Atuagagdliutit - 09.05.1968, Blaðsíða 6

Søndag den 12. maj er
det atter moders dag
De Allieredes Danske Vaabenfæller
indførte Moders Dag i Danmark for
38 år siden.
Ideen til Moders Dag er en kvindes.
En amerikanerinde, der boede i Lon-
don, langt borte fra sit mor, længtes
meget efter hende. Det fik hende til
at tænke på, om mon ikke også andre
unge havde det på lignende måde. Men
hun kom til det resultat, at de alt for
let glemmer mor og mors betydning
for dem. Ud fra dette og i taknemme-
lighed mod sin egen mor indstiftede
hun derfor i 1913 Moders Dag, der si-
den er blevet til en international Dag.
Men Moders Dag er i Danmark mere
end en forkælelsens dag af de kvinder,
hvem den lykke er overgået her i li-
vet, at blive mødre. Igennem 26 år har
Danske Kvinders Nationalråd på op-
fordring fra Komiteen for Moders Dag,
der siden starten har haft nu forhen-
værende rigsdagsbetjent Chr. Sven-
ningsen som formand, påtaget sig at
forestå en landsindsamling omkring
Moders Dag til fordel for mindrebe-
midlede, gravide kvinder og mødre
med små børn. På trods af at vi lever i
et velstandssamfund, er der stadigvæk
mennesker — og herunder navnlig
enlige mødre — som må leve under
vilkår, der ligger under det rimelige,
og i nogle tilfælde også under det for-
svarlige. For denne kategori af bor-
gere er der i forbindelse med en barne-
fødsel hjælp af såvel juridisk som
lægelig og økonomisk art at hente hos
Mødrehjælpen. Vi ved fra institutio-
nens mangeårige virke, at den har af-
værget mangen en krise i familier.
Ved Moders Dag-indsamlingen, der
f. eks. i 1967 indbragte 160.000 kr., har
man givet Mødrehjælpen midler i
hænde, hvormed der igennem årene
er udrettet meget godt i form af re-
kreationsophold, ekstraordinære an-
skaffelser og anden bistand til gravide
og ofte trætte, udslidte mødre.
Indsamlingen er iværksat dels ved
indsamlingslister og dels ved bidrag,
som kan indsendes direkte på giro.
Gironummeret er 3432.

"'gg.FOTOKOPI
“ i
"1= ^ r
is
&
*•
ATELIER
ELEKTRAA/s
Kompagnistræde 22 Ml 4222
KØBENHAVN
Kan problemerne løses lokalt?
I Holsteinsborg avis „PaortoK“
skriver bladets redaktør Markus
Bjarnasson om barakpigeproble-
met:
Barakpigeproblemet er ikke noget
helt nyt problem. Det har før været
genstand for diskussion, nogen har ta-
get sig for at finde en løsning, men det
er endnu ikke lykkedes.
Nu er problemet blevet rejst igen.
Denne gang så det har givet genlyd
for alvor. Det er godt og rigtigt. Og
man må håbe, at de instanser, der bør
arbejde med sagen, ikke giver op, før
man finder midler til at mindske pro-
blemerne.
Man må imidlertid ikke vente, at
officielle instanser kan komme uvæ-
senet til livs. Problemet er ikke lokalt.
Der findes i hele verden ikke den
havneby eller kaserneby, der ikke har
sine havnepiger, soldaterpiger, ameri-
kanerpiger.
Problemet får en særlig karakter
heroppe, fordi man har det så nært
inde på livet, og fordi det opstår mel-
lem danske og grønlændere. Det på-
virker altså ikke bare moralske følel-
ser, men også nationale. Det belaster
således i høj grad samarbejdet mellem
danskere og grønlændere.
Om nogen bliver ødelagt på sjæl og
legeme, er måske et spørgsmål. Det vi-
ser sig jo da, at tidligere tiders barak-
og havnepiger, glider på plads i sam-
fundet igen, hvis man kan udtrykke
det sådan. De er ikke udskud, som in-
gen vil have med at gøre, bliver ikke
nedvurderede, som man måske kunne
vente. Mange stifter familie og er til-
syneladende lige så gode mødre, som
de piger, der undgik baraktiden.
At baraklivet er skadeligt, kan der-
imod alle være enige om. Det har ledt
mangen en håndværker i ulykke, som
har forladt kone og børn for at gøre
lykken på Grønland. Og mange piger
mister totalt lysten og evnen til at ar-
bejde, nogle får hang til spiritus, og
andre tager med håndværkeren til
Danmark på lykke og fromme. En hel
del får derved en meget ulykkelig
skæbne.
Men det er altså ikke nok at er-
kende problemet, ikke nok at skrive
om det, man må afhjælpe det. Hvem?
Håndværkerne? Pigerne? GTO? Op-
lysningsrådet? Ja! Alle, der har nogen
mulighed, må gøre sin indflydelse gæl-
dende. Men først og fremmest hjem-
mene.
Adskillige piger har brug for, at far
og mor spørger: „Hvor går du hen“? —
„Hvornår kommer du hjem“? osv. Det
er ikke lige meget, om pigerne går i
barakkerne med fars og mors vidende,
eller mod deres vilje — med fare for
at blive hentet.
Det er ikke lige meget om lyset
brænder i stuen, når pigen ud på nat-
ten kommer hjem, og en ængstelig
mor spørger sin pige, hvor hun har
været. Eller om alle sover på det
grønne øre og er revnende ligeglade
med, hvor pigen er eller har været.
Det er klart, at bedre boliger vil be-
tyde meget, når det gælder om at løse
disse problemer. Og at meget ville
være nået, hvis man i højere grad
kunne lade håndværkerne tage fami-
lien med på Grønland, er lige så sik-
kert. Men vi kommer ikke udenom
selv at tage stilling til sagen. Alle for-
ældre må sikre sig, at de gør hvad de
kan for at forebygge, at deres piger
kommer på skråplanet.
Her ligger det store ansvar, og her
er måske muligheden for at bekæmpe
det onde fra roden.
Forlang
Kød
Flæsk
Pølser
Leverpostej
fra
Hillerød Andelsslagteri
Leverandør til Den Kongelige Grønlandske Handel
Den kongelige grønlandske Handelimut pilersuissussoK
Leverandør til Grønlands Indkøbsring
Grønlands Indkøbsringimut pilersuissussoK
piniarniåkit
neKit
pulukimernit
pølset
tinguliat
uvanga
pitsåussusé pissutåuput
B&W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileKångitsut Kalåtdlit - nunåne atu-
gauleriartuinarput.
KVALITETEN TÆLLER
B&W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem i
Grønland.
100 - 1000 HK
TELEGRAM-ADR.: ALPHA FREDERIKSHAVN. TELEX 9783

” 1
i ' i i i pilt
ij i i i III!
\W' £ ' ÆB t i
Thulefangerne kræver etstatning
I Thule avis „Hainang" skriver tid-
ligere landsrådsmedlem Peter Jen-
sen om de fangstproblemer, som
B-bombeflystyrtet har forårsaget:
Grundet nedstyrtningen af en B-52
maskine den 21. januar ved Thuleba-
sen, har man bedt den lokale befolk-
ning om at indstille al rævefangst i di-
striktet fra den 5. februar indtil ud-
gangen af marts måned. Man var
bange for, at rævene løber rundt med
de farlige stoffer.
Allerede i begyndelsen af 1968 star-
tede nogle fangere fra K’ånåK og
omegn rtil deres ældgamle fangstplad-
ser ved Dundas — nogle endog med
deres familier. De tog hen til de ste-
der, hvor der er fangsthytter. Af erfa-
ring ved de, at der er meget bedre
fangstmuligheder dér, sammenlignet
med K’ånåK og omegn. Efter evakue-
ringen af OmånaK i sin tid har de til-
bragt hvert forår på disse kanter for
at følge føde til sig selv og deres uund-
værlige hunde. Af fangstdyr jager de
hvalrosser, sæler og ræve.
Af jagtdyr giver ræven de efterhån-
den ganske uundværlige kontanter.
Rævefangsten begynder den 15. sep-
tember og varer til den 31. marts. Og
selv om man også jager ræven i be-
gyndelsen af sæsonen, kan man med
rette sige, at den store jagt netop går
ind i tiden januar-marts. I den tid
kommer lyset tilbage, og fangerne
drager af sted til fjernere liggende
rævefangstpladser. Og jeg kan roligt
hævde, at der på denne årstid fanges
hovedparten af det årlige udbytte.
Penge, der tjenes ved indhandling
af ræveskind, er yderst kærkomne.
Man er og bliver afhængig af butiks-
varer. Kostbare motorbåde skal afdra-
ges, og så må man heller ikke glemme
husene, der også skal betales.
I løbet af de sidste to år har KGH
opkøbt ræveskind som følger:
1966: 1100 ræveskind.
1967: 1104
Jeg kan desværre ikke oplyse, hvil-
ket beløb skindene repræsenterer, men
mange tusind bliver det i hvert fald.
Jeg tror bestemt, at hovedparten af de
indhandlede skind netop er fanget i
tiden januar-marts.
Men i rævefangstens højsæson har
man indstillet jagten, grundet ned-
styrtningen af B-52 den 21. januar.
Man har berøvet thuleboerne den
uundværlige indtægtsmulighed, som
rævefangsten giver. Og derfor er det
Dyrplageri
Søndag den 31. marts var vi på sæl-
fangst i nærheden af Narssalik og
skød en sæl. Da vi fik den op på mo-
torbåden opdagede vi, at den var bun-
det med en snor. Snoren sad lige oven
over lufferne og var så stram, at den
havde skåret skindet med en 20 cen-
timeter lang flænge. Snoren er af flet-
tet nylon, der har en diameter på 3
millimeter. En eller anden måtte have
bundet sælen, da den var lille, og un-
der sælens opvækst havde snoren ædt
sig ind i skindet og spækket. Den var
bundet så godt, at knuden ikke kunne
rokkes. Såret havde været betændt
en gang, men var delvis lægt. Det var
synd at se en mishandlet sæl, men den
var dog godt i stand. Snoren er 73 cen-
timeter lang.
Jeg håber, at en så grusom mishand-
ling ikke bliver gentaget.
Jacob Lorentzen,
Narssalik.
ikke så mærkeligt, at fangerne spørger,
hvad skal vi dog gøre?
I 1966 blev fåreholderdistrikteme
sydpå ramt af en katastrofe, hvor ved
de mistede mange får. Netop disse
fåreholdere blev hjulpet på forskellig
vis af Landskassen, da de uforskyldt
har mistet noget i deres erhverv.
Nu i år blev thulefangerne ramt af
en katastrofe. De bliver snydt for gode
indtægter, der er påtænkt alvorlige
poster. Af den grund må man ikke
undre sig over at høre, at mange agter
at rejse erstatningskrav, hvilket vil
være yderst rimeligt. Selvfølgelig for-
venter vi ikke en håndsrækning fra
Landskassen, men fra Amerika.
Fangererhvervet er det eneste
grundlag for befolkningens eksistens
i Thule, og den mistede indtægtskilde
betyder umådelig meget.
P. Jensen.
A/Gs bundrekord
A/G’s anmeldelse med overskriften
Bimmelim, bimmelims, bims .... af
Jens Kromanns maleriudstilling i Ra-
di ohuset i Godthåb var en trist be-
kræftelse på, at det tilsyneladende er
ignoranters privilegium at kritisere,
fordømme og gøre nar uden brug af
hovedet, endsige af lidt almindelig
anstændighed.
Bortset fra artiklens barnagtige form
og holdning gav den udtryk for en ne-
gativ indstilling, der er i strid med en-
hver kritikers førstepligt: at vurdere
kunstnerens arbejde og søge belyst, om
han har nået sit kunstneriske mål.
Nu fremgår det med al tydelighed,
at artikelforfatterens forstand på det,
han skulle skrive om, svarer nøjag-
tigt til indholdet af hans artikels over-
skrift. Og det kan A/G ikke være be-
kendt. Hvis man kun råder over med-
arbejdere, der ikke har en pind for-
stand på, hvad de skal informere læ-
serne om, så skal man lade være at
skrive om det — eller udtrykke sig i
neutrale vendinger — der svarer til
den pågældende medarbejders ind-
skrænkethed.
Anmelderen beskæftiger sig kun
med uvedkommende ting: billedernes
samlede kontante salgsværdi og deres
titler, og det har intet med maleri-
bedømmelse at gøre. En titel er kun en
katalog-betegnelse, når det drejer sig
om nonfigurativ kunst. Kun i enkelte
tilfælde svarer billedets titel til dets
formodede eller tilsyneladende ind-
hold. Anmelderen opremser en række
titler, der vitterligt ikke er hverdags-
ord, men undlader at oplyse, at ud af
udstillingens 20 katalognumrer var de
16 umiddelbart forståelige — i hvert
fald for os andre! Men måske er det
også nødvendigt for A/G’s anmelder at
slå ord som „Vejrgud", „Livstræ".
„Natsommerfugl“, „Isblomst" og andre
svære ord op i synonym-ordbogen(!)
Artiklens øvrige oplysninger — og
eneste med lidt „kød“ på, har anmelde-
ren lånt fra SermitsiaK.
Alt i alt må man konkludere, at
A/G har sat bundrekord i flabet skri-
veri om et sobert emne og en alvorligt
arbejdende kunstners mangeårige ar-
bejde. Det tjener ikke A/G til ære, og
det opmuntrer og inspirerer ikke unge
kunstnere til at fortsætte.
Alice Oxholm.
For at optræde så sobert som muligt,
lader vi ovenstående indlæg stå til
nærmere eftertanke og udsætter sva-
ret til næste nummer.
■—den.
De kan nå langt omkring med en Johnson
— og dens driftsikkerhed skuffer aldrig!
JOHNSON sumorujugssuaK angatdlatigisxnauvat
------aserujåissusiatalo pakatsisingisåinåsavåtit!
JohnsoneKarpoK sunut
tamanut nalermitunlk —
modellit åssigingitsut 58-
itiput 1 ‘/i HK-nit 210
HK-nut såkortussuslg-
dlit. åssersåtigalugo tae-
riartigo 20 HK SEA-
HORSE COMPACT SU-
kasugame, tatiglnartd-
game atuinikitsugamilo
imane angatdlaviglumi-
naitsune asimukautlg-
ssatut nautsorssflssau-
ssokI sordllklarme John-
sonip motåré ukiune 2-
ne Kularnavéncusigåu-
put.
verdens mest solgte påhængsmotor,
motore aKumut IkutagaK silarssuarme pisiaunerpåK
Salg og service:
KGH • Godthåb Elektroværksted, v/ Mogens Trolle • Ing. Rosing, Ege-
desminde • Chr. Olsvig, Christianshåb • Arctic Handelscompagni, Juliane-
håb.
Der er en Johnson til
ethvert formål — 58 mo-
deller med motorstørrel-
ser fra 1 Vi til 210 HK!
F. eks. er 20 HK SEA-
HORSE COMPACT som
skabt til lange ture i
vanskelige farvande —
fordi den er hurtig, på-
lidelig og økonomisk!
Der er 2 års garanti på
alle Johnson motorer —
selvfølgelig.
6