Atuagagdliutit - 26.09.1968, Qupperneq 1

ukiut 108-at
Nr. 20
sisamångorneK 26. september 1968
Grønland
alvorlig
ramt af meget
erhvervskrise
Situationen nu så alvorlig, at indførelse af subsidier er den eneste udvej
til at stabilisere de tre bærende erhverv.
Grønland er ramt af en meget alvorlig erhvervskrise. De tre bærende erhverv,
fiskeriet, sælfangsten og fåreavlen kæmper i øjeblikket med så store vanskelig-
heder, at landsrådet mener, at indførelse af subsidier er den eneste udvej til
a't rette erhvervene op. Udsigterne for Grønlands hovederhverv, fiskeriet, er nu
så håbløse, at landsrådet har anmodet regeringen om statstilskud til fiskeriet.
Torskefangsten i Midtgrønland ud-
gør i dag kun 30 pct. af produktionen
indtil samme dato sidste år. Men det
er endnu værre fat med sælfangsten i
fangerdistrikterne. De sidste to år har
der været tale om en katastrofal ned-
gang i skindindhandlingen. I Upema-
vik distrikt er der i 1966 indhandlet
20.129 skind mod kun 8.457 i 1967, en
filbagegang med 11.672 skind.
Fåreavlen kæmper fortsat med føl-
gerne af katastrofevinteren i 1966-67
og har påny anmodet landskassen om
subsidier.
uvdlumikut nunavta Kencane sårug-
dlit pissarineKartut sujorna taimai-
lingmat pigssarsiaussut 30 pct-inar-
Pait. sulile piniartoKarfingne puissi-
niarneK ajornartomeruvoK. ukiut
mardluk kingugdlit åmit tunissat tu-
Pingnåinartumik nåkariarsimåput. U-
Pernaviup ernåne åmit tunissat 1966-
ime 20.129-usimåput sujornale tai-
mågdlåt 8457-iusimavdlutik, tåssa
11.672-inik ikileriarsimavdlutik.
savauteKarnerme sule anigorneKar-
simångitdlat 1966—67 ukiordlunerssu-
ane ajutornerssup kingunere, savau-
tigdlitdlo kingumut landskasse Kinu-
vigisimavåt ikiorserneKarnigssamik.
kinguariarnerssuaK
nalorninartutdlo
aulisarnikut ingerdlanerdliorneK i-
wa imåinåungitsigilersimavoK auli-
sartut kåtuvfiat avdlatut ajornartu-
mik KinuteKartariaKalersimavdlune
nålagauvfingmit tapivfigineKamigssa-
TILBAGEGANG OG
DÅRLIGE UDSIGTER
Situationen inden for fiskeriet er
nu så alvorlig, at fiskersammenslut-
ningen har set sig nødsaget til at an-
mode om statstilskud. Som følge af
vedvarende kuldeperioder, is og stor-
me, er fiskeriet gået stærkt tilbage i
Midtgrønland. I byerne Sukkertoppen,
Holsteinsborg og Egedesminde er der
i år tale om nedgang på 4.850 tons i
forhold til sidste års produktion. Også
rejefiskeriet er slået fejl.
mik. issigtuarnera, sikut anorerssuit-
dlo pissutigalugit nunavta k eruane
aulisarneK kinguariarujugssuarsima-
vok. Manitsume, Sisimiune Ausiang-
nilo sårugdlit pissarineKartut sujor-
namut naleruiutdlugit 4.850 tonsinik
kinguariarsimåput. rejerniarnerdle å-
ma iluagtingitsungajagsimavoK.
aulisarnikut kinguariarneK ima
angnertutigaoK isumavdlutigssauj ung-
naersimavdlune kapisilingniamerup
ukioriartorneranutdlo sårugdlingniar-
nerup sujomarnit angussaKarfiuvdlu-
amerunigsså. ukioK måna ilimagine-
KarpoK kapisilingniarneK nåkarumår-
toK takornartat aulisartuisa Kagssu-
tinik kalitagkanik kigdleKarfiup ilua-
ne avatånilo piniartalernerat pissuti-
galugo.
aulisai'tut ånilångagilersimavåt aki-
lersugagssat tungaisigut artorssine-
Karnigssartik. aulisarneK kinguariar-
tuinåsagpat aulisartut isumakulutigi-
(kup. 3-me nangisaon)
Nedgangen i fiskeriet i år har væ-
ret af så alvorlig karakter, at man ikke
længere kan sætte lid til, at laksefi-
skeriet og det kommende vinterfiskeri
af torsk og andre fiskearter vil blive
væsentlig bedre end i det foregående
år. X år venter man ligefrem nedgang
i laksefiskeriet på grund af de frem-
mede fiskeres fangst med drivgarn
uden for og inden for territorialgræn-
sen.
Fiskerne er begyndt at nære bange
anelser for, at de ikke vil kunne klare
deres økonomiske forpligtelser. Hvis
tilbagegangen fortsætter, frygter de at
miste deres fartøjer.
På den baggrund har fiskersammen-
slutningen KNAPP udsendt spørge-
skemaer til medlemerne for at få op-
lyst, hvorvidt der var grund til at
anmode landsrådet om bistand. Be-
svarelserne af disse skemaer skal være
grundlag for fiskernes anmodning om
statstilskud til torskepriser på 5 øre
pr. kg. Fiskerne ønsker ligeledes, at
prisen på agn gennem tilskud skal
nedsættes fra 1,40 kr. pr. kg til 1,00 kr.
STORE ØKONOMISKE
VANSKELIGHEDER
Udsigterne for fiskeriet er således
alt andet end lyse, men fangererhver-
vet er ramt i endnu større omfang.
Den katastrofale nedgang i skindpro-
duktionen skyldes svigtende fangst.
Fangernes indtjeningsmuligheder er
yderligere forringet på grund af den
nye kvalitetsordning, der betyder en
nedgang på skindpriser med 30 pro-
cent. På grund af ustabil islæg i sidste
vinter har fangerne mistet mange is-
garn, ligesom de af samme grund har
mistet mange langliner til havkat og
hellefisk.
Som følge af den. store nedgang i
sælfangsten næres der nu bekymring
for, at folk i fangerdistrikterne vil
komme i store økonomiske vanske-
ligheder. Nedgangen vil betyde øgede
restancer både til boligstøtte og er-
hvervsstøtte. Derfor har fiskerforenin-
gen KNAPP, der også omfatter fan-
gerne, udsendt spørgeskemaer for at
kunne dokumentere tilbagegangen i
sælfangsten. Disse spørgeskemaer skal
danne grundlaget for fangernes an-
modning om tilskud.
Fåreholderne har i år besluttet at
sælge 10.000 lam til slagtning. Men
dette betyder ikke, at erhvervet har
overvundet følgerne af katastrofevin-
teren. På grund af tørke i sommermå-
nederne frygter man, at høbjærgnin-
gen i år ikke giver så meget udbytte,
som man har regnet med. Derfor har
katastrofeudvalget anmodet om, at
hjælpeforanstaltningerne fortsætter
endnu et år.
Julut.
inutigssarsiormkut
ajornartdrnerssuazc
nunavtlne inutigssarsiornerme ajornartorneK ima agtigilersi-
massoK tapivfigineKarnigssaK kisime iluarsissutausinaussutut
issigineKalerdlune
nunarput inutigssarsiormkut ajomartornermik imåinåungeKissumik erKugau-
vok. inutigssarsiutit pingårnerit pingasut, aulisarneK, puissiniarneK savaute-
Karnerdlo ima ajornartorsiuteKalersimatigaut landsråde isumaKardlune tapi-
ssuteKarnigssaK kisime avKutigssaussoK inutigssarsiutit iluagtisinaunigssånut.
nunavtine inutigssarsiutit pingårnerssåt aulisarneK ima nalorninartoKartigiler-
simavoK, landsrådip nålagkersuissut Kinuvigisimavdlugit aulisarnermut nåla-
gauvfiup tapissuteKarnigssånik.
En situation fra finale-
kampen mellem T-41 og
SAK fra grønlandsme-
sterskaberne i Godthåb.
Det er ikke ballet, det er
fodbold. Egedesminde
vandt fortjent med 6—2.
Vi henviser i øvrigt til
sportssiderne, der brin-
ger et udførligt referat
af kampen.
Kalåtdlit-nunåne arssamik
mesterlngorniunerme T 41
åma SAK ajugauniutivig-
dlutik NQngme unangml-
put. Kftatlngitdlat arssar-
tut-uko. ausiangmiut aki-
Qtdluarnerugamik aju-
gauvdluavigput 6—2. ti-
merssornertå fnersussuti-
gårput, tåssane unangmi-
neK agdlauserineKarmat.
sapåtip akånere mardlugsuit matuma sujornagut Grønlandsflyp tingmissartutoKå-
nguaK KangerdlugssQp kitåne kujatåne 150 km-inik ungasfssuseKardlune ukiune
40-ne sermerssuarmtsimassoK agssartorpå, Kangerdlugssuarmilo US Airbasep nå-
lagånut oberst Prince-mut tuniutdlugo, suliaK takutitsiniartugssaK amerikamiut
Grønlandsflyvdlo suleKatigigdluarnerånik. agssartorniarnerme una åssilissauvoK.
avisip KerKane agdlautigissaK åssiliartalik InersOparput.
Grønlandsfly A/S bjærgede for et par uger siden et 40 år gammelt Stinsonfly fra
indlandsisen 150 km. syd syd-vest for Sdr. Strømfjord og overgav det til chefen
for US Airbase Sondrestrom, oberst Prince, en gestus, der symboliserede det
gode forhold mellem amerikanerne og Grønlandsfly. Her er et billede fra bjærg-
ningsaktionen. Vi henviser til billed- og tekstreportagen på midtersiderne.
K'utdligssat inuerunigssåt
sule aulajangivingilaK
nålagkersuissut aningaussarsiornikut udvalgiata kinguartikat-
dlarå aumarutigssarsiorfiup atorungnaernigssånik aperKut. —
nunavtinut ministerimut agdlagkat angmassut K’utdligssat ata-
gatdlarKUvdlugit
K’utdligssat pivdlugit oKatdlineK sule nåmagsIngilaK. nålagkersuissut aningau-
ssarsiornikut udvalgiata atautsimissutigisimavå nunavtinut ministerip sujunersQtå
aumarQtigssarsiorfiup atorungnaersIneKarnigssånik, ministerilo KlnuteKarsimavoK
43 miil. kr.-nik igdluliagssanut 200-nut K’utdligssanit nugtertugssat inigssåinut
atugagssanik. aningaussarsiornikut udvalgip atautsimlnerane aulajangivingneKå-
ngilaK, aperKutdle tamåna kinguartlneKaratdlardlune.
Kanigtukut landsrådip tunuartipå
David Brobergip sujunersutå ud-
valgeKalernigssamik K’utdligssat su-
junigssåt pivdlugo misigssuissugssa-
mik. akerdlianigdle landsrådip akue-
rå, K’utdligssat inueruniagaunerat
pivdlugo suliaK ima ingerdlåneKarér-
simatigissoK avdlångortineKartariana-
rane.
... taimåitumik — asassara
Kal.-nunånut ministere ...
taimåikaluartordle K’utdligssat su-
junigssåt pivdlugo OKatdlineK sule nå-
magsineKångilaK. aperKut tamåna nå-
lagkersuissut aningaussarsiornikut
udvalgiåne atautsimissutigineKarmat
aKaguane, folketingimut il aussortaK
Grønlandsrådimilo ilaussortaK Hans
Jørgen Lembourn, angmassunik ag-
dlagaKardlune nunavtinut ministeri-
mut KinuteKarpoK Kutdligssarmiut pi-
ngitsailissauvdlutik nutiniagaunerat
kinguarterKuvdlugo taimaiterKuvdlu-
gulunit.
Hans Jørgen Lembourn aussaK
K’utdligssanisimavoK, nalunaerpordlo
K’utdligssane kommunalbestyrelse
kajumissutsimik nugkumasimångit-
sok, Kanordlunit isagaluarpat. tai-
maingmat Lembournip nunavtinut
ministere kajumigsårpå, ukiut sisa-
måinait Kångiugpata K’utdligssat i-
nuerusimanigssånik aulajangerneK
avdlångorterKuvdlugo, sivisunerussu-
migdlo inuerukiartortitsissoKai'KUv-
dlugo.
taima KinuteKarnermine pissutigi-
ssamisut Lembournip taivai, Kutdlig-
ssarmiut nungnigssamingnut avångu-
sungnerat, Kalåtdlit-nunåne nugter-
titsinerit sungiussiniarnerme ajorna-
kusorutinik nagsataicartarnerat nug-
tutdlo uternigtarnerat, K’utdligssanit
ungaserujugssuångitsume navssårto-
Karsimanera anerdlumik zinkimigdlo,
kalåtdlit aumarutigssaisa sule ator-
figssaKartineKaratdlarnerat, K’utdlig-
ssane piainerup angnertunerulersi-
nauneralo, måna aumarutigssamik iv-
ssunerussumik navssårtoKarmat, tå-
vane såkutit atorsinauvdluarnerat å-
male Kutdligssarmiut nugtertisagåine
akisunerunigssåt nikisinagit atugaisa
pitsångorsaivfiginiameranit.
— taimåitumik, asassara Kalåtdlit-
nunånut ministere, sule K’utdligssat
ataniaratdlardlit. tamåna inuit ani-
ngaussatdlo erKarsautigalugit ajungi-
nerussugssauvoK, Lembournip ag-
dlagkane naggaserpai.
agsut påtsivérutitsissut
K’utdligssat sujunigssånik aperKut
landsrådime sarKumiuneKarpoK David
Brobergimit. tåuna K’utdligssane
kommunalbestyrelsimit sågfiginenar-
simavoK kigsautigineKardlune igdlo-
Karfiup sujunigsså OKatdlisigerKing-
nenåsassoK. taima kigsauteKartoKar-
mat pissutauvoK isumaKartonarmat
aumarutigssanik piainen ingminut a-
kilersinaussumik ingerdlåneKarsinau-
ssok åmalo nangånartonartOK auma-
rutigssarsiorfik avatånit pilersorne-
KarneK ajornarsisagaluarpat isumav-
dlutausinaussoK taimaititisavdlugo.
David Brobergivdle sujunersutå i-
lalerneKångilaK. landsrådip sujulig-
taissua Erling Høegh nalunaerpon,
aumarutigssarsiorfiup ingminut aki-
lersinauneranik misigssuissarneruga-
luit isumavdluarnartOKarsimångitsut,
taimaingmatdlo K’utdligssat inueru-
neKarnigssåt kisime ernortutut issigi-
ssariaKarunartoK. sujuligtaissoK åma
onarpoK folketingimut ilaussortat
Knud Hertling åma Hans Jørgen
Lembourn Kutdligssarmiunik angisu-
(Kup. 3-me nangisaon)