Atuagagdliutit - 14.03.1968, Side 28

MERARTAVTINUT

HF — sunauna?
sanivnltoK panertumik nipitoKissu-
migdlo KuersoriarujugssuaKaoK påpia-
rat sujunerminitut erfalaortilerdlugit.
tamatuma kingunitsiångua anersåru-
loriardlune maligtlnardlugo Kanine
tasitdlugo kigutine tupamit kajortisi-
massut erssersitdlugit malautdlugo
aitsaorujugssuardlune. sikipoK, Kane-
rigsardlune issinilo serpiardlugit. ig-
siavine iluarsivå, nerrivingmutdlo i-
kusigdlune umikasine akugtungåtsiar-
tut tagiartutigalugit uisarnavigdlune
iliniartitsissoK pikutsagsimåKissoK nå-
kutilerdlugo.
sanimut Kigsimigpara. Kungujung-
niavigdlunilo KungujugpoK. Kigsiml-
nardlugo påsineK ajornångilaK atua-
Kativut avdlat 22-ussut åssiginagit
„lalåråungitsoK11, Kemertunik, torssu-
sunik nujaKarpoic; ama Kagdlue, Ki-
meriai umérailo Kernertuput. sungå-
rujugtumik tårtumik ameKarpoK,
tugdluaringisaminik atissaKardlune. i-
ssikua KasorKarpalugtoK avatangissi-
minut tugdluartutut taineKarsinau-
vok. Kiviåinardlugo påsineK ajomå-
ngilaK igpagssaK pisimassut kinguni-
piiuinit sunerneKarsimassoK.
nalunaerKutap akunerisa atuarfiv-
ta sujugdlersaråt. mardluinauvdluta
kalålersauvugut. atuaKativut misig-
ssoråine påsineK ajornångilaK tåuku-
taoK sianiutait tamåkeratik itersima-
ssut. tupagsågagssat ikitångitdlat! ug-
perissarsiornermut tungassunik atuar-
pugut. iliniartitsissorput palase pala-
NunatarssualiarneK
porskiunialersoK atåtama oKarfigå-
nga porskime Nunatarssualiåsassugut
uvdlune pingasune mulusavdluta. aut-
dlaravta KilanåmaK, nuånerunaK! si-
kukorérdluta nunamut KaKigavta Kug-
tåp Taserssuatigut ingerdlagavta nu-
nåkorKeriardluta taseK avdla Persera-
jup Tasianik atilik avKutigeriardlugo
Perserajukut ingerdlalerpugut.
KumukajåK tikitdlugo unigdluta ig-
dlaersinialerdluta atåtaga aperåra: —
tåuna Kanok ateKarpa? atåtaga aki-
vok: — K’ororssuaK. Kiimut majuarav-
ta KaKivugut, takilårtorujugssugame.
ingerdlarKerérdluta åmukajåK tikipar-
put MajorKånik taineKartartoK. tauva
sermerssuaK takuvara, sermerssuaK
avangnardleK. atåtaga OKarpoK: —
Nunatarssuarmut tikikuvta sermer-
ssuaK kujatdleK takusavarput.
Kingmit unigtikavtigik kingugdli-
ngorteriardlugit sisulerpugut. major-
Karingnera någavtigo Kingmivut suju-
lerinardlugit narKåninaKaugut; nuå-
ne!
sikumut arKaravta ingerdlasinar-
dluta Augtartumut pivugut, igdluka-
sianutdlo iserdluta. uvanga iserumå-
ngikaluarpunga. anigavta autdlancig-
pugut sikukordluta. unigpugut su-
nauvfa agdluaKarfingmut. pitugfiler-
dlugit Kingmit sikumut pitugtorne-
Karput, tuperdlo sikuinarmut nåpari-
ardlugo Kamutit mardluk tovKup ilu-
anut ilineKarput. tauva ningitsiput. u-
nungmat tuperme sinilerpugut. kia-
KaoK, uvdlågssåkutdlo iterpunga se-
KineK nuisimassoK, nuåne, alianaik!
uvdlorortOK amualerpugut, Kalera-
ligpatdlångitdlatdle, angisut ikigtua-
rarssuvdlutik. Kingmit nererérmata
Påviåkut anguniarput. méncat mar-
dluvdluta kiserngorukavta atåtåkut
samane avatdlenme agdluaKarfeKar-
mata tasamunga autdlarpugut. Kiipå-
kut ikåravta uternivtine åma KupaK
ikårparput. åipara Kimåkaluarpara. u-
terdluta tupermut pisimalersugut i-
lavut tikiput angusimanatik.
unuenrigkavta aKaguane amuarput,
månåkut Kaleraligsimavdlutik. atåtå-
kut agdluaKarfiånukaravta tikipavut
amuartut. åma uvanga amuardlunga i-
kiortaussarpunga. sikuliaK tukardlugo
pinguardlunga mauvunga tåssa issi-
punga nisuma igdlua nåvdlugo. arpåi-
naK tupermukarpunga atissåka ma-
sagtut péravkit angerdlartugssaugav-
ta paningajalersut ativåka — åmame
issinginame.
angerdlaravta Augtartup igdlukasi-
ane igdlaersigavta Augtartumut KaKi-
gavta majorKåkut Kiimut ingerdlagav-
ta Kåvanut KaKivdlutalo sermerssuaK
avangnardleK takuvara. kussanaK!
K’ororssuaK tikikavtigo sisulerpugut
autdlarKåumut Kingmivut sujulerinar-
dlugit. atsingnerussoK ajornerungmat
Kingmivut kingugdlingortipavut. si-
suvfigput tåuna takeKaoK nuånexalu-
nilo. unigkavta igdlaerseriardluta aut-
dlarKigkavta angerdlamut aputdluar-
pugut.
Mikael Petersen, 12 år,
Rodebay pr. Jakobshavn.
serpalåKalune nipitorssuarmik OKalug-
poK. tusarnårtussugut åssiglngitsor-
pagssuarnik erKarsauteKardlutalo su-
liaKarpugut. niviarsiartavut amerdla-
nerit nuerssaerussårput, avdlat titar-
tåiput sivnerisalo palasip navsuiaine-
ra nålaorKigsårpåt. tusarnåmiarssari-
ssunut ilauvunga. ilame Kavdlunåp
ugperissarsiornermut tungassunik ili—
niagaKarsimassup oKausé méraugat-
dlaravta ajoKip navsuiaissarnerinut
sanigdliutdlugit angnertunerussumik
pigssarsinarpoK. taimåitordle åma tåi-
ngitsortariaKångilaK ilåtigut Kungu-
jungnartoKartarmat. sordlo bibilime
arKit tåssaugajungneruput nunavtine
aterineKartut. tamåko erKaissagssanik
Kagfakåtitsissarput.
nalunaerKutap akunere atuarfigi-
ssartagkavut amerdlanertigut taima
ingerdlassarput. iliniartitsissoK atuar-
titame Kanoir iliusinut akuliutingisåi-
narpoK. malingnaujumassut maling-
nåuséput. navérsissoKarneK ajorpoK,
avdlatutdlunit Kalåtdlit-nunåne nalu-
ngeKisavtitut iliuseKartoKarneK ajor-
poK. piumassarineKartOK unauvoK: su-
liagssat tuniuneKartut suliarineKåsa-
ssut kisalo sapingisamik angnertumik
nangminerssordlune nåmagsissaKarni-
arnigssaK. sorngunalume piumassari-
neKartunik tåukuninga namagsing-
nigsinaussut kisimik ingerdlarKigsi-
nåuput.
HF-ime atuardlune taimåipoK. inup
nangmineK piginåussuseKarnera, aula-
jangersinaunera patajåissusialo pingå-
ruteKardluinartuput. tuluit OKausing-
nåvat: „Take it or leave it“ (tiguk i-
malunit Kimaguk) åssersutigisavdlugo
nalerKutdluartuvoK.
HF sunamiåsit taima? HF OKautsi-
mit Højere Forberedelseseksamenimit
nailisagauvoK. 1967-ime ukiåkut ait-
såt Danmarkime atuarfit HF-inik tai-
neKartut atortulerput. HF iliniarner-
tungorniat atuarfiånut (gymnasiamut)
åssingussuvoK iliniartitsissungorniat-
dle atuarfiånit (seminariamit) ingmi-
koruteKarpatdlårane. HF-it igdloKar-
fingne seminaria»arfingne pilerslne-
Karput, init atuartitsiviussut semina-
riame atuartunitaoK atorneKarsinauv-
dlutik.
uvagut måne Gedved Statssemina-
riame HF-ime atuartuvugut. atuartit-
sissutigineKartut tåssåuput: Kavdlu-
nåtorneK, kristumiut ugperissånik på-
siniaineK, tulugtomeK, nordlersorneK,
erinarssomeK, silamiut OKalugtuari-
ssaunerånik atuartitsineK, eKaersår-
neK, timip sananeKautainik atuartitsi-
neK (biologi), agssagssorneK kisalo
nunalerineK inuiaKatigingnutdlo tu-
ngassut. tamåko saniatigut nangmineK
soKutigissat angnertusardlugit atuar-
titsineK atorneKarpoK (tilvalgsfag).
HF-imut piniaråine realskolerne so-
raerumérsimanigssaK imalunit 10.
klassime misiligtisimanigssaK piuma-
ssarineKartarpoK. åma piumassarine-
KartarpoK tuluit tyskitdlo OKausé ki-
sitsinerdlo pitsauvdluartumik piginau-
neKarfigineKåsassut. HF-imut piniar-
tut Kavsinik ukioKarnerinik aperine-
KarneK ajorput. sordlo uvagut atua-
Katigåvut åipagdlit mardluk 30-t siv-
nerdlugit ukiugdlit avdlatdlo 17-it
migssåine ukiugdlit. HF-ime soraeru-
mérnerme KaKissisagåine karakter-
skalap nunavtine atorneKartup piu-
masså nålagarineKartarpoK.
inussautsimit sungiusimassamit nu-
tåmut iserneK sordlikiarme uvavtinut
mikingitsumik suniuteKarpoK. Kavdlu-
nåt ilerKulersutigissartagåinut kussa-
narpiångitsunut nåkajavatdlårneK
måne kalåleKatit akornåne agsut er-
sserKigsumik malungnarpoK. inuk nu-
navtine nalungitdluarsimassoK KanoK
itussoK månilerångame avdlångorå-
ngat pakatsinartarpoK. kalåtdlit a-
merdlasorujugssuit månilerångamik
sordlume inuiaKatigingnut sordlernut
ilaunertik puigortaråt, taimailivdlu-
tigdlo kalåleKatimik nunavtinitut Ka-
noK itussusiåtaoK åma erKarsautigi-
vatdlårungnaertardlugo.
pissutsit taimåitut kalålenativta i-
nussausiånik avdlångortitsivdluinar-
sinaussut erKarsautigititdlugit ernu-
manångitsungilaK sujunigssame kalåt-
dlit inusugtut amerdlanerujartuinar-
tut Danmarkiliartalersitdlugit kalåt-
dlit inuiait issigineKarnerånut nåmåi-
naréKissumut ajorssautaorKigkumår-
nigssåt. kalåtdlit inusugtut iliniarKig-
kiartordlutik maungnartineKartugssat
Danmarkime pissutsinik pissarnermit
angnertunerussumik pissutsinik påsi-
siniarneKartarnigssåt pissariaKaler-
poK. inusugtoK atuagkamigut pikorig-
sugaluartoK tamatigordluinaK inu-
ssautsikut nåmaginartuneK ajorpoK.
kalåleKåme silaerunartumit sunerne-
Karsimavdlune nunavtine pissutsinik
piumassårssuinardlune erKartuissoK
kalåleKatåta nåmaginarsinaunerpå?
taimåitumik kalåtdlit inusugtut au-
ssamut avalangnigssamik pilerssåru-
teKartut kåmagtoruminarput måna-
ngåK påsiniaivdluarKUvdlugit, isu-
mangnåinerussumik inusinaorKuvdlu-
git.
HF-studerende Jørgen Berglund,
Gerved Statsseminarium,
Gerved pr.
8700 Horsens.
Det er dejligt at have legetøj, og når
man selv har lavet det, bliver det dob-
belt så sjovt at lege med.
—_____ __________________________l
Her er en række navne på unge
mennesker fra Søborg, som gerne vil
i kontakt med unge grønlændere på
deres egen alder, — og det skal helst
være grønlændere, står der i brevet.
Anne-Marie Pedersen, 15 år, Høje
Gladsaxe 15, 4. t. v., 2860 Søborg.
Interesser: Sport, især skøjteløb og
svømning.
Ønsker at skrive sammen med en
dreng eller pige mellem 14-16 år fra
Godthåb.
Bjarne Pedersen, 13 år, Høje
Gladsaxe 15, 4. t. v., 2860 Søborg.
Interesser: Fodbold, håndbold og
pop.
Ønsker at brevveksle med en pige
eller dreng på samme alder fra Godt-
håb.
pingussanik peKarneK nuånersdvoK,
nangminerdle sanårissanik pmguaxa-
råine pinguarneK mardloriåumik nuåni-
ssuseKartarpoK.
Anette Christiansen, 13 år, Høje
Gladsaxe 15, 10. t. v., 2860 Søborg.
Interesser: Sport, skøjteløb, svøm-
ning, rytmisk gymnastik, pop og ung-
domsklub.
Ønsker at skrive sammen med en
pige på samme alder.
Bente Bladmose, Høje Gladsaxe 17,
1. t. v., 2860 Søborg.
Interesser: Sport, langbold, rytmisk
gymnastik, redskabsgymnastik, pop og
hjemlig hygge. Ønsker at skrive sam-
men med en pige fra Godthåb.
Jan Herup Olsen, 13 år, Høje
Gladsaxe 19, 14. t. h., 2860 Søborg.
Interesser: Sport, fodbold, håndbold
ishockey.
Ønsker at skrive sammen med en
dreng fra Julianehåb.
Per Jørgensen, 12 år, Høje Gladsaxe
9, 9., m. f., 2860 Søborg.
Interesser: Bordtennis, fodbold, ski-
løb, ishockey, pop og folkesange.
Ønsker at skrive sammen med en
pige på samme alder fra OmånaK.
En stor krage sidder oppe i
træet og kigger på hora: —
Hvad er du for en sjov en, spør-
ger den.
tulugarnarssuaK åpinga orping-
me mitsimavoK Loralo issigalu-
go: — sunauna taimak tivsinar-
tigissoK, aperaoK.
— Jeg er en papegøje, og jeg
hedder Lora, svarer Lora. —
Hvad hedder du? — Kragepeter,
svarer kragen.
— papikujuvunga Loramigdlo
ateuarpunga, Lora akivoic. —
KanoK ateuarpit? tulugarnax
Pitamik ateuarpunga, akivotc.
— Kom nu ned, Lora, råber
gamle Maren, ellers kommer
kragen bare efter dig! Men Lora
hører ikke.
— Lora nainiarit, orningikuvti-
gut tulugarnap tigusavåtit, Må-
ratoKUK suaorpoK, Lorale tuså-
ssaKångilaK.
Kragen vil slet ikke gøre Lora
fortræd. Men da den slår med
vingerne, bliver Lora alligevel
lidt bange. Kragepeter ser så
stor ud.
tulugarnap Lora sunidngivigpå.
tulugarnardle tingmeratdlariar-
mat Lora ersilerpoK, angisoru-
jugssuartut issikoKarmat.
Lora flyver og Kragepeter
følger efter. — Hvorfor flyver
du? råber Kragepeter, du er da
vel ikke bange for mig?
Lora tingingmat tulugarnap ma-
ligpå. — sok tingivit? ersigi-
gangma? tulugarnaK aperaon.
— Nu flyver de, råber Polle,
vi må se, hvor de flyver hen!
De styrter allesammen afsted.
— tingiput, sumungnarnersut
påsissariaKarparput! sukasoru-
jugssuvdlutik tingmiput, Polle
suaorpoK.
Men Lora er ikke vant til at
flyve uden for huset, så den stø-
der lige mod et højt rækværk.
Lorale igdlup silatåne tingmi-
neK ajorame ungatdlunut por-
tusunut aporpoK.
Den ene vinge kommer i
klemme. Lora basker og maser.
Kragepeter hjælper. Den prøver
på at få Lora hevet ud.
suluata igdlua kiggiupoK. Lora
ilungersuvigdlune pérniaraluar-
p ok. tulugarnavdlo ikiordlugo
katagtiniaraluarpå.
FERD’NAND
fe
Lokkedrik
fe
ugsagsårut
i----------------
Penneven søges