Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.09.1968, Síða 23

Atuagagdliutit - 26.09.1968, Síða 23
Ny viden om delfinen Fem års forskning på marsvin-stationen i Strib er sluttet, og zoologen Søren Andersen sammenfatter forsøgsresultaterne i en afhandling, mens marsvinene „Guld“ og „Hanne" vender tilbage til deres rette element. AF LEO RIX ning og vandbalance, antallet af hvide og røde blodlegemer m. m., har zoolo- gerne i Strib fundet udveje for at kon- statere og behandle sygdomme hos marsvinene. Således har man fundet frem til me- (RB-Special) Den praktiske og teoretiske viden, der kræves for at holde delfiner i fangenskab over en længere periode i et forsøgscenter eller i en zoologisk have, vil i de kom- mende måneder blive gjort tilgængelig af lederen af marsvin-stationen i Strib, universitetsadjunkt, cand. mag. Søren Andersen. Da marsvin-stationen lukkede 1. au- gust, gik Søren Andersen i gang med at bearbejde og nedfælde resultaterne af godt fem års forskning af marsvins livsbetingelser og adfærdsmønster. Dette arbejde vil formentlig tage et halvt år. Sideløbende med forsøgene på den zoologiske station i Strib har magiste- ren behandlet emnet i en række ar- tikler i faglige tidsskrifter, men for- søgsresultaterne er så mange og så detaljerede, at en samlet fremstilling er påkrævet. Materialet og de konklusioner, som kan drages af det, kan muligvis danne grundlag for en doktordisputats. LIVSBETINGELSERNE Delfinernes — og med dem under- arten marsvinenes — livsbetingelser var så godt som ukendte, da forsøgs- centret på den gamle oliehavn vel Lillebælt oprettedes i efteråret 1962. Den amerikanske marine havde en forsøgsrække løbende — bl. a. for i antiubådskrigens tjeneste at aflokke delfinerne deres mystiske evne til at lokalisere bytte på store afstande — men resultaterne af disse forsøg var ikke tilgængelige for den civile forsk- ning. Efter oprettelsen af stationen i Strib — den første i sin art i verden — foretog en hollandsk zoolog, W. H. Dudok van Heel, og en fransk, R. G. Busnel, en række indledende forsøg indtil efteråret 1964, da en gruppe danske zoologer overtog projektet og videreførte det under magister Søren Andersens ledelse. — Vi startede helt på bar bund, for- tæller Søren Andersen. — Vi vidste ikke, hvad marsvin spiser, hvor gamle de bliver, i hvilken udstrækning de yngler osv. — Ved at klarlægge disse og mange andre fysiologiske spørgsmål har vi samlet den nødvendige viden for at holde delfiner i fangenskab, og dette er vel nok det vigtigste resultat af vores arbejde, tilføjer den unge zoolog. Ved at bestemme dyrenes hjerte- og åndedrætsfrekvens, deres blodsænk- i koral APPELSIN koral er kildefrisk Der er 10 forskellige slags kildefriske KORAL: appelsin, appelsin sukkerfri, kæmpeappelsin, citron, ananas, grape tonic, sport, rød, cola og apollinaris. koral puilassututdle imeruernartigaoK KORAL-it puilassututdle imeruernarti- gissut pineKarsinåuput åssigingitsutut Kulisut: appelsin, appelsin sukoKångit- sok, appelsin angisoK, citron, ananas, grape tonic, sport, augpilassoK, cola åma apollinaris. toder til helbredelse af lunge- og le- versygdomme, som ellers ville have været skæbnesvangre for dyrene. Sygdomsbestemmelse og helbredel- sesmetoder er — sammenholdt med betingelserne for en daglig trivsel — af afgørende betydning for løsning af problemerne ved at holde delfiner i fangenskab i en længere periode. ADFÆRDSMØNSTERET Beviserne for effektiviteten af de nye sygdomsbekæmpende metoder plasker muntert rundt i et 50 kubik- meters saltvandsbassin, opbygget i et gammelt fiskepakhus og omgivet af et stort elektronisk udstyr. De er to. „Guld“ på tre og „Hanne" på to år. Foruden vilkårene for deres velbe- findende har de ladet zoologerne ud- forske deres adfærdsmønster. Blandt „Guld“s og „Hanne“s fær- digheder er i første række deres for- bløffende orienteringsevne. De underbygger deres synsevne ved at udsende en art lydsignaler og ud- nytter ekkoet til afstandsbedømmelse. Dyrenes „radar" er så fintmærkende, at de elegant drejede uden om nogle 0,9 mm metaltråde, som ved et sepa- ratforsøg blev hængt ned til dem i bassinet. Derimod kolliderede „Guld" og „Hanne" flere gange med nogle nylontove, som blev hængt hed ved siden af metaltrådene. Nylontovene gav ikke refleks på „radaren", men marsvinene lærte dog snart at vige uden om tovene også. Denne evne til at handle efter erfa- ringen demonstredes tillige ved et for- søg, hvor dyrene ved at trykke på en knap i bassinet kunne opnå en beløn- ning i form af en sild. Et tryk på knap- pen udløste en tone, og dyrene lærte at skelne mellem tonehøjden. En anden forsøgspræstation bestod i, at „Guld" og „Hanne" trænede sig op Crystal King de luxe 200 driftssikker Atlas-kvalitet Helt nykonstrueret køleskab med ele- gante, slanke, skumisolerede vægge. 3- stjernet frostboks rummer f. eks. 23 dyb- frostpakker. 3-T frostvælger med trinløs indstilling fra -4- 6° til -r- 18° - vægge og bund kan endda komme under -4- 25° - uden at frostgraderne påvirker tempera- turen i kølerummet. Bredde 55 cm, aybde 54 cm, højde 117 cm. Crystal King de luxe 200 Atlas-itortoK ingerdlaserigsoK nigdlatårtitsivik nutåvingmik sanåK, kussanartunik amilimårtunik, Kapungmik uvsigsautilingnik tgalik. Kerititausiviata pingasunik uvdloriaussartagdlip imarisl- nauvai pårtugkat Kerititat (dybfrostit) 23-t. Kerinermut nalerKersaut pingasunik inig- ssivfigssalik akingmivfeKångitsumik -4- 6°- init -4- 18°-inut nalerKersartagaK, Igai narKalo -4- 25° atautdlugit nigdllssuse- Karslnåuput - nigdlatårtitsivingme nig- dllssusermut stiniuteKaratik. silfssuseK 55 cm, itlssuseK 54 cm, porttissuseK 117 cm. SE FORSKELLEN ATLAS ER BEDRE! ti? LEVERANDØR TIL OET KØL. DAKIXE HOR til at svømme gennem en dobbeltring under vandet. En fotocelle registrerede præcisionssvømningen, og zoologerne Kvitterede med en sild. MARSVINESPROG: GVÆRK! — Det hævdedes, siger Søren An- dersen — at delfiner kan tale, og at de endda måske kan give os nøglen til de „sprog", som tales på andre kloder? — Mange af de beretninger, der fremkommer om delfinernes færdig- heder, er givetvis overdrevne, men det er ubestrideligt, at disse dyr har en meget høj intelligens. Kun hvis intelligensen kombineres med en god portion træning kan de lave kunster. — Vi har, tilføjer Søren Andersen, — under forsøgene her i Strib kon- stateret en vis kommunikation mellem marsvinene. Når de f. eks. er to om een fisk, søger de at genne hinanden væk ved at sige „gværk". — Hvor stor „praktisk nytte" kan man have af dette forsøgsprojekt? — Hovedresultatet, at man nu kan holde dyrene i live i mere end to år mod tidligere kun få måneder, inde- bærer den praktiske nytte, at man kan underkaste delfiner mere dybt- gående undersøgelser. — Ydermere kan man nu holde del- finer i almindelig fangenskab. De zoologiske haver har endnu ikke vist interesse for denne mulighed, men på direktør Chr. Toft’s delfinarium i Ul- strup ved Randers kan man jo drage nytte af vor nyerhvervede viden. MANGEL PÅ FORSKERE — Er der mulighed for at fortsætte marsvin-forsøgene herhjemme? — Tilsyneladende ikke. For det før- ste ville det kræve nye bevillinger udover dem, vi har nydt godt af de forløbne år, og for det andet måtte der nye forskere til. Og der er noget der tyder på, at der er for få zoologer, som interesserer sig for dette arbejde. — Hvor stor skulle en ny forsker- stab være? — To zoologer, en dyrlæge og en elektronik-ekspert ville være det ideele. Men det ville nok være for me- get at ønske. Især i betragtning af, at jeg i den seneste tid har været ene om at gøre forsøg, være dyrlæge, reparere transistorer, fodre dyr, passe kontor, rense bassin, feje gulv o. s. v. — Hvad skal der nu ske med „Guld" og „Hanne"? — Jeg ville helst overdrage dem til et andet forsøgscenter, men da det her i Strib for tiden er det eneste i Europa, bliver det sikkert ikke til no- get. Det ender nok med, at jeg slipper dem tilbage i havet. De har gjort et godt stykke arbejde og fortjener at nyde deres otium, hvor der er mere plads. Bro mellem Øst og Vest I såvel bogstavelig forstand som overført betydning. Ifølge Radio-avisen har en sovje- tisk ingeniør udarbejdet et projekt til en dæmning fra det asiatiske Ruslands yderste spids til Alaskas kyst, altså tværs over Beringsstrædet. Projektet har vakt enorm opmærksomhed over hele verden og har været anledning til en energisk diskussion i USA og Ca- nada, fordi projektet, hvis det føres ud i livet, kan forandre hele klimasitua- tionen. X projektet, der er udarbejdet af ingeniør Peter Borissow, hedder det. at dæmningen, der bliver 80 kilometer lang, forsynes med kæmpemæssige turbinepumper, som kan pumpe kolde vandmasser fra Polarhavet ned i de sydligere farvande. Det er Polarhavets kulde, der for- hindrer Golfstrømmens varme vand at flyde ind i nordpolsområdet. Hvis man ved hjælp af dæmningen kan foretage en sådan udpumpning, kan det medføre, at kæmpemæssige områ- der nord for polarkredsen kunne for- vandles til opdyrkelige landbrugsom- råder. Peter Borissow har offentliggjort sin plan i det sovjetiske tidsskrift „Pri- roda" — „Naturen". Borissow tænker sig dæmningen bygget fra den sibiriske halvø Tschukt- schen til Kap Prince of Wales i Alaska. Den vil komme til at krydse Berings- strædet på et sted, hvor havdybden ikke er mere end ca. 50 meter. Bori- ssow går ud fra den kendsgerning, at den varme golfstrøm, der gennem den østlige del af Atlanterhavet strømmer mod nord ud for Spitsbergen, mødes af den kolde Østgrønlandsstrøm og tryk- kes ned under polarisen. Derved tvin- ges golfstrømmens temperatur ned. Hvis man så bortleder de kolde hav- strømme fra Polarhavet, kan det be- virke, at golfstrømmen på mindre end re år smelter polariskappen, siger in- geniøren. Processen kan fremmes ved at pumpe varmere vand fra Stillehavet mod nord. Borissow mener, at temperaturen ved Nordpolen efter at isen er begyndt at smelte vil stige med ca. 15 grader. Det betyder, at de områder i Nordsi- birien, Alaska, Canada og Nordgrøn- land, der i dag halvdelen af året er dækket med is og sne, vil kunne op- dyrkes for store deles vedkommen. Borissow er klar over, at forudsæt- ningen for virkeliggørelsen af projek- tet er en overenskomst mellem øst og vest, og ikke alene mellem USA og Sovjetunionen. I Canada er videnskabsmænd ifølge Berlingske Aftenavis allerede i detal- jer begyndt at undersøge, hvilke kon- sekvenser virkeliggørelsen af det rus- siske projekt vil få for landet. I Alaska racer i øjeblikket en heftig diskussion for og imod. Planen, der i bogstavelig- ste forstand ville betyde brobygning vil ikke alene skabe nye klimatiske forhold, landbrugsmæssige perspekti- ver, men også militære og politiske. Da en sådan klimaforandring unæg- telig også vil få indflydelse på den grønlandske indlandsis, er Danmarks interesse for sagen ikke ubetydelig, men i øjeblikket foreligger der ikke nogen stillingtagen til spørgsmålet. Den stigning af havoverfladen, der bliver en følge af projektets gennem- førelse, vil f. eks. fjerne den danske Sejø fra landkortet. frisk fra frugten indeholder dobbelt så meget saft og smager dobbelt så godt paornatutdle nutårsungnitsigaoK tungumik mardloriåumik imaKarpoK mardloriåumigdlo mamåssuseKardlune Det røde SINALCO-mærke er Deres garanti for den na- turrene frugtfriske læskedrik — i mange lande verden over SINALCO-p nalunaeKutå augpilassoK - silarssuarme nunarpacjssuarne — ugpernarsautauvoK imeruersautip paornanit nutånit pissOneranik. Agentur for Grønland: Kal&tdlit-nun&ne niorKuteKartoK: NOTA-BENE v/ H. JENSEN, GODTHÅB Sinalco 24

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.