Atuagagdliutit - 09.01.1969, Qupperneq 6

Måske vandrationering i Godthåb
Den tørre sommer og det tørre efterår i 1968 har sat befolkningen i Godt-
håb i en alvorlig situation. Det er galt med vandforsyningen. Hvis borgerne
ikke sparer på vandet ad frivillighedens vej, må vandtjenesten hjælpe
med tvang.
I 1968 faldt vandforbruget i Godt-
håb for første gang i umindelige tider,
efter i hvert af de sidste ti år at være
steget enormt. I 1960 var forbruget
69.340 kbm. I 1963 gik det for første
gang over 100.000 kbm, nemlig til
149.895 kbm. Allerede året efter steg
det med yderligere hundrede tusinde
og kom op på 244.394. I 1965 passerede
forbruget de 300.000, og i 1967 nåede
man op på 417.060 kbm. Men selv om
forbruget i det udrundne år faldt, er
man i øjeblikket i Godthåb i den for-
tvivlede situation, at det muligvis
bliver nødvendigt med restriktioner
under en eller anden form. I hvert
fald skal der spares på vandet, hvis
man i vinterens sidste halvanden må-
ned ikke vil stå uden vand. GTOs
vandtjeneste har udsendt en medde-
lelse til befolkningen (trykt andet sted
bladet), hvor man indtrængende op-
fordrer befolknngen til at spare på
vandet for at undgå tvangsmæssige
foranstaltninger. I den anledning har
Grønlandsposten bedt elværksbestyrer
P. E. Kristiansen om nogle udtalelser
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sorthvid
Arne Jensen . Box 624 . Esbjerg
om den øjeblikkelige situation og
vandforsyningen i Godthåb i frem-
tiden.
— Sommeren har været usædvan-
lig tør, og det har været meget sløjt
med vandtilførslen, siger elværksbe-
styreren. — Man har imidlertid været
klar over, hvordan situationen udvik-
lede sig gennem en løbende kontrol
med den til rådighed værende vand-
mængde.
Man vidste derfor, at reservoire-
mængden skulle øges for at imøde-
komme det stadigt voksende behov.
Derfor har man sprængt en tunnel
gennem Lille Malene til K’atdlussuaK
(Pøsen, Cirkussøen) for herfra at kun-
ne forsyne reservoiret med den til en-
hver tid nødvendige vandmængde.
VILLE FOREBYGGE DEN
FORTVIVLEDE UDVIKLING
Arbejdet har imidlertid mødt større
vanskeligheder ved at udføre projek-
tet, end man kunne forudse. Da man
blev klar over, at det kunne knibe
med at gennemføre projektet til ti-
den, planlagde man derfor en forret-
ningsgang for vandudvinding for at
undgå den situation, man nu er i.
Dels måtte man søge at skaffe vand
fra Malenesøen og dels fra Ravnesøen.
Fremgangsmåden blev den, at man
forøgede pumpekapaciteten fra Rav-
nesøen til reservoiret, at man bygge-
de en dæmning ved Ravnesøen for
at kunne opsamle mere vand, og at
man forsynede vandsøen (reservoiret)
Arbejde søges
Maskinarbejder søger arbejde i Godthåb ca. 1/2 1969, skriv venligst an-
gående bolig og løn.
Karsten Mortensgård, Farverholdt, pr. Ikast.
30 fods kutter til salg
Brugt kutter GR 6-145 „Heinrich" af Fiskenæsset udbydes herved til
salg.
Kutteren er bygget i 1961 i Holbæk af eg på eg med isforhudning af
aluminium. Vedligeholdelsestilstand middel til dårlig. Reparation an-
slået til ca. kr. 6.300,—.
Motor: 30 HK Hundested type B, årgang 1961. Motoren er havareret,
reparation anslået til ca. kr. 14.000,—.
Kutteren er udstyret med:
1 stk. 65 kg anker med 50 m V2 ” kæde
hånd- og motorpumpe.
1 stk. 6 ” væskekompas.
1 stk. redningskrans.
4 stk. redningsveste,
radio og ekkolod.
Redningsflåde og slæbejolle mangler.
Kutteren er den 20. august 1968 af GTO, Godthåb, vurderet til kr.
57.000,—.
Kutteren udbydes til salg for højeste acceptable tilbud, hvortil der
ikke kan bevilges Erhvervsstøttelån. Dog kan overtagelse af eksisterende
lån på uændrede vilkår forventes accepteret. Restgæld pr. 1/12-1968 an-
drager kr. 57.080,67 heraf restance kr. 12.000,67. Årlige ydelser ca. kr.
8.500,— i endnu 7 år, foruden at restancen må indfries.
Kæmneren i Godthåb.
kuttere 30 fod-inik angissusilik tuniniagaK
matumuna kuttere atornikoK GR 6-145 „Heinrich" K’eKertarssuatsiå-
nérsOK tuniniarneKarpoK.
kuttere 1961-ime Holbækime sanåjuvoic, timitå nangmilo mångertumi-
niuvdlutik aluminiumigdlo sikunut putunavérKuteKardlune. avdlångut-
sailiorneKarsimanera akunagdlunilo ajorpoK. iluarsartinigssånut aningau-
ssartutigssat 6.300,— kr. migssåine amerdlatigisangatineKarput.
motoria: 30 HK Hundested type B 1961-imingånérsoK. motoria aseror-
nikuvoK iluarsartinigssånutdlo aningaussartutigssat 14,000,— kr. mig-
ssåinisavdlutik.
kutterip atortorai: 65 kg kisaK atauseK 50 m.-inik takissusilingmik
V2 ”-mik kitingilik.
agssangmik imaersaut ama motorimut imaersaut.
pujorsiut 6 ” atauseK.
ånangniut nigaliliussaK atauseK.
ånangniutit atissartagkat sisamat.
radio ekkolodilo.
ånangniutit gummiussut umiatsiårardlo amigautåuput.
kuttere 20. august 1968-ime Nungme GTO-mit nalilerneKarsimavoK
57.000,— kr.-nut.
kuttere tuniniarneKarpoK angnerpåmik akiliniartumut, tåssungale Er-
hversstøtteudvalgimit taorsigagssarsisitsissoKarsinåungilaK. kisiånile kut-
terimut tåssunga taorsigagssarsiarineKarsimassut avdlångortinagit na-
ngitdlugit taorsigagssarsiarineKarnigssåt akuerineKarsinaussoK ilimagine-
KarsinauvoK. 1/12- 1968-ime taorsigagssarsiat sivnere 57.080,67 kr.-nik
amerdlåssuseKarput tåukunångalo 12.000,67 kr. akitsorineKardlutik.
taorsigagssarsianut akilersutit, ukiune arfineK-mardlugatdlartune, ukiu-
mut 8.500,— kr.-t erKåiniput, saniatigutdlo akitsut taorsigagssarsianik
nangitsissumit akilerneKartugssauvdlutik.
Nungme kæmner enar fik.
med bølgeskærme, der skulle forhin-
dre, at vandet blæste af søen.
Mod forventning faldt der ikke så
meget nedbør, at man kunne udnytte
disse faciliteter. Også efteråret blev
tørt, og nu er vinteren i gang.
I forbindelse med disse sikringsar-
bejder foretog man en opmåling af
vandmængden i reservoiret for præ-
cis at vide, hvor meget vand, der er
til rådighed. Den til enhver tid væ-
rende vandmængde i reservoiret er
nemlig afgørende for eventuelle re-
striktioner, idet man fra tidligere år
har erfaring for, at det ikke lader sig
gøre at overføre vand fra Malenesøen
før 15. maj.
Et eventuelt tøbrud inden den tid
kan godt forrykke situationen væ-
sentligt, idet vi så kan opsamle vand
fra Ravnesøen og pumpe det op i re-
servoiret. Ledningen her er nemlig
opvarmet, og det lader sig gøre at
pumpe gennem den hele året.
Men vi har ingen garanti for at vej-
ret arter sig sådan. Hvis forbruget
fortsætter som i oktober-november,
vil Godthåb være uden vand i slut-
ningen af marts. Og vi kan altså ikke
påregne med sikkerhed at fylde reser-
voiret før 15. maj.
GODTHÅB HAR STØRST
VANDFORBRUG
Når man ved, at der skal spares
ca. 25 pct. i vandforbruget, er det in-
teressant at sammenligne forbruget i
Godthåb med forbruget andre steder
i det danske rige. Det er især etage-
husbeboelserne i Godthåb, der gør
sammenligningen interessånt:
Godthåb er muligvis den danske by,
hvor de direkte vandforbrugere om-
sætter mest vand. Med ca. 240 kbm.
pr. beboer pr. år i etageejendommene
ligger Godthåb klart i spidsen. I Dan-
mark er det almindeligste forbrug
160—170 kbm. Københavns kommune
ligger på kun 120 kbm., Gentofte 160-
180 kbm., Helsingør 150—160 kbm. og
lignende eks.
Elværksbestyrer P. E. Kristiansen
håber, at rationering ikke bliver nød-
vendig. — Vi håber, at folk vil forstå,
at vandet skal strække til 15. maj.
— I den forbindelse kan jeg op-
lyse, at vi holder løbende kontrol med
de forskellige forbrugersteder, så en
eventuel rationering rammer dem, der
har vist mindst mådehold og ikke
dem, der er gået ind på en frivillig
„rationering" og har sørget for at
spare.
FREMTIDENS VANDFORSYNING
Sprængningsmandskabet er nu nået
igennem Lille Malene, og for at kun-
ne udnytte en eventuel mildning i
vejret, vil man snart gennemføre en
interimistisk overføring af vand fra
K’atdlussuaK til Malenesøen for at
have en reserve stående der. Chancen
sarfalersut
NØDSTRØMSANLÆG
Type BV, 1000 watt, 220 volt.
1-faset vekselstrøm med luftkølet
SACHS 2-takts benzinmotor.
5 ÅRS GARANTI
PÅ VOR SPECIELLE
VEKSELSTRØMSGENERATOR
Breve fra grønlandske brugere
bekræfter at SACHS 2-takst
benzinmotor er:
ENKEL — DRIFTSSIKKER —
ROBUST!
uvagut vekselstrømsgeneratorer-
put ukiune 5-ine garantilinexau-
tigisavat! avdlat pissarnertut fa-
brikip garantiliutagainik.
kalåtdlit atuissartut agdlagari-
ssartagaisa ersserslpåt SACHS
2-takts benzinmotore: påssdkumi-
nartflssoK — ingerdlanera isu-
mangnaitsQssoK — KajangnaitsO-
ssordlo
fåCectsUo'
specialister i el-aggregater
VESTERBROGADE 181
1800 KØBENHAVN V
Telegr. adr.: ELMOTOR
for at udnytte den reserve, er mulig-
heden for at føre vand gennem det
uopvarmede rør til reservoiret.
— Godthåbs fremtidige vandforsy-
ning baseres på at hente vandet ind
fra K’atdlussuaK, fortsætter elværks-
bestyreren. — Vandet føres gennem
tunnelen, der på forsiden af Lille Ma-
lene er påmonteret den i løbet af 1969
opvarmede rørledning til vandreser-
voiret i Godthåb. Fra og med den
dato, systemet sættes i værk, er man
helgarderet med hensyn til vandfor-
syning i Godthåb. Vandforbruget skul-
le dermed være sikret til omkring år
2000, hvor man påregner at forbruge
1 850.000 kbm. vand pr. år.
— Men i den øjeblikkelige situa-
tion kan vi ikke lulle os i søvn af
fremtidens lovende perspektiver. Fra
1. dec. skulle der spares mindst 25
pct. i vandforbruget. Vil forbrugerne
ikke gøre det frivilligt, må vi gøre
det for dem.
— Hvordan vil eventuelle restriktio-
ner komme til at se ud?
— Det kan vi desværre ikke sige
noget bestemt om i øjeblikket. Vi skal
først udarbejde et forslag, som skal
behandles i samarbejde med kommu-
nalbestyrelsen og landshøvdingen.
Men lad os nu først se, om restriktio-
ner bliver nødvendige.
-den.
Malerier i bar-belysning
Sekund-causeri om kulturudvekslingen mellem Grønland og Danmark.
En importeret normannsgran med
elektriske lys er det eneste, som gør
billederne synlige i den første afde-
ling. Baren er skummel. Dæmpet sa-
lonmusik hvisker i højttalerne. På et
hvidt kort på spejlet bag bartende-
rens plads står „Mexico — 68 — Prøv
ægte TEquiLA med Cola“. Længere
oppe ad udstillingen belyses skilde-
rierne af kunstigt-antikke volgnlam-
per og julestjerner. Billederne er
stablet på nakken af hinanden rundt
om i lokalet, på stole med røde pla-
sticbetræk, røde tæpper, røde tapeter.
Den maleriudstilling er et slemt
roderi.
Ved siden af baren hænger en dejlig
skitse af Alibak, men den har ikke
nummer, ingen pris, er ikke til salg,
hører slet ikke med.
☆
I 1968 blev Grønland overdænget af
såkaldt dansk kunst, i hundredvis af
stykker i små rum med lummer be-
lysning, vrængende sin forvirring ud
mod besmittede og ubesmittede kunst-
elskere.
Robert Jacobsens jævne kunstner-
røst forkyndte gennem radioen for be-
boerne på hele den grønlandske kyst,
at sten er et dårligt materiale.
Det er tungt og dødt i sig selv.
Så er man måske ikke kunstner,
når man som grønlænder får den
tunge, døde sten til at springe frem
som levende mennesker, krogede gam-
linge, vilde børn.
Fedtstensskulpturen er altså ikke
kunst.
Kulturudveksling.
Dansk kunst til Grønland. Krims-
krams „Portræt af en oplevelse".
Hvilken oplevelse?
Et grimt, ækelt mareridt.
Det koster blot et par tusinde kro-
ner og giver onde drømme om nat-
ten.
Der var også lyspunkter. Gode ting,
pæne ting, dekorative farvelader.
☆
Men kun én eneste gang blev vi
præsenteret for stor kunst: nemlig
Bodil Kålunds vandreudstilling, der
gæstede de største byer i Grønland.
Hun fortæller i et interview med Arne
O. Hansen, at det grønlandske publi-
kum hovedsageligt reagerede på det
dramatiske, det farverige og det mor-
somme. Uden at kende kunstnerne i
forvejen kunne grønlænderne straks
kende deres særpræg.
— Heerups raffineret-naive værker
vakte naturligvis stor jubel. Willum-
sen blev beundret for sit dygtige
„håndværk", og om Lundstrøm sagde
man, at det er ham med farverne.
Bodil Kålund fortæller om en ople-
velse i bygden ÅkunåK:
— Indbyggerne her er verdens bed-
ste publikum. Jeg tog lysbilleder og
film med, da vi jo ikke kunne bringe
selve udstillingen med til de små ste-
der.
— Her var der ikke tale om vurde-
ring, men betagelse.
Hvert lysbillede blev mødt med et
„åh".
Fremtidens kunstformidlere har et
stort ansvar.
Senere siger Bodil Kålund: — Ikke
mindst børnene reagerede helt fan-
tastisk. Jeg var lidt skeptisk før rej-
sen og blev måsKe derfor så positivt
overrasket. Lærerne hjalp mig med
at registrere børnenes reaktion, så vi
kunne uddrage erfaringer med denne
første udstilling af dansk kunst på
bred basis, med Willumsen, de tre
Skovgård’er, Høst, Heerup, Anna
Ancher, Zieler, Jorn og mange flere.
Billederne var velvilligt udlånt af
museet i Åbenrå, Louisiana og Wil-
lumsen-museet.
Ingen kan med kvalificeret ret være
uenig med Bodil Kålund om, at frem-
tidens kunstformidlere får et stort an-
svar.
Men hvorfor træder de så allerede
så stygt i spinaten?
☆
Det var en rodet udstilling, den
sidste i Godthåb. Den øvrige grøn-
landske befolkning gik ikke glip af
noget. Og den var selvfølgelig heller
ikke baseret på kunstformidling, men
på salg, forretning, penge, salg til
pengerigelige udsendte, der har råd
til den slags. For hvem kan ellers se
noget rimeligt i at give 5000 kr. for
et skilderi fra et temmelig fremmed
land uden noget kunstnerisk forhold
til Grønland.
På et direkte spørgsmål til arran-
gøren, om han arrangerede udstillin-
gen for at tjene penge eller for at
formidle kunst, sagde han: — Hvis
jeg skal være ærlig, bliver jeg nødt
til at sige fifty-fifty.
Det ligger i sagens natur, at det ene
fifty har overvægt. Man kan ikke gå
lige stærkt ind for de to yderpunkter.
I hvert fald var den formidlende
side af sagen en ynkelig forestilling,
som jeg ikke kan tilslutte mig en
gentagelse af.
Om det er anerkendte kunstnere
eller uopdagede genier, man stabler
op på plasticrøde stole, er ligemeget.
Fremgangsmåden er forkert, og ud-
stillingen kan aldrig blive andet end
en slikbutik med dyre karameller.
Det er en floskel, når indehaveren
hævder, at han handler for kunst-
formidlingens skyld. Jeg er sikker på,
at udstillingens hovedfigur, Jørgen
Warring med co. ville være godt gale
i skralden, hvis de vidste, hvordan
deres malerier blev fremvist i Godt-
håb.
Skåret tværs igennem har kultur-
udvekslingen mellem Danmark og
Grønland i 1968 ikke givet Grønland
noget videre åndeligt udbytte af kunst-
nerisk betydning.
Grønlands tunge sten har vejet
mest.
Jens Brønden.
Direkte til Roskilde Fjord
Jyllinge, kun 30 km fra København udlejes helårsisoleret sommerhus,
indeholdende stue, bad og toilet samt 4 værelser.
Helst for en periode af 6 mdr. ledig fra 1-2-1969.
Henvendelse:
P. Boisen, Jyllinge pr. 4000 Roskilde.
Ægtepar søger arbejde
Han: Tømrersvend. Hun: Damefrisør eller ekspeditrice.
Jeg vil gerne gennem denne annonce søge arbejde til os. Hvad kan De
tilbyde af bolig i Deres by? Vi har en dreng på 5 år.
Jeg har før arbejdet 3 år i Grønland, og jeg er kendt med alt tømrer-
og snedkerarbejde samt vant til at arbejde selvstændig. Er ædruelig, 30
år. — Min kone bestyrer en damesalon på femte år. Hun kan også ar-
bejde som ekspeditrice. Også hun er vant til at arbejde selvstændig. 25 år.
Bent Hansen, tømrer, Kamfabrik KAMA, Arslev st., Fyn.
6,