Atuagagdliutit - 26.09.1968, Síða 25

nunanut avdlamit tungassamemgit
»Revolutionen«s sønner
Et afsnit af Mexicos vilde historie fra en artikelserie „Mexico, oplympiadens
land": — Tillid og fællesskab findes ikke i Amerika, heller ikke mellem de
amerikanske nationer. Traktater er papirstumper, love er tryksager, valg er
blodige kampe, frihed er anarki og livet en lidelse. Den, der vier sit liv til
en revolution, pløjer havet (Simon Bolivar, 1829).
Af Henrik Johansen.
Mexico (RB-Special)
Miguel Hidalgo, Agustin de Iturbide, Lopez de Santa Anna, Benito Juarez,
Porfirio Diaz, Francisco Madero, Pancho Villa, Emiliano Czapata. Helte, mexican-
ske helte. Friheden, revolutionen, det mexicanske samfund af i dag. Garranza,
Obregon. Flere helte, fødselshjælpere til nutidens demokrati.
Det er svært at pille ved helteglo-
rier. Hvad var Amerikas general Cus-
ter og Danmarks Tordenskjold, ædle
skikkelser eller blodtørstige, psyko-
patiske dræbere? Hvad var fader Mi-
guel Hidalgo, der startede det, nogen
kalder „den mexicanske frihedskamp",
andre „det store mytteri"? Var han, i
sit 58. år, en mand, der endelig havde
fundet sit store formål med livet, eller
var han, som andre hævder, en para-
noid spanier-hadende kreoler, der myr-
dede og hærgede med grusomhed og
militær udygtighed? Var Santa Anna
en forfængelig nar, der aldrig holdt
op med at tale om det ben, han fik
skudt af, mens han forsøgte at holde
sig ude af kampen (på sin hvide hest,
med løftet sværd)? Van Pancho Villa
og Emiliano Czapata frihedskæmpere
eller banditter med grusomhed og per-
sonlig vinding som eneste interesser?
En masse spørgsmål og dog ikke nok.
Det sidste spørgsmål det, om disse
ting, i den store sammenhæng, over-
hovedet spiller nogen rolle. Næppe, i
hvert fald, for Mexico og mexikanerne,
der er hengivne til tilbedelse af for-
tiden og dens skikkelser. Man rejser
et imponerende monument for „Los
Ninos Heroes", teenage-kadetterne,
der døde i forsvaret af Mexico Citys
gamle slot mod de invaderende ameri-
kanske styrker i 1846, og et andet mo-
nument for Santa Anna, der lod ho-
vedstaden (og kadetterne) i stikken,
mens han galopperede landet rundt på
sin hvide hest i sin egen version af
fædrelandets forsvar.
Den sidste af de ulykkelige børne-
soldater svøbte sig ifølge legenden i
den mexikanske flagdug og kastede sig
ud fra slottets højeste tårn. Men ikke
en gang denne meningsløst heroiske
handling kunne ændre det faktum, at
en håndfuld hårde amerikanske halse
fratog det nyanlagte frie Mexico hen-
ved halvdelen af dets territorium,
deriblandt Texas. Og hvor utroligt det
end lyder, fremhæves denne gerning
— hvis gennemførlighed mere skyldtes
mexikansk svaghed og mangel på sam-
menhold end amerikansk militær-
styrke — stadig i dag af kompetente
politiske kilder, når forholdet til den
store nabo i nord diskuteres. Derimod
kritiseres Santa Anna ikke for at over-
lade hovestadens forsvar i hænderne
på børn. For han var, som alle de
øvrige indledningsvis nævnte, en kæm-
pende mexikaner, en helt.
INDIANEREN
For at neutralisere det lidt sarkas-
tiske forhold, man let kan få til Mexi-
cos lange rad af frihedshelte, er det
en god ting at tænke på Benito Juarez.
Denne lovgiver, frihedskæmper og
GUMMIREDNINGSFLADER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Gummiflåde-råd
NR. 2
Ved brug: Kast flåden over bord i
containeren og træk i udløserlinen.
énangnlut gumiussoK - ilifsersussut
NR. 2
atornerane: anangniut puanititdlugo
avamut naluguk siårtautålo nusugdlu-
go.
Forhandlere og servicestationer:
tunlnlalssartut lluaKusersateKarflussutdlo:
R. F. D. Flådestation Flådeservice
v/ N. J. Redlng v/ J. Gadegaard
Holstelnsborg Frederlksh&b
Forhandlere:
tunlnlalssartut:
Magasin Nord
v/ Hans Schonnlng Jensen
Jullanehåb
ALFRED RAFFEL A-S
FABRIKSPARKEN S6 . GLOSTRUP
Et fåtal af mexikanere kan i dag bo i
slotte og kæmpevillaer i Mexico City-
forstaden Lomas. Blandt de privilige-
rede er fremstående politikere, der
trods deres demokatiske sigte ikke
tager til takke med rækkehuse og lejlig-
heder.
mexikaner er det ikke lykkedes nogen
historiker at sætte en finger på, den
eneste af nationens fortidige store
skikkelser, der var helt og aldeles
rundet af landet: en fuldblods india-
ner.
Juarez adskiller sig fra flertallet af
store mexikanske skikkelser derved,
at han var aldeles uden personlige
pretentioner. Han lod sig ikke be-
nævne „guddommelig majestæt" som
de Iturbide og Santa Anna, eller „fre-
dens helt" som Porfirio Diaz. Han be-
høvede heller ikke vende sig til hem-
ningsløs blodsudgydelse som Miguel
Hidalgo, Pancho Villa og Emiliano
Czapata. Hvorfor han lod Napoleon
IIFs stråmandskejser, Maximilian,
henrette i 1867, efter at de franske
styrker var endeligt slået, ved man
ikke. Var det som en advarsel til de
europæiske stormagter om, at de for
stedse havde mistet magten over den
fordums koloni, fik det vel sin virk-
ning, thi hermed ophørte forsøgene fra
det gamle land på at sikre sig herre-
dømmet over det nye. Men mexika-
nerne, trofaste mod fortiden, viser sta-
dig med stolthed Maximilans og hans
unge hustru Carlottas gemakker frem
i det samme slot, hvor „Los Ninos Ne-
roes" led deres heltedød. „I dette bade-
kar, hugget ud af én stor marmorblok,
tog kejserinde Carlotta dagligt bad".
Diplomati overfor udlændinge? Næp-
pe, kun ærbødighed for fortiden, uden
unødig stillingtagen.
DEN SORTE VOGN
I det samme slot i Chapultepec-par-
ken står Benito Juarez’ berømte sorte
hestevogn, der var hans transportmid-
del såvel som hans mobile kontor. Den
står lige ved siden af en vogn, der
ejedes af den mand, Juarez dræbte,
Maximilian, kejser af Napoleon III’s
nåde. Den indianske sagførers vogn er
sort, kejserens forgyldt.
Den unge østriger anede ikke, hvad
han gik ind til, da han blev sendt til
landet Mexico. Han vidste blot, at han
skulle styre det. Juarez mente det
samme om sig selv, og han havde
unægtelig bedre forudsætninger. Fra
Oaxaca, i syd kom denne mand, af en
spaniers velvilje sagfører og intellek-
tuel. Fra sin sorte vogn styrede han
landet i en årrække så lang, at man
ved det slidte køretøj føler sig som
ved et nationalt monument. Og trods
den enorme indflydelse, han fik på
Mexicos skæbne, den lovgivningsmæs-
sige betydning, han praktisk og tradi-
tionsmæssigt fik for landet, kunne han
ved sin død have sagt som en anden
af Sydamerikas store skikkelser, Si-
mon Bolivar: „Mange tyranner vil
rejse sig på min grav".
DON PORFIRIO, FREDENS HELT
Den mest bemærkelsesværdige af
disse tyranner lod ikke vente længe
mexikomiut amerdlångitsut uvdlumikut
igdlussårssuarne igdlorujugssuarnilo
najugaKarput igdloKartiup Mexico Cityp
avatane Lomasime. taima najugarigsar-
tut tåssa politikerit nuimassut naligig-
sitsiniarneK norKåissutigaluardlugo inig-
ssiåinarnik nåmagingnlngitsut.
på sig, men tilranede sig magten fire
dage efter Juarez’ død. Porfirio Diaz
kom til magten med slagordet „ef-
fektive valg, ingen genvalg", men det
hindrede ham ikke i at styre landet på
helt sin egen måde i 36 år.
Også om Diaz er der delte meninger.
Alle må indrømme, at han var en dik-
tator, som diktatorer er flest, en jern-
hård militærmand med organisations-
talent, især når det gjaldt hemmeligt
politi, politiske mord og terror. Men
mange hævder, også i Mexico, at det
var en sådan mand, landet trængte
til for at opnå en vis stabilitet efter
ae utallige fejder og opstande. Han
sxabte en økonomisk eksistensmulig-
hed for Mexico ved at invitere uden-
landsk, især amerikansk kapital ind i
landet, som han udstykkede til samme
kapital efter forgodtbefindende. Det
er muligt, at det ikke kunne have
været gjort anderledes, fordi krige og
opstande havde drænet landet helt og
aldeles for kapital. Men det er et fak-
tum, at Mexico den dag i dag mang-
ler kapital, fordi Don Porfirios ameri-
kanske venner ikke var tilsinds at
lade en national økonomi udvikle sig
og true deres interesser. Under denne
diktator var Mexico ikke blot et land
til låns. Det var for en stor dels ved-
kommende direkte udenlandske ejen-
dom.
DEN BLODIGE REVOLUTION
OG DEN FREDELIGE
I 1910 var Porfirio Diaz’ tid omsider
udrundet. Han blev styrtet og forlod
landet, og endnu en gang var der kaos
i Mexico. Oprør mod siddende præsi-
denter, mord på afgåede præsidenter,
fængslinger, blodige demonstrationer.
Og dog lykkedes det i løbet af de
næste tyve år at vedtage en forfatning,
der indeholdt klare regler om, hvordan
landet skulle demokratiseres, således
at den utroligt fattige og uvidende
underklasse kunne deltage i landets
udvikling.
Først Lazaro Cordenas (1934-38) lyk-
kedes det virkelig at gennemføre en
række af de ting, som var indeholdt
i forfatningen. Han lagde grunden til
økonomisk frigørelse fra USA ved at
ekspropriere olieselskaberne, og præ-
sident Roosevelt lod sig ikke overtale
af de harmdirrende oliekonger til at
intervenere.
Her, i trediverne, kom det vende-
punkt i revolutionen, som det prøvede
mexikanske folk så længe havde suk-
ket efter: overgangen fra revolution
i ordets oprindelige forstand, blodig
revolte, til det, mexikanerne nu kalder
revolution, er støt, fredelig udvikling
hen mod et bedre samfund.
MOCCOMå
kavfit imermik
akoriåinait pitsaunerpåt
javavingnik akugdlit
uvdlumimtt kavférKat akuitdlulnartut im(-
kit — Moccona, jåvamiuvigtut mamåssu-
silik tipigtssusiligdlo imeruk .... tauva
påsillsavat kavférKat akuitsut sQssut.
Mocconavdlo mamåssusia ajungitdlufnar-
toK igalåmernup imaerunigsså tikitdlugo
atassarpoK.
DOUWE EGBERTS A/S
UHER ROYAL PE MM
Båndoptageren der kan det hele -
det har De sikkert hørt før,
men denne gang er der virkeligt
noget om snakken.
UHER’s nyeste frembringelse
er svaret på kravet om en stereo-
båndoptager der skal kunne alt
og kunne det godt.
2-4 spors drift
Som noget helt nyt har Royal de luxe
udskiftelig tonehovedbro. Det betyder
at De på et øjeblik kan omstille
Deres båndoptager fra 4 spors drift
til 2 spors - eller omvendt!
Velegnet til indbygning
Royal de luxe har fuldstændig
jævn gang i såvel opret som
liggende stilling.
4 hastigheder
Indbygget dia-pilot
Ekko og efterklang
Synchro-play
Indbygget mixe-pult
Frekvens omr. v. 7’A ips.: 20-20000 Hz
Wow og flutter v. 7% ips.: + 0.05%
Signal/støj v. 33A ips.: 54 db
Udgangseffekt: 2X10 w.
Prøv den hos forhandleren i dag!
GRØNLANDS IMPORT AGENTUR • ENGMARKSVEJ 15 • 8240 • RISSKOV
Møntvaskeri
Den store succes med Møntvaskerier verden over, kan nu også virkelig-
gøres på Grønland! Vi har nu ved indretning af såvel store som små
Møntvaskerier i flere byer, høstet gode erfaringer, og derved fundet frem
til det absolutte bedste materiel der findes på marked, således at vi nu
kan sikre Dem et Møntvaskeri i topklassen. Dette i forbindelse med vor
syv års selvstændig rørlæggerforretning på Grønland, gør at De trygt kan
overlade opgaven til os. Send os en skitse over Deres lokaler, og vi udar-
bejder et forslag og tilbud til Deres orientering.
HØJEN RØRTEKNIK v/ BRDR. DYRENDOM
Ny Højen, 7100 Vejle.
Selvbetjening
26