Atuagagdliutit - 14.03.1968, Qupperneq 1

GRØN LANDSPOSTEN
ukiut 108-iat
sisamångorneK 14. marts 1968
Nr. 6
Åbnes nogle af havnene
for fremmede fiskere?
Den nye Grønlandsminister A. C. Normann om fiskeriproblemer, minedrift,
KGH, GTO, privatisering og fritidsproblemer.
Den nyudnævnte grønlandsminister A. C. Normann måtte som led i regerin-
gens sparebestræbelser også foretage nedskæring af Grønlandsudgifterne. På
et budget på 500 miil. kr. sparede man 15 mili. kr.
— Men, A. C. Normann, er det ikke
lidt hårdt for en debuterende minister
for Grønland at skulle starte med ned-
skæringer?
— Det er skam hårdt og vanskeligt.
Der var god fornuft i forslaget til
finansloven, og pengene ville stort set
være fornuftigt anvendt. Derfor var
det også vanskeligt at finde steder,
hvor der kunne skæres ned. Vi har
selvfølgelig undgået at ramme det
allerede eksisterende, så tingene kom-
mer ikke til at stå halvfærdige i den
kolde sne.
Men jeg må understrege, at der først
skal forhandles med myndighederne
i Grønland, inden den endelige ned-
skæring foretages. Vi har foreslået
besparelser på områder, hvor udvik-
lingen i Grønland skades mindst mu-
lig, og det, håber jeg, man vil forstå og
akceptere.
minister med to porteføljer
— De var i Grønlands sidste år med
Grønlandsrådet, men har de ellers
været i Grønland?
— Jeg har været alle steder på vest-
kysten, bl. a. da jeg var fiskerimini-
ster, men Østgrønland kender jeg ikke
— endnu da. Det var meningen, at jeg
skulle have været til Grønland på
mandag for at overvære landsrådets
ekstraordinære møde, men nu er det
jo aflyst. Så snart, det overhovedet
kan lade sig gøre, rejser jeg til Grøn-
land for at tale med de lokale myndig-
heder og repræsentanter for landsrå-
det. Til sommer håber jeg at komme
sammen med statsminister Hilmar
Baunsgaard.
— Hvorfor fik vi en både fiskeri-
og grønlandsminister?
— Jeg kan forstå, at der i Grøn-
land en overgang var frygt for, at
man ville nedlægge Grønlandsmini-
steriet, men det var der ikke tale om.
Når man tog en fiskeri- og Grøn-
landsminister, skyldes det nok i no-
gen grad, at de to ministeriers proble-
mer ligner hinanden. Dette, at en mi-
nister har to porteføljer, betyder ikke,
at der ikke lægges lige stor vægt på
dem. Det har man oplevet før. Man
har f. eks. haft en stats- og udenrigs-
minister. Fiskeriministeriet med et
budget på 20 mili. kr. er ikke noget
stort og uoverkommeligt ministerium.
— Er de fiskeriminister om formid-
dagen og Grønlandsminister om efter-
middagen eller omvendt?
— Foreløbig har jeg kun siddet i
stolen her i nogle få timer siden rege-
ringsdannelsen. Min første tid har væ-
ret optaget af møder om bl. a. sanerin-
gen af landets økonomi, men på læn-
gere sigt kommer Grønlandsministe-
riet nok til at tage mere af min tid
end fiskeriministeriet. Det er der alle-
rede nu noget, der tyder på.
— Kunne man ikke nedlægge Grøn-
landsministeriet?
— Jeg tror ikke, ministeriet bliver
nedlagt i vor levetid. Selvom en række
områder overgår eller er overgået til
fagministerier, vil der være så mange
opgaver tilbage, som kun kan løses
af et specielt ministerium. Jeg tæn-
(Fortsættes side 3).
SNE — Najas Cafeteria i Godthåb var helt begravet i sne. Den helt utrolige nedbør illustreres yderligere ganske
godt ved at nævne, at der i ugen 1. marts til 7. marts faldt 111 mm. Den årlige nedbør er 660 mm. (Se side 6—7).
NOngme Najap Cafeteriå apurnit matuneKardluinangajagsimavok. aperujugssuarnera navsuiardluarnekarsInauvoK ki-
sitsisit atordlugit, tåssa sapåtip akunerane 1. -7. martsime aput 111 mm nåkarsimangmat. ukiumut nåkartarpoK 666 mm.
landsrådip akitsusiniarnera
Knud Hertlingip akerdlilerå
sujunersumut isumaitataungmine inatsissartune igpagssigame
OKalungnermine saritumersika — landsrådip sujuligtaissuata
inatsissartunut ilaussortap OKauserissai pakatsissutigigai
nunavtine akitsutit Kagfangneicar-
nigssanik ministerertåp sujunersutå
Knud Hertlingip såkortumik issornar-
torsiorpå tamatuma sujugdlermérdlu-
ne OKatdlisigineKarnerane. Kagfainikut
isertineKåsangatineKarput 18,9 mili.
kr. 1968-imit 70-ip tungånut. isertine-
Kartugssat matussissutigineKåsåput
Knud Hertling har kritiseret
landsrådets a:
Kritikken forelå i en tale i Folketinget i forgårs. Landsrådsformanden ud-
trykker skuffelse over, at folketingsmanden ikke har kontaktet landsrådet
inden sin tale.
Grønlandsminister A. C. Normanns forslag om nye afgiftsforhøjelser blev
skarpt kritiseret af folketingsmand Knud Hertling ved første behandling i Fol-
ketinget i forgårs. Forslaget anslås at ville indbringe 18,9 mili. kr. i tre-årspe-
rioden 1968-70 eller tre procent af totalomsætningen. Merindkomsten skal dække
en del af det forventede underskud på ca. 42 mili. kr. frem til 1970 på lands-
kassens budget. Derudover søger landsrådet statsrefusion for de sociale udgifter
På 3,7 mili. kr. årligt.
Folketingsmand Knud Hertling satte
et stort spørgsmålstegn ved det hen-
sigtsmæssige ved forslaget om nye
afgiftsforhøjelser. Han mente at sidde
inde med flere oplysninger om priser
°§ lønninger, end landsrådet havde,
^a rådet behandlede sagen sidste efter-
ar- Han mente, at sagen var blevet
diskuteret noget mere i landsrådet,
hvis rådets medlemmer havde siddet
mde med de samme oplysninger.
1 sine skarpe bemærkninger til lov-
forslaget sagde Knud Hertling bl. a.:
Hvis landsrådet havde sagt, at man
ønsker at gøre den grønlandske be-
folkning fattigere, end den er i for-
vejen, havde der været et reelt dis-
kussionsgrundlag. Men det er ikke
tilfældet. Man har nøjedes med at sige,
at landsrådet behøver flere penge, og
dermed var sagen afgjort.
Hertling fremlagde nogle tal for
udviklingen i priser og lønninger i
Grønland det sidste års tid.
TAL
Ifølge denne opstilling er priserne
steget med 9,3 pct., hvortil kommer det
nuværende forslag om afgiftsforhøjel-
ser, der ventes at betyde forhøjelser
på 3 pct. af totalomsætningen — eller
i alt 12,3 pct. i prisstigninger inden for
den samme periode.
Her over for står en lønfremgang
på mellem 6,7 og 8,3 pct., men kun en
lille del heraf var ifølge Hertlings op-
stilling stigning i reallønnen, idet pris-
talsstigningen alene har givet lønmod-
tagerne 6,6 pct.
Trækker man pristalsstigningen fra,
er der en reallænstigning på mellem
0,1 og 1,6 pct. tilbage, og den er hur-
tigt blevet „spist op“ af prisstigninger,
sagde Knud Hertling, der gjorde yder-
ligere opmærksom på, at lønfremgan-
gen altid halter bagefter prisudvik-
lingen. — Det, vi skal hæfte os ved,
er de små reallønstigninger over for
en samlet prisfremgang på 12,3 pct.
For frierhververnes, fangernes og
fiskernes vedkommende er regnestyk-
ket ikke meget bedre, fortsatte folke-
tingsmanden.
FORLADER SOCIALPOLITIKKEN
— Med disse tal som baggrund gad
jeg vide, om alle landsrådsmedlem-
merne ville have anbefalet lovforsla-
get om afgiftsforhøjelser uden kom-
mentarer. Hertling ønskede dette
spørgsmål drøftet under udvalgsbe-
handlingen og spurgte, hvilke sociale
kompensationer, ministeren ville fore-
slå over for de dårligst stillede bortset
fra forhøjelsen af alders- og invalide-
renten med 10 pct. fra 1. oktober i år
som foreslået af landsrådet.
Hertling spurgte desuden, om rege-
ringen havde til hensigt at forlade den
begyndende socialpolitik i Grønland,
inden den er startet for alvor. Der er
meget, der skal gennemdrøftes i ud-
valget, sagde Hertling. — Vel har
landsrådet brug for penge, men hvem
skal betale — og hvem kan?
MINISTEREN SVARER
Grønlandsminister A. C. Normann
svarede Hertling, at landsrådet sidst
(Fortsættes side 3)
landskassip amigartorutigiumågainut
1970 tikitdlugo 42 miil. kr. migssåini-
sangatineKartunut. tåuko saniatigut
landsråde KinuteKarsimavoK ikiuissar-
nermut atortineKartut nålagauvfing-
mit ukiumut 3,7 mili. kr-nik tapivfigi-
neKartarnigssånik.
folketingimut ilaussortap Knud
Hertlingip agsut nangånartoKartipå a-
kitsutit måna Kagfangniagaunerat. na-
lunaerpoK nangmineic påsissutigssa-
nik amerdlanerussunik peKardlune,
sujorna ukiåkut landsrådip tamåna o-
Katdlisigigamiuk pigisimångisainik. i-
sumaKarnerarpoK tamåna landsrådip
angnertunerussumik oicatdlisigisima-
galuaruniuk påsissutigssat amerdla-
nerussut pisimåsagaluarai.
sujunersut pivdlugo imåinåungitsu-
nik ilåtigut Knud Hertling OKauseuar-
Pok:
—landsråde OKarsimagaluarpat ka-
låtdlit månåkornit pitsunerulersine-
uarnigssåt sujunertarineKartoK, tamå-
na OKatdlinigssamut tungavigssåusa-
3
galuarpoK. taimåitoKångilardle. OKar-
toKåinarpoK landsrådip aningaussat
amerdlanerussut atorfigssaicartikai,
tamånalo tungavigalugo aulajangine-
KarpoK.
Hertlingip tauva saritumiupai ukiup
kingugdliup ingerdlanerane nunavtine
akit akigssarsiatdlo ingerdlasimanerat.
kisitsisit
saricumiuneKartut nåpertordlugit a-
kit icagfagsimåput 9,3 pct-imik akit-
sutitdlo 3 pct-imik KagfagtiniarneKar-
tut ilångutisagåine akit Kagfangnerat
tamarme 12,3 pct-iusavdlune.
akigssautit Kagfagsimåput 6,7 åma
8,3 pct-ip akornåne, tåussumale ilåina-
minérångua akigssarsianut agdlissuti-
viuvoK, tåssa akit Kagfangnerata ma-
tussutigssånik akigssarsiat ilaneKarsi-
mangmata 6,6 pct-imik.
matussissutigssaK tåuna ilångautigi-
gåine akigssautit agdlisimåput 0,1 åma
1,6 pct-ip akornåne taimågdlåt, Hert-
lingilo OKarpoK sule akit Kagfariartor-
nerat pissutigalugo agdlissutinguaK
tåuna errhnaK malungnarungnaertug-
ssaussoK, taivålo akit Kagfariartorne-
(?cup. 3-me nangisaoK)
takornartat fabrikinut,
tunissismautitåusåpat ?
nunavtinut ministerertåK A. C. Normann OKauseKartoK aulisar-
nernut ajornartorsiutinik, augtitagssarsiornermik, KGH ama
GTO-mik privatingorsainermik sungivfingmilo ajornartorsiuti-
nik
nålagkersuissut UevKåruteKarniar-
nerånut atatitdlugo åma nunavtinut
ministerertåK A. C. Normann ildngai-
ssariaKarsimavoK aningaussanik nu-
navtine atugagssanik. ukiumut atu-
gagssanit 500 miil. kr-ussunit 15 miil.
kr. ilevKårneKarsimåput.
— A. C. Normann, ingassagpatdlå-
ngila Kalåtdlit-nunånut ministeringor-
neK aningaussanik atugagssanik ilå-
ngartiterinermik autdlarnisavdlugo?
— imåinåungikaluaKaoK, aningau-
ssatdle nålagauvfiup atortitagssaisa i-
léngarneicarnerat silatusårneruvoK.
taiméikaluartordle ajornakusorsima-
vok sut ilångaivfigineKarnigssåt. so-
runame ingerdlåneicarérsut agtorna-
vérsårsimavavut suliarineKarérsut ini-
ngitsorneKarKunagit.
ersserKigsartariaKarparale Kalåtdlit-
nunåne pissortat OKaloKatigineicartug-
ssaungmata ilångaissoKånginerane. su-
junersutigisimavarput ilevKågaicarto-
KåsassoK tamatumunåkutdle Kalåtdlit-
nunåne ineriartorneK sapingisamik
ajoKusernavérsårneKåsavdlune, neri-
ugpungalo tamåna påsineKardlunilo
akuerineKarumårtOK.
mardlungnik ministeriuvfilik
— grønlandsråde peicatigalugo Ka-
låtdlit-nunåliarsimavutit, tåvanérérsi-
mavutitdle?
(»cup. 3-me nangisaoK)