Atuagagdliutit - 14.03.1968, Side 23

Vask hænder
taKussat
— uvdlumikut sunik imaitåsåpat?
uvdlåkut nerivdluarsimanerup mér-
Kat piumåssuseKalersitdlugitdlo nu-
kigssanalersitarpai atuarfingme nalu-
naerKutap akunerinut sujugdlernut,
taKussatdlo pitsaussut kisimik mérKat
kajumigtungortitarpait taimalo atuar-
fingme akunerit kingugdlit pigssarsi-
vigisinångordlugit.
uvdlåkut nerivdluarsimaneK taKU-
ssatdlo pitsaussut kigutinut, periung-
nermut ineriartornermutdlo nakussag-
sautaussarput.
uvdlåkut nerivdluarsimaneK taKu-
ssatdlo pitsaussut KanoK påsissaria-
Karpat?
tåssa imaipoK tåuko tamarmik ne-
rissagssåusåput katiterdluagkat. ajo-
raluartumik mérKat amerdlasut ajor-
patdlårtunik nerissaicartarput. neri-
ssait tåssaunerussarput ivsingigagssat
uneKångitsut, sukut, igfiaK-KaKortoK,
kågit, wienerbrød, kigsit, mitdluartag-
kat tungusungnitsutdlo avdlat. neri-
ssagssat taimåitut Kårsitdlalertutau-
ssarput, kisiåne mérKat inussutigssa-
nik pissariaKartitsinerat nåmagsineK
ajorpåt.
taimåitumik taKussat tanineKåsagå-
ngata isumaliutigivdluardlugit pissa-
riaKarput.
taninek ajornånginerussumik inger-
dlassarpoK pitsaussunik såkuteKardlu-
ne. taninerme savik atitoK pissaria-
KarpoK åmalo savik ipigtoK kigteri-
nermut. atorneKartugssat (taKussanut
aulisagkat igamititat
(inungnut 6 migss.)
uvanitsoK 1, selleri 1, gulerodit 4. 50 gr.
margarine, 50 gr. hvedemel (= alugssautit
5), 1 deciliter tomatpure, 4 deciliter imeK
imalunit suppe, alugssautérKat 2 taratsut,
Kasilitsumernit.
aulisaK uneKångitsoK ameKångitsoK saune-
Kångitsordlo salitaK 1 kg (aulisagkat suga-
luartut atorneKarsinåuput).
selleri pigssarsiarineKarsinåungigpat taor-
siutdlugo atorneKarsinåuput uvanitsoK 1
ama gulerodialuit ingmikut. gulerodit åma
pigssarsiarineKarsinåungigpata taorsiutdlu-
git atorneKarsinåuput suppeliagssat akule-
rit Kerititat pdrtat 2 imalunit Kivdlertussat
uvanitsoK aserKordlugtunik avgorneKå-
saoK, suppeliagssat kiparigsuaråkutårdlugit
avgorneKåsåput, tamarmigdlo sujåneKalå-
såput (kajortisarnagit) margarinerne, tau-
valo Kajdssanik akuneKåsavdlutik. imermik
suppemigdlQnit imerpatdlauserneKatdlagtå-
såput. taratsut Kasilitsutdlo akuliuneKåså-
put. aulisagkat mikivatdlårtungitsunik av-
gorneKåsåput miserKamilo grønsagit akor-
nånut mianerssortumik akuliuneKåsavdlu-
tik. iga matulerneKåsaoK, tamarmigdlo så-
kukitsumik kissarnilerdlugit dtsiarneKåså-
Put aulisagkat aKilinigssåta tungånut.
igamitut aulaterpatdlårniaKinagit aulisag-
kat sekumitdluinåsangmata.
nerissagssianut tåukununga ilångutdlugit
savssåusinauvatit sordlo kartoffelmos ima-
lunit KaKorterKassut tukåtdlarsagkat.
nerissagssiat igamititdlugit savssaigdliu-
tigineKåsåput.
aulisagkat tarajortigkat italia-
miutordlugit
(inungnut 6 migss.)
1 kg aulisagkat tarajortigkat, tomatit 4,
kisiåne tåuko pigssarsiarineKarsinåungigpa-
m 3 dl tomatpure, kartoflit angisut 6, pap-
pkamernit, 50 gr. margarine, imeK 1 dl
uma uvanitsut 2.
aulisagkat tarajortigkat uvdloK unuardlo
imitsineKåsåput, tauvalo sauné amilo pér-
heKardlutik. satungordlugit aulisagkat av-
SorneKåsåput kartoflinigdlo uvanitsunigdlo
akunilersordlugit Kalerigsitårdlugit igamut
Jvssusumik natilingmut ikineKåsåput.
tomatpure, paprika imerdlo kuineKåså-
Pht, margarinelo mikissunguåkdtårdlugo
Kagdierpangordlugo avguatårneKåsaoK. iga
matulerneKåsaoK, igåtdlo ailartineKåsåput
sakukitsumik kissarnilerdlugit nal. akune-
ra atauseK migssiliordlugo.
nerissagssiat igame savssåuneKåsåput, å-
mato sordlo igfiamik igfiaK-KaKortumig-
oiunit ilavdlugit savssåuneKåsåput.
aulisagkanit suppeliaK Bergeni-
nut pissoK
(inungnut 6 migss.)
1 kg sårugdlik imalunit KéraK salingne-
KasaoK mianerssortumigdlo uneKåsavdlune
mtermut 2 literimut alugssåumut taratser-
uiugo, ama peberkorn mardlugsuit laur-
bærbladilo l.
aulisagan aKiligpat niuneKåsaoK nerpia-
amianit saorninitdlo piarneicåsavdlune
?atunik kussanartunik. taimåinerane kar-
“nit Kalipaiardlugit satunik avgugkat 250
“f. bneaåsåput, akuliutdlugit uvanitsoK av-
ama suppeliagssat Kerissut portat
i™ , Omt Kivdlertdssap atautsip imai auli-
agkianut akuleruneKåsavdlutik, tamatu-
maio kingorna Kajussat alugssautit tatdli-
Jbat ulivkåginardlugit angnertussusigdlit i-
mermut aulatilfigkat akuliuneKåsavdlutik.
aulisagkap nerpia suppemut akuliuneKar-
KisaoK akuvdlugo Imungmik ’/i llterlmik,
suppelo KalaortilarneKåsaoK. taratserneKar-
uiunilo KasilitsulerneKåsaoK, igardlo KaKl-
neKåsaoK. savssåuneKarnigsså sujorKutilår-
uiugo 50 gr margarine imalunit punes aku-
uuneKåsaoK, tauvalo suppe erngerdlugo
savssåuneKåsavdlune, sordlo „igfianik 1-
mugssuarmik Kagdlersdsigkanik" llavdlugo.
pugssaK, påpiarat il. il.) piarérsima-
rérdlit sulinermut OKilisaissarmata.
ussernartusinauvoK taicuagssat u-
nukut suliarerisavdlugit, kisiåne nal.
akunere 12—14 Kångiutut nerinialeråi-
ne igdlingnarpiarungnaersimassarput.
tamånale pingitsorneKarsinåungigpat,
sordlo igdlume ningiussoK uvdlåkut
pivfigssaKångigpat igfiat atausiåkåt
tamarmik ingmikut portorneKartaria-
Karput Kagdlersutip Kausersup igfia-
nut pitarunigsså pingitsortiniardlugo.
igfiat portugkat tauva taKussat puå-
nut plasticiussumut porneKåsåput.
igfiak pitsaunerpauvoK kigutinut, a-
KajarKumut perKingnermutdlo. igfiaK
stofinik pingårtunik mérKamut tuni-
ssissarpoK, sordlo: kalk, æggehvide-
stof, savimineK vitaminitdlo.
igfiaK tanineKarsinauvoK margari-
namik punermigdlumt. pitsauneru-
ssarpoK igfiat patigutitisavdlugit tani-
simassortai ingmingnut såtitdlugit
mérnat Kagdlersuserdlugit neriniå-
sangmatigik.
neicit, aulisagkat, erdlavit månitdlo
stofinik inussutigssanik pingårutileru-
jugssuarnik mérKanut pigssarsisitsi-
ssarput. sordlo assersutigalugit neKit
aulisagkatdlunit sujatat utatdlunit ig-
pagssarnitsat.
neKit panertut imalunit aulisagkat
panertut kigutinut pitsaussuvdluarput.
taimåtaoK milumassut, tingmissat
aulisagkatdlo erdlavé — imaKa Kiv-
dlertussarmiut, sordlo tinguliaK auli-
sagkatdlo erdlavé.
kukukut tingmissatdlo avdlat måné
utdluagkat.
tamåko ilait atausiåkåt ardlagdlit-
dlunit taKussanut ilautineKardluarsi-
nåuput ajungineruvdlunilo uvdlut ta-
maisa åssigiåginångikunik. mérKat
stofinik inussutigssanik pissariaKartu-
nik ajornånginerussumik pigssarsi-
ssarput nerissagssat uvdlut tamaisa
avdléngorarångata.
Kagdlersutigssat avgorigkat salatit-
dlo inerigkat pisiarisavdlugit akisu-
vatdlåKaut, nerissagssatdlo tamåko i-
luaKutaussorujugssungitdlat.
grønsagit nerissagssanut alutorna-
Kutaussarput, åmalo nerissagssat inu-
ssutigssartait angnerulersitardlugit.
nerissagssat pinersausersorneKarsi-
nåuput citroninik satunguanik avgug-
kanik, kartoflinik såtunik, gulerodinik,
persillenik karsenigdlo. persille pa-
nertut atorneKåsagpata imitsertaria-
Karput. karse nangminérdlune igalåt
såne nautineKarsinåuput. vat-ine Kau-
sersune karsep naussugssai ilineKåi-
nåsåput sapåtivdlo akunera atauseK
vitaminit pigssarsiarisavdlugit u-
vavtinut ajornakusorsinaussut ilagåt
C-vitamin. vitaminip tåussuma ilå-
tigut igdlersortarpåtigut nuangmut
nåpautinutdlo tunitdlåussortartunut
avdlanut, pineKatsailiutauvortaoK nå-
påumut sukulupornermut, sukulupor-
neK pissuteKartarmat c-vitaminip si-
visujåmik amigautausimaneranik. ig-
kik ånernardlunilo putdlagpat kigu-
titdlo salingneKarnerine aunårKajåv-
dlune nalunaeKutausinauvoK nerissat
C-vitaminimik amigauteKarnerå-
nik. amigaut sivisumik atusimagpat
taKårKat kigtorarsinåuput, mérårKat-
dlo navguait ånernalersinåuput put-
dlagdlutigdlo. atugardliutit tåuko pi-
ngitsortiniaråine uvdlormut nerissa-
vut avKutigalugit C-vitamininik
pigssarsissarnigssarput pissariaKartu-
VOK.
C-vitaminit pissariaKagkavut ang-
nikikulugtuput, kisiåne åma nerissa-
rissartagkavta amerdlanerssåine C-
vitaminit angnikitsuinait navssågssåu-
put.
KangaunerussoK Kalåtdlit-nunåne
C-vitaminit pissariaKagkat tamåkingi-
kaluardlugit pigssarsiarineKartarsi-
måput paornat naussutdlo åssiglngit-
sut katerssorneKartarnerisigut, sordlo
åssersutigalugit Kunguliussat, imavdlo
naussuisa ilait ikiutauvdluartarpu-
taoK, Kunguliussarme sukuluporner-
mut nakorsautaussarmat, taimåtaoK
arferit måtåinit C-vitaminit pigssar-
siarineKardluartarput.
ajoraluartumik nalivtine inuit ikig-
tuinait naussunik katerssissarput, su-
lile nuniagtoKangåtsiartarpoK, kisiåne
arferit pissarineKartartut KaKutigor-
patdlåKingmata C-vitamininik pig-
ssarsiortarnerme måtak iluaKutauvat-
dlårungnaersimavoK, taimåitumigdlo
C-vitaminit pigssarsiarisaguvtigik pi-
ngårtumik niorKutigssanit pigssarsia-
rissariaKåsavarput — tauvalo nior-
Kutigssat sut tamatumunga atatitdlu-
git pineKarsinéusåpat?
ukiap Kåumataine ukiuvdlo Kåuma-
taine sujugdlerne kartoflit C-vita-
migssiliordlugo Kångiugpat (Kåumar-
tårnerata nalåne) karse pigineKaleri-
saoK vat-it masagtertuåinarsimagåi-
ne.
rødbeder åma rødkål atorneKarsi-
nåuputaoK, taimåitumigdlo atorneKar-
nigssåt sujorKutdlugo kusencigsinau-
jungnaersitdlugit kusertineKarsimåså-
put.
imugssuaK mérKap uvdlut tamaisa
pissariaKaraluarpå. imugssuaK såkor-
tuvatdlåsångilaK ajungineruvordlo iv-
ssusumik kigteråine, imaKa amitsuku-
jungordlugo inussatut siligtutut iler-
sitdlugo.
imuk. méraK atuarfingmut imung-
mik nagsartiniaruk. taKussat imigag-
ssartaKångitsut nerivdlugit panerpat-
dlåKaut.
imuk uvdlormut inoKutigit atugag-
ssåt suliarileråine imuk atuarfingmut
nagsartitagssaK suliarissariaKarpoK. i-
muk atuarfingmut nagsatagssaK nig-
dlorsarsimassugssauvoK puiaussamut
kuineKarune, sordlo sodavandip pua-
nut plasticimik similingmut.
atuagåraK: atuarfingme taKussat
pivdlugit, pineKarsinauvoK nåparsima-
vingme imalunit nerissaKarnermut su-
junersortime, Nuk.
nerissaKarnermut sujunersorte
ikitsisit »pingussat«
navianartut
ikitsisit portat erKumitsumik inug-
pagssuarnit kajungerineKartarput. i-
nersimassut nalugunångilåt mianer-
ssutikånersariaKartut, kisiåne mérKat
taimatut påsissaKarsinauneK ajorput,
taimåitumigdlo mérKat ikitsisinik ti-
gusisinaunigssåt pinguarnigssåtdlo a-
kornusertariaKarpoK. mérKat ikitsisi-
nik pinguartarnerat pissutaussarsima-
vok ikuatdlagtornerpagssuarne tama-
tumalo nagsatarissånik inuit ajunår-
nerine atortugssatigutdlo ajoKUsiner-
pagssuarne.
taimåitutigut mérKat agssuarissag-
ssåungikaluarput, agssuarissariaKartu-
putdle inersimassut ikitsisit sarKumi-
tinartarmatigik mérKanit tiguneKarsi-
nångordlugit. igdlume mérartaKaråine
ikitsisit ilissivingmut taimaingajagtu-
mutdlunit ilissariaKarput mérKat mi-
kissut inugéinut, mérKatdlo iliniåsa-
våt ikitsisit pinguåungitsut, kisiåne i-
kiutigssaussut iluaKutaussut mianer-
ssutdlugit pissariagdlit.
nerissaKarnermut sujunersorte
minitorujugssussarput majime junimi-
lo angnikitsuarånguångortardlutik.
avdlåuputdle hvidkålit rødkålitdlo
C-vitamininik pigssarsiviuvdluartar-
tutaoK, KunguleK asiunavérsårtikåine
C-vitaminine pigiuartarpai, taimåi-
tumigdlo hvidkål åma rødkål nerissa-
nut ilautisavdlugit perKingnartuvoK
sapingisamik akulikitsunik åmalo ni-
uvertarfit tamåkuninga peKaratdlar-
titdlugit. åma ruat Kalåtdlit-nunåne
nautineKartartut niuvertarfingnilo i-
låne niorKutigineKartartut C-vitami-
ninik pigssarsiviuvdluartarput.
paornanit appelsinat, citronit, gra-
pe-frugtit pigssaKångikåinilo ipilit
C-vitamininik pigssarsiviuvdluartar-
putaoK. sordlo åssersutigalugo uvdlut
tamaisa appelsinamik atausitortaråine
C-vitamininik uvdlormut pissariaKar-
titat tamåkingajagdlutik matuneKar-
tarput. kisiåne Kalåtdlit-nunåne nu-
naKarfit, amerdlanerssåine C-vita-
mininik pissariaKagkat niorKutigssat
nutåt avKutigalugit nåmagtiniamerat
ajornakusortuvoK, Kivdlertussarmiu-
nik Kerititanigdlo peKartariaKartar-
portaoK. tåukunane pingårtumik spi-
nat åma grønkål C-vitamininik ima-
Karput.
taimåitordle C-vitaminit nåmag-
tut pigssarsiarinigssåt ajornakusortu-
arpoK, taimaingmatdlo imuit panertut
pissartagaKartunit pineKartartut åma-
lo Kalåtdlit-nunåne måne pisiarine-
Kartartut C-vitaminimik akuneKar-
simåput — imalo akuneKarsimåput uv-
dlormut imuk Vs liter imertaråine vi-
taminimik tamatuminga pissariaicar-
titat matuneKåsavdlutik. taimaingmat-
dlo tamatumane pissutigssaKardluar-
portaoK inuit tamarmik uvdlut tamai-
sa imugtortariaKarnerånik, inussutig-
ssarme tåuna stof-inik timimut ilua-
Kutaussunik pitsaussunik avdlarpag-
ssuarnigtaoic akoKarmat.
imuit panertut kisimik C-vitamini-
mik akuneKartarput, imuit Kerititat
imalunit Kivdlertussarmiut C-vitami-
ninik imaKångitdlat.
nerissaKarnermut sujunersorte
Et menneskes hænder er i utrolig
aktivitet dagen igennem. Mange be-
vægelser er ganske velovervejede og
bevidste, mens lige så mange er gan-
ske ubevidste og vanemæssige. Hele
tiden kommer hænderne i berøring
med mangfoldige ting, nogle af disse
er rene og andre snavsede. Resultatet
er, at hænderne bliver snavsede. Det
kan slet ikke undgås. Problemet er så,
at man må undgå at overføre snavs
fra hænderne til ting, der ikke må
snavses til. Her tænkes specielt på
madvarer, der på denne måde og un-
der uheldige omstændigheder kan
blive årsag til alvorlige madforgiftnin-
ger og sygdomme.
Det synlige snavs på hænderne er i
grunden det mindste problem — for
det, der kan ses, skal de fleste nok
sørge for at få væk. Det „usynlige"
snavs — bakterierne— er straks værre,
for det kan gøre megen skade, uden
at man opdager det.
Bakterierne er så små, at man må
have et ganske fint indrettet mikro-
skop for at kunne se dem. De fleste
bakterier er nødvendige og gavnlige
for mange af de processer, der foregår
i naturen, men nogle bakterier er på
den ene eller anden måde farlige for
den menneskelige sundhed, og det er
af hensyn til dem, vi er nødt til at
være på vagt.
Det burde være en selvfølge for alle
mennesker at vaske hænder straks
efter hvert toiletbesøg, og det burde
være lige så selvfølgeligt, at alle va-
sker hænder inden de sætter sig til
bords for at spise. I første tilfælde vil
hænderne blive forurenet med bakte-
rier, og i sidste tilfælde kan bakte-
rierne føres ind i munden og derved
blive årsag til sygdom.
De mennesker, der beskæftiger sig
med tilberedning af madvarer, enten
det nu er hjemme i køkkenet, hvor
familiens mad tilberedes, eller det er
i en større målestok, må udvise endnu
større renlighed. Her må hænderne
KLIP UD — KLIP UD — KLIP UD —
Mål og vægt
I stedet for en vægt kan man til
mindre portioner anvende 1 teske (= 1
tsk.), 1 spiseske (= 1 spsk.) eller 1 de-
cilitermål (= 1 dl.).
Anvendes skeerne, regner man med
„strøgne mål". Et „strøget" mål er den
mængde, der bliver tilbage, når toppen
er strøget af produktet med en kniv.
Anvendes decilitermålet, må indhol-
det rystes let sammen, og ligeledes
afstryges.
Man kan som regel regne med, at 1
spiseske rummer 3 gange så meget
som 1 teske.
1 strøget spskf. 1 decil.
Bagepulver .... 12 gr. 90 gr.
Byggryn 13 gr. 80 gr.
Flormelis .... 8 gr. 50 gr.
Havregryn .... 7 gr. 30 gr.
Hvedemel 60 gr.
Kaffe 40 gr.
Kartoffelmel .... 12 gr. 70 gr.
Maizenamel 50 gr.
Mælkepulver 7 gr. 42 gr.
Ris til grød .... 14 gr. 90 gr.
Ris til løse ris .... .... 13 gr. 80 gr.
Rismel 70 gr.
Salt, groft .... 10 gr. 70 gr.
Salt, fint .... 15 gr. 100 gr.
Stødt melis .... 15 gr. 90 gr.
The 35 gr.
Vand .... 15 gr. 100 gr.
vaskes, inden man overhovedet går i
gang med arbejdet. Og hænderne bør
vaskes jævnligt under arbejdet, så
snart de trænger til det. Er man under
arbejdet nødt til at bruge lommetør-
klæde, bør det også være en fast regel
at vaske hænder efter brugen.
Der er flere måder at vaske hænder
på, men den eneste rigtig grundige
måde er ved hjælp af vand (helst
varmt), sæbe og neglebørste. Hæn-
derne skal gøres grundigt våde, sæbes
ind og skubbes med neglebørsten. Man
kan aldrig vaske sine hænder, så de
bliver helt fri for bakterier, men man
kan vaske dem, så der kun er få bak-
terier tilbage. Et godt gemmested for
bakterierne er oppe under neglene,
derfor må man også sørge for at rense
dem godt, dels ved hjælp af en negle-
renser og dels af neglebørsten.
Efter vasken skal hænderne skylles
grundigt fri for sæbe, da huden ellers
kan blive irriteret og ru, og derved
yderligere bliver arnested for bakte-
rier.
Endelig skal hænderne tørres. Hånd-
klædet dertil skal være rent, ellers
hjælper det kun lidt, at hænderne er
vasket grundigt. Det bedste vil være,
om hvert familiemedlem har sit eget
håndklæde, — men kan det af en eller
anden grund ikke lade sig arrangere,
må håndklædet skiftes med et rent, så
ofte det er nødvendigt, måske dagligt.
Spørgsmålet om at vaske hænder
kan ses under flere vinkler. Først og
fremmest den rent hygiejniske, hvor
man ved grundig håndvask kan be-
grænse risikoen for at smitte sig selv
eller andre med en alvorlig sygdom
— f. eks. tyfus eller lign., desuden vir-
ker det mere tiltalende, når et menne-
ske har rene hænder. Lidt forfænge-
lighed er jo aldrig nogen skade til.
Kostkonsulenten.
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE s JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE imeruersaut
fuménguernarloK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
Kostkonsulenten.
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543
Telf. (01) 27 As. 4301
Tlg.adr. Flytterosendahl
- det gamle firma
Specialister i flytning
til og fra GRØNLAND
Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
SVENDBORG (Q)UE-VARME
- med olie-ovne i særklasse:
Svendborg olieovne er drift-
0UE0VNE sikre, økonomiske og pålide-
lige og brænder både gasolie
U 203 OQ petroleum. — Kr. 874,00 —
A OAC 1092,00. Bundplado ekstra kr.
og 0 205 50. Brochure sendes uden for-
bindende. Priserne er excl. oms.
^LLANGELCa
GI. Kongevej 70-72, København
(01) *21 99 41
C-vitamin sumit pisinauvarput?
23