Atuagagdliutit - 14.03.1968, Qupperneq 26

nunaxmt avdlanut tuagassiimemgit
REJSE I ET U-LAND (1)
Det er dyrt at være
fattig i Tanzania
Derfor søger man at opbygge kooperationen, der giver bønderne penge
i hænde.
Af RB’s udsendte medarbejder Jens Jørgen Kjærgaard.
TANZANIA (RB-special)
Det er dyrt at være fattig, ikke mindst i Afrika. Derfor er det vigtigt at ud-
bygge andelsbevægelsen, hvis mål er at give bønderne flere kontanter i hænde,
siger den udsendte danske ekspert Mogens Ryssel, der nu i flere år har været
højtstående embedsmand i Tanzanias landbrugsministerium.
— Vort mål er at udbygge land-
brugskooperationen. Vi vil give bon-
den den størst mulige løn for sin
sved, som man siger her på stedet.
Han må simpelthen have flere kon-
tanter, for handelen i Østafrika fore-
går efter et mønster, som holder be-
folkningen i økonomisk trældom. For-
retningslivet er helt igennem præget
af indere, og de har bragt asiatiske
skikke ind i landet. Det betyder kredit-
givning med ågerrenter, forfalskning
af varer og basarmentalitet med prut-
ten om priserne. Bønderne bliver re-
gulært sagt snydt og spundet ind i et
net af gæld, som de ikke ved egen
kraft kan slippe ud af.
ET ØMTÅLELIGT PROBLEM
Regeringen er klar over dette pro-
blem, men der tales naturligvis ikke
så meget om det. Det er jo noget sær-
deles ømtåleligt, siger Mogens Ryssel.
Og der er på ingen måde tale om et
raceproblem. Spørgsmålet er ikke så
meget at få asiaterne ud, men snarere
at få afrikanerne ind. Det er nødven-
digt i vid udstrækning at afrikanisere
den store mellemhandel til fordel for
producenterne.
I øjeblikket bliver selv de små tje-
nestemænd fanget ind i kreditsyste-
met. Hvis de i sidste ende af måneden
mangler varer, går de til den indiske
købmand, der gerne modtager en
fremdateret check.
— Selvfølgelig stoler jeg på dig, si-
ger forretningsmanden, du er jo fast-
lønnet. Bare jeg får mine penge til
den første, er alt jo i orden.
Og så skriver afrikaneren gerne un-
der på en check på 150 sh.Det vil sige,
at forretningsmanden får en rente på
3000 pct.
Det er et kæmpeproblem med disse
kreditter, fordi folk er så lavt løn-
nede her. Undersøgelser har ganske
vist vist, at Østafrika er et område,
hvor distributionen af varer koster
meget lidt, omkring 10 pct. mod 30
pct. hjemme i Skandinavien. Her er
heller ikke monopoler og konkurren-
cen er stor. Derfor synes det ved før-
ste øjekast uforståeligt, at man skal
have kooperation her på stedet. Men
sagen er jo, at andelsbevægelsen er
nødvendig, dersom befolkningen skal
opdrages til en anstændig livsførelse i
økonomisk henseende. Det opnås gen-
nem faste priser og kontant betaling.
I øjeblikket bliver menigmand snydt
efter noder, fordi han er for fattig til
at kunne protestere. Vi ved selvfølge-
lig, at der vil gå lang tid, før vort mål
er nået. Men det er et mål, som er
værd at stræbe efter, siger Mogens
Ryssel.
REGERINGEN STØTTER
ANDELSTANKEN
Tanzanias regering er i høj grad
interesserede i at støtte andelsbevæ-
gelsens fortsatte vækst. Andelstanken
er i samklang med dens politiske ideer
om afrikansk socialisme. Landet fik
sin politiske frihed i 1961, nu gælder
det om at vinde den økonomiske fri-
hed, siger man. For hvad er den po-
litiske frihed værd, hvis man alligevel
er i lommen på andre?
TANU, det tanzanianske enheds-
parti, har netop igen givet andelsbe-
vægelsen et blåt stempel. — Det bliver
måske muligt for os at undervise par-
tiets lærere, der rejser rundt i hele
landet og uddanner befolkningen, si-
ger Mogens Ryssel. Det betyder, at vi
kommer ind i et veletableret og fær-
digt apparat, og herefter vil vor op-
gave blive langt lettere end hidtil.
AFRIKAS STØRSTE
ANDELSBEVÆGELSE
Da Tanzania blev uafhængigt, stod
landet med Afrikas største andelsbe-
vægelse. Bevægelsen begyndte i 1932
blandt kaffebønderne på „Bjerget",
som Kilimanjaro hedder i daglig tale
Udviklingen havde fra begyndelsen det
engelske styres aktive støtte, og den
nye selvstændighedsregering var inte-
Kaffebønder undervises i andelsbevæ-
gelsens principper.
resseret i at støtte andelstankens fort-
satte vækst. En energisk kampagne
blev sat i gang, og de nye foreninger
fik pålagt store opgaver, som det kni-
ber med at løse, fordi der endnu er
mangel på kvalificeret personale. Der-
for har andelsbevægelsen også påtaget
sig uddannelse af unge handelsmænd
og administratorer. Denne undervis-
ning finder bl. a. sted i Moshi, hvor
kooperationen har bygget et college til
7 mili. kr. Størsteparten af pengene
er komme fra Sverige, der ydede et
lån på særdeles lempelige vilkår. En
del af byggesummen er kommet fra
Kina, der var meget hurtig med at
yde et lån, da Sverige tøvede med at
dække påløbne merudgifter.
Uddannelsen af den afrikanske an-
delsbevægelses folk sker ikke alene
i Moshi, der ligger på „Bjerget".
— Vi har fundet ud af, at vi ikke
kan klare os med college alene, siger
Mogens Ryssel. Vi må flytte lærerne
ud til eleverne. Det gør vi dels ved at
udsende rejselærere og dels ved at
genemføre korte kurser for andelsbe-
vægelsens ledere og stabe, som så kan
give deres viden videre hjemme i
landsbyerne. Vi begyndte i fjor med
ugentlige radioprogrammer, og lokale
kontaktmænd dannede små studie-
kredse, som indsendte svar på de
stillede opgaver. Disse kontaktfolk
fandt vi bl. a. på missionsstationerne,
der jo gerne vil sysselsætte landsby-
befolkningen med nyttige gøremål. Og
det har vist sig, at vi gennem radioen
kom i regelmæssig kontakt med 10.-
15.000 menneker. Ligeledes søger vi at
dække landet med brevkursus, udar-
bejdet af svenske eksperter. Vi tager
10 kr. for et kursus, og det dækker
jo hverken helt eller halvt den reelle
udgift, men det er nødvendigt at sa-
nere den branche. Der er engelske
kurser, som koster 4-500 kr. Vi me-
ner, at vort er det bedste.
DEN NORDISKE HJÆLP
Den nordiske kooperation kom ind
i billedet i 1964, i begyndelsen på 100
pct. privat basis. Hovedorganisationen
i Skandinavien dækkede selv alle om-
kostningerne ved voksenundervisnin-
gen og opbygningen af brugsforenings-
bevægelsen. Hidtil har andelstanken i
Tanzania mest givet sig udtryk i salgs-
organisationer. Derimod har der ikke
været en egentlig konsument-koopera-
tion.
— Uden at det skal opfattes pra-
lende, tror jeg nok at kunne sige, at
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
naussorigsaissut kavfinik nautitsissartut
pig ingneKatigigd lune ingerdlatseriaut-
simik atuartfneKartut.
skandinaverne er de bedste vejledere,
når det gælder opbygningen af en
brugsforeningsbevægelse, siger Mo-
gens Ryssel, der i Tanzania er „Prin-
cipal Co-operative Officer".
Et af vore største problemer har
været handelens mangel på uddannet
afrikansk arbejdskraft, tilføjer Mo-
gens RysseL Den sporadiske uddan-
nelse, vi har kunnet etablere, har ikke
været nok, og vi har derfor udarbejdet
et forslag om en træningsbutik i Mos-
hi. Butikken, der bliver den første
uden for Europa, vil årligt kunne give
et halvt hundrede afrikanere en solid
handelsuddannelse.
Den finansielle støtte til oprettelse
af butikken kommer ikke fra bistands-
midlerne, men er indsamlet privat af
den svenske kooperation. Ialt ydes
der 65.000 kr.
STORE VANSKELIGHEDER
Tanzanianerne går også selv til op-
gaven med frisk mod. Præsident
Nyerere tog modigt et greb om næl-
den, da den nye svagt organiserede
andelsbevægelse mødte vanskelighe-
der i form af høje afsætningsomkost-
ninger, forsinkelser i opkøb og salg og
uheldig prispolitik. En særlig under-
søgelseskommission blev nedsat med
kooperationens parlamentsmedlem som
formand. Og den rapport, som blev
udarbejdet, lægger ikke fingrene imel-
lem.
Den viderebringer bøndernes klager
uden omsvøb. Der fortælles bl. a. om
embedsmænd, der uretmæssigt har
forlangt „hoveriarbejde" med koope-
rationens traktorer ved anlæg af veje.
Der klages også over vedvarende ud-
plyndring iværksat af korrupte funk-
tionærer og bestyrelsesmedlemmer i
andelsforeninger og andelsforbund. Og
sidst, men ikke mindst, klages der over
de lave priser, der betales for afgrø-
derne. Den selvsamme afgrøde, der
sælges til det nationale landbrugsråd
for landbrugsprodukter, bliver senere
videresolgt for næsten den dobbelte
pris, selv når der ikke er løbet ekstra
transportomkostninger på.
Rapporten nævner, at andelsbevæ-
gelsen mange steder hviler på et for
svagt grundlag. Den er oprettet som
følge af et pres fra oven, og da lokale
foreninger kan ikke fungere tilfreds-
stillende, fordi der savnes en oplyst
medlemskreds. Hundredvis af sekre-
tærer, der skulle skaffes på få må-
neder, måtte gå i gang med deres ar-
bejde uden at vide meget om det de
skulle udføre. I mange tilfælde an-
satte brugsforeningernes bestyrelse i
manglende forståelse af deres ansvar
blot en af deres egne slægtninge hvor-
ved der skabtes muligheder for magt-
misbrug. Mangelen på demokrati i
andelsforbundene er også en svaghed.
I mangfoldige tilfælde har bønderne
ikke fornemmelse af, at de har noget
at gøre med disse forbund. Ofte be-
tragter han dem blot som redskaber
for regeringen. En grundskavank er
også andelsbevægelsens eftergivenhed
for politisk indblanding, hedder det i
rapporten. Men det påpeges også, at
man må gøre sig klart, at andelsbe-
vægelsen har mange fjender, ikke
mindst blandt de handlende og andre,
der har lidt økonomiske tab. Og en-
delig gør rapporten opmærksom på. at
fejl og svagheder ved andelsbevægel-
sen til syvende og sidst er de proble-
mer, der fremkaldes ved vækst. I sit
grundtræk er Tanzanias andelsbevæ-
gelse sund.
Det gælder blqt om at finde og rette
fejlene hedder det i rapporten. Vi har
tiltro til, at det kan og vil blive gjort.
aparKuflgluilnikll
til plfsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE

• v-v

3

m/s „FRIDA DAN“ losser til isen ud for Christianshåb — foråret 1966.
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
2f>