jewels, S/C stødsikkert, antimagnetisk,
scackprøvet, 100 °/n VANDTÆT i stål
m/lænke ........... Kr. 268,—
i guldbelægning m/læderrem .. Kr. 258,—
14 dages returret. 2 års skriftlig GARANTI
Navn
stk. 11632 ......... Kr. 198,—
Adresse
stk. 1308 .......... Kr. 268,—
stk. 1308 ........ Kr. 258,— By ........
TIL I/S NUKs URIMPORT . POSTBOX 96 . 3900 GODTHÅB . GRØNLAND
Waldman — Swiss Import
8