Atuagagdliutit - 09.01.1969, Blaðsíða 16
Translatør Jens Poulsen
Oversætterpris tildelt
translatør Jens Poulsen
Det grønlandske Forlags forfatter-
og oversætterpris er for 1968 tildelt
oversætteren, translatør Jens Poulsen,
København.
Jens Poulsen har siden 1956 — dels
på eget initiativ gennem forslag og
dels på bestilling — bidraget med
oversættelser til udgivelse på det
grønlandske Forlag. Pristildelingen er
først og fremmest motiveret med to
forhold, som fortjener anerkendelse.
For det første har han været medvir-
kende til at gøre nogle af de store dan-
ske og udenlandske forfattere kendt i
den grønlandske læsekreds, og for det
andet har hans oversættelser været
præget af en sjælden evne til ind-
levelse både i det danske og det grøn-
landske sprog, hvorved han har for-
mået at omsætte det skrevne danske
til et smukt og naturligt grønlandsk.
Udover denne vurderings rammer bør
det nævnes, at Jens Poulsens evner
som oversætter også har gjort sig
gældende på andre områder.
Prisen er på 1000 kroner, ledsaget af
et diplom.
^KONTAKT
UDKOMMER HVER MÅNED
MED DE SIDSTE NYHEDER
INDENFOR:
Hi-Fi-STEREO
MUSIKLYDBÅND
BÅNDOPTAGERE
& TILBEHØR
TILSENDES GRATIS
F.H.C. Electronics
Landgreven 7, Kbh.K.
Døgntelefon: (01)149851 _
SKI
Vort store illustrerede vinter-
sportskatalog tilsende 3 gratis.
Kataloget omf atter, 30 for-
skellige slags ski, 7 slags ski-
nger/* 13 slags
Ter/og. masser af dejlig
stave
SU
sutinut kata-
H
alik akeKångft-
i-
tjdne:
loge:
sirniik pitijJipeKarsinauvoK.
maisa ilagait!»iiisorautit åssji
ngitsut 30-t, ajåu^is'sat arfiill
mardluk, singersa eK-
pingasut, kamigpait sisoraujit
Kulit, tissat atoretugssaitdlo na-
linginait
o/efacAe
SPORT
*•0
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
Telegr.-adr.: Lerchesport
2423 millioner kroner til Grønland på fire år
Ny stor investeringsbølge fra Danmark.
På finansloven for 1969 vil der på Grønlands-budgettet være afsat over
en halv milliard kr. til investeringer og drift af statens foretagender i Grøn-
land. På Grønlandsrådets møde i december redegjorde departementschef Erik
Hesselbjerg for ministeriets finanslovsforslag og for budgetoverslagene for de
kommende fire år. Det fremgår heraf, at der indenfor de næste fire år skal bru-
ges 2423 miil. kr. i Grønland. Godt halvdelen af beløbet skal bruges til inve-
steringer og resten til drift af det bestående.
I det kommende år er det ligesom
sidste år skolevæsenet, der skal bruge
flest penge, mens det tidligere i hele
udviklings-perioden var sundhedsvæ-
senet, der skulle bruge mest. I dag
udgør udgifterne til sundhedsvæsenet
kun ca. 83 pct. af udgifterne til skole-
væsenet. Det samlede antal skoleele-
ver ventes at stige fra 10.000 til
11.600 eller med ca. 8 pct. Driften af
skoler m. v. vil andrage 62,6 mili. kr.
Skolevæsenet har ikke kunnet følge
med stigningen i det antal elever, der
efter skolepligtens ophør ønsker at
fortsætte i 8.-9.-klasserne, og derfor
vil 250 elever i år (mod 70 i 1968) mod-
tage undervisning i Danmark. 80 ele-
ver vil blive samlet på en særlig kost-
skole, der skal oprettes i Almindingen
på Bornholm.
De enkelte udgiftsposter fremgår af
nedenstående tabel.
Der er tale om netto-driftsudgifter
og tallene er i mili. kr.
A. Alm. offentlig konsum:
1. Sundhedsvæsen1) .........................
2. Skoler og uddannelse i øvrigt............
3. Retsvæsen ...............................
4. Landshøvdingemb. og kæmnerkontorerne ..
5. Statens tjenesteboliger .................
6. Ministeriet, København ..................
7. GTO, København ..........................
8. Andre ydelser ...........................
I alt ......................................
B. Trafik:
1. Veje og kystanlæg .......................
2. Kystfart ................................
3. Flyvning i Grønland .....................
4. Lufthavne ...............................
5. Flyvepladsen, Narssarssuait .............
6. Iscentralen, NarssarssuaK ...............
7. Telegraf og telefon......................
8. Postvæsen ...............................
I alt ......................................
Stats- regnskab 1967 Finans- lov 1968 Finans- lovsforslag 1969
44,5 48,9 52,1
42,5 55,6 62,6
1,2 1,4 1,7
9,5 12,1 11,8
6,3 7,8 8,7
9,0 10,1 11,6
24,1 18,7 25,1
1,7 2,0 2,5
138,8 156,6 176,1
8,4 5,3 6,4
7,0 10,0 12,6
11,5*) 6,1 7,3
1,6 2,0 1,9
5,0 3,0 3,0
- 4,6 4,7
11,4 11,0 13,9
2,6 3,3 3,8
48,2 46,8 55,4
C. Erhvervsvirksomheder (incl. offentlige værker):
1. KGHs produktionsvirksomheder 11,8 8,5 14,1
2. KGHs forsyningstjeneste 16,9 11,5 12,4
3. GTOs bygge- og værkstedstjeneste 2,6 2,1 1,2
4. El- og vandværker 2,7 2,0 2,4
5. Kulbruddet 3,9 4,6 4,7
6. Andre erhvervvirksomheder 0,8 0,6 0,7
I alt 33,3 25,3 30,7
D. Forskellige tilskud:
1. Børnetilskud 3,8 4,1 4,4
2. Tilskud til socialvæsen 4,2 5,0 8,1
3. Tilskud til nedsættelse af renter og afdrag 4,6 5,3 6,6
4. Statens udlejningsejendomme 1,5 2,5 2,3
5. Andre tilskud 0,1 1,0 0,2
I alt 14,0 17,9 21,6
E. Andre ydelser: 1. Videnskabelige undersøgelser 5,4 8,1 9,2
2. Landbrugs- og renavlsstationer 1,1 0,9 1,2
3. Diverse 1,3 0,6 1,2
I alt 7,8 9,6 11,6
Total A—E: . . 242,1 256,2 295,4
Heraf fragår aktieudbytte fra kryolitselska- bet m. v 6,7 6,4 7,1
*) Tilskud til børnehjem, børnesanatorier etc., tilskud til børnehaver, tilskud til
mødre-, svangre- og spædbørnehjem, som i de tidligere oversigter til Grøn-
landsrådet var opført under sundhedsvæsen, er nu på grund af loven om
socialtilskud flyttet fra sundhedsvæsen til afsnit D. Forskellige tilskud.
-) Heraf tab af helikopter 4,3 miil. kr.
POLITIET
søger aspiranter til stillinger som
POLITIBETJENT
Politibetjente er plaseret i den grønlandske tjenestemandslovs 9. løn-
ningsklasse. Den månedlige begyndelsesløn for aspiranter over 21 år er
for tiden incl. polititillæg og sprogtiliæg kr. 2.182,61, hvortil kommer sted-
tillæg, ydelser for søn- og helligsdagstjeneste, dagpenge for udførte tje-
nesterejser m. v., samt fri uniform.
Det er en betingelse for at komme i betragtning, at ansøgeren er fyldt
21 år, men ikke fyldt 27 år. (Ansøgere mellem 18 og 21 år kan dog und-
tagelsesvis komme ,i betragtning, — men aflønnes da indtil det føldte 21
år efter lønningsklasse 1-c med en månedsløn af omkring 900.00 kr.).
Endvidere kræves, at ansøgeren er i besiddelse af gode skolekundska-
ber i almene fag — især dansk retskrivning. Ansøgeren skal være sund,
stærk og velbygget uden legemlige mangler (f. eiks. nedsat syn eller
hørelse).
Under forudsætning af, at aspiranten skønnes at have de fornødne
kvalifikationer, kan der efter 1—2 års praktisk tjeneste i Grønland på-
regnes videre uddannelse på politiskolen i Danmark med supplerende
praktisk uddannelsestjeneste i an dansk politikreds.
Yderligere oplysninger og ansøgningsskema fås ved personlig henven-
delse til politiet på det sted, hvor ansøgeren er fast bosiddende.
Dåbsattest, samt eventuelle eksamensbeviser og anbefalinger med-
bringes ved henvendelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
De trediestørste post indenfor det
offentlige konsum er GTO, der møder
med 25,1 miil. kr.s udgifter. Heraf
skal anvendes 13 mili. kr. til statslige
og kommunale administrative opgaver,
1,1 mili. til administration ved drift af
telestationerne og 11 miil. kr. til admi-
nistration i forbindelse med boligbyg-
geri i Grønland.
Indenfor trafiksektoren er der en
stigning på 18 pct. Kysttrafikken bli-
ver stadigt større, og man regner med
at skulle indsætte to last- og passager-
fartøjer i begyndelsen af det nye år
og yderligere et senere på året.
Statens udbetaling til lønninger i
Grønland fremgår af nedenstående
skema. Tallene omfatter såvel lønnin-
Udgifterne til ministeriet i Køben- ger til udsendte som lokalt ansatte.
havn, landshøvdingembedet og kæm- For KGHs vedkommende indgår lige-
nerkontorerne er vokset til 23,4 mili. ledes lønninger udbetalt til personale
kr. eller med 5.4 pct. i København.
Statens udbetalinger af lønninger m. v. . i Grønland (mili. kr.):
A. Erhvervsvirksomheder: Stats- Finans- Finans-
1 KGH: regnskab lov lovforslag
1967 1968 1969
Fællesudgifter 23,3 23,7 25,5
Forsyningstjenesten 20,8 19,4 21,9
Produktion (incl. råvarekøb) 41,7 49,0 51,4
Rederi og luftfart 14,2 16,7 17,9
Andre virksomheder 4,0 4,5 5,4
KGH ialt 104,0 113,3 122,1
2. GTO:
Byggetjeneste, værfter og værksteder .... 35,9 43,9 46,9
Offentlige værker og teletjenesten 24,1 25,9 29,7
Kulbruddet 4,4 5,0 5,1
GTO ialt 64,4 74,8 81,7
B. Offentlige institutioner 55,1 65,4 71,6
C. Anden offentlig virksomhed ekskl.
videnskabelige undersøgelser: 3,3 3,4 4,2
I alt A-C 226,8 255,9 279,6
Investeringerne (til nyanlæg m. v.) fremgår af nedenstående tabel:
lovforslag BUDGETOVERSLAG
1969/70 1970/71 1971/72 1972/73
Anlægsudgifter: 228,3 243,4 264,0 251,8
Den kgl. grønlandske Handel 47,8 58,1 63,4 63,0
Ministeriets rammebevilling . 155,7 168,6 185,4 173,4
Industrianlæg 7,6 0,7 - -
Televæsenets rammebevilling 17,2 16,0 15,2 15,4
Anlægstilskud: 11,6 10,7 10,1 13,1
Grønlands socialvæsen 3,5 4,9 3,1 2,9
Boligbyggeri 5,0 5,1 6,3 6,8
Erhvervsformål 0,3 0,3 0,3 0,3
Idrætsanlæg og mødehuse ..., 2,8 0,4 0,4 3,1
Udlån: 66,6 66,6 54,9 58,0
Forsamlingshuse 3,1 1,0 0,6 0,7
Boligbyggeri 54,9 56,0 44,7 50,0
Erhvervsformål 8,6 9,6 9,6 8,5
Investeringer i alt 306,5 320,7 329,0 332,9
Roligt år tor sundhedsvæsenet
Derimod giver sygdommen gonorrhoe fortsat anledning til stor bekymring,
trods energisk indsats fra sundhedsvæsenets side for at bekæmpe syg-
dommen.
Af landslæge JØRGEN BØGGILD
For sundhedsvæsenet har 1968 væ-
ret et år uden de helt store drama-
tiske begivenheder. Det mest bemær-
kelsesværdige har nok været, at der
i år har været en imæslingeepidemi
på næsten hele vestkysten, men at det
ikke modsat tidligere har været nød-
vendigt at træffe særlige foranstalt-
ninger i denne anledning. Årsagen
hertil er at sygdommen nu også her-
oppe har antaget karakter af en bør-
nesygdom, idet praktisk talt alle, der
er født før 1962, har gennemgået syg-
dommen under en af de tidligere epi-
demier.
Der er yderligere fra en del distrik-
ter anmeldt kighosteepidemier, men
derudover synes de dominerende syg-
domme i 1968, som i tidligere år, at
have infektioner i mavetarmkanalen.
Tuberkulosen er i fortsat jævn til-
bagegang. Ifølge de foreløbige opgø-
relser for 1968 er der et fortsat glæ-
deligt fald i antallet af nyregistrerede
tilfælde sammenlignet med 1967.
Derimod giver sygdommen go-
norrhoe fortsat anledning til stor be-
kymring. Trods energisk indsats fra
sundhedsvæsenets side med hensyn
til opsporing og bekæmpelse af de
enkelte sygdomstilfælde, er der stadig
nalunaeicutanik iluarsaineK pitsau-
nerpåK.
pilertomerpåmik tuniussissartoK.
iluarsagkat tamarmik Kulamavér-
Kusigkat.
1. kis. urreparation.
Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK
Kirkegade 18
6700 Esbjerg
Danmark.
urimeligt mange der pådrager sig
sygdommen.
Med megen spænding havde sund-
hedsvæsenet i 1968 afventet befolk-
ningens reaktion på tilbud om hjælp
med familieplanlægning. Det har vist
sig at dette tilbud er blevet særdeles
godt modtaget og en foreløbig optæl-
ling har vist at ialt godt 1300 grøn-
landske kvinder benytter den såkald-
te spiral. Ved en grov beregning skøn-
nes dette at være ca. 15 "lo af de føde-
dygtige kvinder.
Personalemæssigt har det været
glædeligt, at næsten alle stillinger ved
sundhedsvæsenet i byerne, bortset fra
kortere vakancer, har været besatte.
Dette gælder dog ikke for sundheds-
plej erskestillingeme, hvilket i høj
grad må beklages, da det store antal
børn og den endnu mange steder util-
fredsstillende hygiejne gør sundheds-
plejerskers tilstedeværelse hårdt til-
trængt. På flere udsteder viser det sig
desværre vanskeligt at besætte ledige
stillinger som fødselshjælpersker, og-
så selvom der kan stilles bolig til rå-
dighed.
Som bekendt har sundhedsvæsenet
i de senere år ikke haft nogen høj
prioritet i statens anlægsvirksomhed.
Vi har dog i år kunnet glæde os over
at se den længe tiltrængte sundheds-
medhjælperskole i Godthåb være un-
der bygning. Herudover er der fore-
taget mindre ombygninger og tilbyg-
ninger ved Dr. Ingrids Hospital og
sygehusene i Godhavn og Jakobshavn.
Alt tyder tillige på, at det længe ven-
tede sygehus i Julianehåb vil blive
påbegyndt i 1969. Planer for en læge-
station i NarssaK har fornylig opnået
Grønlandsrådets tilslutning, så man
forventer senest i 1970 at kunne påbe-
gynde også dette byggeri. I 1969 og
1970 forventes tillige tandklinikfor-
holdene forbedrede i en del byer.
Jørgen Bøggild.
16