Atuagagdliutit - 06.06.1968, Blaðsíða 4

Skæret udpeget på et kort, hvor det er
indtegnet.
Ved den mørke plet for enden af pege
pinden ligger vraget.
Ikardluk nunap åssingane uvane ilauvoK. tårnerssaK tikQtip tåssa umlartup inå.

PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
Telegramadresse: Marinediesel
Brønderslev: Telf. (08) 82 02 55 - Telex: 9749
København, Herler: Sønderlundvej 218 - Telf. (01) 94 70 66 - Telex: 5565

BLACKSTONE
1 HJÆLPEAGGREGATER
Luft- eller vandkølede dieselmotorer leveres sammen-
bygget med jævnstrømsdynamoer eller vekselstrøms-
generatorer, ballastpumper, startluftkompressorer, re-
servesmøreoliepumper etc.
Forlang nærmere oplysninger og prospekt.

Sigrid S’ sørgelige skæbne
i den ny døb te Sigrids Bugt
Endnu et af Grønlandsfartens kendte skibe — Svendborgbåden „Sigrid S“
— er ude af billedet efter en ulykkelig sejlads, der til alt held kun med-
førte materielle tab. I løbet af godt en uge gennemspillede skibet den sidste
face i sin historie: forlis, dykkerundersøgelse, „sørøveri", en nådesløs døds-
dom en sidste indsats for at redde mest muligt af godset.
Tekst: Ebbe Schiøler
Foto: Jens Nørgaard og Rasmus Berglund.
Søndag 12. maj midt på dagen sejlede „Sigrid S“ i følge linebåden „David
Olsen“ indenskærs sydpå mod Julianehåb. På grund af storisen valgte man ru-
ten gennem det smalle sund, Nordlige Mågeløb. „David Olsen“ gik forrest gen-
nem løbet i den sydlige side, men „Sigrid S“, som blev ført af folk, der ikke
tidligere havde sejlet denne strækning, valgte efter et skøn over storisen at
sejle ved den nordlige kyst. Et stykke inde i løbet opdagede man på „David
Olsen", at „Sigrid S“ blev manøvreret uden hensyn til, at der på dens rute be-
fandt sig et skær, men fra „Sigrid S“ nåede man ikke at blive klar over betyd-
ningen af de tegn, der blev givet fra „David Olsen", før skibet sejlede hårdt ind
på skæret. Der opstod en stor lækage i stævnen, og skibet trak øjeblikkeligt
vand. På grund af den skæve stilling, skibet indtog på skæret, fik vægten af
det indtrængende vand ændret balancen på „Sigrid S", og lasten forskubbede
si gså voldsomt, at skibet fik slagside.
„David Olsen" sejlede øjeblikkeligt
frem til havaristen, der gled ned fra
skæret, og situationen var så betæn-
kelig, at de første besætningsmedlem-
mer forlod „Sigrid S“, så snart „David
Olsen" nåede op på siden af det. Efter
et hurtigt skøn af kaptajn Palle Ben-
dix Jensen stod det klart, at der ingen
muligheder var for at fortsætte sejlad-
sen, og det blev beslutet at sætte ski-
bet på grdund. Fra „David Olsen" ud-
pegede man et egnet sted i en lille
vig, og „Sigrid S“ sejlede derefter med
„David Olsen" på siden ind på det
flade vand. Så snart skibet tog grun-
den, begyndte det yderligere at kræn-
ge over, og de sidste tre, der forlod
skibet, kaptajnen, overstyrmanden og
maskinmesteren, måtte springe direkte
fra skibet og ud i det isnendes vand.
Fra det grundstødte skib og over til
„David Olsen" var der en svømmetur
på nogle minutter, som alle tre gen-
nemførte uden uheld.
„Sigrid S“ gled nu hurtigt om på
siden, og da praktisk taget hele skibet
AKADEMIETS LÆRERHØJSKOLE
(grundlagt 1937)
skriftlige årskursus, faglærereksamen
korrespondenteksamen
PROGRAM SENDES
C. E. Hamle, forst., cand. mag.
Akademiets Lærerhøjskole,
Horsens, Danmark.
lå på siden i en krængning på omkring
75 grader, lagde det sig til hvile med
blot den forreste del af skibet oven
vande.
ENIGE OFFICERER
I den korte tid, der gik fra påsejlin-
gen af skæret og indtil skibet var for-
ladt, nåede man hverken at redde pa-
pirer eller personlige ejendele, men
skibets officerer fik dog tid til på den
sidste korte rejse fra skæret at orien-
tere sig om det skæbnesvangre skær
på søkortene. Efter officerernes sam-
stemmende forklaring var skæret ikke
afsat på skibets kort, og det er van-
skeligt at forestille sig, at man i klart
vejr ved højlys dag ligefrem opsøger et
skær i et forholdsvis godt opmålt og
afmærket farvand.
Med hovedparten af besætningen
om bord gik „David Olsen" samme dag
videre til Julianehåb, mens kaptajn
og overstyrmand blev i den nærlig-
gende bygd K’agssimiut. Politikutte-
ren „Nukik" fra Julianehåb var det
første fremmede skib, der ankom til
vraget, men uden dykker kunne man
blot koncentrere sig om at besigtige
den lille del af skibet, der var oven
vande. Senere nåede dykkermandska-
bet fra Julianehåb frem med KGHs
„Blåhval", og i løbet af to dage fik
man fremdraget 13 postsække, en del
af papirerne bl. a. postdokumenterne
og lønningsregnskabet og fragtmani-
fæster, men det lykkedes ikke at finde
søkortene og skibsjournalen. Da Svit
zers „Sigyn" overtog arbejdet med sin
dykker, blev det ret hurtigt fastslået,
at der ikke var håb om at finde disse
vigtige papirer nogensinde. Ved for-
liset var vinduerne i styrehuset slået
ind, og med de meget kraftige tide-
vandsforhold på stedet er det over-
vejende sandsynligt, at næsten alle
løsdele er blevet suget ud af skibet.
„Sigyn" foretog en bedømmelse af
bjergningsmulighederne, og skibets
kaptajn, Hans Dahl, oplyste overfor
„Grønlandsposten", at det rent tek-
nisk ville være en overkommelig op-
gave at få skibet bragt flot, selv om
der savnedes en del grej til arbejdet
i Grønland. Imidlertid måtte det blive
noget af en økonomisk kunst at vur-
dere, om det kunne svare sig at bruge
penge på bjergning, bugsering til
og total istandsættelse af vraget. De
rent faktiske oplysninger om bjerg-
ningsmulighederne blev telegrafisk
sendt til Danmark, og skibet blev der-
efter sikret med svære fortøjninger
og efterladt, mens forsikringsselskabet
i Danmark overvejede dets videre
skæbne.
SØRØVERI
Derefter oprandt et lidet pynteligt
kapitel i skibets historie. Med stor
frimodighed sikrede en forbipasseren-
de kutter sig de fristende fortøjninger
ved ganske enkelt at skære over, hvad
der ikke i en fart lod sig løse, og med
denne indledning var tegnet givet til
almindelighed lovløshed omkring det
forladte vrag. De første, der bevægede
sig op på det skæve skib og sikrede
sig nogle af de fristende halvdrivende
pakker i lasten, handlede måske i god
tro ud fra svundne tiders sagn om
„dødt skib" og „frit skib", og hvad
forladte skibe ellers har haft af spæn-
dende betegnelser. Men så snart ski-
bets officerer og KGH blev klar over,
hvad der foregik, blev der varskoet
med opslag om det ulovlige i at fjerne
nogetsomhelst fra vraget, og Radio-
avisen fik også plads til en advarsel
til de alt for kvikke „sørøvere". Imid-
lertid var ikke alle indstillet på at
rette sig efter opfordringen, og fra
skibe, der har passeret vraget, indløb
der meldinger om de mest hårrejsende
former for hærværk mod skibets in-
ventar og godset. Julianehåb politi fik
anmeldelse om forholdene, og det kan
ventes, at der følger en del tyverisig'
teiser i kølvandet på de hektiske dage
i det Nordlige Mågeløb.
CHRYSLER /
marine /
uvane pisiarinekarsinauvoK
køber De hos
motorit 3,5-nit 105-nik HK-ligtut pineKarsinåuput - kontantimik.akilerdlugit akiler- sugagssatutdlunit. Motorerne leveres fra 3,5-105 HK. Kontant eller afbetaling. kéum. amerdléss. Antal mdr. akilårkfirut Udbetaling kr. Kåumémut Pr. md. kr. akilersugagss. katitdl. akia Afbetalingspris ialt kr.
1-nik cylii. Ærilik silårnarmik nigdlusautilikatavigsumik2,8 liternik tankilik. aKumut 22"- nik portussusilingmut. 1 cyl. luftkølet. Indbygget tank 2,8 liter. Kan leveres til 22" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 1120,- 6 176,- 166,- 1172,-
3.5 HK akumut 15'-nik ^ portussusilingmut Til 15"-spejl 12 182,- 86,- 1214,-
18 189,- 60,- 1269,-
24 197,- 46,50 1313,-
2-nik cylinderilik imermik nigdlusautilik ingmikfirtitamik 17 literimik tankilik. akumut 20"-nik 30"-nigdlo -portu„- ssusilingmut. 2 cyl. vandkølet. Separat tank 17 Ilter. Kan leveres til 20" og 30" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 2480,- 6 391,- 367,- 2593,-
6 HK \ Hmt& aKumut 15*-nik \ portussusilingmut Til 15*-spejl 12 408,- 191,- 2700,-
§ tm&z, §i&M 4 i 18 423,- 132,50 2808,-
24 439,- 103,- 2911,-
9.2 HK aKumut 15"-nik \ JtM* portussusilingmut Til 1 K'-spnjl 2-nlk cylinderilik imermik nigdlusautilik. IngmikSrtita- mik 17 literimik tankilik. aku- mut 20"-n!k 30"-nigdlopor- tussusilingmut. 2 cyl. vandkølet. Separet tank 17 liter. Kan leveres til 20" og 30" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 3110,- 6 489,- 459.- 3243,-
12 509,- 240,- 3389,-
18 535,- 165,- 3505.-
24 549,- 129,- 3645,-
2-nik cylinderilik imermik nigdlusautilik. ingmikdrtita- mik 23 literimik tankilik. aku- mut 20" -nik portCissusiling- mut. 2 cyl. vandkølet. Separat tank 23 liter. Ken leveres til 20" spejl. kontantimik akia Kontantpris kr. 3685,- 6 579,- 546,- 3855,-
20 HK akumut 15'-nik \ yWV portOssusilingmut Til 15'-spejl 12 602,- 283,- 3998,-
18 627,- 197,- 4173,-
24 648,- 153,- 4320,-
akit tamarmik Kalåtdlit-nunåne tunitineKarnerine akiussugssåuput. Alle priser er frit leveret Grønland.
Generalrepræsentation: SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S. KØBENHAVN 0. .
KORTENE ENS SIDEN 1964
Julianehåb Kredsret var fredag 17-
maj rammen om det ikke særligt op-
muntrende møde om forliset — søfor-
klaring er den rette betegnelse i mod-
sætning til det egentlige søforhør. Det
helt centrale i belysningen var natur-
ligvis det famøse søkort. Der blev ikke
på afgørende måde ført bevis for, at
skæret ikke var på de kort, der sej-
ledes efter.
Det blev klarlagt, at alle udgaver af
kortbladet 1116, der dækker farvandet,
siden 1964 har vist skæret, og der blev
udtalt en vis forbløffelse over, at
„Sigrid S“ skulle sejle med kort, der
ikke var revideret i overensstemmelse
med de udsendte korrektioner. I øv-
rigt var forklaringen ikke med til at
ændre de allerede kendte handlings-
forløb.
Lørdag 18. maj kom så resultatet af
de økonomiske overvejelser i Køben-
havn: „Sigrid S“ skal ikke bjerges;
det har afsluttet sin tilværelse på sam-
me måde som så mange andre gode
skibe før det i de farlige grønlandske
farvande.
„SIGRIDS BUGT"
Det afsluttende arbejde blev bjerg-
ningsfolkenes. Så meget som overho-
vedet muligt af stykgodslasten skulle
reddes, og „Sigyn" og „Blåhval" giIc
endnu en gang ud til det afrakkede
vrag for at fiske og dykke sig frem
til alle tilgængelige værdier. Skibets
last af salt går tilbage til havet, og
også alt skibsinventar og maskinen
bliver havets rov. Så sikkert som ski-
bet ligger, vil det formentlig for en
uoverskuelig fremtid minde om det
farlige skær og om risikoen ved at
stole for sikkert på sine kort.
„Sigrid S“ er nu overladt til måger-
ne og til Sø- og Handelsretten, men
helt glemt bliver det næppe, for'i fol"
kemunde har Grønlandskortet allerede
fået et nyt stednavn: „Sigrids Bugt".
4