Atuagagdliutit - 09.05.1968, Blaðsíða 20

OFFICIELLE MEDDELELSER . NALUNAERUTIT
Ifølge bekendtgørelse af 29. oktober 1962
om bygningsafstande i Grønland er det
bl. a. en betingelse for, at brandafstanden
kan fastsættes efter de i bekendtgørelsens
kapitel II § 3, jfr. § 6 og kapitel III § 8
nævnte regler, at bygningerne opfylder
kravet i § 4, stk. 1, nr. 6, der er sålydende:
„Indvendig lofts- og vægbeklædning samt
isoleringsmaterialer skai være uorænd-
bare“.
Efter de tilsvarende i Danmark gældende
bestemmelser, bygningsreglement ror køo-
stæuerne og lanciet af 1. august 1966, er
aet tilladt at anvende bygningsmaterialer,
uer ved en brandteknisK prøve ikke yuer
større tilskud tn en di and ena 22 mm (i )
sammenpiøjet, høvlet fyr tu indvendig
væg- og lortsoeklædning i visse kategorier
af oeboeisesnuse.
De tilfælde, hvor de pågældende mate-
rialer neretter ma anvendes i Grønland er
nærmere specificerede i nedenstående
oversigt:
Væg- og loftsbeklædninger i boliger.
Specifikation over tilfælde, hvor der må
bygges med de i bekendtgørelse af 29. ok-
touer 1962 om bygnmgafstande i Grømand
i kapitel II, § 6, og kapitel in, § 8, angivne
afstande unuer anvendeise af materialer,
der ved en brandteknisk prøve ikke yder
større tilskud til en brand enu 22 mm (l ’)
sammenpløjet, høviet fyr *) til indvendig
væg- og delvis loftsbeklædning:
1. Fritliggende eenfamiliehuse, dobbelthuse,
rækkenuse, kædenuse og gruppehuse,
der kun anvendes til beboeise og i øv-
rigt opxylder nedenstående betingelser:
1.1 Hver bolig må kun bebos af én fa-
milie og skai have egen direkte ud-
gang tii det fri.
1.2 .rygningerne rna højst indeholde 2 be-
boede etager.
1.3 indvendig væg- og loftsbeklædning
skal udføres således, at synnge over-
flader ved en brandteknisk prøve
ikke yder større tilskud tn en orand
end 22 mm U ”) sammenpløjet, høv-
iet fyr. *).
2. Flerfamiliehuse, der er af en brandsik-
kerhedsmæssig standard, der sikrer så-
danne mungheder xor brandbekæmpelse
og evakuering af beboerne i brandtn-
læide, at de enkeite lejligheder i sa
nenseende kan ligestilles med de under
i beskrevne bouger, hvilket anses for
opfyldt, nar nedenstående betingelser er
opiyidt:
2.1 Bærende vægge og lejlighedsskel i
øvrigt skal være murene eller beton-
støbte.
2.2 Etageadskillelser skal være beton-
støbte.
2.3 Begge facader skal forsynes med gen-
nemgående betonstøbte aitangange,
ner mindst giver adgang tn trapper
i begge gavie.
2.4 indvendig vægbeklædning skal udfø-
res saienes, at synnge overflader vea
en brandteknisk prøve ikke yaer
større tilskud tn en brand enu 22 mm
(i ’ ) sammenpiøjet. høvlet tyr. *).
Indtil 2 etager:
2.5 indvendig loftsbeklædning skal udfø-
res saieaes, at synlige overnaaer ved
en oranaieknisk prøve ikke yder
større tnskud tn en brand end 22 mm
(1 ”) sammenpiøjet, hø viet lyr. *).
Indtil 8 etager:
2.6 indvendig loftsbeklædning skal udfø-
res såienes, at synlige overflader ved
en brandteknisk prøve ikke yder
mindre beskyttelse af bagved lig-
gende brændDart materiale og ikke
yder større tilskud til en brand end
rør og puds. **).
Det bemærkes, at det er en forudsætning,
at bestemmelserne i øvrigt i ovennævnte
bekendtgørelse — herunder om isolerings-
materialer — overholdes.
*) Følgende beklædninger er godkendte
„som træ“:
25 mm (1 ”) sammenpiøjet savskåret
xyr.
16 mm (*/1 ”) sammenpiøjet, høvlet fyr
uden bagved liggende nulrum.
12 mm (Vs ”) gennembrandimprægne-
ret og af boligministeriet god-
kendt, blød trafiberpiade.
10 mm af boligministeriet godkendt
spånplade.
2 lag 19 mm (*/< ”) fyr (1 på 2) med
mindst 19 mm overlæg.
3,5 mm asbest-celluiosecementplade
Internit).
3,5 mm asbest-silikatplade (som
Asbestolux).
3 mm asbest-cementplade (som Eter-
nit).
9 mm gipsplade som Gipsonit).
**) Følgende beklædninger er godkendte
„som rør og puds'*:
5 mm asbest-cellulosecementplads på
spredt forskalling (som Inter-
nit).
5 mm asbest-silikatplade på spredt
forskalling (som Asbestolux).
8 mm asbest-cementplade på spredt
forskalling (som Eternit).
13 mm gipsplade på spredt forskalling
(som Gipsonit).
10 mm gennembrandimprægneret fi-
nerplade mærket FRCW.
T. Hede Pedersen
SEX-EROTIC
Hippi-Love-Trusser
FRANSKE udr. BH og
STRØMPEBÅND m. m. m.!
Send kr. 3.- i frimærker,
vi sender Dem et par
Hippi-Love-Trusser (kr.
18,95 pr. efterkrav) samt
katalog hvor franske
MANNEQUIN’s viser de
raffinerede modeller.
C. I. POSTORDRE-
MAGASINET, Afd. 14
Frederiksborggade 23,
1360 København K.
AUSTRALIEN
Billig rejse for emigranter i de kom-
mende måneder med P & O, Sitmar
Line, Chandris Line, Cogedar Line,
LAURO LINE. Alle billetter til selska-
bernes originalpriser. Den austr. rege-
rings tilskud (kr. 2.827) fratrækkes reg-
ningen. Også besøgsrejser med fly el.
skib.

Jernbanegade 7 — 1608 København V.
tusardliussax 29. oktober 1962-imérsoK
Kaiatdlit-nunane igdluliat akugtussusig-
ssaniK naiunaerutaussoK nåpertoi diugo i-
latigut piumassannexarpoK lgdiut lKuat-
diagtorsinauneK siuuunaviiginiaraiugo u-
ngasissusigssat auiajangerneKarsinaussoK,
tusardiiussame kapitain xi-me § 3-me, taK.
S 6 åma kapitain. m-ane § 8-me maierua-
gagssat oxauugineKartut napertordlugn,
tassa igdluiiornerme § 4-me, ingm. 1-ime,
nr. 6-me piumassaussut erKortmexåsassut,
taunalo ima OKausertaxarpoK: „igalup i-
iuata xilavanut lgainutdio åmalo oKorsar-
neKarneranut atortut lxumasinåungitsu-
ssugssauput."
atuajaiigersagxat Danmarkime atorne-
Kai but riapei Lu/uiugn, igaiuKarici*Kaue nu-
iituiiaiiiixiu igaiauortaiiiciiiiuL maierua-
gagssax i. aUfeuiH lyub-iiiiei&OK. mau^cuugo
aj ornat utaunguaii uionugssat iK.Ua.uiia&-
luiiiigssauiut uungassuniiK nn&iiigaussaixiA-
kui pasicaai liupcnoraiugn iguxap uuata
luiaVallUtkUU KibbUll 22 llJuu-lluxX iVSSUSSU-
aexvaibuu g") xautnat KapiagKat Kissuinau
igdiui najugagssiat liamut atorneKarsmau-
mgssait.
lguiuuortiternerme atortugssat Kalåtdiit-
nuuaiie a tornen aismaussui pissanaKarutsi-
iiitvu i aLurneKaisniautitaussut naiunaerssu-
sianie unga liangunexai turne erssericmg-
uerussuinxK. taKuneKarsmaupui:
igdlune igkanik Kilånigdlo
KagdlersuincK
Kalåtdlit-nunåne igdlut ungasissusigssåt
pivuiugo naiunaerume 28. OKtooer iaoz-.-
,nei'su,.ie Kapitale n, § o-nne amaio kapi-
u*ie in, & ti-ine tameKartuniK ungasissuai-
iiugniK sananeKarsinautnuiugo avurcugssat
iKuaiuiagsinaunermiKut misumgneKainer-
uungue saganngKiagssaim. KapiagKamt
aorKiuvdlugiL Ka.mgKaiiit *) 22 mm-init
li"; igalup liuane lgkersuumt amaio kiia-
leisuunu lkuataiajanerussugssaungitsut
mgnuKUi nalunaerssornerat:
1. ilaKUtarit atautsit igdlue ingmikortut,
lgcnut maruioKiussat, ræuenumi, igdlut
tapei’taieru lgdlutdio atauisunoriukutar-
tuc iguiutut taimågdiat atornekartut ata-
mio piumassarineKartunik angussisima-
ssut:
1.1 lgdlo atausea ilaKutarinit atausl-
narnit najugarineKåsaoK silamutdlo
ingerdlåinartumiK anissariaKardlune.
1.2 iguiut naj ugarmekaruu angnerpamik
liiardiungniK KuleriUsaput.
1. 3 iluatigut lgkat Kilåvdlo Kagdlersor-
nere imatut suliarineKåsåput Kave
taKugssaussut ikuatdlagsinaunermi-
Kut misilingneKarnermingne sagdli-
ligkiagssanit Kapiagkanit KorKiliv-
diugit katitigkanit 22 mm-init (1“)
ikuatdlajanerusanatik. *)
2. ilaKutarinut ardlalingnut igdlut ikuat-
diaj aitdiisagkat lkuaidlangneKartitdlugo
KavterneKaislnaunermikut inungniguio
KimagUssuisitsinikut lejlighedit atausiå-
kat i-ime igdlunut erKartorneKartunut
assersuneKarsinauvdiutik, tamåna angu-
neKarsimassutut issiginekåsavdiune piu-
massarissat alane agdlagsimassut nå-
magsinekarsimagpata.
2. 1 lgkat napåssutaussut lejligheditdlo
avigsårutait karmagauvdlutigdlunit
betonimik kuissåusåput.
2.2 kulerit avigsårutait betonimik kui-
ssåusåput.
2.3 igdlut sarkait tamarmik betonimik
kuissanik anérasårtarfissanik sani-
mut nåssardlugit pilersornekåsåput
mingnerpåmik igdlut igdlugtut isui-
ne majuartarfingnut atassunik.
2. 4 lgkat ilordlit imatut kagdlersorne-
karsimåsåput kåve erssitsut ikuat-
dlagsinaunermingnik misilingnekar-
nermikut sagdliligkiagssanit Kapiag-
kanit Korkilivdlugit katitigkanit 22
mm-init (1“) ikuatdlajanerusanatik.
*)
kulerit mardluk tikitdlugit:
2.5 lgkat ilordlit imatut kagdlersorne-
karsimåsåput kåve erssitsut ikuat-
dlagsinaunermingnik misilingnekar-
nermikut sagdliligkiagssanit kapiag-
kanit korkilivdlugit katitigkanit 22
mm-init *) (1“) ikuatdlajanerusana-
tik.
kulerit arfinek-pingasut tikitdlugit:
2. 6 lgkat ilordlit imatut kagdlersome-
karsimåsåput kåve erssitsut ikuat-
dlagsinaunermingnik misilingnekar-
nermikut atortugssanik ikuatdlagsi-
naussunik tunuinitunik mingneru-
ngitsumik igdlersuisavdlutigdlo rQ-
jorinit kekumitdlo karmap manig-
sautånit ikuatdlajanerusanatik. »•)
okautiginekåsaok nautsorssutiginekarmat
naiunaerume Kulåne tainekartume aulaj a-
ngersagkat avdlat — uvsigsautit pivdlugit
aulajangersagkat ilångutdlugit — maling-
nekarnerat.
*) Kagdlersutigssat måkua „kissugtut“ a-
kuerinekarsimåput:
55 mm (1“) sagdliligkiagssak pilagtugak
korkilivdlugo katitigak
16 mm (V»“) sagdliligkiagssak kapiagak
kdrkilivdlugo katitigak tunumigut suvdlo-
kångltsok
12 mm ('/i") naussut ipainik kinertunik
nakitsivdlune sagdliligkiak (træfiberplade)
akitsok ikuatdlaj aitdlisagak boligministe-
riamitdlo akuerinekarsimassok
10 mm kapiarnerdlukunit pladiliak (spån-
plade) boligministeriamit akuerinekarsima-
SSOK
sagdliligkiagssat kalerit mardluk 19 mm
(*/.“) (1 på 2) mingnerpåmik 19 mm-inik
kagdligak
3,5 mm asbest-celluiosecementplade (In-
ternititut itok)
3,5 mm asbest-silikatplade (Asbestolux-
itut itok)
3 mm asbest-cementplade (Eternititut i-
tOK)
9 mm gipsplade (Gipsonititut itok)
»*) Kagdlersutigssat måkua „rujoritut ne-
kututdlo karmap manigsautåtut" akueri-
nekarsimåput;
5 mm asbest-celluiosecementplade sia-
massumik Kagdlersume (Internit)
5 mm asbest-silikatplade siamassumik
kagdlersQme (Asbestolnxitut itok)
8 mm asbest-cementplade siamassumik
kagdlersume (Eternititut itok)
13 mm gipsplade siamassumik Kagdlersu-
me (Gipsonititut itok)
10 mm Kissuk såtok sananerme sulianut
kagdlersutaussartok (finerplade) ikuatdla-
jaitdlisagak FRCW-mik nalunaerkutalik.
p. L. V.
T. Hede Pedersen
Revner og sprækker
i puds, murværk, beton, træ m.m.
udsparties effektivt med
POCYF/UA
i pakker å V2 kg og 2 kg
eller klar-til-brug i tube.
Fås hos Deres forhandler af malervarer.
Regulativ af 12. marts 1968 om ændring
af regulativ angående fredning af rens-
dyr i Grønland.
S 1.
I regulativ af 24. september 1952 om til-
læg til regulativ angående fredning af
rensdyr i Grønland af 11. juni 1927, som
ændret 1. oktober 19531) foretages følgende
ændring:
§ 2 affattes således:
På områder, hvor der udøves tamren-
drift, er al rensjagt forbudt. TU tamren-
drift udlægges det landområde i Godthåb-
fjorden, der er vist ved den optrukne linie
på det som bilag til nærværende bekendt-
gørelse vedføjede kort.
S 2.
Dette regulativ træder i kraft straks.
Ministeriet for Grønland,
den 12. marts 1968.
P. m. v.
ERIK HESSELBJERG.
H. Lassen,
i) Kundg. vedr. Grønland, afsn. 18, gruppe
13. Ib. nr. 3a.
Kalåtdlit-nunane umiarssuali-
vingne maleruagagssiat avdlå-
ngortineKarnerånik nalunaerut
1. april 1968-imersoK
§ 1.
Kalåtdlit-nunåne umiarssualivingne ma-
leruagagssiame 5. maj 1951-imérsume,!)
nalunaerutikut 30. april 1953-imérsukut 2)
avdlångortineKartume åmalo 8. september
1964-imity) tapiliussame måko iluarsissu-
tigineKåsåput:
1. § 2 imatut oxausertaKåsaoK:
„angatdlatit umiarsualivingmut pissut, u-
silersorsimagunik, oKimailoKutsersorne-
xarsimagunik usexångikunigdlunit nuna-
mit sumit pissunermingnut ugpernarsaut
maligdlugo umiarssup umiarssualivingmi-
nerane nalunaerxutap akunerisa 24-t aut-
dLartinere tamaisa umiarssup usitussusiata
netto-registertons-ianut atautsimut 75 øri-
mik umiarssualivingmlnermingnut akiliu-
texåsåput. registertons’it ilivitsut kisimik
nautsorssutigineKåsåput, téssa decimalit
0.5-t tåssångalo angnerussut akungnait-
dlivdlugit agdlimineKartåsavdlutik, deci-
malitdle tåssånga mingnerussut ton’inut
xaningnerpånut migdlineKartåsavdlutik.
umiarssuardle sunalunit nettoregistertons-
imit atautsimit mingnerutitdlugo akiligag-
ssinexåsångilaK. akilerårutaoK tauna aki-
lerneKartåsaoK angatdlatinit umiarssuali-
viup avatåne kisarsimavfingmut kisartu-
nit, niorxutigssanik nunamit nunamutdhl-
n!t agssartuigunik.
aulisartut angatdlatait kalåtdlit pigingi-
sait 5 inordlugit netto-registertonsigdlit,
ukiup agfåne atautsime ardlaleriardlutik
umiarssualivingmut aulaj angersimassumut
pissartut ukiumut akiliutigssaK 75 kr-u-
ssok atausiåinardlutik akilertåsavåt. xåu-
matisiutit maligdlugit ukiume umiarssua-
livingmut pinexartumut perKåmeråne a-
kilerneKartugssaK."
2. § 3 pérpoK.
3. § 4 imatut OKausertalerneKåsaoK:
„umiarssualivingmlnermut akiliutigssat
nålagauvfiup aningaussautexarfianut pi-
ssugssat nunaKarfingme umiarssualivingme
pissortanut akilernexåsåput.
angatdlatit akugtungitsunik umiarssuali-
vingnut pissartut akiliutigssat akilerne-
xartarnigssåt pivdlugo Kalåtdlit-nunånut
ministerexarfingmit ingmlkut isumaKatigl-
ssuteKarfigineKarsfnéuput."
4. § 5 imatut OKausertalerneKésaoK:
„angatdlatit måko akilerårutinik § 2-me
aulaj angernexartunik akilissugssåungit-
dlat:
a) kalåtdlit aulisariutait.
b) danskit takornartatdlo sorssfitait tamar-
mik.
c) angatdlatit danskit nålagauvfiata piga-
lugitdlunit åtartugai.
Kalåtdlit-nunane tugtut erKigsi-
simatitaunerat pivdlugo maligta-
rissagssap avdlångortitauneranik
maligtarissagssaK 12. marts
1968-imérsoK
§ i.
Kalåtdlit-nunåne tugtut erxigsisimatitau-
nerat pivdlugo maligtarissagssap 11. juni
1927-imérsup tapia 1. oktober 1953-ime av-
dlångortlneKartoK. pivdlugo maligtarissag-
ssame 24. september 1952-imérsume måku-
ninga avdlångortitsineKarpoK:
§ 2 imatut OKausertaKåsaoK:
nunap ilaine nujuitsunik tugtlxteKarfing-
ne tugtuniarneK tamarme inerterKutauvoK.
nujuitsunik tugtdteKarfigtut ingmikorti-
tauvoK Nup kangerdluane nunap ilå na-
lunaerumut matumunga ilångussame nu-
nap åssingane titardlugo takutineKarsima-
SSOK.
§ 2.
maligtarissagssaK måna emerdlune atu-
lerpoK.
Kalåtdlit-nunåta ministereKarfia,
12. marts 1968.
P. M. V.
Erik Hesselbjerg
d) angatdlatit ajoKusersimassut, usilersor-
nermingnut påpiarat maligdlugit umi-
arssualivingmut pineKartumut pissug-
ssåungikaluit. akilingitsérnigssardle tai-
mågdlåt atorpoK pivfigssamut umiar-
ssup umiartorKigsinaulernigssånut pissa-
riaKartumik iluarsåussiviussumut.
e) angatdlatit pujorsiutimik iluarsitinig-
ssåt, nakorsartinigssaK, inugtanik taor-
sinigssax, nåparsimassunik toKungassu-
nik umiarnikunigdlQnit nunigussinig-
ssaK åmalo ilisimassortamik tigusinig-
ssaK nunaligussinigssardlunit pinardlu-
git umiarssualivingmut pissut. akilissug-
ssåunginerdle atorungnåisaoK uninganeK
uvdlut unuatdlo mardluk sivnerdlugit
sivisussuseKarpat, nagdliutut nautsor-
ssutiginagit.
atortut pugtassut, nålagauvfingmit
nangminermit entreprenøritdlunit aku-
liunerisigut Kalåtdlit-nunåne atomeKar-
tugssat.
g) umiarssuit ilisimassagssarsiutit umiar-
ssuitdlunit avdlat pingårtumik ilisima-
sarnermut inuitdlunit iluaKutigssånik
sulinermut atomeKartut.“
5. § 12 imatut OKausertalerneKésaoK:
„angatdlatinik uningatitanik taineKarput
angatdlatit inugtaKaratik, usexaratik usi-
nutdlunit torKorsivigtut (Kuerssuartut) a-
torneKaratik uningassut.
angatdlatip umiarssualivingme uningati-
taunigsså pissariaxalerpat tamåna tamati-
gut umiarssualivingme pissortat aulaj a-
nginerat maligdlugo pissåsaoK.
uninganerme sapåtip akunerisa autdlar-
tinere tamaisa netto-registertonsimut a-
tautsimut 15 ørimik akilineKartåsaoK. a-
ngatdlatit umiarssualivingmlnermingnut
akilissugssåungitsut, tak. § 5, uningatitau-
nermingnut akilissugssåungitdlåtaoK. u-
miarssuaK uninganermine pigingnigtumit
akissugssauvfigineKåsaoK pissortanit aki-
ssugssauvfigineKångitdluinardlune. umiar-
ssuaK uningatineKartOK KimangneKarpat,
umiarssOp KanoK iliuseKarfigineKamigsså
pivdlugo perKUSsuteKardlune sågfigingnl-
ssuteKarfigssaK nålagåta agdlagångordlu-
go nalunåisavå. perKussut taimåitoK per-
KuteKångitsumik arrisårane malingneKå-
ngigpat imalunit sågfigineKartup akinig-
sså ilimanauteKångigpat umiarssualiving-
me pissortat piginautitåuput pigingnigtup
akiligagssånik suliagssat pissariaKartut su-
liaritinigssånut.* * 3 4 5 * * 8 * 10*
§ 2.
nalunaerut atulerpoK 1. april 1968.
ingm. 2. tamatumunga pexatigititdlugo
atorungnaerpoK kalåtdlit umiarssualivine
umiarssuarnlk angala j ungnaersitsinerme
akiliutigssat pivdlugit maleruarKussax 9.
juli 1952-imérsoK. i)
Kalåtdlit-nunåta ministereKarfia,
1. april 1968.
A. C. Normann
Bekendtgørelse af 1. april 1968 om æn-
dring af havnereglement for Grønland.
§ l.
I havnereglement for Grønland af 5. maj
19511) som ændret ved bekendtgørelse af
30. april 19532) 0g tillæg af 8. september
1964^) foretages følgende rettelser:
1. § 2 affattes således:
„Fartøjer, der anløber en havn, skal,
hvad enten det er bestuvet med gods,
ballast eller tomt. erlægge havneafgift
med 75 øre pr. netto-registerton af ski-
bets drægtighed ifølge nationalitetscer-
tifikat for hver påbegyndt 24 timer, ski-
bet henligger i havnen. Der regnes kun
med hele registertons, således at decima-
ler på 0,5 og mere oprundes, medens de-
cimaler herunder nedrundes til nærme-
ste hele ton. Intet skib regnes dog for
mindre end 1 netto-registerton.
Samme afgift betales af fartøjer, der
ankrer på reden, for så vidt de fra land
indtager eller til land afskiber varer.
Ikke-grønlandske fiskerfartøjer af under
5 netto-registertons, der flere gange i
samme halvår anløber en bestemt havn,
betaler dog kun en årlig afgift af 75 kr.,
der erlægges ved det første anløb af
vedkommende havn i kalenderåret".
2. § 3 udgår.
3. § 4 affattes således:
„Havneafgifterne, der tilfalder statskas-
sen. erlægges til den stedlige havnemyn-
dighed.
For fartøjer, der regelmæssigt anløber
havne, kan der af Ministeriet for Grøn-
land afsluttes særlig overenskomst om
afgifternes erlæggelse".
4. § 5 affattes således:
„Følgende fartøjer er fritaget for de i
§ 2 fastsatte afgifter:
a) Grønlandske fiskerfartøjer.
b) Alle danske og fremmede orlogsf artø jer.
c) Fartøjer tilhørende eller fragtede af den
danske stat.
d) Skadelidte fartøjer, der ikke efter deres
ladningspapirer er bestemt for vedkom-
mende havn. Fritagelsen gælder dog kun
for det tidsrum, som er nødvendigt til
foretagelse af de for fartøjets sødygtig-
hed nødvendige reparationer.
e) Fartøjer, der udelukkende anløber hav-
nen for at rette kompasser, søge læge-
hjælp, skifte mandskab, ilandsætte syge,
lig eller skibbrudne samt optage eller
ilandsætte lods. Denne afgiftsfritagelse
bortfalder dog, når opholdets varighed
strækker sig over 2 døgn. helligdage ikke
medregnet.
Flydende materiel der af staten direkte
eller ved entreprenørers mellemkomst
anvendes i Grønland.
g) Ekspeditionsskibe eller andre skibe, der
i det væsentlige tjener videnskabelige
eller humanitære formål".
5. § 12 affattes således:
„Ved oplagte fartøjer forstås fartøjer,
der henligger uden påmønstret besæt-
ning, uden last og uden at benyttes som
oplagsrum (pakhus) for gods.
Bliver oplægning af et fartøj i havnen
nødvendig, skal denne i enhver henseende
foretages efter havnemyndighedens be-
stemmelse.
For oplægning betales 15 øre pr. netto-
registerton for hver påbegyndt løbende
uge.
Fartøjer, som er fritaget for havneafgift,
jfr. § 5, er ligeledes fritaget for oplæg-
ningsafgift.
Under oplægningen henligger fartøjet
for ejerens risiko uden noget som helst
ansvar for det offentlige.
Forlades et oplagt fartøj, må føreren
skriftligt opgive, hvortil ordre med hen-
syn til foranstaltninger vedrørende far-
tøjet kan rettes. Efterkommes sådan or-
dre ikke uden ugrundet ophold, eller
kan svar fra rette vedkommende ikke
afventes, er havnemyndigheden beret-
tiget til at lade det fornødne arbejde
udføre på ejerens bekostning".
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1-
april 1968.
Stk. 2. Samtidig ophæves reglement af 9.
juli 1952 om afgift for oplægning af skibe i
grønlandske havnel).
Ministeriet for Grønland,
den 1. april 1968.
A. C. NORMANN.
H. Lassen.
1) Kundgørelse vedr. Grønland, afsnit 24,
gruppe 7, lb. nr. 1.
2) Kundgørelse vedr. Grønland, afsnit 24,
gruppe 7, lb. nr. 4.
8) Nalunaerutit A, 1964, side 204.
i) Kundgørelse vedr. Grønland, afsnit 24,
gruppe 7, lb. nr. 3.
H. Lassen
ASSERBOHUS KOSTSKOLE
HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ÅRIGT STATSANERK. KURSUS
8. og 9. KL. — STATSKTRL. AFGANGSPRØVE
Prenge ‘og piger fra 7—17 år
Program tilsendes.
Henvendelse om optagelse til efter sommerferien må ske snarest.
FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBO PR, FREDERIKSVÆK
Tlf. Liseleje 533
H. Lassen
M. f. G. j. nr. 1597-02.

S
20