Atuagagdliutit - 09.01.1969, Síða 4

Sæt Grønlands
rigdomme
på »folkeaktier«
Direktør Henrik Tholstrup efterlyser i en artikel i dagbladet „Børsen" dansk
kapital i udnyttelsen af Grønlands naturrigdomme:
Folketingsmand Knud Hertling,
som repræsenterer Nordgrønland, ef-
terlyste for nylig risikovillig kapital
til udnyttelse af de rigdomme, som
stadig ligger gemt i den grønlandske
undergrund.
Et besøg i Grønland — derunder
en kort vandring på toppen af ind-
landsisen 450 km fra Vestkysten —
har øget min interesse for denne stor-
slåede del af Danmark, og jeg ønsker
gerne at understøtte Knud Hertlings
opfordring til investering i de nød-
vendige undersøgelser, som er en be-
tingelse for at igangsætte en kommer-
ciel udnyttelse.
Ved at se lidt nærmere på forhol-
dene finder man ud af, at Grønland
stort set allerede er delt op i interes-
segrupper, som hver for sig har sikret
sig koncession på udnyttelse af under-
grunden i bestemte områder. Kon-
cessionshaverne er danske skatiesel-
skaber, som har dansk dominans i de-
res bestyrelse, mens kapitalen i alt
væsentligt er canadisk.
Der skal ikke lyde nogen bebrej-
delse her for de dispositioner, som
er truffet; for dansk kapital har væ-
ret indbudt, men næsten ingen har
reflekteret. Man har fundet risikoen
for stor.
DE VIRKELIGE EJERE
De virkelige ejere af disse selskaber
er dels personer og dels selskaber
hjemmehørende i Canada. De synes
interesseret i at have en vis deltagelse
fra dansk side; og der er endnu en mu-
lighed for at komme med, så længe
man ikke kender størrelse og belig-
genhed af de forekomster, man er i
gang med at udforske. Den dag, man
har konstateret tilstedeværelsen af et
leje af et af de efterspurgte minera-
ler, som det lønner sig at udnytte,
vil det blive meget dyrt at komme
med. Ja, allerede inden den endelige
kortlægning foreligger, nemlig i det
tilfælde hvor en prøveboring indicerer
en betydelig mængde værdifulde mi-
neraler, sker der en øjeblikkelig for-
uddiskontering.
Skal dansk kapital med i kapløbet,
må investeringen foretages inden un-
dersøgelsesarbejdet når for langt.
STOR RISIKO OG STORE GEVINSTER
Samtidig med, at jeg opfordrer
dansk kapital til deltagelse i disse un-
dersøgelser, må jeg meget stærkt un-
derstrege, at der her er tale om en så
stor risiko, at man må være forbe-
redt på, at hele kapitalen kan gå tabt.
I bedste fald må man regne med, at
der må ses bort fra forrentning i en
årrække.
Skulle den indskudte kapital gå
tabt, må man trøste sig med, at selv
negative resultater af et sådant bore-
arbejde kan have en stor værdi for
den videre undersøgelse, som uden al
tvivl en dag vil give resultater — som
i den sidste ende vil blive til gavn for
Danmark, som, uanset hvor kapitalen
kommer fra, vil beholde broderparten
af eventuelle fund gennem de afgifter,
der tilfalder staten.
Til gengæld for den store risiko er
der meget store gevinster i dette lot-
teri, som meget vel kan blive så store,
både for indskyderne og for vort land,
at der kan blive tale om en ikke uvæ-
sentlig afstivning af vor valutasitua-
tion, sådan som det er sket i Canada.
DEN GEOLOGISKE STRUKTUR
Gennem de undersøgelser, der alle-
rede er foretaget, dels gennem de dan-
ske geologer i „Grønlands geologiske
Undersøgelse", dels af den danskfød-
te geolog Ægidius Andersen, er der
ført bevis for, at en række metaller
af stor værdi findes i disse områder.
Ægidius Andersen, som har tilbragt
omtrent 40 år i Canada og i alle disse
år har været beskæftiget med under-
søgelser af mineralforekomster i ark-
tisk Canada, var med sine erfaringer
fra Canada klar over, at den geolo-
giske struktur i det nærliggende Vest-
grønland måtte vise samme karakte-
ristik som på den vestlige side af Da-
visstrædet. Han startede for egen reg-
ning en ekspedition, som førte ham
til NugssuaK på nordsiden af Disko-
bugten, hvorfra han i 8 somre har
foretaget geologiske undersøgelser.
I de senere år er der til disse un-
dersøgelser anvendt de mest avance-
rede metoder, som omfatter kostbart
elektronisk udstyr, som fra lavtfly-
vende helikoptere er i stand til at
registrere metalforekomster.
FOTOGRAFERING FRA LUFTEN
En anden undersøgelse består i fo-
tografering fra luften med specielt
apparatur, som giver billeder, hvor-
af trænede specialister kan aflæse,
hvor man i et således kortlagt område
har chancer for at finde de formatio-
ner, som erfaringsmæssigt indeholder
forekomster af mineraler.
En af verdens førende eksperter i
arktisk geologi, dr. Sproule, som ejer
et laboratorium i Calgary i Canada,
har medvirket i denne fotografiske
kortlægning.
Ægidius Andersen er nu nået til det
stade, hvor han vil foretage boringer
i et bestemt område for at fastslå
værdien af de fund, der er gjort, og
som tyder på gode forekomster af nik-
kel og kobber.
Det svenske firma Terratest er spe-
cialister i sådanne boringer, og skulle
det vise sig, at denne kortlægning
svarer til forventningerne, vil ratio-
nel minedrift straks blive igangsat, og
en større eller mindre strøm af uden-
landsk valuta vil føre lige til Dan-
marks Nationalbank.
Det er af betydning, at besejlings-
forholdene i dette område er ret gun-
stige, idet man normalt kan regne med
afskibninger i de 9 måneder af året.
Men hertil kommer, at man forventer
en revolution i arktisk søfart, efter at
en ny form for isbrydning nu synes
mulig. Man mener, at større skibe vil
kunne forcere fastis på over en me-
ters tykkelse, uden at farten påvirkes
væsentligt, ved anvendelse af den ny-
ligt opfundne „Alex-bov“.
2,5 MILL. TONS MALM
En samtale med direktør Ellits-
gaard-Rasmussen, Grønlands geolo-
giske Undersøgelse, bekræfter, at en
række mineraler faktisk er til stede
i den grønlandske undergrund. De
vigtigste af disse er uran, nikkel, bly,
zink, kobber, sølv, jern, kul, zirko-
nium, molybdæn og grafit. Endvidere
er der forekomster af bitumen og na-
turgas.
Bitumen giver ofte indikation af
olieforekomster; men olie er hidtil
ikke konstateret. Kun en enkelt fore-
komst er delvis kortlagt; den findes
i Marmorilik området nord for Disko
øen, og her findes med sikkerhed 2,5
millioner tons metalholdig råmalm,
som indeholder 20 pct. zink og 6 pct.
bly foruden lidt sølv — 200 g pr. ton
råmalm.
Det danske selskab, som har kon-
cession på dette område, men som har
overvejende canadisk kapital, venter
imidlertid, at forekomsterne er mindst
10 gange så store og vil ikke påbe-
gynde minedrift før yderligere under-
søgelser er foretaget. Men alene dette
fund repræsenterer en værdi, som ef-
ter de nuværende priser på verdens-
markedet ligger på 3 milliarder kr.
Det er klart, at selv en lille aktie
i dette foretagende allerede på dette
tidspunkt vil kunne sælges til en pris,
som er mange gange højere end den
pris, der blot for et par år siden blev
betalt for den.
100 KR. GANGE 2.357.169
Sammenfatningen af dette indlæg
må være at danne et investeringssel-
skab i form af et aktieselskab. I be-
styrelsen bør sidde folk, som nyder
stor tillid. Formentlig vil man an-
mode de tre hovedorganisationer for
handel, industri og søfart om at ud-
pege egnede emner.
Ledelsen bør holde nær kontakt med
Grønlands geologiske Undersøgelse, og
dens opgave må være at foretage in-
vesteringer i de objekter, som må for-
ventes at give de bedste resultater.
Det endelige mål må være at få
dansk kapital placeret i selve mine-
driften, og herved skabe muligheder
for, at Grønland og grønlænderne kan
klare deres økonomi.
Selv om jeg opfordrer til en slags
hasard eller lotterispil, har jeg øn-
sket at gøre opmærksom på, at man
kun bør investere beløb, som man kan
tåle og tabe. Mit mål er at få så man-
ge som muligt af de 2.357.169 danske-
re, som efter statistiken har en skat-
tepligtig indkomst på mindst 16.000
kr. til at tage 100 kr. ud af budget-
tet til køb af en „grønlandsaktie".
Først da får vi den brede tilslutning,
som denne sag fortjener. Alle, som
har været med fra starten, hvor risi-
koen er størst, får ret til at investere
i den efterfølgende kapitaludvidelse,
hvor bankerne må formodes at være
villige til at yde lån, og hvor de sto-
re fortjenester kan forventes.
RIGDOMME MA FINDES
På denne måde kan det blive mu-
ligt at bevare en væsentlig del af den
kommende minedrift i Grønland på
danske hænder, og hermed bliver der
tale om en national opgave.
Direktør Ellitsgaard-Rasmussen si-
ger: „Der er så mange indikationer
af mineralforekomster i Grønland, at
yderligere undersøgelser ikke alene vil
være påkrævet, men det vil være helt
uforsvarligt at undlade sådanne un-
dersøgelser, hvis man vil udnytte de
rigdomme, som efter min bedste over-
bevisning må findes i Grønland."
Jeg har med dette indlæg kun øn-
sket at sætte nye tanker i sving. Det
videre fornødne overlader jeg til
yngre kræfter.
Henrik Tholstrup.
Mange hvaler ved
Øst-Grønland
Førsteamanuensis, dr. phil Åge Jons-
gård ved Statens Institut for kval-
forskning i Norge har i sommer været
med en ekspedition til Island og Grøn-
land med småhval-fangeren „Harøy-
buen“.
På årsmødet i Småkvalfangernes
Salslag i Ålesund sagde dr. phil. Jons-
gård ifølge „Fiskaren" bl. a.: — Vi
havde hørt, at der var mange finhva-
ler ved Østgrønland, men vi blev for-
bavset. En overgang havde vi ca. 75
finhvaler omkring os på én gang. Vi
fik mærket 12 hvaler, og det fortæl-
ler om, at hvalen var let at komme
nær.
Åge Jonsgård mener, at der må have
været masser af angmagssat på områ-
det, for finhvalen lever af dem. Fin-
hvalen holdt sig langt ude til havs,
men vågehvalen, der også lever af
angmagssat, kan træffes længere inde
ved kysten. Åge Jonsgård, der kun så
Færingehavn af Vestgrønland, mener,
at føden er skyld i, at hvalkød fra
Østgrønland er af bedre kvalitet end
hvalkød fra Vestgrønland. Hvalen ved
Vestgrønland lever ikke af angmag-
ssat.
I øvrigt mener han, at det ikke lader
sig gøre at udrydde vågehvalen. Ved
undersøgelser ved Nord-Norge er det
blevet påvist, at hver eneste hun-
vågehval over kønsmoden størrelse,
24 fod, var befrugtet. Det er helt ual-
mindeligt blandt hvalerne. Som ek-
sempel nævner han, at blåhvalen fø-
der en unge hvert andet år, og kaske-
lotten hvert andet eller tredie år.
Udbyttedeling til
grønlandske fangere?
Atter stigende priser på grøn-
landske sælskind, men faldende
på det norske sælskindsmarked.
KGHs sælskinds-auktioner i 1968
har været præget af god efterspørgsel
og stigende priser. Virkningerne af
anti-sælskinds-kampagnen synes i det
store og hele at være ophørt. Mod en
gennemsnitspris på 65 kr. pr. netside-
skind i 1967 nåede man i 1968 op på
116 kr. pr. netsideskind, og der skulle
påny være udsigt til at give udbytte-
deling til fangerne, oplyste direktør
Hans C. Christiansen under sidste
Grønlandsråds-møde.
Påstandene om dyrplageri under
sælfangsten har haft store skadevirk-
ninger på det norske sælskindsmar-
ked. Af årsberetningen på Ålesund
Rederiforenings sælfangergruppe
fremgik det, at der blev fanget 140.645
dyr i 1968 mod 275.404 i 1968. Vær-
dien af fangsten blev 10,3 miil. kr.
mod 26,3 miil. kr. året før. Indklare-
ringsværdien pr, fanget dyr gik ned
fra 96 kr. i 1967 til 74 kr. i 1968. I 5-
årsperioden 1963-67 var gennemsnits-
værdien 128 kr., oplyser det norske
blad „Fiskaren".
Skal De bo
på hotel i
København
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking, det
moderne hotel i den gamle ramme, billige
vinterpriser, særpris for langtidsophold
indtil 1. maj 1969.
Speciel fjernsynsstue — førsteklasses
restaurant.
Bestil venligst pr. brev eller telegram.
Telegram adr.: Hotel Viking. Telex 9590.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
lllngnul uvgfltlgulor-
navérsårnlarlf —
ÅBISip pOjutai kisisa
atortåkit.
pdrtat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit onåinar-
tdsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imaluntt
sungårtunik".
Mekaniker — maskinardejder
som sådant søges arbejde, hvor familien kan medtages. Er beskæftiget
som entreprenørmekaniker på 2 år på Grønland. Gerne østkysten.
Billet mrk.: „Mekaniker-Maskinarbejder“ til Grønlandsposten, Godthåb.
TK 120
Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5
cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til-
slutninger.
VERDENS
STØRSTE
FABRIK
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme fabrlkit
(miusslssutiliorftt
angnerssfit
) - (mitisafssut nutåliau880K kajumingnartumik lluserigsumigdlo karser-
mardlungnlk fmitissivigssalik 9,6 cm/sek. — mono — SELEKTOMAT åta-
TK 120
talik •
tau88amik atausTnarmik nikftautilik - tamanut atåssusernøKarsfnaussoK.
►
TK 145
Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/sek. -
Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger
- Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilninger. - Desuden med
GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind-
spilningskvalitet.
TK 145 - fmitissfssut kussanartoK nutåliaussumik karsertalik — sisamanik fmifissivlg-
ssalik 9,5 cm/sek. — mono — SELEKTOMAT åtataussamik atausTnarmik nikftautilik —
tamanut atåssusernexarsfnaussoK - (mitissap taklssusianut nalunaerssOtilik - éssl-
gTngitsunik periuseKardlune ImiussfssutigssarKigsoK. ktsalo GRUNDIG-ip silar-
ssuarme tamarme tus&massaussumik automatfkianik pilik, tåussumalo åssi-
gTngnerussumik fmitissinigssamik erxanaerutfsavåtit. '•hø-
V. H. PRINS. SYDVESTVEJ 129. GLOSTRUP
KØBENHAVN . TELF. (01) 96 88 44
TELEGRAMADR.: »NORDCOMMERCE«
4