Atuagagdliutit - 07.12.1967, Side 18

r
Blomsterelskeren i SarKaK
Han elsker blomster, og han er et lysende eksempel for andre. Det kan man
med rette sige om dansk-grønlænderen Hannibal Fencker, der i 27 år har
virket i SarKaK sammen med sin grønlandskfødte hustru.
Tekst og foto: Jørgen Fleischer
Udstedet Sarte an er et af de skønneste steder i Diskobugten. SarKaK betyder
solsiden, og det ligger på sydsiden af NugssuaK-halvøen, altid omgivet af is-
fjelde, som sælerne godt kan lide at tumle sig i. SarKaK er kulbyen K’utdlig-
ssats madsted. Sælfangsten er ganske vist ikke mere, som den var før, men
SarKaK har fra gammel tid været berømt for sin dygtige fangerbefolkning med
udmærkede slædehunde. Gennem årene har Sar kok haft udstedsbestyrere, der
er af den rigtige støbning. Pavia Jensen „Angunguan“ var således berømt for
sin gæstfrihed. Desuden var han i sin tid den bedste hundekusk i Nordgrønland.
Hannibal Fencker afløste som ud-
stedsbestyrer i SarKaK Pavia Jensen.
Fencher er af danske forældre, men
han er født og opvokset i Grønland.
Grønlandsk er hans andet modersmål.
Han er fuldstændig inde i den grøn-
landske tankegang og vi betragter ham
som en af vore egne. I 27 år har Han-
nibal og hans grønlandske hustru
Amalie været lysende eksempler for
befolkningen i SarKaK. Ægteparret er
berømt for deres gæstfrihed også uden
for Grønland og Danmark. Rejsende
går aldrig forgæves hos Hannibal’s
i SarKaK. At være en gæst hos dem
er en oplevelse for livet.
BLOMSTER ER NOGET HELLIGT
Nok er SarKaK berømt for sin skøn-
hed, men gæster i SarKaK taler altid
om Hannibal Fenckers have. At se så
megen frodighed så langt mod nord er
simpelthen imponerende. En så vel-
plejet have finder man ikke andre
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
steder i Grønland. Det vidner om Han-
nibal Fenckers store kærlighed til
blomster. Det må da have kostet en
masse arbejde at anlægge to mønster-
haver i Grønland. Den ene ligger foran
den gamle udstedsbestyrerbolig, der
nu bruges som kontor, og den anden
findes ved Fenckers store, private hus.
— Til at begynde med havde jeg
ikke begreb om blomster, siger Hanni-
bal Fencker på grønlandsk. — Hele
samtalen foregik iøvrigt på grøn-
landsk, der var det mest naturlige
for mig, men for Fencker var der ingen
forskel, om den blev ført på dansk
eller grønlandsk. — Som barn i Ege-
desminde gik jeg en dag op til en lille
sø for at lege, fortsætter Fencker. Der-
oppe så jeg nyudsprungne grene af po-
larpil. Jeg plukkede dem til min mor.
Hendes glæde var uden grænser, da
jeg overrakte dem hende, og jeg fik et
stort knus. Det var en oplevelse, som
jeg aldrig glemmer, og som rørte mit
lille hjerte dybt. Fra den dag betrag-
tede jeg blomsterne som noget helligt.
Jeg kan ikke blive træt af at beundre
blomsterne for deres skønhed.
Min første have anlagde jeg i God-
havn ved siden af vejrstationen. Jeg
var lærling hos KGH dengang og
havde ikke råd til at købe grøntsager.
Jeg bad lederen af den Arktiske Sta-
tion, den gamle Porsild om at give
mig nogle frø. Han gav mig også til-
ladelse til at indrette et gammelt høn-
sehus som et drivhus. Omkring dette
anlagde jeg så en have, som jeg blev
meget tilfreds med. Der var en lille
bæk oven over haven. Ved hjælp af en
dæmning ændrede jeg dens løb og løste
Et kik ind i Fenckers store drivhus er et imponerende syn.
Der er både lærketræer, syrener, haveroser, gladiolus, sted-
moderblomster og sommerblomster i fuldeste flor. Her ses
Hannibal Fencker mellem sine elskede blomster.
Fenckerip nautitsivigssua igalålik alåkardlugo ajasornaKaoK.
tamåssame naussut åssigTngitsorpagssuit nunavtfne sivker-
tugssatut aulassinångitdlulnaraluartut. tåssa Hannibal nau-
ssQtime nuånareKissame akornåne.
TIL SALG
Fabriksfornyede WV motorer og gearkasser sælges.
Motor, 30 HK ................................ kr. 1550,00
Motor, 34 HK ................................ kr. 1650,00
Gearkasser (bagtøj) personvogne ............. kr. 1150,00
Gearkasser (bagtøj) varevogne ................ kr. 1250,00
Ved tilbagelevering af gamle motorer eller gearkasser refunderes kr. 250,00
Bestilling på brugte vogne af alle typer modtages.
Motorgaarden
Kalundborgvej 65 . Slagelse . Tlf. 52 56 36.
på den måde spørgsmålet om vanding.
Jeg dyrkede kørvel, spinat og radiser
og resultatet var imponerende.
Jeg tjente kun 32 kroner om måne-
den og havde ikke råd til at købe
brændsel. Derfor skar jeg tørv. En tid-
lig morgen stod jeg og lagde tørven i
stakke. Tågen var tæt den morgen,
og jeg blev opmærksom på en skik-
kelse, der kom hen imod mig. Det var
en dansker, der kom, og han hed Al-
vind Pedersen. Han tilbød straks at
hjælpe mig, og jeg gav ham til gen-
gæld et bundt af mine grøntsager. Det
var han meget lykkelig for.
Under krigen var butikken i SarKaK
lukket hver anden dag, og jeg havde
god tid til at virkeliggøre drømmen om
en ordentlig have. Børnene hjalp mig
med at samle sten, og jeg anlagde den
gamle have med bare hænder. Som
stakit anvendte jeg et parti jernnet,
der stammede fra Wegener-ekspedi-
tionen. Klimaet var betydelig mildere
dengang, og min have blomstrede op.
I 1945 var direktør Knud Oldendow
på en afskedstur i Grønland. Han be-
søgte også SarKaK og var glad for at
se min have. Han sagde, at Grønlands
Styrelse kunne tænke sig at give mig
en eller anden form for opmuntring.
Jeg valgte et drivhus, og jeg fik et til
300 kr. Senere købte jeg et andet driv-

- det lækreste lækre...
mamarnerpårpårpåt
LEVERANDØR TIL DET KQL. DANSKE HOF
ODENSE MARCIPAN FABRIK
AKTIESELSKAB
hus af daværende bestyrer Jacobi.
Dette står nu ved siden af mit private
hus.
DA JEG MISTEDE MIN KIVFAK
— Hvornår kom De til SarKaK?
— Det var i 1940, og siden har jeg
boet på stedet. Som fortalt startede
jeg som lærling hos KGH i Godhavn.
Dér var jeg fra 1934 til 37. I Godhavn
oplevede jeg de bedste ungdomsår. Vi
var tre unge, der boede i samme hus,
Jeg glemmer aldrig de hyggelige stun-
der, jeg tilbragte sammen med mine
kammerater i Godhavn. „Peters", Pe-
ter Nielsen spillede på violin og Schø-
rings kone på klaver.
Fra Godhavn flyttede jeg til Mar-
morilik som udstedsbestyrer. Jeg kom
til marmorbruddet den 7. maj og ind-
til den 1. november boede jeg i telt.
Det var ikke særlig morsomt at bo i
telt. Hundene trængte af og til ind i
teltet og åd min proviant. Men så
skaffede bestyreren mig en lille barak
med køkken. Marmorilikkerne var et
samfund af mandfolk, og det var umu-
ligt at opdrive en kivfak. Så skrev jeg
efter min tidligere kivfak. Hun kom,
men jeg så hende kun sjældent. Det
viste sig, at bestyrerens kone havde
kapret hende. Jeg klagede over dette
til bestyreren, men fik besked på, at
jeg ville blive flyttet over i en ringere
bolig, hvis jeg brokkede mig. Der var
elektrisk lys i min lille barak og jeg
var den lykkelige ejer af en lille radio-
modtager. Der var ingen elektrisk lys
i den anden bolig, som jeg blev truet
med at flytte ind i. Jeg ville nødig
miste min lille radio og måtte finde
mig i, at jeg måtte undvære min kiv-
fak. Det var jo længe før transistor-
radioer blev opfundet.
EN SLÆDETUR TIL THULE
— Hvorlænge boede De i Marmor-
ilik?
— Indtil 1940. Men i mellemtiden
var jeg på en slæde tur til Thule sam-
men med fotograf Jette Bang. Vi star-
tede fra Marmorilik i november måned
1938. I Igdlorssuit traf jeg min kone.
Vi kom til overvintringsstedet Sdr.
Upernavik i december. Der traf vi fire
familier, som skulle overvintre på ste-
det. Det var meningen, at vi skulle
længere nordpå til Kraulshavn og
overvintre der. Men på grund af mør-
ket og isen, måtte de to motorbåde
„Sarpik" og „Poul", som vi var med,
vende om. Vi var nødt til at overvintre
i Sdr. Upernavik hos de fire familier.
Den 4. februar 1939 startede vi med
hundeslæder nordpå via Upernavik og
TasiussaK til Karusulik. Der skulle vi
møde postslæderne fra Thule. Med
dem som rejseledsagere gjorde vi den
lange tur over Melvillebugten til
Thule. Da jeg kom tilbage til Marmor-
ilik lå der et telegram med besked om,
at jeg skulle til SarKaK hurtigst muligt.
I Marmorilik var der misfangst, og
vi savnede frisk grønlandsk proviant.
Til afveksling for den ensformige kost
kogte vi haj kød. Kødet blev vredet tre
gange, inden vi spiste det. Men man
følte sig ikke vel tilpas bagefter.
(Fortsættes side 20).
Hannibal Fencker og hans hustru Ama- Hannibal Fencker nulialo Amalie, ig-
lie, foran deres hus i SarKaK. dlumik silatåne SarKame.
18