Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.06.1968, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 06.06.1968, Blaðsíða 30
Kun små chancer for en aftale med Fællesmarkedet Interessen blandt de fleste medlemslande er ringe, og inden for EFTA er der uenighed om betydningen af eventuelle handelsaftaler. Af RB’s korrespondent Mogens Bryde Bruxelles (RB-special) Den store europæiske markedsløsning er længere borte end nogensinde. Drøf- telserne i de senere uger både inden for Fællesmarkedet og inden for Det euro- pæiske Frihandelsområde EFTA har vist, at der er uenighed om mål og midler, og det mest sandsynlige er derfor, at der kommer en lang stilstandsperiode — måske på nogle år. Det betyder næppe, at de to europæiske markedsgrupper glider længere væk fra hinanden, men om nærmere samarbejde eller sammen- slutning bliver der ikke tale om foreløbig. Den franske politik, tilrettelagt af præsident de Gaulle, ser således ud til at være lykkedes, i hvert fald for en tid. Det har hele tiden været de Gaul- les faste ønske at bevare Fællesmar- kedet som en samlet blok, indtil det var så økonomisk og politisk konsoli- deret, at britisk og skandinavisk med- lemsskab ikke kunne påvirke det i en retning, som var imod franske interes- ser. HANDELSARRANGEMENTER Der består dog stadig den teoretiske mulighed, at der kan blive indgået handelsarrangementer mellem Fælles- markedet og de EFTA-lande, som er interesseret heri, men heller ikke chan- cen for denne mellemløsning er særlig stor. Der var oprindelig tale om en hen- kastet bemærkning fra general de Gaulle på en pressekonference. Tan- ken blev taget op af den vesttyske forbundskansler Kurt-Georg Kiesin- ger, og på en topkonference i begyn- delsen af året i Paris stillede Frankrig og Vesttyskland forslag om økonomiske arrangementer til lettelse af handelen mellem de to markedsgrupper. Vest- tyskland fik den ikke særlig behage- lige opgave at udarbejde forslag i de- taljer — og dermed begyndte vanske- lighederne. Det viste sig, at Vesttysk- land ville strække sig meget længere end Frankrig — nemlig tilbyde en slags frihandelsområde, som senere skulle føre til fuldt medlemsskab for de lande, der ønskede det. Den vest- tyske regering tolkede senere sine egne forslag i en retning, som var mere acceptabel for Frankrig, men det var stadig ikke tilstrækkeligt: Frankrig ønsker kun begrænsede toldnedskæ- ringer og vil ikke have, at dette han- delsmæssige arrangement på nogen måde sættes i forbindelse med senere fuldt medlemsskab. Dette er efter fransk opfattelse et helt andet pro- blem, som man først kan tage op til ny drøftelse, når det viser sig, at Storbritannien er blevet „moden" til fuldt medlemsskab. SVENSK INTERESSE Italien, Belgien, Holland og Luxem- bourg har vendt sig imod det franske standpunkt, men uden resultat. Inden for EFTA er der også mod- stridende opfattelser af, hvilken be- tydning man kan tillægge tilbuddet om handelsarrangementer. På mini- stermødet i London fornylig viste det sig, at Storbritannien, Norge og Dan- mark (som alle har søgt om fuldt med- lemsskab af Fællesmarkedet) kun vil være interesseret i handelsarrange- menter, hvis de kan føre til fuldt med- lemsskab på et senere tidspunkt, det vil sige ved hjælp af en vis automatik. Sverige og Schweiz derimod finder det klogest under alle omstændigheder at følge det franske tilbud og undersøge nøje, hvilke aftaler man kan opnå i øjeblikket. Bag dette ligger, at svensk og schweizisk industrieksport utvivl- somt vil få stor fordel af en yderligere toldnedskæring på de vigtige marke- der inden for De Seks. I de tre andre ansøgerlande frygter man derimod, at handelsarrangemen- ter uden sikkerhed for senere fuldt medlemsskab vil forringe chancerne for den store europæiske markedsløs- ning. BENELUX-PLANEN Der er sikkert grund til at tvivle alvorligt på, at forhandlinger om nye toldnedskæringer skulle kunne føre til væsentlige resultater. Man må lægge mærke til, at Frankrig har været yderst tilbageholdende under de nylige drøftelser om en fremskyndelse af toldnedskæringen i Kennedy-runden. Fransk industri er allerede begyndt at blive alvorligt bekymret over de ind- rømmelser, der er givet, og vigtige in- dustrigrene har modsat sig yderligere nedskæringer. Hvilke muligheder ligger der nu i det videre europæiske samarbejde? Allerede for lang tid siden fremførte landene i Benelux (Holland, Belgien og Luxembourg) en detaljeret plan om samarbejde på en række områder uden for rammerne af Fællesmarkedet, bl. a. vedrørende teknologi, militærudstyr, forholdet til udviklingslandene og udenrigspolitikken, og det er muligt, at disse tanker vil blive taget frem igen i nær fremtid. Den britiske rege- ring er sammen med de skandinaviske sympatisk indstillet over for Benelux- planen og vil gerne gå nærmere ind på de forslag, den indeholder, men det er nok sandsynligt, at vanskelighederne for den britiske regering vil mane den til forsigtighed med udenrigspolitiske eksperimenter. Nylig vedtog Europa- rådets rådgivende forsamling i Stras- bourg en resolution (imod de gaul- listiske medlemmers stemmer) med op- fordring til indkaldelse af en udenrigs- ministerkonference om den europæiske integration. Men heller ikke dette ini- tiativ har tilsyneladende nogen mulig- hed for at føre til resultat. FRA SAG TIL SAG Døren til Fællesmarkedet er åben- bart lukket nogle år endnu, og i ven- tetiden er der næppe andet at gøre end at gå frem „fra sag til sag" og udnytte chancerne for at mindske kløften mel- lem markedsgrupperne på ethvert tids- punkt, der byder sig. De nordiske lande er begyndt at un- dersøge mulighederne for udvidet øko- nomisk samarbejde — ligeledes som en forberedelse til indgangen i det store europæiske marked, og dette initiativ er blevet mødt med megen forståelse i Fællesmarkedets hovedstad Bruxel- les. Her opfattes initiativet i et euro- pæisk perspektiv. Den stagnation, der præger det sam- lede billede, er ved at få virkninger også for samarbejdet i Fællesmarkedet. Efter det første franske veto mod bri- tisk medlemsskab i begyndelsen af 1963 var der en forbigående tendens til dårligt samarbejde, men efter det andet franske veto er situationen al- vorligere. Krisen bliver mere og mere mærkbar, efterhånden, som månederne går uden fremskridt, og forsøgene fra Europakommissionen — der ofte be- tragtes som Fællesmarkedets motor — på at skabe grundlaget for kompro- mis’er er ikke lykkedes. Kommissio- nens præsident, belgieren Jean Rey, har ofte i den senere tid talt om, at man i løbet af sommeren bliver nødt til at indgå det helt store kompromis om Fællesmarkedets arbejde — herun- der også om optagelsen af nye med- lemmer — men intet tyder på, at han får ret. Landbrugspolitikken er blevet ramt af store forsinkelser, og arbejdet står stille med hensyn til den fælles politik for transport og energi, ligesom det også går dårligt med Fællesmarkedets drøftelser om forholdet til andre lande, f. eks. Østrig, Spanien, Israel og de nordafrikanske lande. Associeringsaf- talen med de 18 afrikanske lande skal snart fornyes — og også her ventes der vanskeligheder. Den alvorligste kon- flikt vil komme til næste år, når der skal forhandles om et nyt arrange- ment for finansieringen af den fælles landbrugspolitik. Problemerne tårner sig op, og de kan næppe løses i fuldt omfang, før der er blevet enighed om udvidelsen af Fællesmarkedet. Præsidentkandidaten har skrevet en bog Robert F. Kennedy er en god taler. Han bruger mange ord, både dyre og mindre lødige. Og ordene er jo en po- litikers våben. Men veltalenhed gør det ikke alene. Der må være noget håndgribeligt i det, han siger. Han må finde sig i at blive vurderet efter det, han udretter i praksis i forhold til, hvad han havde lovet sine tilhørere og vælgere. Præsidentkandidat Bobby — Robert F — Kennedy har for nylig i bogform udgivet manuskripterne til en række såkaldte afhandlinger og taler fra de sidste tre år, holdt i senatet eller ved passende lejligheder andetsteds. Bo- gen hedder på dansk „En bedre ver- den" og er netop udkommet (Samle- ren, 268 sider, kr. 29,50. Oversat af Knud P. Pedersen). Vi ved, skriver „Politiken" i sin an- meldelse af bogen, at han har enga- geret sig aktivt i racespørgsmålet som borgerretsforkæmper på de farvedes side. Herom skriver han i kapitler som race og storby, slum og samfund, idet han skitserer et reformprogram, som gradvis kan råde bod på de elen- dige tilstande — et socialt eksperi- ment, hvis positive følger først kan bedømmes på længere sigt. Han bru- ger et sted det billede, at det kun nyt- ter lidt at bygge svømmebassiner, hvis de, der skal bruge dem, ikke kan an- skaffe sig de nødvendige badebukser. Ganske rigtigt. Badebukserne er det egentlige, og Kennedy viser os i for- skellig sammenhæng diverse modeller af eget fabrikat til brug hjemme og i udlandet. Robert F. Kennedy forstår at be- lægge sine ord, men også at give sine meninger en almengyldig form, der ikke forpligter til bestemte politiske handlinger. Det er vejledende betragt- ninger om årsagerne til nationens eller verdens mere dystre problemer. Diag- nosen er i reglen rigtig — ud fra en amerikansk vurdering — og amerika- ner, det er han, men han tilbyder ingen inspireret patentløsning. I Vietnam-spørgsmålet vedkender Robert Kennedy sig et vist medansvar for de afgørelser, der bragte USA ind på den skæbnesvangre kurs i Viet- nam. „Men fortidens fejl er ikke und- skyldning for at fremture". Han lover nu at arbejde for en fre- delig ordning. Sandheden må frem: USA har bragt sig selv og Vietnam ud i en ødelæggende krig på grund af en hel masse illusioner. Det må også være med til at fremkalde en hæder- lig løsning. 1-2-3 traller Carmen Curlers en ny frisure frem af Deres hår. Ingen vask. Ingen venten Deres forhandler vil demonstrere niorKuteKartup carmen curlers for Dem takutisavåtit På kun 10 minutter sætter Carmen Curlers en ny frisure — også i paryk eller top. Ingen hårvask, ingen hårtørring. Alt hvad De behø- ver er at varme Deres Carmen Curlers op, rulle i — og frisere de nye bløde og fyldige lokker ud. Så sidder håret lige til at gå i byen med, selv om det ikke er nyvasket. Med Carmen Curlers opnår De en mere skånsom, mere effektiv behandling af håret. Forlang udtrykkeligt de rigtige Carmen Curlers. Carmen Curlers atordlugit minutine Kulinarne nujalerisinauvutit — nujaussanigtaoK. KulerKårtartariaKångilatit panersissariaKarnag- dlo. Carmen Curlers-ime kissagsinardlugit ikussusavatit — tauvalo ilinganitit nutåt igdlaiglnåsavatit. tauva nujatit Kulerdlåjungika- luardlutik igdloKarfiliarnigssangnut piarérdluarsimåsåput. Carmen Curlers atorugkit nujalerisinåusautit nujanik Kajagssussiv- dluarnerpånik atortoKardlutit. Carmen Curlers-it erKortut piumassarikit. 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.