Atuagagdliutit - 26.09.1968, Qupperneq 11

G RØN LANDS-POSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement
Løssalgspris .......
pissartagaKarneK uk.
pisiarineKarnerane ..
kr. 37,50
kr. 1,50
kr. 37,50
kr. 1,50
Nungme sinerissap
kujatdliup ncnciteriviane
naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Grønlandsk erhvervskrise
J- F. Grønland er i øjeblikket midt
i en alvorlig erhvervskrise. De tradi-
tionelle erhverv, fiskeriet og sælfang-
sten har svigtet. Den 15. september i
år er torskefiskeriet gået ned med 23
pct. i forhold til indhandlingen på
samme tidspunkt sidste år. Tilbage-
gangen er størst i byerne: Sukkertop-
pen, Holsteinsborg og Egedesminde,
der tilsammen har haft en nedgang
på 5.187 tons i forhold til torskepro-
duktionen sidste år ved samme tid.
Sælfangsten i Upernavik distrikt er
de sidste to år kun givet 50 pct. af de
tidligere års udbytte. Fåreavlen er
langt fra rettet op igen efter kata-
strofevinteren i 1966—67.
Situationen er alvorlig for de tre
bærende erhverv. Landsrådet har i en
erhvervsdebat, der strakte sig over
fire dage, behandlet den nuværende
krise. Rådet er kommet til den slut-
ning, at subsidier er den eneste ud-
vej til at stabilisere erhvervene og til
at undgå alvorlige økonomiske van-
skeligheder. Det blev foreslået stats-
tilskud på 5 øre pr. kg indhandlet
torsk samt nedsættelse af agnprisen
gennem tilskud. Landsrådet gik også
ind for hjælpeforanstaltninger for
sælfangstens og fåreavlens vedkom-
mende.
Det er første gang, landsrådet øn-
skede statstilskud til fiskepriserne.
Grønlandsminister A. C. Normann
overværede en del af erhvervsdebat-
ten. an lod ved en passiar med jour-
nalister i Godthåb skinne igennem, at
mulighederne for statstilskud til fiske-
priserne i Grønland var små. Mini-
steren sagde, at danske fiskere adskil-
lige gange havde anmodet om subsi-
dier, men fik afslag hver gang. Han
sagde endvidere, at fiskeriet ikke kla-
rer sig godt i de lande hvor der gives
tilskud til dette erhverv.
Man kan imidlertid ikke sammenlig-
ne fiskeriet i Danmark med fiskeriet i
Grønland. Fiskeriet er et og alt i Grøn-
land. Det er fiskeriet i Danmark ikke.
Ganske vist får fiskeriet i Grønland
store statstilskud, når det gælder an-
skaffelse af fiskefartøjer, men tilskud
til fiskepriser må staten ikke betænke
sig på at give i en så alvorlig øjeblik-
kelig krise som den, fiskeriet i Grøn-
land er kommet ud for.
Fra alle sider arbejdes der på, at
landsdelen Grønland i stigende omfang
skal kunne yde bidrag til udgifterne
ved landsdelens drift. Den nuværende
form for beskatning gennem afgifter
på spiritus og tobak giver imidlertid
ikke håb om, at dette bidrag vil stå
i rimelig forhold til de stigende drifts-
omkostninger. Derfor må man frem-
skynde arbejdet med indførelsen af
direkte skatter.
Ved den omtalte passiar antydede
Grønlandsministeren, at der ville bli-
ve tale om større grønlandsk ansvar,
når beskatningen blev realiseret. Men
så vidt er man ikke kommet. Derfor
må staten træde hjælpende til i den
øjeblikkelige situation.
inutigssarsiornikut
ajornartorneK
J. F. nunavtine manåkut imåinåu-
ngeKissumik inutigssarsiornikut ajor-
nartorneKarpoK. aulisarneK puissi-
niarnerdlo kinguariarsimaKaut. sep-
temberip Kencane ukioa måna sårug-
dlingniarneK sujornamut naleriuut-
dlugo 23 pct-imik nåkariarsimavoK.
kinguariarnea angnerpauvoK Manit-
sume, Sisimiune Ausiangnilo, tåssa ig-
dloKarfingne tåukunane pingasune er-
Kånilo sårugdlit pissaussut sujorna
taimailineranut nalenriutdlugit 5.187
tonsinik ikileriarsimavdlutik. ukiune
kingugdlerne mardlungne Uperna-
vingme erKånilo puissit pissaussut u-
kiut sujulinut naleriuutdlugit agfåi-
nausimåput. savauteKarneK sule ilu-
agtisimångilaK 1966—67-ime ukior-
dlugssup kingorna.
inutigssarsiutit pugtåssissussut pi-
ngasut tåuko angnertumik ajornartor-
siuteKalersimåput, tamånalo lands-
rådip OKatdlisigå uvdlut sisamat ma-
ligtinardlugit. tamatumane landsrådip
påsivå tapissuteKarnigssaK kisime av-
KutigssångorsimassoK inutigssarsiutit
iluagteraingnigssanut aningaussati-
gutdlo angnertumik ajornartorsiute-
Kalernigssap pingitsortineKarnigsså-
nut. sujunersutigineKarpoK sårugdlit
akiat kilumut 5 øremik tapivfigine-
KåsassoK nålagauvfingmit åmale ne-
Kitagssat akiat åpartineKåsassoK tapi-
ssuteKarnikut. landsrådip akuerssor-
påtaoK puissiniarneK savauteKamer-
dlo ikiorsivfigineKåsassut.
sujugdlerpåmik landsråde kigsauti-
gissaaarpoK aulisagkat akisa nåla-
gauvfingmit tapivfigineKarnigssånik.
nunavtinut ministere najupoK inutig-
ssarsiutinut tungassut OKatdlisigine-
Karnerata nalåne. tamatuma kinguni-
ngua Nungme avisiliortunit OKaloKa-
tigerujorneKardlune ministerip taer-
Kajarpå nunavtine aulisagkat akisa
nålagauvfingmit tapivfigineKarnigssåt
ilimanarpatdlångitsoK. oKarpoK dan-
skit aulisartut KavsériaKalutik nåla-
gauvfingmit tapivfigineKarnigssamik
KinuteKartarsimagaluartut tamatigut-
dle itigartineKartarsimavdlutik. mini-
stere oKarportaoK nunane aulisarnikut
tapissuteKartartune aulisarneK inger-
dlavdluarpatdlårtångitsoK.
Danmarkimile aulisarneK nunavtine
aulisarnermut sanigdliuneKarsinåu-
ngilaK. nunavtine aulisarneK angne-
russumik isumavdlutituauvoK, Dan-
markimile aulisarneK taimåingilaK.
nunavtine aulisarneK nålagauvfingmit
angnertoKissumik tapivfigineKartara-
luarpoK angatdlatitårniarnerup tungå-
tigut, aulisagkatdle akisa tapivfigine-
Karnigssåt nålagauvfiup nangåssuti-
gissariaKångilå, månåkutut angnertu-
tigissumik ajornartoncaneKartitdlugo.
tamanit anguniameKarpoK nunavta
angnertunerujartuinartumik ikiutiler-
nigsså måne aningaussartutaussartut
matuniarneKarneråne. månåkututdle
akilerårtitsissarneK imigagssap tupat-
dlo akitsuteKartineKarneratigut, ne-
riutigssaKartitsivatdlångilaK aningau-
ssartutit angnertusiartuinartut tama-
tuma nalinganisaoK matusseKatauvfi-
gineKartalernigssånik. taimaingmat
tuaviutariaKalerpoK akilerårutit enai-
neKarnigssåta sulissutigineKarnera.
avisiliortunit sangmineKarnermine
ama nunavtinut ministerip erKaivå
kalåtdlit akissugssaunerat angnerule-
rumårtOK akilerårtarneK piviussu-
ngortineKarpat. tamånale sule angu-
neKångilaK. taimaingmat nålagauvfik
ikiutariaKarpoK måna ajomartorner-
me.
nunavta savårai
ilivitsut mana
niorKUtausångitsut
ukioK måna nunavtine savårKat
10.000 tOKorarneKartugssåuput. tai-
måitordle savårKat neKåinik ilivitsu-
nik pisiagssaKåsångilaK. ilivitsut ta-
marmik avåmut niorKutigssatut tuni-
neKarsimåput. sujornåk ukiordlug-
ssuaK sule anigorneKavigsimångilaK
savauteKarnerup tungåtigut, sujorna-
gut tOKorarneKartartut sule angune-
Karsimanatik. avåmut tunitsiviussar-
tut erKarsautigalugit sagdliutiniarne-
Kai'put ånainavérsårumavdlugit.
nunavtine niorKutigssatut savårKat
ilait avgorneKartugssåuput. åmåtaor-
dle Danmarkimit Islandimitdlo savår-
Kat neKait KGH-p pisiniarfine nior-
Kutåusåput. danskit savårait ilivitsut
kilumut akeKåsåput 7,65 kr. kalåtdlit
savårait avgugkat Kugtorait kilumut
akeKåsåput 14,80 kr. talitdlo 11,80 kr.
kilumut.
23 år for grønlandske sbørn
ukiut 23 kalåtdlit
mérartåinut
nunavtine suleuataussoK nuånarine-
KardluartoK, Ilulissane mernanut sa-
natoriap sujuligtaissua Erna Jensen,
måna autdlalerpoK ukiut 23 måne su-
lisimavdlune. Erna Jensen inuk koku-
ligortuvoK, suliaminut tuniusimav-
dluinartOK kalåtdlitdlo mérartåinut
ajornartorsiuteKartunut pingarutenar-
dluarsimassoK atåtatut ananatutdlo
sutisimavdlune.
Erna Jensen inungorpoK 12. august
1909 Korsørime. igdlumut tungassunik
sulerKåriardlune ukiut ardlagdlit a-
lorieKarsimavoK atuarfingme ikiui-
marliussume. tauva højsKoiimenar-
dlune nåparsimassunut parssissugssa-
tut ilmiarpoK naslevip nåparsimavia-
ne. naparsimavingnilo åssigmgitsune
sulisinaraiune Køoennavmme merKat
nåparsimaviåne atorfinigpoK. ktngor-
na iliniarnine nangipå Vordingborg-
ime merKat sanatoriane atuarfingmiio
ikiuiniarfingme Københavnimitume.
Erna Jensen nunavtine atorfinigpoK
julip 10-åne 1945 Umånamut pivdlune.
ukiut ardlagdlit Umåname merKat sa-
natoriåne sulisinardlune Ilulissanut
nugpoK tåssane mérKat sanatoriane
sujuligtaissiingordlune. Erna Jensen
ilulissane inoKatigit akornåne sulini-
arnerme peKatausimavoK agsutdlo
nuånarineKardlune. peKatigit kalåt-
dlit mérartåinik ikiuiniaKatigit nuå-
narivdluarsimavåtaoK Erna Jensenip
sulmiaraluarnera, soKutigingningnera
torersumigdlo merKat sanatoriamk i-
ngerdlatsinera. peKatigit tåuko ukiu-
nik 40-ngortorsiorneråne Erna Jensen
sarKarmiuierneKarpoK kongelige be-
lønningsmedaljemik.
Erna Jensenip måna Kimalerpai nu-
na inuilo nuånarilersimassane, suline-
rane sujunigssame erKaimaneKartug-
ssauvoK inugpagssuarnit Kujaniarta-
rumårtunik tåuna pissuvdlune piv-
dluarnartumik mérausinausimagamik.
N. O. & Julut.
En skattet medarbejder i Grønlands-
tjenesten, forstanderinde Erna Jensen,
Jakobshavn, forlader nu Grønland ef-
ter 23 års virke heroppe. Erna Jensen
er et menneske af en sjælden karat.
Hun er pligttro som få, og hun har i
sin rolle som både far og mor betydet
meget for mange vanskeligt stillede
grønlandske børn.
Erna Jensen er født 12. august 1909
i Korsør. Hun beskæftigede sig til at
begynde med ved husligt arbejde, og
var i flere år ansat ved „Det Søster-
lige Velgørenhedsselskabs Skole".
Højskoleophold indenfor sygeplejeud-
dannelse. Uddannet som sygeplejer-
ske ved Haslev Sygehus. Gjorde tje-
neste ved Set. Hans Hospital og ved
psykiatrisk afdeling på Kommuneho-
spitalet i København. Derefter fik hun
ansættelse ved børneafdelingen på
Nørre Hospital. Senere supplerende
uddannelse ved Børnesanatoriet i Vor-
dingborg og Den Sociale Skole i Kø-
benhavn.
Frk. Erna Jensen blev ansat 10. juli
1945 og udrejste derefter til OmånaK.
Efter nogle års tjeneste på børnesa-
natoriet der, overflyttedes hun til bør-
nesanatoriet i Jakobshavn, hvor hun
siden har været forstanderinde. Erna
Jensen har deltaget i samfundslivet i
Jakobshavn og har personligt været
meget velanskrevet. Foreningen til
Hjælp for grønlandske Børn har sted-
se været glad for frk. Jensens energi,
interesse og loyalitet, som har præget
hendes ledelse af institutionen. Ved
foreningens 40 års jubilæum modtog
frk. Erna Jensen den kongelige be-
lønningsmedalj e.
Erna Jensen forlader nu det land
og det folk, som hun er kommet til
at holde af, men hendes virke vil
fremover blive husket af mange men-
nesker, der kan takke hende for en
lykkelig barndom.
N. O. & Julut.
Grønlands^ kriminallov
s b
ønskes skærpet
Justitsministerielt udvalg har fremlagt supplerende forslag til principperne
i den grønlandske kriminallov.
navianangitsungilaK ama
Kalåtdlit-nunåne
asassara Jens Simonsen!
A/G-me aperssorneKardlutit OKau-
serissatit tungavigalugit agdlautigi-
ssaK ima KuleKutserneKarsimavoK: i-
migagssaK Kalåtdlit-nunånut navia-
nartorsiutåungilaK.
isumaKatigåvkit OKaravit mana nu-
kit kåtuneKartariaKartut imigagssa-
mik atuinerujugssuaK migdlisarniar-
dlugo, isumaKatigingilavkitdlo OKara-
vit imigagssaK niputigineKarpatdlår-
tartoK.
pissugssauvfigårput inuit påsitiniå-
savdlugit, nangmingneK inunertik
avdlatdlo inunerat akissugssauvfigi-
gåt, tamånalo isumagisinåungikåt si-
laerutdlutik imertarunik, pissug-
ssauvfigårputaoK påsisitsiniåisavdlu-
ta ingassautdlugo imertuarneK nåpau-
tinik kinguneKartartoK.
soruname kigsautiginaraluarpoK i-
merujugssuartarnerup pissutaisa på-
sineKarnigssåt, måssale tamåko påsi-
neKångikaluarpatalunit inuit oaalug-
tutariaKarput navianartunik inga-
ssautdlugo imernerup nagsatarissar-
tagainik.
silarssuarme sumilunit inoKartar-
poK ukiut Kavsit angisumik imertar-
tunik, nåpautitdlo avdlatdlo tamatu-
ma kingunerissartagai tamanit nalu-
neKångitdlat.
ingassautdlugo imerneK inunermut
navianarpoK — åma Kalåtdlit-nunå-
ne.
Alfred Dam.
SPIRITUS ER IKKE UFARLIGT
— EJ HELLER I GRØNLAND
Kære Jens Simonsen!
Ved dine udtalelser i interviewet
i A/G har du givet anledning til, at
bladet bruger overskriften: Spiritus-
sen er ikke en fare for Grønland.
Jeg er enig med dig i, at man nu
må samle kræfterne for at gøret noget
mod det store forbrug, men jeg er
uenig med dig i, at spørgsmålet er
blæst for stort op.
Det er vores pligt at få mennesker
til at forstå, at de har ansvar for de-
res egen og andres tilværelse, og at
de ikke er i stand til at varetage dette
ansvar, når de drikker sig fra sans og
samling, — og det er vores pligt at
gøre opmærksom på de sygdomsmæs-
sige følger af langvarigt og stærkt
drikkeri.
Det er naturligvis meget ønskeligt,
hvis man kan finde årsagerne til vold-
somt drikkeri, men selvom disse end-
nu ikke er fundet, bør man fortælle
om de farer, der er forbundet med
umådeholdent drikkeri.
Overalt i verden er der mennesker,
der drikker stærkt gennem nogle år,
og de sociale problemer og de syg-
domme, der følger heraf, er alminde-
lig kendte.
Det er livsfarligt at drikke umåde-
holdent — også i Grønland.
Alfred Dam.
En ministeriel betænkning vil op-
rette kriminalforsorg og bygge arrest-
huse i Grønland, skriver dagbladet
„Politiken", der fortsætter med en op-
lysning om, at bødestraffen, der er den
hyppigste sanktion i den særlige grøn-
landske kriminallovgivning foreslås
indskrænket ved den udbyggede kri-
minalforsorg. Et kriminelt forsorgsvæ-
sen med faste tilsynsførende er det
mest omvæltende i den betænkning
om „det kriminalretlige sanktionssy-
stem m. v. i Grønland", som et justits-
ministerielt udvalg har fremlagt.
Udvalget ønsker det grønlandske
„straffesystem (ordet straf er ikke
nævnt i den grønlandske kriminallov)
effektiviseret i retning af den dan-
ske straffelov, men understreger, at
man ikke på nogen måde går ind for
at opgive det særlige grønlandske sy-
stem. Udvalget har haft statsadvokat
Per Lindegaard som formand.
FÆNGSEL OG SPIRITUS
X den pågældende grønlandske kri-
minallov spiller frihedsberøvelse kun
en underordnet rolle. Hovedsynspunk-
tet er, at dommen ikke skal sættes i
forhold til den begåede forbrydelse,
men derimod tilsigte, at lovbryderen
holder sig fra nye lovovertrædelser.
Synspunktet er i nogen grad baseret
på den praktiske omstændighed, at
Grønland kun råder over ét „fængsel"
med plads til 18 afsonere.
Udvalget bemærker, at kriminalite-
ten i Grønland har et tilfældigt præg
og for en væsentlig del er fremkaldt
af spiritusmisbrug.
Udvalget foreslår, for at imødekom-
me et krav fra Grønlands landsråd om
større mulighed for at idømme fæng-
selsstraffe og for dommerne faste
strafferammer at gå efter, at retten i
Grønland skal have mulighed for at
iværksætte frihedsberøvelse i op til
tre måneder, hvis den dømte lovover-
træder ikke retter sig efter anvisnin-
gerne i dommen.
TILSYN
Udvalget ønsker en fast stab af
medarbejdere — en i hver by — knyt-
tet til kriminalforsorgen, hvis centra-
le ledelse placeres i Godthåb. Det med-
fører, at kriminalforsorgen udskilles
fra politiet og underlægges fængsels-
direktoratet i Danmark.
I forbindelse med de få politistatio-
ner i Grønland ønskes indrettet arrest-
huse til tre-fire indsatte for at skabe
mulighed for at anvende frihedsberø-
velse og derved gennemtvinge betalin-
gen af idømte bøder. Arresterne kan
desuden fungere som detentioner.
Udvalget mener, at det er umuligt
at gennemføre de forskellige former
for frihedsberøvelse, som man kender
i Danmark: hæfte, fængsel, særfæng-
seel, arbejdshus og sikkerhedsforva-
ring. I overensstemmelse med gælden-
dee ret foreslås kun én form for fri-
hedsberøvende foranstaltning: anbrin-
gelse i anstalt enten for bestemt tid
indtil ti år eller for ubestemt tid.
SVAGHEDER
Udvalget har ikke fundet grund til
at opmuntre en udvikling i retning af
at erstatte bøder med frihedsstraffe
men alene en udvikling i retning at
eerstatte bøder med kriminalforsorg,
når gerningsmandens personlige for-
hold peger på et formål med det.
Det er udvalgets opfattelse, at kri-
minalitetens bekæmpelse i Grønland
har haft visse svagheder, navnlig som
følge af de manglende institutioner,
som har medført, at straffesystemet
eer blevet mindre effektivt end tilsig-
tet. Skabes der respekt for de foran-
staltninger, der ikke rummer friheds-
berøvelse, er der grund til at tro, at
kriminalloven vil genvinde sin pre-
stige og blive et virkningsfuldt instru-
ment.
Revner og sprækker
i puds, murværk, beton, træ m.m.
udsparties effektivt med
POIYF/UA
Synker ikke - revner ikke.
Fås hos Deres forhandler af malervarer.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
* ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11