Atuagagdliutit - 06.06.1968, Blaðsíða 10

Det gælder Grønland!
Schultz’ Forlag:
„Det gælder Grønland"
Mads Lidegaard
240 sider.
Vi tager sørgeligt fejl, når vi en-
foldigt mener at kunne klare Grøn-
lands udviklingsproblemer med flere
penge og flere danskere. Måske tager
vi endda så meget fejl, at det lige
tværimod er færre penge færre dan-
skere, der idag er mest brug for. Vi
har een gang afgjort, at Grønlands
fremtid skal bestemmes ved skabelsen
af et grønlandsk samfund i Grønland.
Det er en stor og ædel tanke. Men vi
gør den ikke til virkelighed ved at
erstatte grønlænderne med danske og
bygge et nyt lille Danmark, kørt af
danskere, midt i de grønlandske fjel-
de. Det er nok en form for udvikling,
men det er ikke at løse grønlænder-
nes udviklingsproblemer. Det sker
kun, hvis det kan lykkes at få dem
selv til at bære udviklingen.
Denne kritik af det danske udvik-
lingsprogram (til 500 miil. kr. årligt)
fremsættes i den mest opsigtsvækken-
de bog, der er udkommeit om grøn-
landske emner, siden grønlænderne
blev rigtige danskere med grundloven
i lommen. Forfatteren er Mads Lide-
gaard, højskolelærer på Krogerup,
tidligere præst i Grønland og tidligere
ekspeditionssekretær i Ministeriet for
Grønland. Han har mange års Grøn-
lands-erfaring, og hans kritiske gen-
nemgang af udviklingen må siges at
have så megen vægt, at kravet om en
ny-vurdering af Danmarks Grønlands-
politik forekommer uomgængeligt.
Man kan ikke år efer år sende en halv
milliard kr. til Grønland, uden at man
engang imellem standser op og prøver
at vurdere, om pengene nu er rigtigt
anvendt. Anledningen er der nu.
☆
Det værste er, siger Mads Lidegaard,
at det ikke blot er os selv, vi bedrager.
Meget værre er det, at vi får grønlæn-
derne til at tro, at en moderne lov
med tilhørende levefod er noget, man
har krav på, og som kommer dum-
pende ned fra himlen, hvis man til-
strækkeligt længe og vedholdende hol-
der fast på sit krav — at det er en
service, man har ret til fra samfundets
side, uden at man egentlig selv behø-
ver gøre nogen indsats. Og vi fore-
gøgler dem, at alle de nye ydre fore-
teelser, vi instituerer i deres land, i
sig selv indeholder fremtiden.
Og grønlænderne holder sig ikke
tilbage med ønsker og krav — og bli-
ver livligt bestyrket i deres foruret-
telse over manglende indsilling af vel-
menende danskere, som dermed mener
ait være korsriddere for den svagere
part imod den stærkere. Ofte var det
virkelig styrkeforhold ganske om-
vendt.
Tendensen til stadig at forøge kra-
vene forstærkes for embedsmændene
af den personlige triumf og succes,
det i almindelighed menes at være for
en embedsmand, hvis han får udvidet
og styrket sin egen lille institution.
Det vidner om initiativ og dygtighed,
og inet sted har dat været lettere at
etablere små kongeriger end i det
hurtigt voksende nye Grønland.
☆
Som eksempel nævner Mads Lide-
gaard Radioavisen i Godthåb, der er
svulmet op til en størrelse, som er helt
urimelig i et så lille samfund. Hoved-
resultatet er blevet en ekstra service
for den udsendte gruppe, som, siger
Lidegaard lidenskabsløst, nok er denne
vel undt, men samfundet for dyr.
De danske i Grønland har været
tilbøjelige til at formulere de grøn-
landske behov — ikke ud fra det vir-
kelige af grønlænderne selv følte be-
hov, men ud fra de behov, de danske
selv ville føle, hvis de var i grønlæn-
dernes sko.
Og herhjemme er den overvejende
indstilling til grønlænderne præget af
dels en meget stor uvidenhed, dels af
en god portion naturfolksromantik.
Man er, siger Mads Lidegaard, i en-
hver situation på grønlændernes side
og overbevist om, at det er dansker-
ne i Grønland, der er overmennesker
og behandler befolkningen fra oven
og nedefter. Specielt er man overbe-
vist om, at ministeriet og myndighe-
derne i det hele taget står for et reak-
tionært og auoritær syn — en fore-
stilling, der nok kan føres tilbage til
det store opgør lige efter krigen.
☆
Pressens behandling af grønlandske
spørgsmål er ofte præget af disse syns-
punkter, og gennem referater når disse
kommentarer ud i Grønland og be-
styrker gønlænderne i deres tro på,
at myndighederne er dem fjendtligt
stemte og behandler dem uretfærdigt,
og at de danske i landet er overlegne
og herrefolk. Danskerne i Grønland
bærer også selv ved til bålet. Når f.
eks. lønforskellen diskuteres, vil det
altid være lettest og billigst for en
udsendt, lokalt at redde sit forhold til
grønlænderne ved at give dem ret i
deres utilfredshed og distancere sig
fra den officielle politik, selv om han
måske inderst inde nok forstår, at den
ikke er helt forkert.
Faren ved dette er, konkluderer Li-
degaard, at det hele tiden bliver myn-
dighederne og danskerne, der får skyl-
den for alt, der ikke er godt i landet
og derved forsømmer man at stille de
krav til grønlænderne selv og præ-
sentere dem for det ansvar, som kun-
ne motivere en større indsats og en
mere bevidst og aktiv deltagelse i sam-
fundets liv.
Hvis det er rigtigt, at Grønlands
største problem er befolkningens svig-
tende deltagelse i opbygningen af det
nye samfund, gør man dem en bjørne-
tjeneste ved konsekvent at frikende
dem for deres del af ansvaret og væn-
ne dem til at skyde alt over på dan-
skerne. Derved nægter man i virke-
ligheden at acceptere dem som lige-
berettigede medarbejdere og den
hjemmedanske medlidenhedspolitik er
på den måde udtryk for en skjult di-
skrimination.
☆
Som et eksempel på, hvordan grøn-
lænderne frikendes for deres ansvar,
nævner Mads Lidegaard Christian
Krygers TV-udsendelser fra Grønland:
kritikken over de sociale forhold blev
næsten udelukkende vendt imod de
danske myndigheder, som svarede, me-
dens de Grønlandske myndigheder,
som var de egentlige ansvarlige, tav.
Det fortæller lidt om mange ting: at
grønlænderne selv formentlig næppe
har følt ansvaret som deres, og at hel-
ler ikke de danske myndigheder vir-
kelig har taget grønlændernes medar-
bejderskab så alvorligt, at disse fik
lov til at stå til regnskab for deres
handlinger. Men det viser også, at de
selv samme kritikere, som så varmt
taler grønlændernes sag, heller ikke
tager det grønlandske ansvar alvor-
ligt — på det eneste område, hvor
dette ansvar virkelig var grønlandsk.
Vi kender tilsyneladende kun én
løsning på de grønlandske problemer:
flere danskere op. 16 pct. eller godt
5000 af den voksne befolkning i Grøn-
land, er i dag danskere, og den ellers
så frugtbare grønlandske kvinde kan
ikke nå at føde børn med samme hast,
som ministeriet for Grønland kan sen-
de danskere ind i landet.
I seedet burde man, mener Mads
Lidegaard, lade grønlænderne indse,
hvad prisen er for alt det nye: det er
uredeligt af os, hvis vi ikke fra første
færd far grønlænderne til at forstå,
at hvis det moderne samfund over-
hovedet skal kunne skabes og opret-
holdes i deres land, så vil det både nu
og fremover stille hårde og ufravige-
lige krav til dets beboere om flid,
hårdt arbejde, nøjsomhed og gensidig
solidaritet og opofrelse. Dette er pri-
sen, og den er måske højere endnu.
Man må opgive sin gamle individuelle
frihed og uiorpiigtende holdning over-
for stabilitet og præcision på samfun-
dets lalter. Alt dette er en meget høj
pris for en grønlænder, og vi kan ikke
vente, at han vil betale den, hvis han
ikke forstår, hvorfor det er nødven-
digt. Og det er ikke nok, at vi siger
alt dette.
Vi må simpelthen indrette samfun-
det, så det mærkes i levende praksis,
så man selv fornemmer sammenhæn-
gen mellem sin indsats og de resulta-
ter, de opnår.
Det vil, slutter Mads Lidegaard sin
kritiske bog, være en tragedie, hvis
alle de gode muligheder, som utvivl-
somt ligger gemt i Grønlands befolk-
ning, aldrig får lov til at folde sig ud,
fordi vi ikke appellerer til dem, men
kvæler dem i en kæmpedyne af dansk
foretagsomhed, støtte og sentimentali-
tet. De 5000 danskere er i sig selv en
dom over vores politik. Der burde væ-
re kun en tiendedel.
Atter boringer
efter uran
i Kvanefjeld
Det er netop besluttet, at der skal
gennemføres nye boringer efter uran
i Kvanefjeld ved NarssaK. Efter de
foreløbige beregninger er der ca. 4000
tons uran i fjeldet, men det er sand-
synligt, at der er endnu større fore-
komster.
Det er atomforsøgsstationen på Risø,
der til sommer vil gennemføre en for-
undersøgelse før boringerne. Det vil
sige, at der skal skabes hel klarhed
over, hvor meget uran, der gemmer
sig i Kvanefjeld, før man i det hele
taget sætter boret i fjeldet.
Boringerne i 1958 nåede ikke så dybt
som man kunne ønske det. — De bo-
ringer, der nu skal gennemføres, skal
gå helt igennem fjeldet, fortæller civil-
ingeniør Emil Sørensen, Risø, til bla-
det Ingeniør- og Bygningsvæsen.
Emil Sørensen mener, at der af hver
ton malm fra Kvanefjeld vil kunne
udvindes ca. 250 gram rent uran. An-
dre steder udnytter man sjældent fo-
rekomster, der giver mindre end 1000
gram pr. ton malm. Udvindingen af
uranen kan kun blive rentabel, hvis
de øvrige mineralforekomster på ste-
det er givtige.
MADS LIDEGAARD:
Det gælder
Grønland
Kr. 42,00 uden moms
Undertegnede udbeder sig herved .... stk. Mads Lidegård: Det gælder
Grønland. Kr. 42,00.
Navn:
Adresse:
ATUAGKAT Boghandel
Boks 609 . GODTHÅB . Telefon 1337
Det
gælder
Grønland
Aj Mads Lidegaard
Højaktuel nyhed. Lige udkommet. Bogen om dagens og morgendagens Grønland
af forfatteren til „Grønlands historie". Alle landets væsentligste problemer behand-
les og tages op til debat med henblik på den nære fremtid — og aldrig taber for-
fatteren forbindelsen med det grønlandske menneske. Som få kender han Grønland
og dets mennesker gennem sit mangeårige virke på stedet. Læs bogen og disku-
ter den med Deres venner. Fås hos de grønlandske boghandlere. Kr. 42,—. Schultz
Forlag, Gothersgade 49, København K.
De kan ikke undgå aftjene penge på isolering med
ROCKWOOL. Se nedenfor, hvad der spares ved
højisolering: ca. 8.000 kr. i løbet af kun 10 år!
Og med ROCKWOOL bliver varmeinstallationen
så meget billigere, at højisolering praktisk taget
ergratis. Yderligere opnår De med ROCKWOOL
en effektiv brandisolering, idet ROCKWOOL
kombinerer de bedste varmeisolerende og brand-
isolerende egenskaber. Tænk klogt før De bygger,
tag hele fordelen-og tjen penge på Deres nye hus.
ROCKWOOL
*
Beregning vedrørende isolering med ROCKWOOL
Ilisoleret 1-familiehus
Rumopvarmning, olie, 44001
Udgift pr. år ca. kr. 1.01
Højisoleret 1-familiehus
Rumopvarmning, olie, 2000 11
~ Igift pr. år ca. kr. 450
(Kapitaliseret gevinst på
10 år- ca. kr. 8.000).
A/S Rockwool • Codanhus • GI. Kongevej 10 • Kbh. V • 21 46 66
Rockwoolinik uvsigsautercaruvit tamåna aningau-
ssarslssutigingitsornaviågilat. atåne takoriaruk
uvsigsausinerme 8.000 kr. -nik ukiut Kulit inger-
dlanerlnåne sipågaKartoKarsinaussoK! Rockwool
atordlugit uvsigsausineKakikeKaoKagdlåt akeKån-
gitsutut oKautigineKarsfnauvdlune. amåtaordle
Rockwool atordlugo ikuatdlatsailiuinigssaK angu-
neKartarpoK, uvsigsautitut pTnarane åma ikuatdl-
angnavérsåutitut atorame. igdluliortlnak erxar-
sarKårit, igdlutåtdlo aningaussarsiutiguk.
uvsigsautigfkit
ROCKWOOL®
ROCKWOOLINIK uvsigsaunerme nautsorssutit:
igdlo uvsigsarneKång’tsoK,
ukiumut ulia atugan 4400 I
ukiumut akiliut l.000 kr.
igdlo uvsigsagav,
ukiumut ulia atugax 20001,
ukiumut akiliut 450 kr.
(ukiut 10 ingerdlaneråne si-
100 kr. migss.)
ROCKWOOL, er reg. varemærke for A/S Rockwool'6 mineraluld
Gør Deres nye hus til
Deres bedste sparegris
igdlut tassåulersiguk aningaussanik nåkåtitsivik pitsaunerpaoK
tQ