Atuagagdliutit - 06.06.1968, Blaðsíða 17

Kapaciteten i Grønland
bør udnyttes bedre!
Hvorfor bruger grønlænderne ikke deres svendebrev? Hvorfor udnytter de
unge ikke de chancer, de får?
Af ingeniør Peter Rosing.
Udviklingen i Grønland, som vi ken-
der den idag, begynder først efter kri-
gen. Efter mange års isolation fra om-
verdenen åbnedes grønlændernes øjne
for mange nye ting under amerika-
nernes tilstedeværelse. Man impone-
redes over et folk, der har en så høj
teknisk udvikling. Selvom der var
mange faktorer, der gjorde sig gæl-
dende, var det kun naturligt, at man
ikke formåede at vende tilbage til den
altfor langsommelige udvikling, efter
krigen.
Der åbnedes flere uddannelsesmu-
ligheder. Indenfor håndværkerfagene
kunne man snart blive, hvad det skul-
le være.
Man udvalgte de fag, der var mest
brug for under opbygningen, og op-
fordrede unge grønlændere til at tage
Hl Danmark efter en uddannelse.
Mange efterkom opfordringerne, men
ikke alle, der fik chancen, blev i deres
nyerhvervede fag — hvorfor?
SVENDEBREV
Dør i tiden var det et privilligium
at komme til Danmark. Dem, der har
opnået dette, så man op til. „avalang-
neK“ — „een der har været i det for-
jættede land“.
Por mange af dem der tog til Dan-
mark, var det naturligvis efter et op-
rigtigt ønske om at tilegne sig en
grundig uddannelse, men for nogle var
motivet måske ikke særligt underbyg-
£et. Måske havde man ikke den for-
Som allerede kendt og omtalt er
havtemperaturen ved Vestgrønland
faldet betydeligt, og den kedelige kon-
sekvens er en i fremtiden måske fåtal-
lig fiskebestand. Men også på land-
jorden falder årstidernes gennemsnits-
temperaturer.
Chefen for Grønlands Zoologiske
Undersøgelse, dr. phil. Christian Vibe,
udtaler i Kristeligt Dagblad, at en
række temperaturmålinger viser en
ganske alvorlig udvikling. Som eksem-
pel nævner Vibe vintertemperaturen
i Upernivik. Omkring 1930 var den
gennemsnitlige vintertemperatur højst,
nemlig i perioden fra december til
april med -f- 13. Nu er den 19. Sam-
tidig falder havtemperaturen. Blot en
eller en halv grad kan få uoverskue-
lige følger for den fiskebestand, men
baserer Grønlands fremtid på.
Christian Vibe siger videre, at no-
get af det værste er, at der kommer
s°re mængder koldt, ferskt overflade-
vand i form af drivis fra Østgrønland
hl Vestgrønland og ødelægger produk-
tionsforholdene i havet. Det går også
ud over fuglebestanden, idet fuglene
får sværere ved at finde de fornødne
nødne interesse for faget. Man fik jo
en chance for at komme til Danmark.
Der var mange, der senere sprang
over til andre fag. Hvorfor er der i
det hele taget så mange, der ikke ud-
nytter deres svendebreve?
Meget af den slags skyldes sikkert,
at man ikke har opnået det forven-
tede avancement til formandsposter
m. m. Jeg tror, der er mange skuffede
grønlandske håndværkere. Altfor få
bliver betroet tillidsposter. Derfor er
der for megen usikkerhed, ustabilitet
og drikfældighed.
Når der bliver nøgleposter ledige,
ser man gang på gang, en ung dan-
sker bliver antaget, selvom han sjæl-
dent har den fornødne indsigt i de
grønlandske forhold, for slet ikke at
tale om sproget.
Når en forventningsfuld ung grøn-
lænder, der har de samme faglige kva-
lifikationer, er blevet forbigået, bliver
ikke han alene, men også mange af
hans arbejdsfæller, ramt.
Der opstår utilfredshed, arbejdsly-
sten forringes, og nogle søger trøst i
flasken.
SPIRITUS
Spiritus er blevet et stort problem
i Grønland. Heldigvis er der kræfter
igang for at løse problemet.
Problemet bliver imidlertid svært at
løse, ved oplysningsarbejde alene. De,
der drikker i overmål, ved at det ikke
er gavnligt. Blot mangler de ofte det
fødemængder i havet. Resultatet er
derfor, at Sydvestgrønland i dag prak-
tisk taget ikke har nogen bestand af
søfugle. Først, når man kommer op i
Diskobugten, træffer man på søfugle
i større mængder. Tidligere havde man
en god bestand af sæler ved Vestgrøn-
land, men de har ingen ernæringsmu-
ligheder, når overfladevandet er for
ferskt.
Glaciologerne venter en yderligere
forværring af forholdene. I dette forår
har der på grund af drivisen været
store vanskeligheder med besejlingen
af vestgrønlandske havne, og når isen
smelter blandes yderligere ferskvand
med havvandet, og det, der er galt er
populært sagt, at drivisen smelter i
de forkerte farvande ved Grønland.
Også Island melder om stigende is-
vanskeligheder. Isen har i dette forår
lagt sig rundt om hele landet, og det
er flere gange sket, at isbjørne og po-
larræve fra Nordøstgrønland er drevet
på isflager til Island — en strækning
på et par tusinde kilometer. I varme-
perioden fra 1920’erne til 50’erne var
det meget sjældent med så store is-
masser ved Island.
moralske mod til at holde op. Der er
naturligvis flere former for drikkeri,
og problemet er jo kendt over hele
kloden.
Danskerne som jo ikke altid er til-
bageholdende overfor spiritus, kendte
også til vores problem i gamle dage.
Da den danske jord ejedes af kun for-
holdsvis få store jordbesiddere, og
bønderne kun var daglejere, drak de
sig fra vid og sans og følte intet an-
svar. Først da bønderne fik tildelt de-
res eget jordlod, ophørte deres grænse-
løse drikkeri, og de genvandt deres
selvrespekt.
Det er netop den periode, man gen-
nemlever i Grønland. Så længe grøn-
lænderne ikke tildeles tillidsposter i en
videre udstrækning, end tilfældet er
for øjeblikket, og så længe de føler
sig som tilskuere til opbygningen, bli-
ver spiritusproblemet meget svært at
bekæmpe.
VÆRKSTEDERNE
I Grønland er der mange veludsty-
rede værksteder, som også kunne ud-
nyttes til andre opgaver end kun til
reparationer.
De to største værksteder i Holsteins-
borg og Egedesminde har så mange
gode værktøjsmaskiner, at de sagtens
kunne tage nogle maskinproduktioner
op f. eks. mindre indenbords motorer.
Dette vil bl. a. give meget gode ud-
dannelsesmuligheder for maskinarbej-
dere, naturligvis forudsat at de bliver
koordineret rigtigt.
Det har ofte undret mig når jeg hø-
rer, at værkstederne mangler beskæf-
tigelse om vinteren, når de om som-
meren har mere end nok at lave. Me-
get af det der bliver lavet om somme-
ren, kunne have været udført om vin-
teren. Værkstederne og motorejerne
bør arbejde bedre sammen.
Med den byggeaktivitet, der hersker
i de senere år, bør der ikke mangle ar-
bejde i alle værksteder over hele
Grønland. Mange beslag og andet ud-
styr, der formentlig bliver fremstillet
i små værksteder rundt omkring i
Danmark, kunne sagtens udføres her-
oppe.
MASKINARBEJDERE
Ved fagskolens oprettelse er der
sket en betydelig bedring ved maskin-
lærlingenes uddannelser.
Det er dog mit indtryk, at ikke alle
lærepladser giver den ønskelige grun-
dighed i oplæringen af lærlingene.
Fagskolen giver den obligatoriske
teoretiske uddannelse, enhver maskin-
FOTO
og
KINO
De køber med største økonomiske
fordel Deres fotoudstyr hos os I Vi
giver fra 20—50 */o rabat på foto-
udstyr. — Rekvirer i egen interesse
vort store illustrerede katalog og
prisliste, — eller lad os give Dem
et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve
og sort/hvid — 20 %. — Gratis
forsendelsesmateriale!
CHR. RICHARDT A/S
SKIVE
FØRENDE FOTO-SPECIAL-
FORRETNING!
arbejder skal have, og det er natur-
ligvis helt i sin orden.
En maskinarbejders uddannelse er
baseret på kendskabet til materialer
og værktøjsmaskiner, og hans hoved-
opgave er bearbejdning af materialer
med maskinværktøj.
I Grønland er der ingen maskin-
produktion, maskinarbejderens hoved-
opgave er reparationer af motorer.
Derfor bør enhver maskinarbejder
heroppe have mulighed for at gen-
nemgå en grundig skoling i motorer.
Først derigennem bliver han i stand
til at løse sine opgaver tilfredsstillende.
REPARATIONSARBEJDE
Motorreparationer i Grønland er alt-
for dyre. Arsagerne dertil kan være
mange. Det kan være utilstrækkeligt
kendskab til opgaverne, forældede ar-
bejdsmetoder, for lidt kendskab til nyt
slags værktøj og materialer. Der er
tilsyneladende ingen, som forsøger at
finde frem til mere rationelle arbejds-
metoder.
Dette er et forsømt område, som mo-
torejerne må betale dyrt for.
FISKEFARTØJER
Den store tilstrømning af en større
mænge fiskefartøjer skete for kun få
år siden, og endnu er mange af far-
tøjerne i god stand.
Den vedligeholdelsesmetode der end-
nu praktiseres heroppe er forældet.
Derfor sker der altfor ofte motorhava-
rier overalt i Grønland. Motorejerne
opsøger værkstederne, kun når moto-
ren ikke kan mere. Dette resulterer
også ofte i altfor omfattende repara-
tioner. Om få år kommer værksteder-
ne ud for store vanskeligheder, når
alle fartøjer på én gang begynder at
få større motorvanskeligheder.
Man bør i meget nær fremtid for-
søge at sætte et samarbejde igang
mellem motorejerne og værkstederne.
Et regelmæssigt motoreftersyn bliver
nok løsningen. Dette vil dog sikkert
medføre vanskeligheder, sålænge man
præsenterer altfor urimelig store re-
parationsomkostninger for motorejer-
ne. Først og fremmest må man finde
frem til mere rationelle arbejdsmeto-
der.
EKSISTERENDE KAPACITET
Der er kræfter igang med at finde
flest muligt lærepladser til unge men-
nesker. Effektiv udnyttelse af den
eksisterende kapacitet er der tilsyne-
lande ingen, der beskæftiger sig med.
Altfor mange går med deres svende-
brev i lommen, og beskæftiger sig med
alt andet end det de er udlært til. De,
der arbejder i værkstederne, kunne
også gøre meget større nytte. En grun-
dig vejledning i forskellige opgaver
er en mangelvare. Derfor er der man-
ge, der ikke har den ønskede selvtil-
lid, og af samme grund ikke er istand
til at gå til opgaverne med liv og
sjæl.
Hvis nogen vil drage nytte af vores
specielle viden, dobbeltsprogethed, og
ideer til forbedringer, kunne vi her
gøre en indsats til gavn for samfundet.
persiske
tæpper...
Skønhed
og kvalitet
Vi har stort lager i Frihavnen,
og vore tæpper er dertor fri (or told og omsætningsafgifter.
— Vi sender gerne i udvalg — skriv blot til os i hvilken
retning Deres ønsker går m. h. t. prislag, størrelse og farver.
Gøtha
Gothersgade 43, København K.
Specialforretning for ægle tæpper.
I )uhai:
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DU BARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-up!
plnernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
lej en bil nu
til ferien
derhjemme
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
Klimaforandringen
t7