Atuagagdliutit - 26.09.1968, Page 10
Såmualip atuarfia ilassoK
igiii wgg il'yS
ptffiiiifr j p
Samuel Kleinschmidt-skolens nyeste etape
Samuel Kleinschmidt-skolens ny-
bygning blev lørdag den 31. august ved
en reception præsenteret for offent-
lighedens repræsentanter i Godthåb.
Skolen, der tegner skolevæsenets stan-
dardbyggeri i fremtiden, fremtræder
som et smukt monument på den mo-
derne tekniks muligheder.
Til stede ved præsentationen var en
række repræsentanter fra skolevæse-
net, administrationen, kommunalbe-
styrelsen og landsrådet.
I velkomsten sagde skoleinspektør
Jan Bastiansen, at det trods adskillige
problemer af praktisk art har været
muligt at opføre bygningen som et
meget smukt stykke arbejde. Skole-
inspektøren udtrykte sin store glæde
over nybygningen, der oplyses at have
kostet seks millioner kroner.
Efter receptionen var der rundvis-
ning, hvorfra disse billeder stammer.
Det mindste billede viser udsigten ud
over gasbordet i skolekøkkenet, det
mellemste fysiklokalet og det store
den ny bygning fra nordøst.
Har De brug tor en god radioforbindelse
— så Sommerkamp TS 600 GG
Sender 5—7 W HF 27—31 MHZ — 8 kanaler — Højfølsom modtager — 2 W højttaler eff. — 12—14 V
tilslutning — Forbruger 2 W i modtager og 18 W i sender. — Rækkevidde: ca. 60—70 km. — Er afprøvet
i grønlandsk vinter (-t- 25° C). — Mål med højttaler: 150 mm bred, 47 mm høj, 165 mm dyb. — Vægt 1600
gr. med mikrofon. Godkendt af post- og telegrafvæsenet.
Pris: 1000,00
Glasfiber-antenne. Stationær for TS 600 GG .. 375,00 Strømforsyning 220 V—12 V for TS 600 GG .... 300,00
Glasfiber-antenne. Mobil-Maritim for TS600GG 175,00 Tokai Sender—modtager 100 m W TC912G .. 295,00
Haves altid på lager samt alle reservedele.
IB’s RADIOVÆRKSTED
v. IB MICHAELSEN — TLF. 1315 — BOKS 127 — GODTHÅB
Samuel Kleinschmidtip atuarfiata
Nungmitup ilåssutå KimerdlortineKar-
poK arfiningornerme augustip 31-åne.
atuarfigtåK suliarineKarsimavoK su-
junigssame atuarfiliaussarumårtut å-
ssigalugit, nutåliauvdluardlune ku-
ssanartuvdlunilo.
atuarfigtåp KimerdlortineKarnerane
najuput, atuarfeKarfingmit, admini-
stratio-nimit, kommunalbestyrelsimit
landsrådimitdlo sivnissut.
tikitdluarKussinermine skoleinspek-
tør Jan Bastiansen OKarpoK måssa
åssigmgitsunik ajornartorsiuteKara-
luartoK atuarfigtåK suliarineKarsinau-
simassoK kussanaKissumik. nuånåru-
tiginerarpå atuarfigtåK taivålo 6 miil.
kr-nik akeKarsimassoK.
Kimerdluisitsinermit uko åssilissåu-
put. åsseK mingneK tåssa igavfiane
gasimut ikutarfit, tugdliuvoK init atu-
arfiussut ilåt åssilo angisoK tåssa a-
tuarfigtåK avangnånit kangianit issi-
galugo.
k
J *
Mineloven vil blive
mere tillokkende
Landsrådet vedtog et ændringsforslag til den grønlandske minelov, hvorefter
selskaber kan blive fritaget for aktieselskabsskat.
Landsrådet har vedtaget et æn-
dringsforslag til den grønlandske mi-
nelov. Lovforslaget, der er udarbejdet
af regeringens økonomiudvalg, går ud
på, at selskaber, der vil gå i gang med
mineraludvinding i Grønland kan blive
fritaget for aktieselskabsskat. Mine-
lovens krav om aktieselskabskat har
været en hindring for selskaber, der
er interesseret i minedrift i Grønland.
På grund af denne bestemmelsen har
Greenex i år indstillet sin efterforsk-
ning ved Marmorilik. Selskabet har
sagt, at det ikke genoptager efterforsk-
ningen, medmindre mineloven blev
ændret.
AKADEMIETS LÆRERHØJSKOLE
(grundlagt 1937)
skriftlige årskursus, faglærereksamen
korrespondenteksamen
PROGRAM SENDES
C. E. Hamle, forst., cand. mag.
Akademiets Lærerhøjskole,
Horsens, Danmark.
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes 1 alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniarneKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
Nu skal lovforslaget fremlægges fol-
ketinget til godkendelse. Sker det,
hvad man må håbe, vil Greenex gen-
optage forhandlinger om udnyttelses-
kocession. Og der er ingen tvivl om,
at andre selskaber vil komme efter
Greenex.
AFGIFT PÅ 50 PROCENT
I forbindelse med lovforslaget sagde
landsrådsformand Erling Høegh:
— Ikke alene landsrådet, men også
adskillige mennesker er interesseret i
minedrift. Men hverken Danmark eller
Grønland har økonomiske eller tek-
niske muligheder for etablering af mi-
nedrift. Der har været røster fremme
om, at det er klogt på nuværende
tidspunkt at give andre nationer ad-
gang til minedrift i Grønland. Men
hvis vi selv vil påtage os minedrift,
vil der gå mange år, før tanken kan
blive realiseret. Minedrift vil ikke
alene give afgifter, men også beskæf-
tigelse til befolkningen.
Ændringen af loven vil betyde, at
også Danmark foruden afgiften vil få
glæde af den gennem forsyning af
mineanlæg. Det er forkert ikke at ud-
nytte forekomsterne. Jeg vil derfor
anbefale ændringsforslaget, der kan
få kolossal betydning for Grønlands
fremtid.
Jørgen Olsen: Efter at have sat mig
nøjere ind i ændringsforslaget, vil jeg
også anbefale det. Men jeg synes, at
landsrådet bør gå ind for arbejdsgrup-
pens forslag om 50 pct.’s afgift. Vi har
fået for lidt udbytte af forekomster,
der har været udnyttet tidligere.
Formanden var enig deri og sagde,
at landsrådet burde understrege det.
Herefter kom lovforslaget under af-
stemning og blev vedtaget med stor
majoritet.
Julut.
10