Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666

Årsabonnement
Løssalgspris .......
pissartagaKarneK uk.
pisiarineKarnerane ..
kr. 37,50
kr. 1,50
kr. 37,50
kr. 1,50
Nungme sinerissap
kujatdliup namteriviane
namtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
kikuvugut sunalo
torKamavigårput ?
J. F. imigagssap ajornartorsiutaunera
måna OKatdlisaorKilerpoK. imigagssap
perdlorKussutå kalåtdlinik inuiangnik
KulangisimasimavoK imigagssap kig-
dlérutitaunerata kingornagut. inoKati-
gingnut nutåliaussunut ikårsårneK i-
migagssap a j ornartorsiutigssaKartisi-
maKå, kalåtdlitdlo inuiait ikilersima-
vai imåinåungeKissunik.
nalautsornerinåungilaK måne imi-
gagssaK atugaoKingmat, nåpertuivdlu-
arnerusångilardlo tamatumane kalåt-
dlit kisisa pissutisagåine. Danmark a-
ma pissoKatauvoK imigagssaK taima
agtigissumik nunavtine ajornartorsiu-
taulersimangmat.
imigagssamik ajornartorsiut itine-
russumik pissuteKarpoK. tamåna su-
kumissumik akiorniarneKåsagpat a-
jortoK sordlåtigut pérniartariaKarpoK.
kigdlilinerit kisimik isumavdlutigssåu-
ngitdlat.
— nukagtitaunermit kalåtdlit aju-
lersunuko. kalåtdlinuko akunerming-
ne Kumut issigissaKånginermit toKU-
lersut. sarfarsiatåginarneK ilerKuler-
simavoK isumaKartOKardlune KanoK
ilioraluaråine tåssa soKutåungitsoK,
taima OKarpoK landsrådimut ilaussor-
taK Jørgen Olsen sujornåk Atuagag-
dliutine aperssorneKardlune.
téssanipoK ajornartorsiutip sordlå.
nukagtitauneK, tamatigut igdlersugau-
neK nunavtine kukulugtutit angner-
ssaråt. nunasiaunerup nalånit mérau-
ssiaringningneK sule aliortuatitsivor-
dlusoK. uvagut kalåtdlit ingminut ili-
simårinerput, nunasiaunerup nalåne
ånaisimassarput, pigilerKigsimångisåi-
narparput. sule utandssuinauvugut,
sinikajålersimavugutdlo Kavdlunåt i-Bi
sumavdlutigiunravtigik.
kalåtdlip nangminérsinaujungnaer-
sitaunera ajornartorsiutit uvdlumikut
angnerpårtaråt. tamåna aitsåt årKing-
neKarsinauvoK kalåleK peKatautiniar-
neKalerpat, tatigineKarnermik nivtaiv-
figineKarpat suleKatiserineKarpatdlo
naligissatut.
taimåikaluartordle kalåtdlit uvagut
agssavut sardliåinåsångilavut måkulo-
russårdlutalo Danmark tamanut pi-
ssussok unerdlugo. uvagut åma nang-
mineK KanoK iliortariaKarpugut ma-
sarsungmit marrivfigiligkavtinit Ka-
Kiumavdluta. ingmivtinik tugdlusimå-
rutigingnigsinaunerput ånaissariaKå-
ngilarput. sumik nagguveitarnerput
miserratigingikuvtigo aitsåt inunerme
isumangnaitsumik torKåmavigssaKa-
lersinauvugut. sujulivtinut atåssut ki-
pissariaKångilarput. nukigssaK, ajor-
nartorsiutit Kångernigssånut sapissu-
seKalersitsissugssaK, nangmineK iluv-
tinit pilersariaKarpoK.
anersakut sinikajålersimavugut ma-
skinanik atortoKarneK nuånårtoriner-
mit tagpitdlisitausimagavta. suna nu-
tåusassoK pisorKanit tigusinåungikåi-
ne sujumukarneK sunalunit tusiagtuå-
saoK. tåssaluna tamåna uvdlumikut
nunavtine misigigigput. maskinanik
atortoKarneK kisiat tunårtariniarpar-
put, sujulivtinitdle kingornussarsiar-
put sorpajugtut ilivdlugo iginiardlugo.
ajornartorsiutivut iluarsisinåungila-
vut påsingikuvtigo kikussugut sunalo
torKåmavigigigput.
Hvem er vi, og hvor står vi?
J. F. Spiritusproblemet er blevet ak-
tuel igen. Spiritussens forbandelse har
hvilet over det grønlandske folk, si-
den spiritussen blev frigivet. Spiritus-
sen har været med til at gøre over-
gangen til et moderne samfund for-
færdelig svær, og den har tilføjet det
grønlandske folk nogle grimme sår.
Det er ingen tilfældighed, at man
heroppe drikker mere, end man har
godt af, og det er ganske uretfærdigt
at skyde skylden alene på grønlæn-
derne. Danmark har også sin andel i,
at spiritussen er blevet et altoverskyg-
gende problem i Grønland.
Spiritusproblemet har dybere årsa-
ger. Hvis det skal bekæmpes effektivt,
må man søge at gribe ondet ved ro-
den. Restriktioner alene løser ikke
problemet.
— Grønlænderne er blevet skånet i
den grad, at de ikke mere har viljen
til at vise selvrespekt. De er blevet
sløve åndeligt set, fordi de ikke har
nogen at se op til i deres midte. De er
blevet ligegyldige og tror, at det ikke
spiller nogen rolle, hvad man fore-
tager sig, udtalte landsrådsmedlem
Jørgen Olsen i en fødselsdagssamtale
med Grønlandsposten for et par år
siden.
Heri ligger problemets kærne. Be-
skyttelsespolitikken er det største fejl-
greb i Grønland. Kolonitidens barne-
Pigementalitet spøger stadig. Vi grøn-
lændere har aldrig genvundet den
selvtillid, vi mistede under koloniti-
den. Vi er stadig nydende og ikke
ydende. Vi er blevet sløve, fordi vi
fortsat venter, at danskerne skal klare
ærterne for os.
Umyndiggørelsen af grønlænderen
er det allerstørste problem i dag. Det
kan kun rettes ved, at man aktiviserer
grønlænderen, viser ham tillid og ind-
byder ham til samarbejde som lige-
mand.
Men derfor skal vi grønlændere
Jkke sidde med hænderne i skødet,
kværulerende over, at det var Dan-
marks skyld alt sammen. Vi må også
gøre vort til for at komme op af den
sump, som vi er ved at synke ned i.
Vi må ikke miste vor stolthed. Vi må
kende vort eget værd. Kun ved at
vedkende os vor oprindelighed, kan
vi finde et fast ståsted i tilværelsen.
Vi må ikke miste tråden til fortiden.
Den styrke, der skal give os mod og
kræfter til at stå vanskelighederne
igennem, må komme inde fra os selv.
Vi befinder os i åndeligt dødvande,
fordi vi er forblindet af teknikken og
tror, at det er det eneste saliggørende.
Enhver udvikling, der ikke bygger
på forfædrenes traditioner, er dømt
til døden fra starten. Det er det, vi op-
lever i dag i Grønland. Vi sværger os
til teknikken og smider vor kulturelle
arv som gammelt skrammel.
Vi kan ikke løse vore problemer, før
vi erkender hvem vi er, og hvor vi
står.
Torskefiskeriet i
årets første 2 mdr.
Et usædvanligt koldt og ustabilt
vejr er skyld i, at 'totalindhandlingen
af torsk i Grønland i årets første to
måneder viser en tilbagegang på 747
tons i forhold til indhandlingen på
samme tidspunkt året før •— fra 1440
tons til 693 tons.
Der var indhandlet 15 tons til salt-
ning (-1- 105), 86 tons til tørring (d-19)
og 592 tons til fabrikker (h- 623),
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter ser således ud: Godthåb Fiske-
industri A/S (inkl. Fiskenæsset): 370
tons (-i- 165), Sukkertoppen: 97 (d-
341), Julianehåb: 87 (H- 73), NarssaK:
49 (d- 18), Angmagssalik: 40 (d- 13),
Nanortalik: 22 (+ 7), Frederikshåb: 19
(d- 105), Godthåb: 9 (d- 9) og Holsteins-
borg: 0 (d- 30).
I forhold til 1967, 1966 og 1962 er der
tale om en tilbagegang på henholdsvis
51,9, 46,2 og 5,1 procent, og i forhold til
1965, 1964 og 1963 en fremgang på hen-
holdsvis 42,6, 87,8 og 58,6 procent.
Af indhandlingen i hele Grønland
gjorde KGH’s linebådes andel 32,2 pro-
cent (223 tons) mod 31,4 procent (452
tons) i 1967.
motorilerinermik atuagaK aulisartunut
KGH akuerssiuteKarfigineKarsima-
vok 60.000 kr-nik Tuborgip aningau-
ssauteKarfianit motorit påssuneKarnig-
ssånik kalåtdlit aulisartuinut atuag-
kiornigssamut atugagssanik. atuagaK
sanileringnik kalåtdlisut Kavdlunå-
nåkarfik saligdluarneKasaoK
tingmissartorssup nåkarneratigut Kingornernik ulorianartoKa-
lersimångikaluartoK, amerikamiut pissortait aulajangersimåput
aput sikulo angnertoKissoK Pitugfiup eritanit piarneKåsassoK
ngornernut ulorianartunut årdleriler-
sinaunerat pissutigalugo.
misilinigssarpagssuit
uvdlune aggersune angnertoKissunik
misigssuissoKåsaoK påsiniardlugo imap
umassue umassuarailo taimatutdlo
naussut, pujoralak kisalo imap narKa
Kingornernik sunerneKarsimånginer-
sut. månale påsineKarérsorineKarpoK
Kingornerit pilersineKarsimassut ima
angnikitsigissut tamåna piniarnermut,
månigsarnermut. nuniangnermutdlo
suniuteKangitdluinåsavdlune. sordlule
professor O. Kofoed-Hansen „Atua-
gagdliutit“-nit aperssorneKardlune o-
KartoK, taima isumaKarneK ugpernar-
sarniarneKarpoK Kingornernik ugtor-
taiuarnertigut. taimalo misigssuinerit
aussarigtinigssåta tungånut ingerdlå-
neKartugssåuput.
amerikamiut mana aput sikulo ton-
serpagssuarnik oKimåissusilik pialer-
påt Pitugfingme såkutouarjiup avatå-
nit. aputip kåva ingmikut atortoKar-
dlune piameKåsaoK sikulo pilagtorne-
Kåsavdlune, piagkat tamåko savimi-
nerssuarnut 68.000 literinik imatcarsi-
naussunut portorneudsåput såkutonar-
fingmitineKaratdldsavdlutigdlo aussa-
mut umiarssuarmik USA-mukarsi-
naulernigssamik tungånut.
Amerikame pissortat Danmark ug-
pernarsaivfigisimavåt tingmissartor-
ssup brintimik Kaertartorssualianik
usissup nåkarneratigut Kingornernik
ulorianartunik pilersoKarsimångitdlui-
nartoK. taimåitordle Amerikame pi-
ssortat aulajangersimåput aput sikulo
angnertoKissoK nåkarfingmit piaru-
mavdlugo taorsissuteKamigssamik o-
KalugtoKalerKunago, tåvanimiut ki-
Nedstyrtningsstedet skal renses ud
Skønt der ikke er opstået nogen strålingsfare ved brintbombe-flystyrtet, har
de amerikanske myndigheder besluttet at fjerne is og sne i kolossale
mængde fra området ud for Thule-basen.
Amerikanerne er nu begyndt at
fjerne tonsvis af sne og is fra området
ud for Thulebasen, Sneoverfladen ved
nedstyrtningsstedet vil blive fjernet
ved afrømning og isen vil blive savet
ud. Sneen og isen vil blive anbragt i
metalbeholdere på hver 68.000 liters
rumfang og blive opbevaret på basen
indtil beholderne til sommer kan frag-
tes med skib til USA.
De amerikanske myndigheder har
forsikret Danmark om, at der ikke er
opstået nogen strålingsfare overhove-
det som følge af den brintbombebæ-
rende B-52 maskines styrt på isen.
Alligevel har myndighederne i
Washington besluttet at påtage sig
fjerne sne og is i kolossale mængder
fra nedstyrtningsstedet for at sikre
sig mod, at der kommer nogen „sag“
ud af flystyrtet, fordi befolkningen
nærer frygt for radioaktivitet i sneen.
MANGE ANALYSER
I den kommende tid vil der blive
foretaget et stort antal plotuniums-
analyser af dyr, plankton, planter, støv
og bundprøver. Man mener imidlertid
allerede nu at kunne konstatere, at
man ikke vil finde plutoniumsmæng-
der, der vil medføre restriktioner med
hensyn til benyttelse af fangstpladser
eller fangst af æg- og bær-samlings-
steder. Men som professor O. Kofoed-
Hansen nævnte i en samtale med
„Grønlandsposten", vil man bevise
rigtigheden af sådanne antagelser ved
de målinger, som vil blive fortsat til
i hvert fald midt på sommeren.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
tutdlo OKausertaKåsaoK atorneKartå-
savdlunisaoK motorilerinermik nunav-
tine iliniartitsinerme. atuagaK årKig-
ssuneKåsaoK materielinspektør G.
Palshøj emit kalåtdlisungortineKåsav-
dlunilo nugterissumit Jørgen Egede-
mit.
tåssa Tuborgip direktøria Viggo J.
Rasmussen aningaussat agdlagsimav-
fianik tuniussissoK KNAPP-ip suju-
ligtaissuanut Niels Carlo Heilmanni-
mut. akornånipoK landsrådip nautsor-
ssuserivfiane pissortaK Hans Gabriel-
sen.
Motorhåndbog
tor grønlandske
fiskere
KGH har af Tuborgfondet fået be-
vilget 60.000 kr. til udgivelse af en
motorhåndbog for grønlandske fiskere.
Foruden at tjene som håndbog skal
bogen, der vil indeholde parallelle
tekster på grønlandsk og dansk, an-
vendes i den tekniske faglige under-
visning i Grønland. Bogen redigeres
af materielinspektør G. Palshøj, og for
den grønlandske tekst står oversæt-
teren Jørgen Egede.
Her overrækker direkør Viggo J.
Rasmussen, Tuborg, gavebrevet til
KNAPP’s formand Niels Carlo Heil-
mann. Landsrådets regnskabschef
Hans Gabrielsen ser til.
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
Spil selv
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIGKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Vi har alle populære musikinstrumenter i
største udvalg — også brugte, V* års garanti
på alle instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit ajornånginåsavat
nipilerssOtit tamalårpagssuit nuånarineitar-
tut pigåvut — åma atomikut. nipilerssOtit
tamarmik ukiup Kernanut Kulamavérnu-
sigåuput — tåssa ukiup Kerica KångingltsoK
aseroraluarpata akeKångitsumik iluarsar-
tineKarsinåuput. agdlagtitsivigssauterput
angnertOK, akeKångitsOK åssiliartaKaKissor-
dlo unga piniarniaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
11