Atuagagdliutit - 06.06.1968, Blaðsíða 27

Mærkning
Hvert forår i maj foretages mærk-
ning af rødfisk ved K’orKut i Godt-
håbsfjorden. Lederen af Grønlands Fi-
skeriundersøgelser, dr. phil. Paul M.
Hansen, oplyser i tidsskriftet „Grøn-
land" nr. 7, 1962, at der er blevet mær-
ket ialt 418 rødfisk i årene 1956—60.
Lederen af Fiskerilaboratoriet i Godt-
håb, Erik Hansen, der har foretaget
mærkning af disse fisk i de seneste år
°Plyser, at der er blevet mærket 3176
rødfisk fra 1961 til 25. maj i år.
„Mærkningsforsøgene ved K’orKut
er først og fremmest bemærkelses-
værdige ved, at de er de eneste mærk-
ningsforsøg med større rødfisk, der
har givet genfangster. Ganske vist er
het lykkedes for den amerikanske for-
sker George Kelly at gennemføre rød-
fiskemærkninger i ret stor stil ved
Eastport i Maine nær Bay of Fundy,
men disse rødfisk tilhørte en lokal
stamme af små rødfisk på mellem 18
°S 21 cm længde. Disse fisk fandtes
På ganske lavt vand i selve havnen
ved Eastport", hedder det bl. a. i dr.
Phil. Paul M. Hansens artikel.
Indtil 1960 var der genfanget 25
mærkede rødfisk, hvoraf 11 blev fan-
get umiddelbart efter mærkningen, 10
et år efter og fire to år efter. Nogle
lå er genfanget en snes sømil længere
inde i Godthåbsfjorden ved Kapisig-
dlit. De allerfleste er genfanget på
stedet, hvor de mærkedes. Den mest
interessante genfangst blev gjort af en
islandsk trawler syd for Fiskenæs
Banke den 11. august 1961. Rødfisken
var mærket den 24. maj 1960 ved
K’orKut og blev altså fanget ca. 15 må-
neder efter mærkningen i en afstand
af ca. 90 sømil syd for mærkningsste-
det, skriver Paul M. Hansen og fort-
sætter bl. a.:
For blot nogle årtier tilbage blev
rødfisken anset for ubrugelig, og store
mængder af rødfisk, der ved trawlfi-
skeriet fangedes sammen med andre
fisk, blev frasorteret og skovlet ud i
havet. Den samlede rødfiskfangst for
alle nationer, d.v.s. Tyskland, Island,
England, Rusland, Norge og Danmark,
lå i årene 1959 og 1960 på henholdsvis
32.477 tons og 44.130 tons.
Hvor stor en betydning rødfisken
får i fremtidens fiskeri ved man ikke,
men dr. phil Paul M. Hansen skriver
i den nævnte artikel, at mængden af
rødfisk går stærkt tilbage, når der fi-
skes intensivt med trawlere. Og selv
°m rødfiskens udbredelsesområde er
meget stort — hele det nordlige Atlan-
terhav — foretages kun mærknings-
forsøg ved K’orKut i en månedstid om
foråret, i disse år med rødfisk, der
bliver fanget med bundgarn. En dyb-
havsfisk som rødfisk tåler ikke at
komme op til havoverfladen. Mange
af de rødfisk, der bliver fanget på 12
favne vand ved K’orKut, kan ikke gå
ned i dybet igen efter mærkningen.
Selv om de er meget livlige, bliver de
tvunget op til havoverfladen igen, når
der er kommet for megen luft i deres
luftblære.
Rødfisken fanges i år med bundgarn
der står på 12 favne vand.
sulugpågkat ukioK måna bundgarninik
isangnernik 12-inik ititigissumitunik pi-
ssarineKartarput.
Nogle rødfisk bliver mærket ved gælle- sulugpågkat ilait masisa Kaisigut nalu-
lågene. naerKutserneKartarput.
Andre bliver mærket på ryggen. avdlat sulugssugutimik atlnguisigut na-
lunaerKutserneKartarput.
Alle mærkede fisk måles og længderne noteres. De fleste nalunaerKutserneKartut tamarmik takissusé OgtorneKartar-
er 40 og 50 cm lange. put QgtQtaitdlo agdlangneKartardlutik. amerdlanerpåt 40—50
centimeterinik takissusekarput.
sulugpågkanik
nalunaerKutsersuineK
agdl., åssil.: Hans Janussen
upernåt tamaisa majime sulugpåg-
kanik K’oncune, Nup kangerdluanitu-
ne, nalunaerKutsersuissoKartarpoK.
nunavtine aulisagkanik misigssuiv-
fingme pissortap dr. phil. Paul M.
Iiansenip atuagagssiame „Grønland"-
ime nr. 7, 1962-ime sancumersume na-
lunaerutigå 1956-imit 1960-imut su-
lugpågkat 418 nalunaerKutsemeKarsi-
massut. Nungme aulisagkanik misig-
ssuivfingme pissortaussup Erik Han-
senip ukiune kingugdlerpåne nalu-
naerKutsersuissartup OKautigå 1961-
imit ukioK måna majip 25-at tikitdlu-
go sulugpågkat 3176 nalunaerKutser-
neKartut.
„K’orKune nalunaerKutsersuissarne-
rit angnermik tupingnaKutigåt silar-
ssuarme tåssatuaugamik sulugpågka-
nik ångajånik nalunaerautsersuissar-
nerit kingorna nalunaerKutsigkanik
pissaKarfiussutuaussartut. amerikamio
ilisimatOK George Kelly sulugpågar-
pålugssuarnik Eastportime, Mainemi-
tume, Bay of Fundyp ungasingisåni-
tume nalunaerKutsersuigaluarpoK, su-
lugpågkatdle tåuko tamåmnaK naju-
gaKartuput, mikissut 18 åma 21 centi-
meterit akornåne taklssusigdlit, East-
portip erKånguane umiarssualiving-
me ikåtuararssuarme umassussut", dr.
phil. Paul M. Hansenip agdlautigisså-
ne taineKarpoK.
1960 tikitdlugo sulugpågkat nalu-
naerKutserneKarsimassut 25 pissari-
neKarsimåput, tåuko ilait araanigdlit
Sådan ser plastik-mærkerne ud.
nalunaerKutsiåssat plastikiussut taima
issfkoKarput.
nalunaerKutserneKamermik kinguni-
nguatigut pissarineKarput, Kulit ukioK
atauseK Kångiungmat sisamatdlo u-
kiut mardluk Kångiungmata. ardlaaå-
ngitsut Nup kangerdluane Kingorpa-
singnerussume — 10 sømilit migss.
ilorpasingnerussume — Kapisigdlit
eraåne pissarineKarput. amerdlaner-
påt nalunaerKutserneKarfingmingne
pissarineKarput. nalunaerKutsigkanit
pissarineKartunit soKutiginarnerpau-
vok islandimiut kilisautåta K’eKer-
tarssuatsiait ikånerata kujatåne au-
gustip araarnåne 1961-ime pisså, ma-
jip 24-åne 1960-ime K’orKune nalu-
naerKutserneKarsimassoK, nalunaer-
KutserneKarnerme kingorna Kåumatit
15 migssiliortut Kångiungmata nalu-
naerKutserneKarfingminit 90 sømilit
migssiliortut ungasigtigissume pissa-
rineKartoK, Paul M. Hansen agdlag-
poK ilåtigutdlo ima nangigdlune:
ukiut Kulikutåt ardlaKångitsuinait
matuma sujornagut sulugpågaK neri-
neKarsinåungitsutut issigineKarpoK,
sulugpågarpagssuitdlo aulisagkat av-
dlat peKatigalugit kilisautit pissari-
ssartagait ingmikortiterneKartarput
imånutdlo erKarneKartardlutik. inuia-
Katigrt tamalåt sulugpågartarissarta-
gait katitdlugit — tåssa tyskit, is-
landimiut, tuluit, rusit, norgemiut
danskitdlo pissarissartagait — 1959-
ime 1960-imilo 32.477 åma 44.130 tons-
inik amerdlåssuseKarput.
ukiune aggersune sulugpågkat auli-
sarnikut KanoK pingåruteKartiginig-
ssåt ilisimaneKéngilaK, dr. phil. Paul
M. Hansenile agdlagpoK sulugpåga-
Karfit kilisautinit angnertumik auli-
sarfigineKarångata sulugpågkat ikile-
riarujugssuartartut. nauk sulugpågkat
angnertorujugssuarmut siaruarsima-
galuartut — Atlantikup avangnånut
tamarmut — K’orKune taimågdlåt
upernåkut Kåumatip atautsip inger-
dlanerane nalunaerKutsersuissoKar-
tarpoK, ukiune måkunane bundgar-
nit pissåinik. sulugpågaK itisormiuga-
me imap Kånut pigångame åparneK
ajulertarpoK. sulugpågkat K’orKune
isangnernik 12-inik ititigissume pi-
ssarineKartut ilarpagssue nalunaer-
KutsemeKamermik kingorna åparneK
ajulertarput. umårigdluinaraluarånga-
migdlunit pugtaKutait silåinanigpat-
dlårsimagångamik åmut autdlaraluar-
dlutik nitdlikartuartarput.
Brugte biler!
Der kan skaffes enkelte ualmindelig gode og billige varevogne, der har
kørt på gule plader i Danmark og derfor kun har betalt den billige afgift.
Også personbiler kan der skaffes til rimelige priser.
Skriv til os og få besked om vognmærker, alder og pris.
bilit atornikut!
pigssarsiarineKarsinåuput bilit niorKutigssanik agssartutit pitsauvdluinar-
tut akikitsutdlo Danmarkime sungårtunik agdlagartaKardlutik ingerdla-
ssarsimassut taimåitumigdlo akitsutåt akikitsoK kisime akilerneKarsi-
mavdlune.
åma bilit inungnik angatdlataussartut nalerautumik akilingmik pig-
ssarsiarineKarsinåuput.
agdlagfiginiartigut påsissutigssarsivdlutitdlo bilit mærkinik, pisoKåu-
ssusinik akinigdlo.
P. Olsen . Allégade 55, 2. . 8700 Horsens
27