Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.05.1968, Blaðsíða 29

Atuagagdliutit - 09.05.1968, Blaðsíða 29
Affaldet i forbrændingskurven futtede lystigt på premiere- uvdlorme atorKårtitsivingme erKagkat ikuatdlaissarfingmTtut dagen. ikumarigsåvigput. Stor forbedring af renovationsforholdene Tekst: Ebbe Schiøler, foto: J. R. Nørgaard. Julianehåb by har i de seneste år måttet klare sig med en ganske utids- svarende løsning af renovationspro- blemerne. I meget kort afstand fra havneindløbet og til gene for både sejladsen og produktionsanlæggene ved havnen har man haft den fælles dump for dag- og natrenovation. Med byens vækst er forholdene blevet sta- digt mere betænkelige, og sundheds- myndighederne har længe presset på at få adskilt de 2 arter affald. Kommunalbestyrelsens renovations- udvalg har arbejdet med forskellige Planer, og den 1. april kunne man ind- vie et nyt anlæg, der betyder en stor forbedring og som kan klare behovet i mange år fremover. I byens østlige udkant nedenfor heliporten har GTO unlagt et vej stykke med to tilkørsels- ramper, og for enden af den ene er bygget en meget stejl slidske, som ender med en halv snes meters frit fald inden fjordoverfladen. Her for- svinder natrenovationen, og strømmen fører hastigt affaldet bort fra byen og havnen. 50 meter fra dette sted har man efter svensk forbillede monteret en stor for- brændingskurv af åbent trådnet. Kur- vens låg kan vippes helt til siden, og fra renovationsvognen kan alt affald tippes direkte ned i kurven. Når lå- gerne er lukket antændes affaldet, og på grund af de gode trækforhold i det frit ophængte bål opnås der så høje temperaturer, at selv flasker brænder sammen. Når slaggen er helt udbrændt og dermed fuldstændig steril, kastes den i havet. Man er på denne måde fri for de meget uheldige bakterieudvik- lende processer, der opstod, når nat- renovationen blev blandet sammen med dagrenovationen. Dåser, flasker og andre beholdere gav de bedste be- tingelser for gæringsprocesser, og den- ne ulempe skulle nu være et overstået stadium. Samtidig med at renovationsproble- merne effektivt lettes på det store plan, sætter kommunalbestyrelsen kraftigt ind for at få de sidste borgere til at indse, at også de må være med til at holde byen så ren og hygiejnisk som et moderne bysamfund kræver. Ved de sidste huse er opstillet skarn- kasser, og samtlige ejendomme har fået installeret tørklosetter — i en- kelte tilfælde for kommunalbestyrel- sens regning. Når dertil kommer, at kommunen i foråret som sædvanlig starter sin rengøringskampagne, skulle Julianehåb kunne leve op til sit ry som en af Grønlands behageligste byer at leve i. Meget forståeligt ønskede kommu- nens renovationsudvalg at markere, at planlægningsarbejdet var afsluttet, og derfor indbød man på selve dagen den 1. april en række mennesker til at se åbningen af anlægget. Naturligvis blev det ikke nogen højtidelighed — hvem kan i fuld alvor overvære den første wc-vogns tømning — men på den an- den side var det helt godt at se bag- siden af et funktionsdygtigt samfund og takke de mennesker, der sørger for, at denne upåagtede men væsent- lige side er i orden erKaissarneK pitsångoriaKissoK go ikuatdlaissarfik angisoK savimi- nernit Kagssutaussianit sanåK inigssi- neicarsimavoK. koriussap matua mag- perneKarångat bilip erKagkanik last- ermiortup nagsatane koriussamut ku- issarpai. koriussaK matuneKarångat ikitat ikuatdlangneKartarput, koriu- ssardlo silåinarme nivingassutut ika- me ingneK supivdluartairigame iku- matitsinerme kissarneK ima agtigi- lertarpoK puiaussanut agdlåt augtar- dlutik. ikumatitat tamarmik sivnere arssakut tunitdlangnartuerutivigsi- massut imånut igineKartarput. taimai- liornikut anartarfit imaisa entagka- nut avdlanut akuliutdlutik pitsåunge- Kissumik umassuaranigtamerat pi- ngitsorneKartarpoK. Kivdlertussat, puiaussat imaitarsinaussutdlo avdlat mikialertorfiussarput, iluardluångit- sumigdlo taimatut pissoKartarnera måna anigorneKarsimåsangatineKar- poK. erKaissarneK pitsaunerussumik i- ngerdlåneKalermat kommunalbesty- relsip ilungersordlune inugtaussut er- Kagagssanik isumagingningnermik soKutigissaKångitsut kingugdlit påsi- tiniarpai tåukutaoK igdloKarfingmik evKiluitsutitsiniaKataussariaKartut — igdloKarfik modemiussoK takujumi- nartussariaKarmat. igdlut encaiveKå- ngikaluit kingugdlit erKaivilersorne- Karput, inuitdlo inigissait tamåkivig- dlutik anartarfilersorneKardlutik — ardlaKångitsut kommunalbestyrelsip akiligainik. upernåro igdloKarfingmik evuiainigssaK kommunip pissarner- misut inåssutigigpago K’aKortoK Ka- låtdlit-nunåne evKiluinerpånut ilau- ssok takuj uminarsivdluarumårsima- VOK. erKaissarneK pivdlugo kommunip ingmikut atautsimititaliaisa suliap namagsineKarnera malungnartiniara- miko erKaivit atugaulerfiåne aprilip autdlarKautåne inuit ardlagdlit taku- niaisipait. sornguname nagdliutorsiu- alårtoKéngilaK — anartarfingnik i- maersissarfiup bilip erKaivigtåme i- maerneKarKårnera kia perssuarsiuti- gisangmago — igdlua’tungågutdle tugdlunarpoK takuvdlugo inugtaussut ingerdlåneKarneråne isumagissat uv- dluinarne erKarsautigigajungisat tai- mak pitsautigissumik åncingneKarsi- manerat. iluamik sianigineKångitsu- mik pingåruteKartussumigdle isuma- gingnigtut inuit Kutsavigingitsugag- ssåungitdlat. Natrenovationen forsvinder i fuldt dags- Kåumarugtorå anartarfit imait iglneKar- >ys- tut. agdl.: Ebbe Schiøler, åssil.: J. R. Nørgaard K’aKortup igdloKarfiane erKagag- ssat ukiune kingugdlerne isumagine- Karnerat uvdlunut atugkanut naler- KukungnaivigsimavoK. umiarssuali- yiup pulåmagiånut Kanigtuarar- ssuarmut anartarfit imait erKagag- ssatdlo avdlat atautsimut erKarneKar- taraluarput. igdloKarfik agdliartui- narmat pissutsit isumakulungnarsiar- tuinarput, pendngnigssamigdlo isu- magingnigtutitat ereagagssat éssigi- ngitsut taineKartut mardluk atautsi- mut erKarnérunigssåt Kangale piuma- ssarilersimavåt. erKaissarneK pivdlugo kommunal- bestyrelsip ingmikut atautsimititaliai pilerssårutinik åssigingitsunik suli- ssutigissaKarnikuput, aprilivdlo aut- dlarKautåne erKaissarfik nutåK su- jugdlermernit pitsauneroKissoK uki- orpagssuarnilo atorsinaussoK atoncår- tineKarpoK. igdloKarfiup kangikånia- ne helokipterit mitarfiata atåne GTO avKusiniorsimavoK encaivingnut mar- dlungnut atåssusigkamik. erKaiviup. åipå sivingaKissumik sliskeKarpoK å- mut isua imamit meterit Kulit mig- ssiliordiugit KutsissuseKardlune. a- nartarfit imait tåssunga igineKartut sarfamit erninaK autdlaruneKartar- put. tåssångånit 50 meterinik ungasissu- silingme svenskit periausiat maligdlu- Der er mere fremtid i hvaler end i torsk 1 hvert fald, hvis man bor i Angmagssalik distrikt. KGH har ligesom tidligere år gen- nemført forsøgsfiskeri rundt om i Grønland. Særlig bemærkelsesværdige er de forsøg, man har gjort i Angmag- ssalik distrikt med to forsøgskuttere, hvoraf den ene var udstyret med en harpunkanon. Om forsøget oplyste direktør Hans C. Christiansen på det årlige fiskeri- møde i København at man ligesom tid- ligere år må fastslå, at der ikke kan drives lønnende torskefiskeri i Ang- magssalik distrikt. Dels er fiskefore- komsterne meget begrænsede, dels er sæsonen på grund af isen meget kort. Torskefiskeriet må derfor også frem- over betragtes som et bierhverv. Så er der måske lidt mere fremtid i silde- piskerne. Man observerede mange sil- depiskere, men på grund af isforhol- dene fik man dog kun harpun i fire af dem. Harpunkanonen skal nu over- flyttes til et af handelens fartøjer, så den kan bruges til hvalfangst, når der er mange hvaler og lidt is. Om forsøg andre steder i Grønland oplyste direktør Christiansen, at man i Egedesminde har fisket med en en- mands båd af norsk oprindelse, en såkaldt sjark. De lokale fiskere har lært nye redskaber at kende og forsø- get har været en succes. I XJmånaK og Upernivik disrikter har man udlånt laksegarn til lokale fiskere, og selv- om garnene kun blev benyttet i en kortere periode, fangede man dog 100 skællaks, endda nogle ordentlig- kra- bater. Gennemsnitsvægten ligger på seks-syv kilo. Linebåden „Jens Mikkel" har gen- nemført forsøg med bundtrawling efter angmagssat og tobis. Redskaberne var ganske vist for spinkle, men der blev dog landet 320 tons tobis, hvilket vi- ser, at man ved anvendelse af de rig- tige redskaber vil kunne opnå meget betydelig resultater. Men på grund af de lave priser på fiskemel vil fiskeriet ikke i øjeblikket kunne betale sig. Et mindre kvantum tobis blev fros- set og senere anvendt som agn med så godt resultat, at der i år er planlagt en produktion på 100-200 tons frossen agn af tobis. Forsøget kan muligvis føre til, at Grønland bliver selvfor- synende med agn. Forsøgstrawling med krabbetrawl i Diskobugten blev fortsat, men resul- taterne tyder på, at krabbeforekom- sterne er så små, at de ikke vil kunne få økonomisk1 betydning. I indeværende år bliver der også gjort forsøg. Man vil lede efter nye rejefelter. I Sydgrønland, Jakobshavn, OmånaK og Upernivik vil laksegarn blive udlånt til fiskerne, og man vil fortsætte forsøgene med en enkelt sjark i Egedesminde norddistrikt. De øvrige sjarker vil blive udbudt til salg i fangerdistrikterne. Torskefiskeriet Der er indhandlet 240 tons torsk (med hoved, uden indvolde) i sidste måned, og indhandlingen i årets første fire måneder er kommet op på 1082 tons, en tilbagegang på 1117 tons i forhold til samme tidspunkt året før. Fiskeriets udvikling i de enkelte di- strikter ser således ud: Godthåb Fi- skeindustri (inkl. Fiskenæsset): 532 tons (-i- 324), Julianehåb: 165 tons (-4- 108), Sukkertoppen: 128 tons (—■ 401), Frederikshåb: 61 tons (-f- 120), Ang- magssalik: 56 tons (-4- 54), NarssaK: 56 tons (-r- 58), Godthåb: 48 tons (-=- 25), Nanortalik: 29 tons (-=- 4) og Hol- steinsborg: 7 tons (~ 23). I forhold til 1967, 1966, 1965, 1963 og 1962 er der en tilbagegang på hen- holdsvis 50,8, 56,9 9,8, 28,6 og 55,1 pct., og i forhold til 1964 er der en fremgang på 32,3 pct. Af indhandlingen i hele Grønland udgjorde linebådenes andel 33,6 pct. (364 tons) mod 32,8 pct. (721 tons) i 1967. umiatsiat gumit umiatsiaK glime putdlagtagaK si- samåutariaK igserfilik, 5 hk-ling- mik akuteralalernekarsinaussoK. mardlungnik putdlagtarfilik, ipu- serneKarsinaussoK 20 kg-nigdlo o- Kimåissusilik. agsut Kajangnait- sok, nutåk pitsavigdlo ........... 500,00 umiatsiaK gume pingasutariaK, 3 hk-lingmik aKflteralalerneKarsi- naussoK, nutåK pitsavigdlo ....... 350,00 umiatsiaK grime mardlutariaK I- pugtagaK, nutåK pitsavigdlo .... 225,00 umiatsiaK gume atausiutariaK i- pugtagaK, nutåK pitsavigdlo .... 100,00 s aku tut jåké, merKuluagdlit, nutåt 10,00 tingmissartortartut jåldat, nutåic, pitsak .......................... 125,00 taske nunat åssisivik ............ 15,00 stålhjelm + nasaK iloKutigssaK .. 6,00 kavåjaK naitsoK aputisiut, sigtart. nasavialik, atomikoK ............. 25,00 ilugdleK khaki merimlualeraK, atornikoK ...................... 10,00 jåke anorisiut sialungmit pitame- Karsinåung. model 58, nasavialik, atornikoK ........................ 20,00 Kardlit, model 58, atornikut ..... 10,00 Kardlit jåkilo sutdlisit, khaki, tu- ngujortoK, Korsuk, atauseK ........ 5,00 båndit, BASF 7“ atornikut ........ 15,00 ungersaK nutåk sipemilik .......... 2,00 wiret sisait nordlugdlit, 9 meteri- nik takiss........................ 10,00 koreamiut nasåt, nutåk merKuler- sugaussamik iloKutilik ........... 15,00 sialugsiut ponchot, nylonit nasa- viagdlit, tupéraralugit atugagssar- Kigdluinartut, atornikut ......... 25,00 uligssuaK poncho, 220X160 cm, a- tornikOK ......................... 12,00 gåsimik ipinavérKUt filterilik, a- tornikoK ......................... 10,00 nivåutat, nutåt .................. 10,00 autdlainiartut jåké, 4-nik anglstl- nik kaussartigdlit, nutåt ........ 75,00 Kardlit khakit, merKuluagdlit, nu- tåt, Korsuit ..................... 23,00 Kardlit khakit, merKuluagdlit, a- tornikut Korsuit ................. 10,00 OKorutit puat, atornikoK, ringilik 10,00 gamaschit, atornikut .............. 2,00 sialugsiut, Korsuit Kassiussartut, nutåt ............................ 12,00 Kardligpåt sialugsiutit, Kors. Ka- ssiuss. nutåt .................... 12,00 Kagssutaussarssuit, atornikut .... 2,00 taskit, atornikut ................. 5,00 madrase putdlagtagaK, atornikoK 40,00 tuvimut sérKUnutdlo kivfiutlt, nu- tåt ............................... 2,00 taskit peKutigssausivit, atornikut 2,00 taskit såkflsivft, atornikut ...... 5,00 ungersat, atornikut ............... 1,00 kamigpagssuit, nutåt, 39—41 ...... 25,00 soveposit, pitsaussut, angisut, nu- tåt .............................. 42,00 soveposit pile, atornikut ........ 10,00 autdlaisit flliagssåt kandimltoK, syreKångitsoK ..................... 1,00 ilugdlit khakit, nutåt ........... 13,00 nagsatanut ungersdtlt ............. 1,00 såkutut kamigpagssue åmit, ator- nikut ............................ 15,00 skdt åmit, atornikut ............. 10,00 sumutdlunit tlguneKarnerine akiligag- ssångordlugit nagsiuneKåsåput nungu- tinagit. Gummibåde 4 mands gummibåd m. hækbrædt, kan tage 5 hk påhængsmotor. Inddelt i to luftkamre, kan roes vægt 20 kg. Svær Kvalitet ny fin ........................... 500,00 3 mands gummibåd til 3 hk. på- hængsmotor ny fin ............. 350,00 2 mands gummibåd til at roe ny fin ........................... 225,00 1 mands gummibåd til at ro ny fin ........................... 100,00 Militærjakker, uldne, nye ....... 10,00 US pilotjakke, org., ny, fin ...125,00 US korttaske, webbing, ny ....... 15,00 Stålhjelm + ny hjelmhue ......... 6,00 US snecoat, lynl., m. hætte, br. .. 25,00 US uldkhakiskjorte, br........... 10,00 Fjeld-jakke M/58, m. hætte, br. .. 15,00 Benklæder M/58, br.............. 10,00 Arbejdsbenkl. og jakke, khaki, blå og grøn, pr. stk.............. 5,00 Lydbånd, BASF 7“, br............. 15,00 Læderrem, ny, m. spænde .......... 2,00 Ståltrædwire m. øje, 9 m lang .. 10,00 Koreahue, ny teddybear ......... 15,00 US Ponchoregnslag, nylon med hætte, fine som komb. bivuaktelt, m. m. br......................... 25,00 Poncho-presenning, 220X160 cm, br................... 12,00 Gasmaske m. filter, br........... 10,00 Feltspader, nye ................. 10,00 Jægerjakker, 4 st. lommer, nye .. 75,00 US køjesæk, br., m. ringe ....... 10,00 Gasmascher, Webbing, br.......... 2,00 Regnfrakke, grågrøn, ny ......... 12,00 Regnovertræksbenkl., do. do .... 12,00 Sløringsnet, br.................. 2,00 US skuldertasker, br............. 5,00 Luftmadras, 3-delt, ny, stor .... 40,00 Skulder- og knæpuder, nye ....... 2,00 Ammunitionstasker, br............ 2,00 Værktøjstasker, br............... 5,00 US livremme, br.................. 1,00 US marchstøvler, nye, str. 39—41 25,00 Soveposer, fine, store, nye .... 42,00 Soveposeovertræk, m. hætte, br. 10,00 Bøsseolie i kande, syrefri ...... 1,00 Khakiskjorter, nye .............. 13,00 US bagageremme, webbing ......... 1,00 Army-læderstøvler, br............ 15,00 Marinelædersko, br............... 10,00 Sendes overalt på efterkrav så længe lager haves. Amerikansk Overskudslager Ndr. Frihavnsgade 17 København 0. — TRia 23 18 29

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.