Atuagagdliutit - 14.03.1968, Qupperneq 6

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det (frit nalungerTngikåine sunaussoK påsineK ajornaraluarpoK. Ka-
efter En eller anden slags vogn bag ved KGH-bu- mutit ilait KGH-p pisiniarfiata tunuane.
tikken.
Har liv og død fortrin
— eller ikke?
Kunne forsøgskæden mellem Godthåb og Julianehåb ikke opretholdes af
hensyn til livsvigtige funktioner — selv uden for teletjenestens sæson i
Grønland?
GTOs teleafdeling har udsendt en skrivelse med retningslinier for telefonering
på forsøgskæden mellem Godthåb, Frederikshåb og Julianehåb. Nu er forsøgs-
kæden imidlertid lukket, og der kan ikke telefoneres mellem nævnte byer.
I skrivelsen redegøres for vigtighe-
den af målinger på forsøgskæden og
dermed nødvendigheden af, at kæden
bruges, og i forbindelse med brugen
gives følgende retningslinier for de
kvalificerede kategorier af samtaler:
nødsamtaler, tjenestesamtaler, andre
samtaler samt interviews- og program-
transmissioner.
Selv om forsøgskæden for øjeblikket
og indtil maj — når teletjenesten får
øget bemandingen i Grønland — er
ude af drift, kan der med begrundet
ret rejses et aktuelt spørgsmål:
Er det forsvarligt at lukke kæden,
når den i drift kan formidle livsvig-
tige meddelelser i nødsituationer, og
er det forsvarligt at lukke kæden blot
fordi man ikke har brug for den i
forsøgene med UHF-kædens etable-
ring?
LIV OG DØD HAR FORTRIN
I teletjenestens skrivelse anføres, at
nødsamtaler — hvis forsøgskæden er
i brug — kan føres, når der foreligger
en situation, hvor menneskeliv eller
betydelige værdier er i fare, f. eks.
for at tilkalde eller varsko politi eller
sø- og lpftredningstjenesten om ulyk-
ker eller truende ulykker — herunder
anvisninger om forholdsregler i an-
ledning af epidemiske sygdomme eller
truende epidemier.
Yderligere gøres man i skrivelsen
opmærksom på, at nødsamtaler ekspe-
deres forud for andre samtaler og har
prioritet over målinger og lign. Even-
tuelle igangværende samtaler afbry-
des!
Og videre hedder det, at de impli-
cerede telestationer med alle rimelige
midler skal sørge for effektueringen
af nødsamtaler, og at de i den anled-
ning er bemyndiget til at indkalde
eksempelvis ekstravagter eller for-
længe bestående vagter.
INDLYSENDE MODSIGELSE
I samme skrivelse oplyser teletjene-
sten, at den ansvarlige for forsøgskæ-
den eller de af ham udpegede perso-
ner er bemyndiget til til enhver tid at
foreskrive begrænsninger i de sædvan-
lige telefoneringsmuligheder, herun-
der at annullere telefoneringsmulig-
hederne for kortere eller længere pe-
rioder, når tekniske hensyn gør det
påkrævet. Gennemførelse af målinger
m. v. har til enhver tid prioritet over
afvikling af telefonsamtaler, med lige
undtaget omtalte nødsamtaler.
Og så lukker man forsøgskæden,
fordi man ikke mere har brug for den
til målinger og eget brug iøvrigt.
Det er et indlysende modsigende
forhold!
INGEN MODSIGELSE
Teleingeniør Eigil Heckscher?
— Det er ingen modsigelse! Når
man taler om nødtrafik, må den være
en aldrig svigtende mulighed. Man må
være tryg ved den, og kan vi ikke
garantere, at forbindelsen fungerer
perfekt, glider grundlaget for tryghed
bort.
— Men blot der er en chance for, at
livsvigtige meddelelser kan gå igen-
nem, synes det lidt nonchalant blot at
lukke forbindelsen og blæse på dens
betydning som redningsfunktion i en
nødsituation?
— Det er jo muligt at kommunikere
uden om kæden i form af telegraf-
kredsløbet, og det er meget specielle
tilfælde, hvor den fornødne hjælp kun
kan gives over forsøgskæden.
— I tilfælde af black-out på tele-
grafkredsløbet kunne det især i en
nødsituation være påkrævet med en
telefonforbindelse, når den nu engang
er etableret?
— Det er jo ikke blot det, at kæden
er etableret, men også at den fungerer.
Den omtalte kæde er kun beregnet til
forsøgsbrug, og som sådan er det nød-
vendigt at der bliver telefoneret på
kæden. Når disse målinger foretages,
er det naturligvis nødvendigt, at holde
kæden i gang, at udbedre de skader,
der opstår, og at beskæftige det nød-
vendige mandskab. Måles der ikke, og
er der ingen folk til at holde forsøgs-
kæden i gang — som i dette tilfælde
— er der ikke basis for driften.
KÆDEN ER FORRESTEN I BRUG
— Hvor meget mandskab er da nød-
vendigt?
— Jeg kender ikke forholdene ude
på de enkelte stationer nok til at op-
lyse, hvor mange, vi nødvendigvis må
have udstationeret til stadighed for at
holde kæden i gang. Men jeg vil tro, at
minimum er én mand på hvert af
kædens afsnit: Godthåb-Frederikshåb
og Frederikshåb-Julianehåb. Men de
må hver have en båd for at komme
omkring til de forskellige installatio-
ner. De to mand har vi imidlertid ikke,
og følgelige kan vi heller ikke køre
med kæden. Men lad os blot slå fast,
at forsøgskæden ikke er beregnet til
at stå uden bemanding. — For øvrigt
kan jeg da tilføje, at kæden mellem
Godthåb og Frederikshåb kører i øje-
blikket, og at vi vil bestræbe os på at
holde den intakt. Det er jo i teletje-
nestens egen interesse, at materiellet
ikke forfalder og ødelægges i en sådan
grad, at reparationerne bliver alt for
kostbare, når kæden i så fald skulle
åbne til maj.
— den.
Snerydningen koster
15.000 kr, om dagen
Godthåbvejret er hårdt at bide skeer med, men GTO er en værdig
modstander.
Det er snart sædvane, at der falder usædvanligt meget sne i Godthåb. Den
enorme nedbør (og torsken forsvinder) er en følge af det klimaskifte, som landet
lider under i mangeårige intervaller hvert hundrede år. Sneen tårner sig op på
gader, omkring huse, foran brandstationen, blokerer vejen til sygehuset, lukker
døre og vinduer, fyger ind gennem sprækker og lægger sig i driver i entréen,
den gør enhver udendørs færden til grin og latter for kong Naturs hersker-
skab. Biler kører fast og sner til, forlades af ejeren, forsvinder helt i driverne og
påkøres nogle timer senere af snerydningsmandskabet, der fra deres store ma-
skiner naturligvis ikke kan se, hvad fygningen har dækket til.
Sneen er til besvær, og den skal
væk. Ansvaret påhviler GTO, der op-
lyser, at
UDGIFTERNE
til snerydning i 1967 beløb sig til
934.500 kr., hvoraf KGH betaler 133.500
og kommunen 267.000 kr. Endvidere er
der en årlig snerydningsudgift i GTO
lejren på 9.315 kr., mekanikerværk-
stedet 11.485 kr., bådeværft 76.190 kr.,
GTO-pladsen 49.900 kr., KGH-pladsen
ca. 75.000 kr. og anlægsarbejderne
flere hundrede tusinde kroner. End-
videre ydes der snerydning for privat-
folk, forretninger, elværket og bolig-
kontoret.
I den senere tid er der i lange pe-
rioder ad gangen kommet voldsomt
meget sne, og snerydningsmandskabet
har travlt. Mindre huse kan være fuld-
kommen væk i snedriverne.
I GTOs snerydningsinstruks, der er
sendt til samtlige implicerede perso-
ner og institutioner, gives der ret-
ningslinier for snerydning og glatføre-
grusning i Godthåb. Af skrivelsen kan
direkte afledes, at snerydningsarbejdet
er af et vældigt omfang, og man må
efter en gennemgang- erkende, at det
ustabile og utiltalende Godthåbvejr i
GTO har en værdig modstander!
VÆR TÅLMODIG
Snerydningen igangsættes ved sne-
faldets begyndelse med det formål
længst muligt at opretholde normal
trafik. Hvis snefaldet er moderat, og
det begynder om natten, startes ryd-
ningen kl. fem om morgenen og ind-
stilles kl. 22.
— Efter et stort snefald (en til to
meter) kan det tage op mod tre dage
at få alle veje åbnet, fortæller inge-
niør L. Mikkelsen, GTO. — Derefter
kan det tage yderligere tre-fire dage,
inden alle indkørsler m. v. er åbnet for
vand og renovation.
— Folk må altså have tålmodighed,
siger ingeniøren, (det har de fleste
også) og lade være med at ringe flere
gange dagligt til GTO om deres ryd-
ningsproblemer.
De fleste snerydningsmaskiner ejes
af GTO. — Men vi er her jo faktisk
for at gøre os selv overflødige, og
hvis flere private får tilstrækkeligt
svært snerydningsmateriel, må vi
sende vort eget hjem. Men forskellen
på snerydningen og den øvrige del af
GTOs virksomhed er, at GTO ejer de
fleste maskiner og følgelig (da maski-
nerne er så dyre og bruges som sæson-
materiel) bruger GTO fortrinsvis sine
egne maskiner. GTOs maskiner er
stort set købt alene for det samme.
SNERYDNINGSMASKINERNE
HAR FORTRIN
— Snerydningsmaskinerne har for-
trinsret på værkstederne, fortsætter
ingeniør Mikkelsen. — Større skader
kan dog trække ud, idet fremskaffelse
af tunge reservedele ofte tager lang
tid. Vi kan jo ikke ligge inde med et
stort lager af reservedele til flere hun-
drede tusinde kroner.
Ingeniøren oplyser yderligere, at der
i det øvrige Grønland ikke er så store
problemer som i Godthåb. Mod syd er
der varmere, men ligeså stor nedbør,
og mod nord er der ringere nedbør og
stadig frost.
I en oversigt over udgifterne for
snerydning på en enkelt dag å ni ti-
mer fremgår, at prisen for selve sne-
rydningsarbejdet (maskiner og folk)
udgør en daglig udgift på ca. 15.000 kr.
I tilslutning hertil oplyses det, at der
under fygning køres i døgndrift med
tre-fem maskiner, og når der er „me-
get sne“ køres der ofte 12-15 timer om
dagen.
Endvidere oplyses, at kun ganske få
mand beskæftiges af snerydning med
skovle.
-—den.
Brug fantasien! — Her ses tre huse
i Godthåb. Den helt utrolige nedbør
er allerede målt i tal, og det oply-
ses, at der i ugen 1. marts til 7.
marts er faldet 111 mm. Den årlige
nedbør er 660 mm.
takordloriåkit! — auko igdlut pinga-
sut NQngme aput nåkartoK Qgtorne-
KarismavoK, påsineKardlunilo sap.
ak., 1. martsimit 7.-marts-imut 111
mm nåkarsimassoK. ukiumut 660 mm
nåkartaraluarpoK.
Smukt— selv i gråvejr — men det kussanaK — åma Kangnersume —
koster mange penge. aningaussanigdle naleKarpoK.
6