Atuagagdliutit - 26.09.1968, Page 12

Anvendelsen af det
grønlandske sprog
Under forelæggelsen af Grønlands
Radios årsberetning for landsrådet
tirsdag den 3. september kom jeg med
nogle redegørelser for de af medlem-
merne stillede forespørgsler. Min op-
gave var jo kun at redegøre, ikke di-
skutere, d.v.s. at fremkomme med per-
sonlige meninger. Her får jeg lejlig-
hed til personligt at kommentere et
af punkterne, nemlig brug — eller
misbrug — af det grønlandske sprog
i radioen.
Jørgen Olsen var utilfreds med, at
Grønlands Radio åbenbart ikke har
gjort noget for at undgå misbrug af
det grønlandske sprog. Nødvendighe-
den af det har Jørgen Olsen påpeget
under hvert landsrådsmøde igennem
de ti år, den nye Grønlands Radio
har eksisteret, men det har ikke hjul-
pet. Jeg takkede Jørgen Olsen for
den ihærdighed, han har vist som for-
kæmper for den rette anvendelse af
det grønlandske sprog, og det er må-
ske unødvendigt at sige, at det er
Grønlands Radio magtpåliggende at
fremme den rette brug af det i radioen
anvendte sprog.
Hvad forstår man ved misbrug af
det grønlandske sprog?
Det kan ikke nægtes, at der jævnlig
forekommer udtalefejl, fortalelser og
forkerte betegnelser. Men der findes
mennesker, der har den opfattelse, at
det er misbrug af sproget, når der
anvendes betegnelser og talemåder,
der er anderledes end de sædvanligt
anerkendte. I sådanne tilfælde reage-
rer man som så: „Sådan siger grøn-
lænderne ikke.“
aparKuNgluélnékit
fil pitsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
EVINRUDE
TILBEHØR OG RESERVEDELE
SALG OG SERVICE
STORT udvalg i nye og brugte motorer —
forlang tilbud.
atortugssai åma kingorårtigssat
tunissagssat åma iluaKusersfltit
motorit nutåt åma atorsimassut amerdlasdrpag-
ssuit Kinigagssat — pisiagssartai takujumaniåkit
TRANS-ARCTIC MARINE
Evinrude isumagingnigtarfigtut akuerineKarsimassoK,
Aut. EVINRUDE servicestation, K’UTDLIGSSAT, Tig. adr.: Transarco
Det Grønlandske vejrer...
GA-JOL VEJR
- det er derfor, De mere end nogensinde har brug for
en pakke Ga-Jol. Kalåtdlit-nunåta silå tåssauvoK
GA-JOL-ip silå taimåitumik sule sujornatigornit
GA-JOL-it portugårKat atorfigssaKartineruvatit.
TRANS-ARCTIC MARINE
De traditionsbundne, smukke og vel-
klingende grønlandske betegnelser og
talemåder hævder — og vil stadig
hævde — deres plads i det grønland-
ske sprog. Men man må huske på, at
sproget er levende, og som sådanne
skal det hele tiden fornyes og beriges
ved at optage nye sprogelementer.
Fornyelsen af sproget sker normalt
ved folkets egen anvendelse af sit
sprog, men de største sprogfornyere
er vel nok forfattere, digtere og skri-
benter, og til denne kategori kan de
optrædende i radioen henregnes. Der
er rige muligheder for sproglig arti-
steri både i foredrag, causerier og un-
derholdninger. Der kan radioen være
„farlig" for letpåvirkelige lyttere. Der
er dog meget lidt sproglig artisteri i
Grønlands Radio, og de få afvigelser
fra den tilvante sprogbrug har jeg
svært ved at betegne som „misbrug".
Det er altså min påstand, at anven-
delsen af betegnelser og talemåder,
som afviger fra de tilvante, betegnes
som misbrug af det grønlandske sprog.
Og for ikke at blive stående ved det
negative misbrug, vil jeg gerne nu gå
ind på det positive: den rette anven-
delse af sproget. Det, jeg forstår ved
det, er anvendelsen af velformede
sætninger, god udtryksmåde og smuk
stemmeføring. Nogle mennesker har
disse egenskaber som medfødte, men
de fleste erhverver sig disse ved en
langvarig og intens øvelse. Jeg har
i tilslutning til min omtalte redegø-
relse i landsrådet prøvet på at præci-
sere følgende: Forlanger man, at de,
der taler i radioen, skal gøre det i
smukt sprog, må man give de ved-
kommende lejlighed og tid til at øve
sig, og det koster både tid og penge.
Og det er dem, vi desværre ikke har
så mange af i radioen. Mangel på ar-
bejdskraft føler vi ofte, og det føles
endnu mere, når det drejer sig om
iværksættelse af disse mere perife-
riske, men nødvendige foranstaltnin-
ger. Vi har dog indset nødvendighe-
den af sprogskoling, og på den uddan-
nelsesplan, som gælder studieteknike-
re, som vi er nødsaget til at bruge som
speakere, er sprogskoling med, og det
er nødvendigt, at denne både udvides
og effektiviseres fremefter.
Frederik Nielsen.
TÆNDRØR
Til alle gængse autboardmotorer og
stern-drives lagerføres.
angatdlatit motorinut nalinglnaussu-
nut tamanut åma Stem-drives pigine-
KarpdtaoK.
TRANS-ARCTIC MARINE
K’utdligssat, Telegr. adr.: Transarco
SKI
Vort store illustrerede vinter-
sportskatalog tilsender, grsdis.
Kataloget omf atter,sbl. sit; 30 for-
skellige slags ski, 7 slags ski-
iblndinøpr, 13 slags
to vier og masser s'
beklædning og tilbek
-N i

aør.
SI!
idner
r ti
logi
sumik
maisa ilagai
ngitsut 30-t,
■r^stitinut ka å-
alik akeKångit-
ÆKarsinauvoK. li-
i^orautit åssjgj-
,t arfil
ajåu
eK-
mardluk, singersarnt; ;
pingasut, kamigpait sisQr^it
Kulit, tissat atoretugssaitdlo na-
linginait
c/etocAe
SPORT
*«0 NØRR ■ ØO«1
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
Telegr.-adr.: Lerchesport
Brønden har både ret og uret
Når Jens Brønden vil standse „Alt
det sludder" om spiritusproblemerne
i Grønland med den motivering at det
sentimentale indslag for redning af
enkeltpersoner i spiritusnød ikke hø-
rer sig til i en saglig diskussion har
han både ret og uret. De store linier
kan være nok så facinerende, navn-
lig for de unge hvis idealer er mere
hårdtpumpede end de mere modnes.
Hensynet til samfundet, produktionen
o.s.v. tæller mest, og det er jo daglig
hvad der i Grønland hævdes.
Synspunktet er rigtigt. Produktio-
nen betyder meget. Samfundet tæller
mest. Men det gør det, fordi samfun-
det består af mange enkeltpersoner.
Hvis en enkelt samfundscelle er dår-
lig, lider samfundet derunder også
fordi de omkringslevende celler på-
virkes af den dårlige celle eller lider
under naboskabet. Det vil altså sige
at det sunde samfund består af sunde
enkeltpersoner. Sagen drejer sig alt-
så om dem. Hjælp dem og samfundet
hjælpes.
Det grønlandske samfund er ikke
at ligne ved en rismark hvor de mud-
derplantede ris gudhengivent afventer
den mængde væde som bonden ud fra
sin viden og modne overvejelse lader
dem tilflyde fra vandingskanalerne,
en overvejende part af de i Grønland
bosiddende drikker ikke, eller kun
med mådehold. De skal nu tvinges til
at afstå fra, hvad der for dem er en
hygge eller glæde, fordi et mindretal
ikke forstår at omgås det ellers ufar-
lige stof. et svarer jo til at ville af-
skaffe havet fordi det hænder at no-
gen drukner.
Totalforbud er nok politisk gennem-
førlige. Altså på papiret. Forbud skal
også administreres. Det hjælper ikke
at opsætte skilte langs kysten om, at
indførsel af spiritus er forbudt, heller
ikke at opsætte samme i halsen på en-
hver i Grønland levende person. Må-
ske en antabusbehandling af alle
kunne gennemføres. Man kunne jo
bare stille på sygehuset hver morgen
og få sin pille inden man begav sig på
arbejdet. (Søndag henvisning til kom-
munefogeden). Derudover kan man
etablere et stikkersystem, som kunne
holde politiet underrettet. Det ved vi
jo også er politisk gennemførligt. Op-
rettelsen af et Hemmeligt Sprit-Politi
ville iøvrigt bedre lidt på beskæfti-
gelsessituationen. Det almindelige po-
liti har jo nok at se til i dagens Grøn-
land.
Indvendinger om at spiritusproble-
mer ikke kan løses på længere sigt ved
forbud fejer J.B. flot af bordet med
et „Vel er det så". Det er nu dejlig
nemt at se de vanskeligheder man
ikke kan klare over hovedet. Grønland
er ikke mere et lukket land. Mono-
polet er afskaffet og grønlænderne
skal betragtes som almindelige danske
borgere. Med sit „Vel er det så" be-
graver J.B. alle disse ting. For kun
i et reservat med uvidende indfødte
kan en af de kloge hvide i fuldt alvor
slynge sådan en påstand fra sig. At
tage hensyn til den personlige frihed
findes irrelevant. Ja det gør man jo
visse steder. Kongeriget Danmark und-
går det så vidt muligt.
Ustandseligt kan man henvise til
Norge, Sverige og Færøerne og deres
spritadministration og så vise til Dan-
marks mangel på samme. Hvoraf for-
skellen? Danskerne fik lov at løse pro-
blemet selv de fleste steder og fik
dem løst så langt det er muligt. De
øvrige slås stadig med virkningerne
af rationer og tørlægning.
Kjeld Thomsen.
Helikopter eller rejsebåd
Under denne overskrift skriver
Jakobshavn-bladet, „IluliarmioK":
I et par måneder har vi været vid-
ne til en besnærende form for trans-
port af personer og fragt, nemlig
EGIG-ekspeditionens udførelse af
flyvninger fra Jakobshavn til statio-
nen på indlandsisen og til Søndre-
Strømfjord.
Det er vel kun naturligt, at sam-
menligne denne løsning af et trans-
portproblem med de løsninger, man
traditionelt benytter sig af i Jakobs-
havn, og for den sags skyld overalt
i Grønland, nemlig den søværts. Der
har lydt mange kritiske røster over
institutionernes rejsebåde, som i dage-
vis hugger sig frem til et afsideslig-
gende udsted, hvor en byggeleder be-
sigtiger et hus, en læge holder konsul-
tation, en skoleinspektør inspicerer en
udstedsskole, og derefter hugger sig
hjemad igen. Ikke i samme båd, ikke
på samme dage, men i hver sin båd,
mestendels da.
Når man hører prisen på en
Alouettehelikopter, 500.000 kroner,
findes den afgjort lav. Lederen af
EGIG-ekspeditionen anslog, at udgif-
ten til at holde en sådan maskine i
gang er da. 800 kroner pr. flyvetime
med en gennemsnitlig flyvetid på fi-
re timer om dagen. Heri medregnet
løn til pilot og mekaniker. Hertil vil
komme en eengangsudgift til en lille
hangar, ikke meget over 100.000 kro-
ner. En rejsebåd af normalstørrelsen
koster 300.000 kroner. Driften og ved-
ligeholdelse kommer let op i 100.000
kroner årligt.
Rent bortset fra, at en helikopter
i rene anskaffelses- og driftsudgifter
bliver billigere end de fem rejsebåde,
den vil kunne erstatte, så indebærer
helikopterdrift så mange fordele, at
man kun kan forundre sig over, at
overgangen hertil ikke forlængst har
fundet sted.
Som det vigtigste kunne lægehjæl-
pen til akutte tilfælde på udstederne
og redningstjenesten effektiviseres
betydeligt. Alene denne fordel beret-
tiger til alvorlige overvejelser.
Institutionsrejserne vil kunne afkor-
tes betydeligt i tid. Man ville kunne
undgå, at højt kvalificerede folk til-
bringer dagevis uvirksomme i rejse-
bådene.
Der ville ikke mere være grundlag
for udbetaling af udstyrsgodtgørelse,
og institutionslederne ville blive be-
friet for at skulle afgive de under-
skrifter, hvis grundlag i mange år
betænkeligt har nærmet sig korrup-
tion.
En ulempe er det, at man fratager
lokal arbejdskraft nogle arbejdsplad-
ser, hvor der erhverves værdifuld sø-
mandsskab og sejltid. Problemet er
dog ikke stort, hvor en kuffertflåde
er parat til at beskæftige arbejds-
kraften.
Der er en ældgammel tradition for,
at Grønland og skibe hører sammen.
Og hvis man vil være sentimental, så
kan man selvfølgelig sværge til skibe
for enhver pris, men hvis man vil
effektivisere, rationalisere og frem for
alt billiggøre, så er vejen en helikop-
ter i hver by.
Fotograf
Dansk firma søger kontakt med fotograf på Grønland for optagelse af
foto til varemærke, gerne amatørfotograf.
Nærmere oplysninger ved henvendelse til:
J. V. Anthony . Engdrager 2 . 3600 Frederikssund . Danmark
Musikhuset
Grammofonplader
OKalugtartup nutai
Harmonikaer
suputaussat
guitarit
Guitarer
Mundharmonikaer
Kanerssorissat
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik erninavik
nagsiuneKåsåput
Forlang gratis katalog
ALGADE 27 — VORDINGBORG katalog akeKångitsoK
piniarniaruk
12