Atuagagdliutit - 26.09.1968, Side 9

den op. En lignende metode er almin-
delig på stenhuggerværksteder i Ve-
sten.
X sliberierne anvender man en an-
den metode, man bruger et savhjul.
Amatører har fremstillet savhjul af
en rund jernplade, hvis kant de har
imprægneret med diamantkorn, men
en sådan sav vil let løbe skævt og skal
stadig afrettes i kanten og planeres
ud på siden.
Færdige savhjul, diamantsave, kan
købes. Der findes to typer: bronze-
save og rustfri stålsave. Begge fore-
kommer i forskellige diameterstørrel-
ser. Til stenslibning anvendes vist nok
mest bronzesave med en diameter fra
10 til 15 cm og Va om tykkelse. Der
arbejdes med hastigheder fra 1000 til
4000 omdrejninger i minuttet, og der
spules med vand eller — for at skåne
bronzen — med petroleum eller ter-
pentin, skønt disse jo bliver særlig
brandfarlige ved ophedningen. Man
kan også anvende en tynd skæreskive
af carborundum.
Stenen holdes med begge hænder
ind mod hjulets skær, eventuelt støt-
tes den mod et bord, der ligner en
omvendt kiksdåse med en slids til
savhjulet. Bordet kan indrettes med
forskydelige sideanlæg, således at man
foruden at støtte stenen mod bord-
pladen også kan føre den frem i en
ret linie.
Savbladet kræver omhyggelig pas-
ning. Det må aftørres efter brugen,
og man må være meget omhyggelig
for ikke at beskadige det.
Savbladets diameter afgør, hvor
store stykker man kan save. Stykker-
ne skal være en del mindre end dia-
meteren.
Man kan derfor — hvis det ikke
drejer sig om kostbare eller sjældne
stykker — først slå en stor sten i min-
dre stykker med en mukkert.
Til fremstilling af cabochons saver
man først plader, hvis tykkelse er lidt
mere end den planlagte højde på den
færdige cabochon; dernæst saves disse
plader igennem til stænger, og stæn-
gerne saves ud i brikker. Disse brik-
ker slibes så på slibeskiven, til de
har cabochonformen.
Kugler fremstilles af terninger. Æg
af klodser, som er savet til så nær
målene som muligt.
Små skåle tilvirkes af tilsavede sten-
plader. Det kan være et langsomme-
ligt arbejde at slibe hulheden ud på
carborundumskiven. På industrielle
sliberier anvendes derfor et rørbor;
det er et stykke rør med messing-
kant, langs hvis rand der er påført
en pasta med diamantstøv. Maskinen
hertil minder om en drejebænk. Bore-
kærnen brækkes ud, eventuelt er der
flere borekærner at fjerne, også væg-
gene imellem dem kan brækkes bort,
og derefter er det en nem sag at slibe
hulheden jævn og polere den.
ET SLIBEAGGREGAT,
SOM KAN DET HELE
Her skal kort beskrives en univer-
salmaskine, som er specielt kompo-
neret til at udføre alle nødvendige
operationer ved cabochonslibning.
Mange værksteder har mulighed for
at sammensætte en sådan maskine.
Maskinen drives af en motor med
2800 omdrejninger i minuttet. To kile-
remme bruges skiftevis til kraftover-
føringen. Den ene får sliberiets akse
til at rotere med 10.000 omdrejnin-
ger; denne fart er en slibeskive ikke
garanteret at kunne tåle, den kan
springe i stykker, og derfor må der
aldrig være monteret slibeskive på
aksen, når der skiftes om til denne
hastighed. Den høje rotationsfart er
udelukkende beregnet til savning
(skæring). Maskinen kan enten forsy-
nes med en carborundum-skæreskive
eller — hvad der er en del dyrere —
et diamantsavblad. Det sidste er natur-
ligvis hurtigere at arbejde med. Sav-
bladet kan blive siddende, når man
efter skæreprocessen går over til slib-
ning og skifter kilerem. Medens sav-
ningen eventuelt kan foregå tørt, må
man hele tiden lade vand dryppe ned
over slibehjulet. Der kan påmonteres
større eller mindre slibehjul, og der
er mulighed for at montere særlige
holdere til små keglehjul eller til små
diamantbor.
Slibeskiven kan efter endt arbejde
udveksles med en filtskive til pole-
ring.
Der er mulighed for mange tilføjel-
ser til denne universalmaskine, som
både egner sig til hobbyarbejde og
til lettere erhvervsmæssig ædelstens-
industri, og som derfor skulle være
velegnet for Grønland.
TROMLEPOLERING (TUMBLING)
Småstene, eventuelt brokker, der er
slået itu med hammer, kan slibes og
poleres i en tromle.
Der må ikke være for stor forskel i
stenenes hårdhed. Stenene vaskes og
fyldes sammen med carborundumpul-
ver i tønden, som gennem et remtræk
drives rundt af en motor. En tromle
arbejder i dagevis, før stenene er glat-
te og afrundede. Derefter poleres de
i en anden tromle. Men har man kun
én tromle, må man fuldstændig rense
denne og stenene, før man polerer.
Det giver en voldsom larm, medens
tromlen kværner, næsten som et jazz-
orkester, hævder nogle, og derfor kal-
des de barokstene, der er tromlepole-
rede, undertiden for „jazz-barok
stene“.
BORING
sker stadig i Østen med en bue, der
føres frem og tilbage, og således
drejer et bor med diamantspids. Nu
bruges også boremaskiner, som ar-
bejder med diamantbor. Her er det
vigtigt, at stenen anbringes helt fast,
og at hullet er rigtig centreret. Man
borer ikke igennem, da der så let bry-
des en flis af stenen til sidst; når man
er halvt igennem stenen, begynder
man fra den modsatte side.
ANDRE SLIBEDISCIPLINER (FACET-
SLIBNING, DIAMANTSLIBNING)
Facettering vil sige slibning af fla-
der på ædelstene. Der er mange va-
riationer af facetslibning: brilliant,
rose, trappeslib og kombinationer her-
af; men teknikken ved facetslibning
skal ikke nærmere forklares her, da
den vedrører hårde gennemsigtige
stene af relativt høj værdi, og så-
danne stene kommer ikke på tale i
Grønland i øjeblikket. Det skal yder-
ligere omtales, at man med små dia-
mantbor kan gravere bogstaver og
billeder i stene; denne fine kunst,
stengravering, bruges ikke mindst til
udskæring af små figurer. Måske vil
nogen kunne lære sig at betjene et
tandlægebor til udskæring i stene. Der
må på denne måde kunne slibes små
skulpturer af sæl, isbjørn, snehare
o. s. v. af den, der har kunstneriske
anlæg.
HVORDAN FINDER MAN EGNET
RÅMATERIALE TIL SLIBNING?
Begynderen, som ikke er faglært
stensliber, og som kun råder over et
primitivt sliberi, vil søge materialer,
som svarer til hans forhold. Det vil
sige, at han vil slibe cabochons.
Der kendes allerede nogle, omend
ikke så forfærdelig mange, grønland-
ske stene, der kan slibes:
Agat er en stribet ugennemsigtig
kvarts, mest med hvide og grå bånd.
Analcim er et halvklart til ugen-
nemsigtig hvidligt eller blåligt mine-
ral.
Bjergkrystal er en vandklar kvarts.
Epidot er et ugennemsigtig grønt
mineral.
Granat er en rødlig mineralrække
(pyrop-almandinrækken), kun de få
halvklare stene af god farve er værd
at slibe, men de er meget hårde.
Jaspis er en helt ugennemsigtig
kvarts med et leragtigt udseende, op-
træder ofte i interessante farvede teg-
ninger.
Rubin er en rød, ret klar sten, men
meget hård. Slibes med diamant.
Tugtupit er en smuk rød sten, men
sparsomt forekommende.
Ussingit er en hvid til svagt lilla
sten, halvklar.
Månesten har et vuggende blåligt
skær henover toppen, når den er sle-
bet rigtigt.
Olivin eller peridot er et olivengrøn!
mineral, de gennemsigtige stykker
uden indvendige sprækker slibes med
facetter.
Turmalin er almindelig i sort farve;
den forekommer også i røde og grøn-
ne farver. De fineste slibes med facet-
ter, de øvrige som cabochons.
Beryl er ofte gulgrøn til grøn, me-
get hård (7 V2 til 8).
Sodalit er blød og nem at slibe.
Udover mineralerne, som har ens-
artet kemisk sammensætning, er der
mange smukke bjergarter, dét vil sige
stene, som består af flere forskellige
mineraler.
Epidot kan fremkomme sammen
med rød feldspat.
Naujait er en bjergart med grøn-
lige korn af sodalit på hvid bund, ofte
tillige med røde partier af eudialyt.
Kakortokit består af hvide, sorte og
røde mineraler.
EFTER HVILKE PRINCIPPER UD-
VÆLGER MAN DE STENE,
DER SKAL SLIBES?
Først og fremmest vælger man
smukke stene. En ædelsten er sim-
pelthen en smuk sten, som et menne-
ske smykker sig med. Og en prydsten
er enhver sten, der anvendes til at
fremstille dekorative ting af: figurer,
små skåle o.s.v. Skønheden kan ligge
i farven eller i farverne, i en smuk
glans, i ejendommelige tegninger eller
i et særligt farvespil indeni stenen.
Dernæst skal stenen være nogen-
lunde holdbar. Den må ikke være så
blød og Skør, at den hurtigt ridses
og afstødes og mister sin politur, og
den må ikke have tilbjølighed til at
spalte i flager.
Endelig må det ved forsøg konsta-
teres, at stenen kan slibes og poleres.
Man plejer at fremstille større eller
mindre facetter på stenen og derudfra
afgøre, om stenen er egnet.
Der er således temmelig frit spil
med hensyn til valget af stene til slib-
ning. Mange steder i verden er der
lokale forekomster af mineraler eller
bjergarter, som måske ikke har nogen
egentlig værdi på verdensmarkedet,
men som alligevel er så særprægede,
at de slibes og således får en vis an-
vendelse til glæde for egnens befolk-
ning og bliver en morsom erindring
for besøgende at erhverve. Således er
det med petoskey-stenen ved Michi-
gansøen, Eilatstenen i det sydlige Is-
rael, obsidian i Italien, den jadelig-
nende vesuvian i Californien og man-
ge flere. Grønland har adskillige ste-
ne, som er særegne for bestemte loka-
liteter.
Nogle af de bedste steder at søge
er elvene. Her er gennem millioner
af år alle mulige stene transporteret
af sted; de mindst holdbare er for-
længst malet til grus, og de hårde er
tilbage. Det samme gælder strandene
og landet foran vigende bræer.
Er de nu smukke nok? Er bløde be-
standele forvitret bort, så at der er
huller dybt ind i stenen? Stenens far-
ve i vand er ret nær den samme farve,
som stenen vil vise efter at den er
poleret.
Dernæst er der ofte i bjerget lyse
årer, som ved nærmere undersøgelse
kan vise sig at indeholde interessante
materialer. Man må skrabe mos og
lav væk og ofte med hammer og mej-
sel slå det yderste lag bort, for at få
det rigtige indtryk.
Dersom et stenbrud går gennem så-
danne årer, er der mulighed for under
brydningen at undersøge, om der
skulle dukke noget interessant op.
Hvor der brydes metaller, er der sær-
deles gode muligheder for, at der og-
så er andre spændende forekomster.
Ved kobbergange er der gerne dannet
grønlige mineraler, for eksempel ma-
lachit, som er en ret blød sten (3—4),
der modtager en smuk politur.
Arbejder der geologer i nærheden,
kan man også spørge dem, om de har
kendskab til forekomster, som det var
værd at prøve at slibe.
De fleste stene, man finder, vil nok
tilhøre kvartsgruppen, da den er ri-
gest repræsenteret.
ST 145.009
Omega Chronostop Genéve. Vand-
tæt kasse i rustfrit stål. Bæres
almindeligt på håndledet.
Vejl.pris kr.448,-
ST 145.010
Den mest ukonventionelle model i
Omega Chronostop-jtollektionen
beregnet til at bæres på indersiden
af håndledet (se hovedillustra-
tionen). Vejl.pris kr.448,-
Omega Chronostop er et nyt ur,
som kan mere end blot fortælle,
hvad klokken er. Den usvigelige
præcision og den lynhurtigt
registrerende stopviser muliggør
aflæsninger med1/5 sekunds
nøjagtighed. Derfor er Omega Chro-
nostop ideelt overalt, hvor brøkdele
af sekunder også har betydning.
Hensigtsmæssigheden selv!
Chronostop fra Omega er udstyret
med en trykknap som påvirker en
stop-viser i urets centrum-og
derved bliver det i stand til at måle
tid i helt korte intervaller. De
selvlysende visere og den hvælvede
urskive,som er markant opdelt i
felter, gør det nemt at aflæse Omega
Chronostop med et enkelt blik.
Remmen er udstyret med et
special-spænde, monteret under
en metalplade til indgravering.
På et øjeblik kan uret nøjagtigt
tilpasses Deres håndled. Og
spændet holder altid uret på plads.
Midnat kl. 3?
Den nyeste idé i Omega Chrono-
stop-serien er en model, konstrueret
til at bæres på indersiden af hånd-
ledet. Her er urskiven tværvendt -
klokken 12, hvor man normalt finder
klokken 3. Denne originale idé
tillader usædvanlig hurtig (og
diskret) aflæsning.
Omega Chronostop er kort sagt en
præcisions - tidsmåler.
Robust, vandtæt, antimagnetisk,
stødsikkert.
Ved Deres køb udsteder den
autoriserede Omega-forhandler
originalt garantibevis, som gælder
over hele verden, og police på
gratis forsikring mod tyveri,
bortkomst og totalskade.
Få det store farvekatalog hos Deres
Omega-forhandler-ellerved ind-
sendelse af nedenstående kupon.
Omega herreure fra kr.299,-
og dameure i doublé fra kr.383,-
1--------------------------------
! JA! Send mig GRATIS
J det nye Omega-katalog.
i Navn;
1--------------------------------
j Adresse:_______________________
i
1 _______________________________
1
j indsendes til J. C. Filtenborg A/S,
1 8100Århus C eller J.C.Filten-
1 borg A/S, Kronprinsensgade 8,
! 1114 København K.

MEXIC01968 — Omega er officiel tidtager
også ved denne olympiade.
9