Atuagagdliutit - 26.09.1968, Qupperneq 17

Grønlandsk smykkeindustri
Foreningen Grønlandsk Folkekunst har i samarbejde med hofjuveler Ove
Dragsted startet fremstilling af smykkesten.
Det første skridt til etablering af grønlandsk smykkeindustri er nu taget.
På initiativ af foreningen Grønlandsk Folkekunst og i samarbejde med hofju-
veler Ove Dragsted er der i Godthåb installeret en lille slibemaskine til frem-
stilling af smykkesten. Maskinen er opstillet i museets anneks, og der har alle-
rede meldt sig en række grønlændere, der er interesseret i at lære slibetknik-
ken. Landshospitalet er også interesseret i at erhverve en slibemaskine. Sker det,
bliver landshospitalet det første sted i verden, der har ædelstensslibning som
beskæftigelsesterapi.
Under opholdet i Godthåb har hof-
juveler Ove Dragsted holdt en række
foredrag og vist medbragte arbejder i
grønlandsk smykkesten. Desuden har
hofjuveleren holdt demonstrationer i
slibeteknikken bl. a. for landsrådsmed-
lemmerne. Der er allerede fremstillet
adskillige æg af grønlandsk månesten.
MULIGHED FOR SALG
— Nu er det sået sædekorn til etab-
lering af grønlandsk smykkeindustri,
og hvis folk giver sig til at slibe sten
i vinter, bliver der behov for at ind-
fatte stenene i smykker, og derved får
man mulighed for at sælge dem, udta-
ler hofjuveler Ove Dragsted til Grøn-
landsposten.
— Jeg vil foreslå, at man får en
guldsmed herop i sommermånederne,
fortsætter Ove Dragsted. Vedkom-
mende kan indrette et lille værksted.
Så kan der laves en hel del smykker
for foreningen Grønlandsk Folkekunst
eller for private gennem foreningen.
Hvis der skal laves sølvsmykker, går
der meget beskedne mængder sølv til
det.
NYE BJERGARTER
Ove Dragsted var sidste år i Syd-
grønland på jagt efter smykkesten.
Han fortæller, at der i Grønland er
fundet sten, der egner sig til fremstil-
ling af smykker. Det gælder især Tug-
tupit, som kun findes i Grønland i
anvendelig form. Tugtupit er enten
uigennemsigtig eller svag gennem-
skinnelig. Den findes i forskellige
nuancer, mest lillerød. Stenen har den
ejendommelighed, at visse løsere par-
tier bliver helt hvide i mørke, men
gentager den oprindelige farve i løbet
af en halv time. Når stenen bliver be-
lyst med ultraviolet lampe i mørke,
får den en kraftig ferskengul og vid-
underlig farve.
Hof juveler Dragsted bar lavet en
hei del smykker med Tugtupit. En
slibesten koster mellem 50 og 100 kr.,
men meget fine farver koster noget
mere. ^
Ove Dragsted fortæller i øvrigt, at
geologerne i NarssaK-området i Syd-
grønland har fundet en række nye
bjergarter, som man ikke har haft
kendskab til. Disse sten egner sig
glimrende til fremstilling af smykker.
Det gælder således K'aKortukit, der
består af sorte, hvide og røde korn.
Dragsted oplyser, at denne bjergart
vil egne sig til fremstilling af skåle og
figurer. Især havdyr vil se fantastisk
ud i dette materiale, erklærer hofju-
veleren.
MÅNESTEN VED GODTHÅB
En af de nye bjergarter hedder
Naujait. Den er lys med små grønlige
og sommetider røde korn i. Den er
imidlertid for sprød til slibning. Men
de røde korn er et nyt mineral, meget
zirkoniumholdigt. Zirkonium bruges i
forskellige legeringer og er meget be-
tydningsfuld i rumfartsalderen. Det
gælder også berylium, som bruges på
rumskibenes varmeskjold.
Mange steder i Grønland har man
fundet epedot i lys og mørkere grøn
farve. Den bruges til fremstilling af
billigere smykkesten, men vil egne sig
til skåle.
I nærheden af lille NarssaK ved
Godthåb har hofjuveleren fundet må-
nesten, og på Saddeløen har han fun-
det en ren hvid feldspat — alpinit, der
glimrende er egnet til isbjørnefigurer.
På samme sted — iøvrigt også mange
andre steder i Grønland findes turma-
lin, der en regulær smykkesten. Den
sorte farve er fremherskende i Grøn-
land. Den røde gennemsigtige art er
ret kostbar og kan være 500 kr. værd,
når den er bearbejdet af en dygtig sli-
ber.
Desuden har man i Grønland fundet
en masse granater. Men de fleste er
for grumsede til at blive fremstillet
som smykkesten. Men forekomsterne
fra Melvillebugten er efter hofjuvele-
rens mening ganske lovende.
RUBINER OG SAFIRER
Hidtil har man i Grønland ikke fun-
det smykkestenene i den helt dyre
prisklasse. Man har ganske vist ved
Fiskenæsset fundet rubiner, men det
drejer sig om ganske små korn. Ove
FLYTNING
Vi tilbyder pakning og forsendelse af bohave etc. fra hele landet til
Grønland og forestår Deres udpakning og indflytning ved hjem-
rejse. — Spar Dem selv for ærgrelser — benyt Dem af vor mange-
årige erfaring.
Flyttefirmaet AALBORG, Grl. 1936, Hovedkontor Lygten 2-4,
2400 København NV — Telex 9228 — Telefon (01) 72 Ta 6300,
Telegramadresse: Intertransport.
Formanden for foreningen Grønlandsk
Folkekunst, Jens Kreutzmann, sliber en
grønlandsk sten i overværelse af lands-
rådsmedlemmer.
Kalåtdlit Kussanartuliait-ne sujuligtai-
ssok Jens Kreutzmann ujarKamik sili-
ssok landsrådimut ilaussortat issiging-
nårtoralugit.
Dragsted tror imidlertid, at der er mu-
lighed for at finde anvendelige stene,
hvis man en dag skulle komme med
til brydningen af kromforekomsterne
ved Fiskenæsset. Rubiner plejer at
ligge i små lommer i minegangene.
— Der er også fundet rubiner andre
steder i Grønland, siger Ove Dragsted.
Rubiner og safirer skal nok dukke op.
Jeg regner stadig også med, at man
en dag finder diamanter i Grønland.
Man har allerede konstateret samme
bjergart, hvor man finder diamanter i
Sydafrika. Det drejer sig om en bjerg-
art, som er dannet for 600 millioner
år siden.
Men selv om man ser bort fra de
dyre sten, skulle der være muligheder
for grønlandsk smykkeindustri. Der er
materialer nok. Og hvilken turist er
ikke interesseret i et slebet stykke af
verdens ældste bjergart? Godthåb hvi-
ler på den ældste bjergdannelse på
kloden. Gnejsen i Godthåb er mere
end 300 millioner år gammel.
Julut.
Grønland og Fællesmarkedet
— Vi skal opfordre befolkningen til at tage fat, så vi kan tage Konkurrencen
op med de øvrige medlemslande — på lige fod, sagde landsrådsformand
Erling Høegh.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpox perxumau-
tigssatdlo aulisarnermutdio atortugssat tamaisa nioi Kutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo nexitagssat. iluarsagagssat tamarmik
iluarsarnexarslnåuput. Imap itlssusianut Qgtortautit radaritdlo ilå-
ngutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant
og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar-
anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
REJSEGRAMMOFONER
brugte — med 10 grammofonplader
oxalugtartut angatdlåtagkat
atornikut — oxalugtartuvdlo nGtai 10
85,00 kr. + nagslUnerata akla lléngut-
dlugo tlgunerane akillgagssångordluglt
nagslånexås&put
Kr. 85,00 + porto, sendea pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København.
lej en bil
til opholdet 1 Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75.

PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
Til landsrådets drøftelse af Grøn-
lands stilling til Danmarks indtrædelse
i Fællesmarkedet forelå en redegørelse
i form af et særtryk fra den rapport,
som et embedsmandsudvalg sidste år
udarbejdede om Danmark og de euro-
pæiske fællesskaber.
Redegøreisens konklusion er, at det
ikke vil være foreneligt med de særlige
hensyn, der gør sig gældende for
Grønlands vedkommende, at sætte
fællesmarkedets regler i kraft uden
særlige forbehold. Ganske vist mener
man, at det næppe vil være vanskeligt
at opnå forståelse for de antydede for-
behold i betragtning af Grønlands
særlige forhold og ringe betydning i
den europæiske samhandel.
I forbindelse med Fællesmarkedet
var spørgsmålet om fri etableringsret
og de gældende betingelser for at opnå
næringsbrev i Grønland genstand for
rådets drøftelser. Flere medlemmer
mente, at man må holde fast ved de
nugældende ordninger, mens reglen om
et forudgående ophold i Grønland på
seks måneder, før næringsbrev kunne
udstedes, blev kritiseret af andre.
A.P.MØLLER THE BLUE LINERS - MAERSK LINERS
I sine indledende bemærkninger ud-
talte Erling Høegh, at Landsrådet sid-
ste år såvel som i 1961 gav principiel
tilslutning til medindtræden i Fælles-
markedet under forudsætning af, at de
i Grønland gældende ordninger i så
vid udstrækning som muligt blev op-
retholdt uændret — specielt lagde man
vægt på et alment forbehold overfor
Fællesmarkedets fiskeripolitik.
Niels Holm lagde vægt på betydnin-
gen af, at bestemmelserne i den dan-
ske næringslov om et halvt års forud-
gående ophold i Grønland før udste-
delse af næringsbrev, blev opretholdt.
Han mente, at det var et af de meget
vigtige punkter.
Landsrådsformanden sagde, at man
i dag ikke kunne gå ind i Fællesmar-
kedet uden beskyttende restriktioner
for Grønland. Det kniber i alle hen-
seender for alle erhverv, det kniber
med at få fiskerne til at fiske og i
øvrigt med at få arbejdskraften til at
arbejde. Vi står kort sagt på et lavt
niveau med hensyn til vore eksport-
eerhverv. — Men vi må kraftigt hen-
lede opmærksomheden på, at disse be-
skyttende restriktioner endelig ikke af
befolkningen skal modtages som sove-
pude. Romtraktaten indeholder be-
stemmelser om, at sådanne restriktio-
ner efterhånden skal ophæves, og det
betyder, at vi allerede nu må opfordre
befolkningen til at tage fat, så man
senere kan tage konkurrencen op med
de øvrige medlemslande — og gøre det
på lige fod.
Kaj Narup erklærede, at hvis man
troede, at seks-måneders reglen be-
skyttede mod udefra kommende kon-
kurrence, tog man fejl. Bestemmelsen
kan nemlig omgås med stråmænd,
sagde Narup, — eller mere lovligt ved
benyttelse .af aktieselskabsformen el-
ler med dispensation. Kaj Narup ud-
talte i øvrigt sin tillid til, at markeds-
minister Nyboe Andersen med et
grundigt kendskab til grønlandske for-
hold fra sin tid i KGH’s styrelsesråd
ville være i stand til et sørge for, at
Grønlands forhold fik en forsvarlig be-
handling.
14