Atuagagdliutit - 26.09.1968, Síða 23

Ny viden om delfinen
Fem års forskning på marsvin-stationen i Strib er sluttet, og zoologen Søren
Andersen sammenfatter forsøgsresultaterne i en afhandling, mens marsvinene
„Guld“ og „Hanne" vender tilbage til deres rette element.
AF LEO RIX
ning og vandbalance, antallet af hvide
og røde blodlegemer m. m., har zoolo-
gerne i Strib fundet udveje for at kon-
statere og behandle sygdomme hos
marsvinene.
Således har man fundet frem til me-
(RB-Special)
Den praktiske og teoretiske viden, der kræves for at holde delfiner i fangenskab
over en længere periode i et forsøgscenter eller i en zoologisk have, vil i de kom-
mende måneder blive gjort tilgængelig af lederen af marsvin-stationen i Strib,
universitetsadjunkt, cand. mag. Søren Andersen.
Da marsvin-stationen lukkede 1. au-
gust, gik Søren Andersen i gang med
at bearbejde og nedfælde resultaterne
af godt fem års forskning af marsvins
livsbetingelser og adfærdsmønster.
Dette arbejde vil formentlig tage et
halvt år.
Sideløbende med forsøgene på den
zoologiske station i Strib har magiste-
ren behandlet emnet i en række ar-
tikler i faglige tidsskrifter, men for-
søgsresultaterne er så mange og så
detaljerede, at en samlet fremstilling
er påkrævet.
Materialet og de konklusioner, som
kan drages af det, kan muligvis danne
grundlag for en doktordisputats.
LIVSBETINGELSERNE
Delfinernes — og med dem under-
arten marsvinenes — livsbetingelser
var så godt som ukendte, da forsøgs-
centret på den gamle oliehavn vel
Lillebælt oprettedes i efteråret 1962.
Den amerikanske marine havde en
forsøgsrække løbende — bl. a. for i
antiubådskrigens tjeneste at aflokke
delfinerne deres mystiske evne til at
lokalisere bytte på store afstande —
men resultaterne af disse forsøg var
ikke tilgængelige for den civile forsk-
ning.
Efter oprettelsen af stationen i Strib
— den første i sin art i verden —
foretog en hollandsk zoolog, W. H.
Dudok van Heel, og en fransk, R. G.
Busnel, en række indledende forsøg
indtil efteråret 1964, da en gruppe
danske zoologer overtog projektet og
videreførte det under magister Søren
Andersens ledelse.
— Vi startede helt på bar bund, for-
tæller Søren Andersen. — Vi vidste
ikke, hvad marsvin spiser, hvor gamle
de bliver, i hvilken udstrækning de
yngler osv.
— Ved at klarlægge disse og mange
andre fysiologiske spørgsmål har vi
samlet den nødvendige viden for at
holde delfiner i fangenskab, og dette
er vel nok det vigtigste resultat af
vores arbejde, tilføjer den unge zoolog.
Ved at bestemme dyrenes hjerte- og
åndedrætsfrekvens, deres blodsænk-
i
koral
APPELSIN
koral
er kildefrisk
Der er 10 forskellige slags kildefriske
KORAL: appelsin, appelsin sukkerfri,
kæmpeappelsin, citron, ananas, grape
tonic, sport, rød, cola og apollinaris.
koral
puilassututdle
imeruernartigaoK
KORAL-it puilassututdle imeruernarti-
gissut pineKarsinåuput åssigingitsutut
Kulisut: appelsin, appelsin sukoKångit-
sok, appelsin angisoK, citron, ananas,
grape tonic, sport, augpilassoK, cola
åma apollinaris.
toder til helbredelse af lunge- og le-
versygdomme, som ellers ville have
været skæbnesvangre for dyrene.
Sygdomsbestemmelse og helbredel-
sesmetoder er — sammenholdt med
betingelserne for en daglig trivsel
— af afgørende betydning for løsning
af problemerne ved at holde delfiner
i fangenskab i en længere periode.
ADFÆRDSMØNSTERET
Beviserne for effektiviteten af de
nye sygdomsbekæmpende metoder
plasker muntert rundt i et 50 kubik-
meters saltvandsbassin, opbygget i et
gammelt fiskepakhus og omgivet af et
stort elektronisk udstyr. De er to.
„Guld“ på tre og „Hanne" på to år.
Foruden vilkårene for deres velbe-
findende har de ladet zoologerne ud-
forske deres adfærdsmønster.
Blandt „Guld“s og „Hanne“s fær-
digheder er i første række deres for-
bløffende orienteringsevne.
De underbygger deres synsevne ved
at udsende en art lydsignaler og ud-
nytter ekkoet til afstandsbedømmelse.
Dyrenes „radar" er så fintmærkende,
at de elegant drejede uden om nogle
0,9 mm metaltråde, som ved et sepa-
ratforsøg blev hængt ned til dem i
bassinet. Derimod kolliderede „Guld"
og „Hanne" flere gange med nogle
nylontove, som blev hængt hed ved
siden af metaltrådene. Nylontovene
gav ikke refleks på „radaren", men
marsvinene lærte dog snart at vige
uden om tovene også.
Denne evne til at handle efter erfa-
ringen demonstredes tillige ved et for-
søg, hvor dyrene ved at trykke på en
knap i bassinet kunne opnå en beløn-
ning i form af en sild. Et tryk på knap-
pen udløste en tone, og dyrene lærte
at skelne mellem tonehøjden.
En anden forsøgspræstation bestod i,
at „Guld" og „Hanne" trænede sig op
Crystal King de luxe 200
driftssikker Atlas-kvalitet
Helt nykonstrueret køleskab med ele-
gante, slanke, skumisolerede vægge. 3-
stjernet frostboks rummer f. eks. 23 dyb-
frostpakker. 3-T frostvælger med trinløs
indstilling fra -4- 6° til -r- 18° - vægge
og bund kan endda komme under -4- 25°
- uden at frostgraderne påvirker tempera-
turen i kølerummet. Bredde 55 cm, aybde
54 cm, højde 117 cm.
Crystal King de luxe 200
Atlas-itortoK ingerdlaserigsoK
nigdlatårtitsivik nutåvingmik sanåK,
kussanartunik amilimårtunik, Kapungmik
uvsigsautilingnik tgalik. Kerititausiviata
pingasunik uvdloriaussartagdlip imarisl-
nauvai pårtugkat Kerititat (dybfrostit) 23-t.
Kerinermut nalerKersaut pingasunik inig-
ssivfigssalik akingmivfeKångitsumik -4- 6°-
init -4- 18°-inut nalerKersartagaK, Igai
narKalo -4- 25° atautdlugit nigdllssuse-
Karslnåuput - nigdlatårtitsivingme nig-
dllssusermut stiniuteKaratik. silfssuseK 55
cm, itlssuseK 54 cm, porttissuseK 117 cm.
SE FORSKELLEN
ATLAS
ER BEDRE!
ti? LEVERANDØR TIL OET KØL. DAKIXE HOR
til at svømme gennem en dobbeltring
under vandet. En fotocelle registrerede
præcisionssvømningen, og zoologerne
Kvitterede med en sild.
MARSVINESPROG: GVÆRK!
— Det hævdedes, siger Søren An-
dersen — at delfiner kan tale, og at
de endda måske kan give os nøglen til
de „sprog", som tales på andre kloder?
— Mange af de beretninger, der
fremkommer om delfinernes færdig-
heder, er givetvis overdrevne, men
det er ubestrideligt, at disse dyr har
en meget høj intelligens. Kun hvis
intelligensen kombineres med en god
portion træning kan de lave kunster.
— Vi har, tilføjer Søren Andersen,
— under forsøgene her i Strib kon-
stateret en vis kommunikation mellem
marsvinene. Når de f. eks. er to om
een fisk, søger de at genne hinanden
væk ved at sige „gværk".
— Hvor stor „praktisk nytte" kan
man have af dette forsøgsprojekt?
— Hovedresultatet, at man nu kan
holde dyrene i live i mere end to år
mod tidligere kun få måneder, inde-
bærer den praktiske nytte, at man
kan underkaste delfiner mere dybt-
gående undersøgelser.
— Ydermere kan man nu holde del-
finer i almindelig fangenskab. De
zoologiske haver har endnu ikke vist
interesse for denne mulighed, men på
direktør Chr. Toft’s delfinarium i Ul-
strup ved Randers kan man jo drage
nytte af vor nyerhvervede viden.
MANGEL PÅ FORSKERE
— Er der mulighed for at fortsætte
marsvin-forsøgene herhjemme?
— Tilsyneladende ikke. For det før-
ste ville det kræve nye bevillinger
udover dem, vi har nydt godt af de
forløbne år, og for det andet måtte
der nye forskere til. Og der er noget
der tyder på, at der er for få zoologer,
som interesserer sig for dette arbejde.
— Hvor stor skulle en ny forsker-
stab være?
— To zoologer, en dyrlæge og en
elektronik-ekspert ville være det
ideele. Men det ville nok være for me-
get at ønske. Især i betragtning af, at
jeg i den seneste tid har været ene om
at gøre forsøg, være dyrlæge, reparere
transistorer, fodre dyr, passe kontor,
rense bassin, feje gulv o. s. v.
— Hvad skal der nu ske med „Guld"
og „Hanne"?
— Jeg ville helst overdrage dem til
et andet forsøgscenter, men da det
her i Strib for tiden er det eneste i
Europa, bliver det sikkert ikke til no-
get. Det ender nok med, at jeg slipper
dem tilbage i havet. De har gjort et
godt stykke arbejde og fortjener at
nyde deres otium, hvor der er mere
plads.
Bro mellem Øst og Vest
I såvel bogstavelig forstand som overført betydning.
Ifølge Radio-avisen har en sovje-
tisk ingeniør udarbejdet et projekt til
en dæmning fra det asiatiske Ruslands
yderste spids til Alaskas kyst, altså
tværs over Beringsstrædet. Projektet
har vakt enorm opmærksomhed over
hele verden og har været anledning til
en energisk diskussion i USA og Ca-
nada, fordi projektet, hvis det føres ud
i livet, kan forandre hele klimasitua-
tionen.
X projektet, der er udarbejdet af
ingeniør Peter Borissow, hedder det.
at dæmningen, der bliver 80 kilometer
lang, forsynes med kæmpemæssige
turbinepumper, som kan pumpe kolde
vandmasser fra Polarhavet ned i de
sydligere farvande.
Det er Polarhavets kulde, der for-
hindrer Golfstrømmens varme vand
at flyde ind i nordpolsområdet. Hvis
man ved hjælp af dæmningen kan
foretage en sådan udpumpning, kan
det medføre, at kæmpemæssige områ-
der nord for polarkredsen kunne for-
vandles til opdyrkelige landbrugsom-
råder.
Peter Borissow har offentliggjort sin
plan i det sovjetiske tidsskrift „Pri-
roda" — „Naturen".
Borissow tænker sig dæmningen
bygget fra den sibiriske halvø Tschukt-
schen til Kap Prince of Wales i Alaska.
Den vil komme til at krydse Berings-
strædet på et sted, hvor havdybden
ikke er mere end ca. 50 meter. Bori-
ssow går ud fra den kendsgerning, at
den varme golfstrøm, der gennem den
østlige del af Atlanterhavet strømmer
mod nord ud for Spitsbergen, mødes af
den kolde Østgrønlandsstrøm og tryk-
kes ned under polarisen. Derved tvin-
ges golfstrømmens temperatur ned.
Hvis man så bortleder de kolde hav-
strømme fra Polarhavet, kan det be-
virke, at golfstrømmen på mindre end
re år smelter polariskappen, siger in-
geniøren. Processen kan fremmes ved
at pumpe varmere vand fra Stillehavet
mod nord.
Borissow mener, at temperaturen
ved Nordpolen efter at isen er begyndt
at smelte vil stige med ca. 15 grader.
Det betyder, at de områder i Nordsi-
birien, Alaska, Canada og Nordgrøn-
land, der i dag halvdelen af året er
dækket med is og sne, vil kunne op-
dyrkes for store deles vedkommen.
Borissow er klar over, at forudsæt-
ningen for virkeliggørelsen af projek-
tet er en overenskomst mellem øst og
vest, og ikke alene mellem USA og
Sovjetunionen.
I Canada er videnskabsmænd ifølge
Berlingske Aftenavis allerede i detal-
jer begyndt at undersøge, hvilke kon-
sekvenser virkeliggørelsen af det rus-
siske projekt vil få for landet. I Alaska
racer i øjeblikket en heftig diskussion
for og imod. Planen, der i bogstavelig-
ste forstand ville betyde brobygning
vil ikke alene skabe nye klimatiske
forhold, landbrugsmæssige perspekti-
ver, men også militære og politiske.
Da en sådan klimaforandring unæg-
telig også vil få indflydelse på den
grønlandske indlandsis, er Danmarks
interesse for sagen ikke ubetydelig,
men i øjeblikket foreligger der ikke
nogen stillingtagen til spørgsmålet.
Den stigning af havoverfladen, der
bliver en følge af projektets gennem-
førelse, vil f. eks. fjerne den danske
Sejø fra landkortet.
frisk fra frugten
indeholder dobbelt så meget saft
og smager dobbelt så godt
paornatutdle nutårsungnitsigaoK tungumik
mardloriåumik imaKarpoK mardloriåumigdlo
mamåssuseKardlune
Det røde SINALCO-mærke er Deres garanti for den na-
turrene frugtfriske læskedrik — i mange lande verden
over
SINALCO-p nalunaeKutå augpilassoK - silarssuarme
nunarpacjssuarne — ugpernarsautauvoK imeruersautip
paornanit nutånit pissOneranik.
Agentur for Grønland:
Kal&tdlit-nun&ne niorKuteKartoK:
NOTA-BENE v/ H. JENSEN, GODTHÅB
Sinalco
24