Atuagagdliutit - 06.06.1968, Blaðsíða 30
Kun små chancer for en aftale
med Fællesmarkedet
Interessen blandt de fleste medlemslande er ringe, og inden for EFTA er
der uenighed om betydningen af eventuelle handelsaftaler.
Af RB’s korrespondent Mogens Bryde
Bruxelles (RB-special)
Den store europæiske markedsløsning er længere borte end nogensinde. Drøf-
telserne i de senere uger både inden for Fællesmarkedet og inden for Det euro-
pæiske Frihandelsområde EFTA har vist, at der er uenighed om mål og midler,
og det mest sandsynlige er derfor, at der kommer en lang stilstandsperiode —
måske på nogle år. Det betyder næppe, at de to europæiske markedsgrupper
glider længere væk fra hinanden, men om nærmere samarbejde eller sammen-
slutning bliver der ikke tale om foreløbig.
Den franske politik, tilrettelagt af
præsident de Gaulle, ser således ud til
at være lykkedes, i hvert fald for en
tid. Det har hele tiden været de Gaul-
les faste ønske at bevare Fællesmar-
kedet som en samlet blok, indtil det
var så økonomisk og politisk konsoli-
deret, at britisk og skandinavisk med-
lemsskab ikke kunne påvirke det i en
retning, som var imod franske interes-
ser.
HANDELSARRANGEMENTER
Der består dog stadig den teoretiske
mulighed, at der kan blive indgået
handelsarrangementer mellem Fælles-
markedet og de EFTA-lande, som er
interesseret heri, men heller ikke chan-
cen for denne mellemløsning er særlig
stor.
Der var oprindelig tale om en hen-
kastet bemærkning fra general de
Gaulle på en pressekonference. Tan-
ken blev taget op af den vesttyske
forbundskansler Kurt-Georg Kiesin-
ger, og på en topkonference i begyn-
delsen af året i Paris stillede Frankrig
og Vesttyskland forslag om økonomiske
arrangementer til lettelse af handelen
mellem de to markedsgrupper. Vest-
tyskland fik den ikke særlig behage-
lige opgave at udarbejde forslag i de-
taljer — og dermed begyndte vanske-
lighederne. Det viste sig, at Vesttysk-
land ville strække sig meget længere
end Frankrig — nemlig tilbyde en
slags frihandelsområde, som senere
skulle føre til fuldt medlemsskab for
de lande, der ønskede det. Den vest-
tyske regering tolkede senere sine egne
forslag i en retning, som var mere
acceptabel for Frankrig, men det var
stadig ikke tilstrækkeligt: Frankrig
ønsker kun begrænsede toldnedskæ-
ringer og vil ikke have, at dette han-
delsmæssige arrangement på nogen
måde sættes i forbindelse med senere
fuldt medlemsskab. Dette er efter
fransk opfattelse et helt andet pro-
blem, som man først kan tage op til
ny drøftelse, når det viser sig, at
Storbritannien er blevet „moden" til
fuldt medlemsskab.
SVENSK INTERESSE
Italien, Belgien, Holland og Luxem-
bourg har vendt sig imod det franske
standpunkt, men uden resultat.
Inden for EFTA er der også mod-
stridende opfattelser af, hvilken be-
tydning man kan tillægge tilbuddet
om handelsarrangementer. På mini-
stermødet i London fornylig viste det
sig, at Storbritannien, Norge og Dan-
mark (som alle har søgt om fuldt med-
lemsskab af Fællesmarkedet) kun vil
være interesseret i handelsarrange-
menter, hvis de kan føre til fuldt med-
lemsskab på et senere tidspunkt, det
vil sige ved hjælp af en vis automatik.
Sverige og Schweiz derimod finder det
klogest under alle omstændigheder at
følge det franske tilbud og undersøge
nøje, hvilke aftaler man kan opnå i
øjeblikket. Bag dette ligger, at svensk
og schweizisk industrieksport utvivl-
somt vil få stor fordel af en yderligere
toldnedskæring på de vigtige marke-
der inden for De Seks.
I de tre andre ansøgerlande frygter
man derimod, at handelsarrangemen-
ter uden sikkerhed for senere fuldt
medlemsskab vil forringe chancerne
for den store europæiske markedsløs-
ning.
BENELUX-PLANEN
Der er sikkert grund til at tvivle
alvorligt på, at forhandlinger om nye
toldnedskæringer skulle kunne føre til
væsentlige resultater. Man må lægge
mærke til, at Frankrig har været
yderst tilbageholdende under de nylige
drøftelser om en fremskyndelse af
toldnedskæringen i Kennedy-runden.
Fransk industri er allerede begyndt at
blive alvorligt bekymret over de ind-
rømmelser, der er givet, og vigtige in-
dustrigrene har modsat sig yderligere
nedskæringer.
Hvilke muligheder ligger der nu i
det videre europæiske samarbejde?
Allerede for lang tid siden fremførte
landene i Benelux (Holland, Belgien og
Luxembourg) en detaljeret plan om
samarbejde på en række områder uden
for rammerne af Fællesmarkedet, bl.
a. vedrørende teknologi, militærudstyr,
forholdet til udviklingslandene og
udenrigspolitikken, og det er muligt,
at disse tanker vil blive taget frem
igen i nær fremtid. Den britiske rege-
ring er sammen med de skandinaviske
sympatisk indstillet over for Benelux-
planen og vil gerne gå nærmere ind på
de forslag, den indeholder, men det er
nok sandsynligt, at vanskelighederne
for den britiske regering vil mane den
til forsigtighed med udenrigspolitiske
eksperimenter. Nylig vedtog Europa-
rådets rådgivende forsamling i Stras-
bourg en resolution (imod de gaul-
listiske medlemmers stemmer) med op-
fordring til indkaldelse af en udenrigs-
ministerkonference om den europæiske
integration. Men heller ikke dette ini-
tiativ har tilsyneladende nogen mulig-
hed for at føre til resultat.
FRA SAG TIL SAG
Døren til Fællesmarkedet er åben-
bart lukket nogle år endnu, og i ven-
tetiden er der næppe andet at gøre end
at gå frem „fra sag til sag" og udnytte
chancerne for at mindske kløften mel-
lem markedsgrupperne på ethvert tids-
punkt, der byder sig.
De nordiske lande er begyndt at un-
dersøge mulighederne for udvidet øko-
nomisk samarbejde — ligeledes som en
forberedelse til indgangen i det store
europæiske marked, og dette initiativ
er blevet mødt med megen forståelse
i Fællesmarkedets hovedstad Bruxel-
les. Her opfattes initiativet i et euro-
pæisk perspektiv.
Den stagnation, der præger det sam-
lede billede, er ved at få virkninger
også for samarbejdet i Fællesmarkedet.
Efter det første franske veto mod bri-
tisk medlemsskab i begyndelsen af
1963 var der en forbigående tendens
til dårligt samarbejde, men efter det
andet franske veto er situationen al-
vorligere. Krisen bliver mere og mere
mærkbar, efterhånden, som månederne
går uden fremskridt, og forsøgene fra
Europakommissionen — der ofte be-
tragtes som Fællesmarkedets motor —
på at skabe grundlaget for kompro-
mis’er er ikke lykkedes. Kommissio-
nens præsident, belgieren Jean Rey,
har ofte i den senere tid talt om, at
man i løbet af sommeren bliver nødt
til at indgå det helt store kompromis
om Fællesmarkedets arbejde — herun-
der også om optagelsen af nye med-
lemmer — men intet tyder på, at han
får ret.
Landbrugspolitikken er blevet ramt
af store forsinkelser, og arbejdet står
stille med hensyn til den fælles politik
for transport og energi, ligesom det
også går dårligt med Fællesmarkedets
drøftelser om forholdet til andre lande,
f. eks. Østrig, Spanien, Israel og de
nordafrikanske lande. Associeringsaf-
talen med de 18 afrikanske lande skal
snart fornyes — og også her ventes der
vanskeligheder. Den alvorligste kon-
flikt vil komme til næste år, når der
skal forhandles om et nyt arrange-
ment for finansieringen af den fælles
landbrugspolitik. Problemerne tårner
sig op, og de kan næppe løses i fuldt
omfang, før der er blevet enighed om
udvidelsen af Fællesmarkedet.
Præsidentkandidaten
har skrevet en bog
Robert F. Kennedy er en god taler.
Han bruger mange ord, både dyre og
mindre lødige. Og ordene er jo en po-
litikers våben. Men veltalenhed gør
det ikke alene. Der må være noget
håndgribeligt i det, han siger. Han må
finde sig i at blive vurderet efter det,
han udretter i praksis i forhold til,
hvad han havde lovet sine tilhørere
og vælgere.
Præsidentkandidat Bobby — Robert
F — Kennedy har for nylig i bogform
udgivet manuskripterne til en række
såkaldte afhandlinger og taler fra de
sidste tre år, holdt i senatet eller ved
passende lejligheder andetsteds. Bo-
gen hedder på dansk „En bedre ver-
den" og er netop udkommet (Samle-
ren, 268 sider, kr. 29,50. Oversat af
Knud P. Pedersen).
Vi ved, skriver „Politiken" i sin an-
meldelse af bogen, at han har enga-
geret sig aktivt i racespørgsmålet som
borgerretsforkæmper på de farvedes
side. Herom skriver han i kapitler
som race og storby, slum og samfund,
idet han skitserer et reformprogram,
som gradvis kan råde bod på de elen-
dige tilstande — et socialt eksperi-
ment, hvis positive følger først kan
bedømmes på længere sigt. Han bru-
ger et sted det billede, at det kun nyt-
ter lidt at bygge svømmebassiner, hvis
de, der skal bruge dem, ikke kan an-
skaffe sig de nødvendige badebukser.
Ganske rigtigt. Badebukserne er det
egentlige, og Kennedy viser os i for-
skellig sammenhæng diverse modeller
af eget fabrikat til brug hjemme og i
udlandet.
Robert F. Kennedy forstår at be-
lægge sine ord, men også at give sine
meninger en almengyldig form, der
ikke forpligter til bestemte politiske
handlinger. Det er vejledende betragt-
ninger om årsagerne til nationens eller
verdens mere dystre problemer. Diag-
nosen er i reglen rigtig — ud fra en
amerikansk vurdering — og amerika-
ner, det er han, men han tilbyder
ingen inspireret patentløsning.
I Vietnam-spørgsmålet vedkender
Robert Kennedy sig et vist medansvar
for de afgørelser, der bragte USA ind
på den skæbnesvangre kurs i Viet-
nam. „Men fortidens fejl er ikke und-
skyldning for at fremture".
Han lover nu at arbejde for en fre-
delig ordning. Sandheden må frem:
USA har bragt sig selv og Vietnam
ud i en ødelæggende krig på grund af
en hel masse illusioner. Det må også
være med til at fremkalde en hæder-
lig løsning.
1-2-3 traller Carmen Curlers en ny frisure
frem af Deres hår. Ingen vask. Ingen venten
Deres forhandler vil demonstrere niorKuteKartup
carmen curlers
for Dem takutisavåtit
På kun 10 minutter sætter Carmen Curlers en ny frisure — også i
paryk eller top. Ingen hårvask, ingen hårtørring. Alt hvad De behø-
ver er at varme Deres Carmen Curlers op, rulle i — og frisere de
nye bløde og fyldige lokker ud. Så sidder håret lige til at gå i byen
med, selv om det ikke er nyvasket.
Med Carmen Curlers opnår De en mere skånsom, mere effektiv
behandling af håret.
Forlang udtrykkeligt de rigtige Carmen Curlers.
Carmen Curlers atordlugit minutine Kulinarne nujalerisinauvutit
— nujaussanigtaoK. KulerKårtartariaKångilatit panersissariaKarnag-
dlo. Carmen Curlers-ime kissagsinardlugit ikussusavatit — tauvalo
ilinganitit nutåt igdlaiglnåsavatit. tauva nujatit Kulerdlåjungika-
luardlutik igdloKarfiliarnigssangnut piarérdluarsimåsåput.
Carmen Curlers atorugkit nujalerisinåusautit nujanik Kajagssussiv-
dluarnerpånik atortoKardlutit.
Carmen Curlers-it erKortut piumassarikit.
30