Atuagagdliutit - 26.09.1968, Qupperneq 16

SS®-?”
VAEUT b'® LsW'«'9 ®
^ *<***«%»«*
^ „,«*>-
**> «*"£««■«*
V^stoV
s^tå'^S'So9'tåss'
arna9sV
ria’
ef«-0,(
d\uW
art9'
BILLEDERNE: Det gamle fly er
under en storm blæst rundt og lå
på ryggen, da bjærgningsmand-
skabet ankom. Victor Hassel og
William Cramer mødes ved det
gamle vrag, fra hvis cockpit hen-
holdsvis en far og en broder for
40 år siden så døden i øjnene over
den grønlandske indlandsis.
Bjærgningsholdet vendte maski-
nen, William Cramer fastgjorde
styretovet til propellen, og Grøn-
landsflys helikopter løftede og fløj
let og elegant til Sdr. Strømfjord
med det 40 år gamle pionerfly.
★
ÅSSILISSAT: tingmissartutoKå-
nguau anorerssuarnerit ilane ag-
ssatdlagsimavoK aigdlersutdlo ti-
kiungmata Kåminik tungavoK. Vic-
tor Hassel åma William Cramer
tingmissartutorKame nåpiput, åi-
påta angutå åipåtalo katångutå u-
kiut 40 matuma sujornagut ser-
merssuarme tonumik nåpitsinga-
jagdluinarsimåput. agssartuissug-
ssat tingmissartOK makitipåt, Wil-
liam Cramer-ip sujomganut pitu-
tagsså tingmissartup sarpianut ui-
lerpå Grønlandsflyvdlo helikopte-
riata sapiutaitsut tingmissartuto-
nånguat Kangerdlugssuarmukåu-
på.
i spidsen samt med chefpilot Knut Sol-
bakken ved pinden beviste, at det at
bjærge et 40 år gammelt pionerfly
fra indlandsisen ikke er noget pro-
blem. Hvad enten det er Grønlandsflys
opgave eller ej. Onde tunger siger, at
pionerflyet, der menes ejet af oberst
Hassel, er danefæ og vitterligt bør be-
tragtes som dansk ejendom. Samme
onde tunger siger, at flyet kunne sæl-
ges til luftfartsmuseet i Miinchen for
mange hundrede tusinde kroner.
Direktør V. Lauritsen, Grønlands-
fly A/S, begrunder operationen med,
at flyvningen for 40 år siden var den
første planlagte flyvning fra Amerika
til Skandinavien, hvorfor begivenhe-
den har betydelig dansk og i øvrigt
skandinavisk interesse. — Senere har
jo blandt andre det skandinaviske
luftfartsselskab SAS i udstrakt grad
benyttet sig af polartrafik.
— For det andet, siger direktør Lau-
ritsen, — har vi med operationen haft
lejlighed til at prøve, hvad vi kan. Det
er måske en lidt speciel side af de
„sling“-operationer, vi undertiden ud-
fører, men vi har høstet rige erfarin-
ger af opgaven, fået et bredere erfa-
ringsgrundlag til at løse de opgaver,
Grønlandsfly har udover passagerbe-
fordring.
— Og for det tredje er operationen
en bekræftelse på det samarbejde, der
eksisterer mellem US Airforce og
Grønlandsfly, og udadtil er det jo en
ikke uanselig gestus, at vi overlader
pionerflyet til US Airforce for videre
befordring.
Med henblik på rygterne om, at der
i forbindelse med bjærgningsoperatio-
nen er tegnet forsikring på omkring
150.000 kr., kan jeg kun mane dem i
jorden og afsløre dem som en direkte
urigtighed. Der har ikke været ofret
en øre i den retning.
PIONERFLYETS SIDSTE FLYVNING
Efter den begivenhedsrige dag på
isen var der en højtidelig sammen-
komst på det amerikanske forsvars-
område i Sdr. Strømfjord. Her over-
rakte direktør Lauritsen William Cra-
mer hans brors visitkort. Victor Hassel
modtog sin fars personlige logbog, og
da han meget bevæget åbnede den for
at se den sidste flyvning læste han:
„Time in air: 59 minutes, distance:
55 Nautical Miles, type of aircraft:
S 61 N, nature of flight: slinged by
OY-HAH, to: Sondrestrom, pilot: Knut
A. Solbakken".
—den.
Flyvemaskinen, der
For 40 år siden var den 26-årige William Cramer — netop uddannet pilot —
fuld af ambitioner og ladet med eventyrlyst. Han havde i fantasien allerede plan-
lagt utallige bedrifter om farefulde pionerfyvninger og så hen til et langt og spæn-
dende liv i denne genre. Men 18. august — Lindberg havde i maj året før gen-
nemført sin vellykkede flyvning tværs over Atlanten til Europa — tog han afsked
med sin bror, den noget ældre flyver, Parker D. Cramer, der sammen med oberst
William H. J. Hassel, fra Rockford i Illinois netop gik på vingerne for at gennem-
føre den første transatlantiske flyvning til det europæiske fastland tværs over den
grønlandsk indlandsis. Strækningen „Rockford/Stockholm“ stod malet med hvide
bogstaver på maskinens sølvskinnende krop. — For et par uger siden, helt nøjag-
tigt 10. september, stod William Cramer, nu 65 år og chef for Air Traffic Control i
Cleveland, Ohio, og oberst Hassels søn, Victor Hassel, fabrikant i Dallas, Texas,
på indlandsisen 1400 m. o. h. og betragtede „Greater Rockford" med dens hvide
påskrift. De var tilskuere til „Operation Greater Rockford", bjærgningen af det 40
år gamle, forholdsvis velbevarede pionerfly, der nødlandede på isen ca. 100 kilo-
meter fra sin grønlandske mellemlandingsplads, det nuværende Søndre Strømfjord,
med 20 liter benzin i tanken. Cramer stod med en tobaksæske i hånden. Han havde
fundet den på isen kun få meter fra flyet. Tobakken var fugtig, men velbevaret.
Cramer snusede til den og sagde: — Virginia!
40 AR SIDEN
Forud for den historiske flyvning
havde de svenske indbyggere i Rock-
ford finansieret bygningen af et en-
motoret Stinson-fly. Oberst Hassel var
nemlig svensk-amerikaner. Flyet blev
bygget specielt med den 4200 miles
lange flyvning til Stockholm for øje.
Senere betalte Hassel selv de sam-
lede udgifter på 33.000 dollars. Sidste
afdrag faldt i 1945.
Med henblik på landingen i Grøn-
land allierede Hassel og Cramer sig
med geologiprofessor W. H. Hobbs, der
ledede de grønlandsekspeditioner, som
udgik fra Michigan-universitetet.
Sammen med flyveren G. Etes fandt
de under en ekspedition frem til en
højtliggende lerbanke i området ved
det nuværende havneanlæg i Sdr.
Strømfjord. Her indrettede de en 1500
meter lang landingsbane og anlagde
et reservedels- og benzindepot, etab-
lerede en primitiv radiostation, og
Hobbs sikrede sig endelig en del op-
lysninger om de øvre luftlags strøm-
ninger over landingsbanen. Oplysnin-
gerne blev hentet hjem ved hjælp af
meteorologiske balloner.
Ekspeditionen vidste ikke, at Hassel
og Cramer aldrig skulle komme til at
drage nytte af disse faciliteter.
y- Den gyldne,
/■ smidige OMA margarine \
j er lige velegnet til bordbrug ^
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo
* nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo i
\ åssigmgmik piukunarpoKl OKautigluk ateK: /
\ OMA margarine! j
kom ned fra kulden
26. juli 1928 lettede de første gang
fra Rockford, men måtte kort efter
starten nødlande og fik flyet beska-
diget. 18. august gik de igen på vin-
gerne og næste formiddag blev de
observeret over Fiskenæsset. Derefter
ophørte al kontakt. Et omfattende ef-
tersøgningsarbejde blev sat i gang, og
i 14 dage søgte man uden et eneste
spor, men med stadigt håb om at finde
de to dristige flyvere.
2. september observerede en gruppe
grønlandske jægere fra deres båd tæt
ved kysten ikke langt fra Sdr. Strøm-
fjord et røgsignal og alarmerede grøn-
landsekspeditionens lejr. I voldsomt
vejr tog to af ekspeditionens medlem-
mer af sted for at gå i land, hvor røg-
signalet var set. Og der mødte de —
ikke langt fra kysten — de to flyvere,
der på en fjorten dages vandring fra
isen til fjorden havde opretholdt livet
med 150 gram pemican i døgnet.
Da Cramer var kommet til hægterne
efter de hårde strabadser, fortalte han,
at de efter at have fået landkending
over Fiskenæsset syd for Godthåb
øjeblikkeligt valgte den kortere vej
langs iskanten i håb om at nå forsy-
ningsbasen i Sdr. Strømfjord, inden
benzinen slap op. At de ikke kom di-
rekte til Sdr. Strømfjord, skyldtes den
på den grønlandske vestkyst særligt
udtalte misvisning på kompasset.
Men brændstoffet slog ikke til. Lan-
dingen på isen blev foretaget, da der
kun var 20 liter tilbage i tanken.
40 ÅR EFTER
William Cramer var på isen hele
dagen. Han deltog tavs og stilfærdigt i
bjærgningsarbejdet og nussede rundt
på egen hånd for at finde noget af af-
fektionsværdi for ham og hans fami-
lie. Som han selv sagde det: „for at
finde de små ejendele, der fortæller
mig historien bag historien".
Men den dag ved det gamle fly var
han selv historien bag historien. Han
var den, der kunne give svar på et-
hvert spørgsmål om begivenheden for
40 år siden, og han beskrev de mest
dramatiske situationer på en rolig og
nøgtern måde.
— Oberst Hassel og Deres bror
havde en riffel med, men det er for-
talt, at den ikke skulle bruges til vildt,
hr. Cramer?
— Det var min riffel. Jeg havde lånt
den til Parker, og da han kom hjem,
fortalte han mig, hvad de havde brugt
den til på turen. Der var jo lang vej
over isen, inden de nåede fast land, og
vi kune selv se spalterne, da vi fløj
herud. De skiftedes til at gå foran, men
altid var det den bagerste, der bar rif-
len. Det var en klar aftale mellem
dem, at hvis den forreste faldt ned,
skulle den anden skyde ham og der-
med skåne ham for en lang og pine-
fuld død. Jeg har fået riflen tilbage.
Cramer rodede videre i isen.
EN TRAGEDIE
Hans bror var den mest interessante
af de to pionerer, hvis hjemrejse til
USA foregik i trampskibet „Fulton"
via Ivigtut og København. Her var der
forberedt en festlig modtagelse, og fly-
vere og ekspeditionsmedlemmer blev
midtpunkt for megen festivitas og
virak. Og i USA gik det ligeså.
Hassel fortsatte som professionel
helt i US Airforce, mens Cramer var
utilfreds med, at flyvningen ikke var
fuldført.
1. august 1931 startede han derfor i
en en-motores Bellanca vandflyvema-
skine for at gennemføre flyvningen,
åbne en transatlantisk fly-rute og be-
vise, at den eneste sikre vej gik over
Grønland.
Det skulle imidlertid ikke lykkes.
Første landing fandt sted i Hol-
steinsborg, der hermed for første gang
fik besøg af en flyvemaskine. 5. au-
gust gik han op i 3000 meters højde og
fløj tværs over indlandsisen til Island,
derfra mod Thorshavn, men fik her
for første gang vrøvl med motoren og
måtte lande i hårdt vejr mellem Island
og Færøerne. Her beviste han, hvor
fantastisk dygtig en flyver han var,
idet han reparerede midt i havets in-
ferno af storm og oprør, startede og
landede senere som planlagt i Thors-
havn.
8. august fortsatte han og blev ob-
serveret over Shetlandsøerne på vej
mod den norske kyst og Danmark. I
København ventede tusindvis af men-
nesker på den modige flyver. Konge-
lig Dansk Airoclub havde sat et mæg-
tigt festapparat i gang. Man ventede
.. og ventede .. og så tavshed, en lang
pinefuld tavshed, der i al sin enkelt-
hed forklarede, hvad der var sket.
Ballanca’en var gået ind i en storm
og forsvundet.
I marts 1932 fandt en engelsk traw-
ler „Lord Trent" nogle dele af flyet,
og nogen tid senere fiskede en dansk
kutter en termoflaske omviklet af en
stump regnfrakke op ved Orkneyøeme.
I termoflasken fandt man flyverens
certifikat og et brev til hans forældre.
Cramer har åbenbart haft tid på van-
det og vidst, at han skulle dø.
I eftersøgningen efter ulykken del-
tog bl. a. Peter Freuchen og William
Cramer.
Og William Cramer deltog altså nu
i bjærgningen af „Greater Rockford"
— flyet fra første forsøg.
HVORFOR GRØNLANDSFLY?
Selve bjærgningen gik let og smer-
tefrit. Grønlandsfly A/S med direktør
V. Lauritsen og flyvechef E. Bolvinkel
16
tingmissartOK pisoKaK sermerssuarmit arxagaK
ukiut 40 matuma sujornagut angut 25-nik ukiulik William Cramer — tingmissar-
tortartungordlåK — pilerituvdluinartuvoK pisanganartorsiorusugtoK. eraarsautåi-
narmigut pilerssårusiortalerérpai tingmivfigineKarsimångitsut navianartorpagssuar-
nik atuivfiusinaussut Kulautdlugit tingmerngårtQnigssane, taimalo inunea sapiutait-
sut inunerat takisoK pilerisugfigivdluinalerérdlugo. augustivdle 18-iåne — sujor-
naungmat majime Lindberg iluagtitsivdlune AtlantikoK Kulautdlugo Europamut
tingmissartorérso« — Williamip angajune tingmissartortartOssortaoK Parker D.
Cramer inåvdluarKussariaKarpå, tåuna oberst William H. J. Hassel pexatigalugo
Kalåtdlit-nunåta sermerssua Kulautdlugo Europap nunavigtånut tingmisavdlutik
Rockford-imtt lllinois-imTtumit autdlalermata. tingmissagssaK „Rockford/Stock-
holm“ tingmissartup saneråne Kivdlålassume KaKortunik agdlagsimavoK. — sapå-
tip akunerisa mardlugsuit matuma sujornagut, erKornerussumik septemberip Kuli-
ngane William Cramer, 65-inik ukioKalersimassoK KeKarpoK oberst Hassel-ip
ernera Victor Hassel peKatigalugo tingmissartuarardlo „Greater Rockford" KaKor-
tunik agdlangnilik issigingnårdlugo sermerssuarme 1400 meterisut portutigissume.
issigingnårtuput sapiutaitsut tingmissartuaråt ukiune 40-ne uningasimassoK ag-
ssartorniarneKartitdlugo, „Operation Greater Rockford". tingmissartuaraK ajor-
tungorpatdlårsimångilaK, ukiut 40 matuma sujornagut nunlnartariaKarsimavoK
mivfiginiagagssane KangerdlugssuaK 100 km-inik ungasIssuseKardlugo 20 lite-
dnik taimågdlåt orssugssamauteKalersimavdlune. Cramer tåssa mana KeKarpoK
igdluanik tupalivik tingmissartuarKap saniane navssåne tigumiardlugo. tupartai
Cramerip narajorpai oKardlunilo: —
ssuatsiait ericåne nuna ilisarilerami-
ko Kangerdlugssup tungånut orssue-
rutinginermingne avaut KaningneK
atorniardlugo sermerssuaK sinilersi-
mavdlugo. Kangerdlugssuarmut pisi-
månginerånut pissutauvoa, Kalåtdlit-
nunåta kitåne pujorsiut pissusigssa-
minit nikinganerussarnera nalusi-
mangmåssuk.
ånguniarnermingnilo orssugssaeru-
torput. sikumut nunlnartai’iaaarput,
tauvauna benzina tankinltOK 20 literi-
nångortoK.
UKIUT 40 KINGORNAGUT
William Cramer uvdloK nåvdlugo
sermimipoK. agssartuiniat nipaicarane
erKigsisimavdlunilo ikiortarpai sunig-
dlo pigissålungnik navssågssarsiortar-
dlune, tamåkume ingminerminut ila-
Kutainutdlo eraaisitsissussartugssåu-
såput pingåruteKartut. sordlo nang-
minea oaartoa: „pigissåluit oaalugtu-
amik oaalugtuartugssat navssåriniar-
dlugit".
uvdlordle tåuna tingmissartutoaå-
ngup saniane nangmineK oaalugtua-
mik oaalugtuartuvoa. tåunauvoK u-
kiut 40 matuma sujornatigut pisima-
ssumut tungåssuteaartunik aperauti-
nik akissisinaussoK, pisimassutdlo pi-
sanganartut eraigsisimassumik inga-
ssagtajårinanilo oaalugtuarai.
— oberst Hassel aatångutitdlo ao-
rortumik nagsataaarput, oaautigine-
aarpordle tåuna umassunut atorneaå-
sångitsoa, mr. Cramer?
— tåssa uvanga aorortora. Parkeri-
mut atugkiukavko, angerdlamut ute-
rame oaalugtupånga angalanermingne
tåuna sumut atugssamårsimanerdlu-
go. nuna anguniardlugo sermikut i-
ngerdlavigssåt isorartupilorujugssu-
voa, uvagutdlume maunga tingmi-
ssartuneaaravta auparssuit takusi-
nauvavut. pisugsimåput kingorårtaut-
dlutik sujugtungortardlutik, kingug-
dliuvdlunilo ingerdlassup aorortoa
nangmatarissarsimavå. ingmingnut i-
sumaaatigissuteaarfigisimåput, sujug-
dliuvdlune ingerdlassoa aupåkut nå-
kåsagpat åipåta autdlåisagå, taimailiv-
dlugo sivisumik någdliungnartumig-
dlo toaunigssaraluanit assagtukumav-
dlugo. aorortoa tåuna uvanga tigor-
aigpara.
Cramer apume ujåsserailerpoa.
AJUNARNEK’
aatångutå sapiutaitsune tåukunane
mardlungne soautiginarnerssauvoK,
USA-mut angerdlariartornermingne
pujortulik åtartugaa „Fulton" Ivigtu-
nit ilauvfigisimavåt København av-
ausårdlugo. Københavnime nagdliu-
torsiorpalårtumik tikitdluarauneaar-
isugutagaluarput avdlångorsimanatigdle,
Virginia!
UKIUT 40 SUJORNAGUT
tingmissartorngårnigssaa tåuna pi-
arérsardlugo Rockfordime inuit sven-
skiussut aningaussallssuteaarsimåput
tingmissartuaraa Stinson atautsimik
motorilik sanatiniardlugo. oberst Has-
sel nangminea svenskiuvoa amerika-
miungornea. tingmissartuaraa sana-
neaarpoa Stockholmimut tingminig-
ssaa isorartussusea 4200 miles, naut-
sorssutigalugo.
Kalåtdlit-nunånut nuninigssaa er-
Karsautigalugo Hasselip Cramerivdlo
nunalerutinut professor W. H. Hobbs,
Kalåtdlit-nunåne ilisimassagssarsior-
dlune angalaortoa ikiortigssarsiarisi-
mavåt. ilisimatup tingmissartortartoa
G. Etes ikiortigalugo nunivfigssarsiu-
ssiput piukutilersimavdlugulo mar-
rarssuaa igssorungnikoa aatsigsumi-
toa, måna Kangerdlugssup umiarssu-
aliviata eraénguanitoa. tåssane miv-
figssaliorput 1500 meterisut takitigi-
ssumik åmalo atortunut kingorårtig-
ssanutdlo toraorsiviliordlutik benzi-
nausiviutigissumik, atortulugkalua-
Kalutik radioaarféraliorput, Hobbs-
ivdlo silåinaup mivfigssaa aulåne
sarfamera påsissaaangåtsiarfigå. på-
siniainerme tamatumane autdlartitag-
kat silasiutit atorneaarput.
ilisimassagssarsiortut tåuko soruna-
me ilisimasinausimångilåt piarérsau-
tit tamåko Hassel-ip Cramer-ivdlo i-
luaautigiumårait.
julip 26-åne 1928 sujugdlermérdlu-
tik Rockfordimit aangåtarput, sivit-
sungitsordle nuninartariaaardlutik
tingmissartortigdlo ajoauserdlugo. au-
gustip 18-iåne kingumut aangåtaraig-
Put, aaaguanilo uvdlåp tungå tingmi-
ssartuat K’eaertarssuatsiånit takune-
Karpoa. tamatumale kingorna atåssu-
teaarfigineaaraingitdlat. ujåssinea
angnertoa autdlarnerneaarpoa, sapå-
tip akunerine mardlungne sumik ma-
lugssarfigineaångitdlat, neriutigine-
aartuarpordle sapiutaitsut tåuko mar-
dluk navssårineaarsinaussut.
septemberip åipane kalåtdlit pinia-
riat Kangerdlugssup ungasingisåne
pujortuléraamingnit takuvåt pujor-
titsinea ilisimassagssarsiortutdlo ka-
lerritdlugit. silardlugkaluaaissoa ili-
simassagssarsiortunut peaataussut
mardluk autdlarput putsumigdlo ta-
kuvfiup nalåtigut nunamut niuvdlu-
tik. tamånilo — sinerissamit ungasi-
ngitsume — tingmissartortartut tåu-
ko mardluk nåpitdlugit. sapåtip aku-
nerine mardlungne sinerissamut pi-
sungnermingne nerissagssautimini-
nguatik uvdloa unuardlo 150 gram-
imik taimågdlåt ilångartardlugit.
nukigtumineruleramik Cramer oaa-
lugtuarpoa Nup kujatåne K’eaertar-
put, tingmissartortartut ilisimassag-
ssarsiortutdlo perssuarsiutigineaaaaut
festialårtuartineaardlutigdlo. taima-
tutaoa USA-me pineaarput.
Hassel US Airforce-me (Amerika-
miut tingmissartortartuine) atorfing-
minik ingerdlatsinarpoa, Cramerile
tingmissartomermik nåmagsineaångi-
nera nåmagingitdluinarpå.
taimåitumik augustip autdlaraautå-
ne 1931 imånut mitartoa atautsimik
motorilik Bellanca tingmissartoralu-
go autdlarpoa ugpernarsarniardlugo
Atlantikoa napivdlugo tingmissartor-
talernigssaa taimågdlåt Kalåtdlit-nu-
nåt avausårdlugo pisinaussoa.
angalanerale iluagtivfiungilaa.
nuninera sujugdlea pivoa Sisimiu-
nut, igdloaarfiuvdlo tingmissartumik
tikineaaraåmera pivoa. augustip tat-
dlimåne autdlaraigpoa, 300 meter a-
nguvdlugo aangåtarsariardlune ser-
merssuaa Kulautdlugo Islandimut
tingmivoa, tåssångånit Thorshavni-
mut, tåssungale avautåne sujugdler-
mérdlune motorerdliulerpoa avdlatut-
dlo ajornartumik silardlugkaluaai-
ssoa imarpingmut Islandip Savaling-
miutdlo akornåmtumut mitariaaar-
poa. tåssane ugpernarsarpå tingmi-
ssartortartuvdlune imåinåungitsoa, a-
norerssuaa maligssuardlo akiugaralu-
git tingmissartume ajoautå iluarsar-
på autdlaraigdlunilo pilerssårutaorér-
sututdlo Thorshavnimut nunitdlune.
augustip arfinea-pingajuåne aut-
dlaraigpoa. Danmarkimut ingerdla-
nermine Norgep sineriå aanigdlagtor-
titdlugo Shetlandip aeaertainit aulåu-
toa issigingnårneaarpoa. Københavni-
me inugpagssuit utaraiput tingmi-
ssartortartoa sapitsoa tikitdluarauni-
ardlugo. Kongelig Dansk Airoclub
piarérsaisimavoa nagdliutorsiortumik
tikitdluaraussinigssamut. utaraiput ..
utaraiput ... nipaitdliartuåa, kisalo
nipåinerssuaa, ingmine navsuiåussi-
ssoa aanoa pissoaarsimaneranik.
Bellanca anorerssuarmut pulasima-
voa taimalo tåmardlune.
martsime 1932 tuluit kilisautåta
„Lord Trent“ip tingmissartup aseraui-
sa ilai navssårai, kingusingnerussu-
kut aavdlunåt aulisariutåta nigdlu-
juitsoa sialugsiumut imusimassoa
Orkneyp aeaertaisa eraåne aaaipå.
nigdlujuitsume tingmissartortartup
agdlagartai angajoraåminutdlo agdla-
gai navssårineaarput. Cramer imami-
titdlune pivfigssaaarsimavoa nalusi-
managulo toaussugssauvdlune.
ajunårnerup tamatuma kingorna u-
jåssinerme peaatausimåput Pitarssuaa
(Peter Freuchen) åma William Cra-
mer.
månalo William Cramer åma peaa-
tauvoa „Greater Rockfort“ip — ting-
missartup misiligutip sujugdliup —
agssartomeaamerane.
SDK’ GRØNLANDSFLY?
agssartuinea aj ornartorsiutåungit-
sumik ingerdlåneaarpoa. Grønlands-
flymérsut direktør V. Lauritzen åma
tingmissartortitsinerme pissortaa E.
Bolvinkel kisalo tingmissartortartut
nålagåt Knut Solbakken ingerdlatit-
sissoralugo takutipåt sapiutaitsut
tingmissartuat ukiune 40-ne sermer-
ssuarmisimagaluardlune ajomångitsu-
mik nungneaarsinaussoK, tamåna
Grønlandsflyp suliagssarigpago suli-
agssaringikaluarpagulunit. oraat a-
jortut oaautigåt, tingmissartuaraa —
oberst Hasselimut pigissarisorineaar-
toa — aavdlunåt pigissåtut nautsor-
ssutariaaartoa. oraat ajortut tåuko å-
ma oaautiginiarpåt, tingmissartuaraa
tingmissartunut katerssugausiving-
mut Miinchen-imitumut tunineaarsi-
naugaluartoa 100.000-ligpagssuamik
akilersitdlugo.
Grønlandsflyp tingmissartuaraamik
agssartortitsinera direktør V. Laurit-
zenip pissuteaartipå, ukiut 40 matu-
ma sujornagut tingmissartornea tå-
ssaungmat Amerikamit Skandinavia-
mut tingmissartomerit pilerssårutigi-
neaartut sujugdlersåt, pissordlo måna
aavdlunåt skandinaviamiutdlume ta-
marmik soautigissarigåt. — kingu-
singnerussukume Skandinaviame
tingmissartortitseaatigit SAS Kalåt-
dlit-nunåt avausårdlugo tingmissar-
tortitsissorujugssuångorpoa.
— åipagssånigdlo, direktør Laurit-
zen oaarpoa, — agssartuinivtigut på-
siniarsimavarput aanoa pisinautigi-
nerdluta, suliarissaa tåuna imaaa sa-
niatigorpatdlångaj agkaluarpoa kisiå-
nile pigssarsivigisimaaårput, påsissag-
ssarsivfigisimavdlugo Grønlandsfly i-
laussunik angatdlåssinerme saniatigut
suliagssanik aanoa nåmagsiniaisinau-
ssoa.
— pingajugssånigdlo agssartuinea
tåuna ugpemarsautigssauvoa suleaa-
tigingneaartoa US Airforce-p Grøn-
landsflyvdlo akomåne, avatånitdlo i-
ssigineaarnivtinut pingåruteaardlui-
narpoa suliagssaa taimåitoa ingerdla-
teraingneaarnigssåtigut US. Airforce-
mut tuniusimagavtigo.
oaatsiautigineaarsimavortaoK ag-
ssartorniarnerme tamatumane 150.000
kr-nik sitdlimasissoaarsimassoa, ta-
måna ilumungilaa. agssartornermut
atatitdlugo aningaussanik atuissoaar-
simångilaa.
sermime misigissarpagssuaaaréme-
rup kingorna Kangerdlugssuarme a-
merikamiut såkutoaarfiåne nagdliu-
torsiorpalårtumik ilagsineaarpoa. tå-
ssane direktør Lauritzenip Cramer
aatångutåta påpiarautainik tunivå.
Victor Hasselip angume uvdlorsiutai
direktørimit åma tunissutisiarai.
-den.
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543
Telf. (01) 27 As. 4301
Tlg.adr. Flytterosendahl
- det gamle firma
Specialister i flytning
til og fra GRØNLAND
Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
SHEID VIBRATIONSTROMLE type 25.3
er udstyret med en luftkølet Deutz dieselmotor, der udvikler 22 hk ved
2000 o/m. Vibrator: Lodret rettede svingninger. Vægt med vandballast: 5000
kg. Kørehastigheder frem og bak: indtil 8 km/t. Udvendig venderadius: 4,5 m.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
EN ROBUST MEDARBEJDER
Scheid pitsåussutsip tungåtigut avdlanit sagdliuvoK,
pingårtumigdlo pitsaoautigalugit mångersaivdluarsf-
naunine, ingerdlavdluartarnine atuinikfninilo. suliv-
figssuarmik tåussumfnga avausiniOtinik tusåmassåu-
ssuteaartumik suleKateKarnivtigut avKusIniortut trom-
linik tamanut nalerKutunik pigssaKartfpavtigit.
Scheid er foran i kvalitet og udmærker sig især ved
fremragende tromleegenskaber, stor driftssikkerhed
og god økonomi. Gennem et nært samarbejde med
dette verdenskendte specialfirma for fremstilling af
vejtromler er vi i stand til at levere tromler til et-
hvert formål.
FORLANG TILBUD OG PROSPEKT
17