Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.06.1968, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 06.06.1968, Blaðsíða 10
Det eælder Grønland! Schultz' Forlag: „Det gælder Grønland" Mads Lidegaard 240 sider. Vi tager sørgeligt fejl, når vi en- foldigt mener at kunne klare Grøn- lands udviklingsproblemer med flere penge og flere danskere. Måske tager vi endda så meget fejl, at det lige tværimod er færre penge færre dan- skere, der idag er mest brug for. Vi har een gang afgjort, at Grønlands fremtid skal bestemmes ved skabelsen af et grønlandsk samfund i Grønland. Det er en stor og ædel tanke. Men vi gør den ikke til virkelighed ved at erstatte grønlænderne med danske og bygge et nyt lille Danmark, kørt af danskere, midt i de grønlandske fjel- de. Det er nok en form for udvikling, men det er ikke at løse grønlænder- nes udviklingsproblemer. Det sker kun, hvis det kan lykkes at få dem selv til at bære udviklingen. Denne kritik af det danske udvik- lingsprogram (til 500 mill. kr. årligt) fremsættes i den mest opsigtsvækken- de bog, der er udkommet om grøn- landske emner, siden grønlænderne blev rigtige danskere med grundloven i lommen. Forfatteren er Mads Lide- gaard, højskolelærer på Krogerup, tidligere præst i Grønland og tidligere ekspeditionssekretær i Ministeriet for Grønland. Han bar mange års Grøn- lands-erfaring, og hans kritiske gen- nemgang af udviklingen må siges at have så megen vægt, at kravet om en ny-vurdering af Danmarks Grønlands- politik forekommer uomgængeligt. Man kan ikke år efer år sende en halv milliard kr. til Grønland, uden at man engang imellem standser op og prøver at vurdere, om pengene nu er rigtigt anvendt. Anledningen er der nu. tf Det værste er, siger Mads Lidegaard, at det ikke blot er os selv, vi bedrager. Meget værre er det, at vi får grønlæn- derne til at tro, at en moderne lov med tilhørende levefod er noget, man har krav på, og som kommer dum- pende ned fra himlen, hvis man til- strækkeligt længe og vedholdende hol- der fast på sit krav — at det er en service, man har ret til fra samfundets side, uden at man egentlig selv behø- ver gøre nogen indsats. Og vi fore- gøgler dem, at alle de nye ydre fore- teelser, vi instituerer i deres land, i sig selv indeholder fremtiden. Og grønlænderne holder sig ikke tilbage med ønsker og krav — og bli- ver livligt bestyrket i deres foruret- telse over manglende indsilling af vel- menende danskere, som dermed mener ait være korsriddere for den svagere part imod den stærkere. Ofte var det virkelig styrkeforhold ganske om- vendt. Tendensen til stadig at forøge kra- vene forstærkes for embedsmændene af den personlige triumf og succes, MADS LIDEGAARD: Det gælder Grønland Kr. 42,00 uden moms Undertegnede udbeder sig herved Grønland. Kr. 42,00. Navn: stk. Mads Lidegård: Det gælder Adresse: ATUAGKAT Boghandel Boks 609 . GODTHÅB . Telefon 1337 det i almindelighed menes at være for en embedsmand, hvis han får udvidet og styrket sin egen lille institution. Det vidner om initiativ og dygtighed, og inet sted har dat været lettere at etablere små kongeriger end i det hurtigt voksende nye Grønland. * Som eksempel nævner Mads Lide- gaard Radioavisen i Godthåb, der er svulmet op til en størrelse, som er helt urimelig i et så lille samfund. Hoved- resultatet er blevet en ekstra service for den udsendte gruppe, som, siger Lidegaard lidenskabsløst, nok er denne vel undt, men samfundet for dyr. De danske i Grønland har været tilbøjelige til at formulere de grøn- landske behov — ikke ud fra det vir- kelige af grønlænderne selv følte be- hov, men ud fra de behov, de danske selv ville føle, hvis de var i grønlæn- dernes sko. Og herhjemme er den overvejende indstilling til grønlænderne præget af dels en meget stor uvidenhed, dels af en god portion naturfolksromantik. Man er, siger Mads Lidegaard, i en- hver situation på grønlændernes side og overbevist om, at det er dansker- ne i Grønland, der er overmennesker og behandler befolkningen fra oven og nedefter. Specielt er man overbe- vist om, at ministeriet og myndighe- derne i det hele taget står for et reak- tionært og auoritær syn — en fore- stilling, der nok kan føres tilbage til det store opgør lige efter krigen. Pressens behandling af grønlandske spørgsmål er ofte præget af disse syns- punkter, og gennem referater når disse kommentarer ud i Grønland og be- styrker gønlænderne i deres tro på, at myndighederne er dem fjendtligt stemte og behandler dem uretfærdigt, og at de danske i landet er overlegne og herrefolk. Danskerne i Grønland bærer også selv ved til bålet. Når f. eks. lønforskellen diskuteres, vil det altid være lettest og billigst for en udsendt, lokalt at redde sit forhold til grønlænderne ved at give dem ret i deres utilfredshed og distancere sig fra den officielle politik, selv om han måske inderst inde nok forstår, at den ikke er helt forkert. Faren ved dette er, konkluderer Li- degaard, at det hele tiden bliver myn- dighederne og danskerne, der får skyl- den for alt, der ikke er godt i landet og derved forsømmer man at stille de krav til grønlænderne selv og præ- sentere dem for det ansvar, som kun- ne motivere en større indsats og en mere bevidst og aktiv deltagelse i sam- fundets liv. Hvis det er rigtigt, at Grønlands største problem er befolkningens svig- tende deltagelse i opbygningen af det nye samfund, gør man dem en bjørne- tjeneste ved konsekvent at frikende dem for deres del af ansvaret og væn- ne dem til at skyde alt over på dan- skerne. Derved nægter man i virke- ligheden at acceptere dem som lige- berettigede medarbejdere og den hjemmedanske medlidenhedspolitik er på den måde udtryk for en skjult di- skrimination. Som et eksempel på, hvordan grøn- lænderne frikendes for deres ansvar, nævner Mads Lidegaard Christian Krygers TV-udsendelser fra Grønland: kritikken over de sociale forhold blev næsten udelukkende vendt imod de danske myndigheder, som svarede, me- dens de Grønlandske myndigheder, som var de egentlige ansvarlige, tav. Det fortæller lidt om mange ting: at grønlænderne selv formentlig næppe har følt ansvaret som deres, og at hel- ler ikke de danske myndigheder vir- kelig har taget grønlændernes medar- bejderskab så alvorligt, at disse fik lov til at stå til regnskab for deres handlinger. Men det viser også, at de selv samme kritikere, som så varmt taler grønlændernes sag, heller ikke tager det grønlandske ansvar alvor- Det gælder Grønland Af Mads Lidegaard Højaktuel nyhed. Lige udkommet. Bogen om dagens og morgendagens Grønland af forfatteren til „Grønlands historie". Alle landets væsentligste problemer behand- les og tages op til debat med henblik på den nære fremtid — og aldrig taber for- fatteren forbindelsen med det grønlandske menneske. Som få kender han Grønland og dets mennesker gennem sit mangeårige virke på stedet. Læs bogen og disku- ter den med Deres venner. Fås hos de grønlandske boghandlere. Kr. 42,—. Schultz Forlag, Gothersgade 49, København K. ligt — på det eneste område, hvor dette ansvar virkelig var grønlandsk. Vi kender tilsyneladende kun én løsning på de grønlandske problemer: flere danskere op. 16 pet. eller godt 5000 af den voksne befolkning i Grøn- land, er i dag danskere, og den ellers så frugtbare grønlandske kvinde kan ikke nå at føde børn med samme hast, som ministeriet for Grønland kan sen- de danskere ind i landet. I seedet burde man, mener Mads Lidegaard, lade grønlænderne indse, hvad prisen er for alt det nye: det er uredeligt af os, hvis vi ikke fra første færd far grønlænderne til at forstå, at hvis det moderne samfund over- hovedet skal kunne skabes og opret- holdes i deres land, så vil det både nu og fremover stille hårde og ufravige- lige krav til dets beboere om flid, hårdt arbejde, nøjsomhed og gensidig solidaritet og opofrelse. Dette er pri- sen, og den er måske højere endnu. Man må opgive sin gamle individuelle frihed og uforpligtende holdning over- for stabilitet og præcision på samfun- dets lalter. Alt dette er en meget høj pris for en grønlænder, og vi kan ikke vente, at han vil betale den, hvis han ikke forstår, hvorfor det er nødven- digt. Og det er ikke nok, at vi siger alt dette. Vi må simpelthen indrette samfun- det, så det mærkes i levende praksis, så man selv fornemmer sammenhæn- gen mellem sin indsats og de resulta- ter, de opnår. Det vil, slutter Mads Lidegaard sin kritiske bog, være en tragedie, hvis alle de gode muligheder, som utvivl- somt ligger gemt i Grønlands befolk- ning, aldrig får lov til at folde sig ud, fordi vi ikke appellerer til dem, men kvæler dem i en kæmpedyne af dansk foretagsomhed, støtte og sentimentali- tet. De 5000 danskere er i sig selv en dom over vores politik. Der burde væ- re kun en tiendedel. Atter boringer efter uran i Kvanefjeld Det er netop besluttet, at der skal gennemføres nye boringer efter uran i Kvanefjeld ved NarssaK. Efter de foreløbige beregninger er der ca. 4000 tons uran i fjeldet, men det er sand- synligt, at der er endnu større fore- komster. Det er atomforsøgsstationen på Risø, der til sommer vil gennemføre en for- undersøgelse før boringerne. Det vil sige, at der skal skabes hel klarhed over, hvor meget uran, der gemmer sig i Kvanefjeld, før man i det hele taget sætter boret i fjeldet. Boringerne i 1958 nåede ikke så dybt som man kunne ønske det. — De bo- ringer, der nu skal gennemføres, skal gå helt igennem fjeldet, fortæller civil- ingeniør Emil Sørensen, Risø, til bla- det Ingeniør- og Bygningsvæsen. Emil Sørensen mener, at der af hver ton malm fra Kvanefjeld vil kunne udvindes ca. 250 gram rent uran. An- dre steder udnytter man sjældent fo- rekomster, der giver mindre end 1000 gram pr. ton malm. Udvindingen af uranen kan kun blive rentabel, hvis de øvrige mineralforekomster på ste- det er givtige. 10 De kan ikke undgå attjene penge på isolering med ROCKWOOL. Se nedenfor, hvad der spares ved højisolering: ca. 8.000 kr. i løbet af kun 10 år! Og med ROCKWOOL bliver varmeinstallationen så meget billigere, at højisolering praktisk taget er gratis. Yderligere opnår De med ROCKWOOL en effektiv brandisolering, idet ROCKWOOL kombinerer de bedste varmeisolerende og brand- isolerende egenskaber. Tænk klogt før De bygger, tag hele fordelen-og tjen penge på Deres nye hus. ROCKWOOL" Beregning vedrørende isolering med ROCKWOOL Gør Deres nye hus til Deres bedste sparegris igdlut tassåulersiguk aningaussanik nåkåtitsivik pitsaunerpaoK A/S Rockwool • Codanhus • GI. Kongovoj 10 • Kbh.V- 21 46 (Kapitaliseret gevinst på 10 år- ca. kr. 8.000). Rockwoolinik uvsigsauteKaruvit tamåna aningau- ssarsissutigingitsornaviågilat. atåne takoriaruk uvsigsausinerme 8.000 kr. -nik ukiut Kulit inger- dlanerinane sipågaKartoKarsinaussoK! Rockwool atordlugit uvsigsausineKakikeKaoKagdlåt akeKån- gitsutut OKautigineKarsinauvdlune. amåtaordle Rockwool atordlugo ikuatdlatsailiuinigssaK angu- neKartarpoK, uvsigsautitut pTnarane ama ikuatdl- angnavérsåutitut atorame. igdluliortinak erxar- sarKårit, igdlutåtdlo aningaussarsiutiguk. uvsigsautigfkit ® ROCKWOOL" ROCKWOOLINIK uvsigsaunerme nautsorssutit: igdlo uvsigsarneKång'tsoK, ukiumut iilia atugak 4400 I ukiumut akiliut I.000 kr. igdlo tivsigsagax, ukiumut uha atugaK 20001, ukiumut akiliut 450 kr. (ukiut 10 ingerdlaneråne si- pågkat 8.000 kr. migss.) ROCKWOOL, •fljffija*' er reg. varemærke for A/S Rockwool'e mineraluld

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.