Atuagagdliutit - 09.01.1969, Page 17

nunavtine...
(Kup. 15-unit nangitaK)
magingningniarnerup tungåtigut su-
liagssaK KanoK agtigissoK Kanordlo pi-
ssariaKartigissoK tamatuma ajungit-
sumik nåmagsiniarnigsså, tauva ku-
larutigisinåungilara kikut nunavtine
akigssarsiordluartut akilersueKatauju-
måsassut avdlat pigssakitdliornerussut
ajunginerussumik ikiorserneKarnig-
ssånut.
sulivfigssaKartitsinerme inungnigdlo
isumagingningnerme sulivfeKarfik
sujorna ukiortåme landsrådimut ata-
lerpoK, suliagssarujugssuardlo taimai-
livdlune landsrådip oKartugssauvfigi-
lerpå.
sulivfigssaKartitsinerme inungnigdlo
isumagingningniarnerme Kutdlersau-
ssuc nutåliagssarpagssuit pingåruteKa-
ngårtut ukiup ingerdlanerane aulaja-
ngivfiginiartariaKarsimavait, pilersså-
rutåinaitdle suliarisimångilait. Kut-
dlersaKarfiuvdle soKutigissarivdluar-
simavå kommunine suliagssat inger-
dlaterKingnigssåt uvdluvtinutdlo na-
lerKutungortiniarnigssåt.
suliagssat amerdlanaut ajornartor-
siornartorpagssuaKardlutigdlo, ukior-
me atausinaK nåmagsineKarsinåusa-
gunångitdlat. landsrådip aningaussa-
tigut ajornartorsiornerata suliagssaK
oKilisingilå, taimåikaluartordle oKar-
sinausoraunga suliaK ajungitdluartu-
mik ingerdlåneKarsimassoK. mingne-
ningitsumik taiumavara kommuninik
suleicateKalerneK pilersineKarsima-
ssok. pingårtorssutiparame sulivfig-
ssaKartitsinerme inungnigdlo isuma-
gingningniarnerme sulivfeKarfiup i-
litsersuiniardlune atautsimititsissaKå-
tårsimanera kommunine isumaging-
ningnerup tungåtigut ingmikut ataut-
simititaliat påsissaKartikumavdlugit
tåuko suliagssåinik nalinginauneru-
ssunik inungnigdlo isumagingningni-
kut suliagssap angnertunerussutigut
årKigssuneKarneranik. tåssame erxar-
sautit kigsautigissatdlo suliavingorti-
niartariaKarpavut, suliningortitdlugit
nunavtine ineriartornermut tamarmut
nalerKusagauvdluartut.
taimåitumik ilisimatitsinigssaK på-
singnigdluarsimanigssardlo pissariale-
rujugssuput kommunine plnarane pi-
ssortaKarfingnisaoK Kutdlerpåne.
mingnerungeKissumik inungnik isu-
magingningnerup tungågut pissaria-
KanpoK angnerussumik ilumorfigeKa-
tigigdlunilo suleKatigingnigssaK kom-
munine, llandsrådime nålagauvfiuvdlo
atorfeKartitaisa akornåne.
suliagssaK autdluneKardluardlune
nangineKåsaoK ukiortåme, ilame pi-
ssariaKaKingmat inuit nunavtine su-
juarsainiarneK pissutigalugo ajornar-
torsiuteKalersimassut akornåne isu-
magingningnerup tungåtigut angner-
tumik suliaKåsavdlune.
isumaKatiglssutigerérparput sineri-
agssuavtine sumilunit ikaluaruvta su-
nalunitdlo suliarigaluaruvtigo inoKuti-
giuvdluta atautsit sorssoKatigigtug-
ssat ikioKatigigtugssatdlo OKaloKati-
gigsinåussuseKartugssaussutdlo ang-
massumik ilumortumigdlo, paitsugag-
ssåungitsumik.
tatigeKatigingmkut
pingårutilerujugssuvoK inuiait nå-
lagkersuissutcUo akornåne latigercati-
gxgdlunilo angmassumik pissuseuar-
nigssaK. kikutdlunitdlo nalornmaguLo
Kuiarutigisångilåt pissortat inuiangnut
kivfagssautitaungmata. ilaKutaringnut
ilaussut tamaisa sule-Katigiuniavavut
tamatigutdlo Kujåssutigissdsavarput
sujunersorneKarångavta, narKingne-
Karångavta issornarlorsiornenarå-
ngavtalunit. tamavla nalungilarput
kukujuitsunginavta, tamavtalo nalu-
ngilarpui suliagssaK kisimitdluta nå-
rnagsisinaunago. taimåitumik periar-
figssat tamaisa atorniartarpavut ui-
nersissunut sågfigingnissuseKarner-
mut, kajumigsårissardluta Kinersissi-
vut angmassuvdlutigdlo sulenatiging-
nerKuvdlugit.
suliagssarpagssuaivarpoK pingåruti-
ligssuarnik peKatigigdluta namagsini-
agagssavtinik. — tamåko ilåt tåssa i-
migagssamik atomerdluinerup akior-
niagaunera måne inugpagssuarnik su-
liagssaKartitserérsimassoK. suliagssaK,
lamåna folketingimut ångusimavoK i-
natsissartutdlo aulajangerérpata aitsåt
uvagut landsrådip agdlagtoKarfiane
suliagssaK tamåna nangerKigsinauju-
mårparput.
måne kingumut nåpeKatigingnivti-
ne ataKatigingnigssaK, ilumorfigeKa-
tigingnigssaK issertuånginigssardlo
KagdlerKigtuarpavut, tåssa ingmivti-
nut ilisimateKatigigtuåsassugut KanoK
isumaKarnerdluta OKauseKarumaner-
dlutalunit. ukiume nutåme pissugssat
Kilanårinerpaussama ilåt tåssa lands-
rådime sulinerme ingmikortortaKaler-
nigssarput suliat ingerdlånerisa avå-
mut siaruarterneKartarfigssånik, tå-
ssa landsrådime ilaussortanut, kom-
munalbestyrelsinut taimatutdlo Kiner-
sissunut malingnautitsiniarfigssamik,
pingårtumik atautsiminerit avatåne
suliat KanoK ingerdlånerinik. tåssu-
nga sågfigingnissuteKartarsinauju-
mårput kikutdlunit landsrådimut i-
ngerdlataKarumassut. inuiåime nålag-
kersugauneråne ipingårtorujugssuvoK
kipeKåtångitsumik åtaveKatigigtuar-
neK. tamavtame piumassarårput su-
leKatigingnigssaK ikiOKatigingnigssar-
dlo, periarfigisinaussavut tamaisa a-
tordluarumavdlugit. tauvalo OKautsi-
ka naggasilårdlåka taigdliortorssuav-
ta Henrik Lundip taigdliå issuardlu-
go imåitoK:
silarput undgane ingerdlagame
malerssordlugo piniångitsune
nukigdlårutaulerumårpoK!
taima ingmivtinut erKaisitdluta ag-
ssavtigutdlusoK tigorautdluta ukior-
tåme pivdluarKOKatigigsa neriorsso-
Katigigdlutalo ukiortårput atusavdlu-
go piumåssuseKarfiup ukiorissåtut.
nunavtinltut tamaisa danskitdlo nå-
lagauvfiane inugtaussut tamaisa
landsrådip ukiortåme pivdluarKUvai.
ukiortåme pivdluaritse!
Erling Høegh
nautsorssusiortarnigssaK
ersserKigsaivfigmeKartOK
ilimanartoK 1970-ime ukiortåp autdlartinerane piumassarineKå-
sassoK 1969-ime aningaussarsiarisimassat nalunaerssusiorneKar-
nigssat, akilerarutigssanut tungavigssamik
Grønlandsrådip Kanigtukut atautsi-
minerane erKartorneKarput ajornar-
torsiutit, åssigingitsut Kalåtdlit-nunå-
ne akilerårtalernigssamut tungatitdlu-
go pilersinaussut. ilåtigut sangmine-
KarpoK 1969-ime akigssarsiarisimassat
aningaussarsiarisimassatdlo akileråru-
tinut tungavigssamik agdlagtorneKar-
nigssanik inatsisiliussinigssaK. akig-
ssarsiat aningaussarsiatdlo taimatut
agdlagtorneKarnigssåt iluaKutaussug-
ssauvoK akilerårutit ingerdlåneKar-
nigssåt piarérsarneKåsagpat, taimaili-
ornigssardlo takutitaKartugssauvoK
påsissutigssanik uvdlumikut pineKar-
sinåungitsunik.
imaeratarsinauvoK 1970-ime ukior-
tårnerane piumassarineKåsavdlune
1969-ime aningaussarsiarisimassat ag-
dlagtordlugit kæmnerinut nagsiune-
Karnigssåt åma nalunaerdlugit 1. ja-
nuar 1970 aningaussat uningatitat Ka-
noK amerdlatiginersut. agdlagtuineK
tamåna pisagunarpO'K nalunaerssugkat
akilerårutigssanut tungavigssatut a-
torneKåsångikaluarpatalunit.
tamåna tungavigalugo erKaisitsissu-
tiginiarpara Kalåtdlit-nunåne inatsisit
nåpertordlugit privatimik ingerdlata-
Kartut ilarparujugssue pissugssauti-
taorérmata isertitamingnik aningau-
ssartutimingnigdlo agdlagtuinigssa-
mut. ilimanardluinarpoK nautsorssu-
siornigssamik pissugssauvfeKartut a-
kilerårutinut tungavigssamik agdlag-
tugkamik nagsiussaKarnermut atatit-
dlugo nautsorssutinik nagsiussaKar-
nigssåt, amåtaordle ilimagissariaKå-
savdlune pissortat Kavsitigut piuma-
ssarissarumåråt nautsorssutit sarKii-
miuneKarnigssåt.
nautsorssusiornigssamik pissug-
ssauvfeKartut, sulile pissugssauvfing-
mik tamatuminga nåmagsingnigsimå-
ngitsut, taimaingmat pissutigssaKar-
dluarput nautsorssusiulisavdlutik ja-
nuarip 1-iånit 1969.
nautsorssusiornigssamik maligtari-
ssagssat pingårnerit takuneKarsinåu-
put nautsorssusiornigssamik inatsime
5. juni 1959 atulersume. amåtaordle
nautsorssusiornigssamik pissugssauv-
feKartut atausiåkåt nangmingneK på-
siniaissartugssåuput inatsisitigut pi-
ssugssauvfingmik angnertussusia piv-
dlugo, tamånalo pisinauvoK atorfigdlit
peuatigit åssigingitsut avKutigalugit.
nautsorssusiornigssamik inatsisine
aulajangersagkat pingårnerit piårner-
påmik ilånguneKartugssåuput Atua-
gagdliutine nagsiuneKartugssauvdlu-
tigdlo inutigssarsiortut peKatigigfinut,
kæmnereKarfingnut, Kåumarsainermik
udvalginut avdlanutdlume inungnit
ornigarneKartartunut, tåukunane pi-
neKarsinåusavdlutik.
ilisimatitsissutigineKåsaoK nautsor-
ssusiornigssamik inatsimik imalunit
inatsime tåssane aulajangersagkanik
piåralune imalunit mianerssuaitdlior-
dlune uniorKutitsineK akilisitsinermik
kinguneKarsinaungmat pineKautigssa-
migdlunit angnerussumik pitdlaute-
KartineKarsinauvdlune.
Kalåtdlit-nunåta landshøvdingia
Nuk, uvdloK 30. december 1968
N. O. Christensen.
Kalåtdlit-nunåta radiua —
Kulinik ukioKalencårnermine
radiup pissortåta Frederik Nielsenip ukiortåme oitausé
ukioK KångiutoK 1968 Kalåtdlit-nu-
nåta radiuane pissoKarfiusimavoK. ra-
diortåp igdlorssuvdlo autdlakåtitag-
ssanik suliaKarfiussup atulernerånit
ukiut Kulit Kångiusimåput, ukiunilo
tåukunane pisimassut erKartordlugit
autdlakåtitsineKartarsimavoK uvdlup
atorKårtitsiwiussup 21. juli migssåne.
sarKumersineKarsimagujordlo atuag-
kiånguaK kussanarsågaK taiguteKar-
toK „ukiut Kulit**, agdlagaKartutdlo å-
ssiglngitsut tåssuna isumamingnik a-
niatitsissarsimåput Kalåtdlit-nunåta
radiuata nålagkersugaunikut, inoKa-
tigigtut inunikut kulturikutdlo .ineri-
artornerme KanoK suleKataussaria-
Karnera OKauseKarfigalugo. atuagkiå-
nguaK tåuna kalåtdlisut Kavdlunåtut-
dlo agdlagsimavoK atuagaerniarfing-
nilo pisiarineKarsinauvdlune.
ssutertik junime 1968 sarKumiusima-
våt. isumaliutigssissume periausiusi-
naussut ardlagdlit sarKumiuneKarsi-
måput, radiuvdlo angnertusarneKar-
nigsså sujunertaralugo isumalioKati-
gigsitat TV-ip atulernigsså pivdlugo
sujunersuteKåsagunik sarKumiuneKar-
tut tamåko najorKutarissugssauvait.
ilame TV-ip nunavtinut erKuneKar-
nigsså ilimanarsiartuinarpoK.
naluneKångerérpoK aussaro Kalåt-
dlit-nunåta radiuane pissortatut ator-
fivnit tunuarniartunga. taima OKar-
dlunga Kalåtdlit-nunåta radiua måna
sujunigssamilo ingerdlavdluarnigsså-
nik kigsåupara. ukiumilo nutåme ma-
tumane kigsautigissaKåsaguma kig-
sautigissagssara månauvoK, radiume
autdlakåtitagssiortut amerdlineKåsa-
ssut nutåmik årKigssussinerup ator-
tulerumårnigsså utarKinago.
Frederik Nielsen
Frederik Nielsen
Grønlands Radio -
efter de første ti år
En nytårsudtalelse af radiofonichef Frederik Nielsen.
ukiut Kulit Kångiuterérsut ersser-
Kigsumik nalunaersimavåtdlusoK ra-
dio Kalåtdlit-nunåne pingitsorneKar-
sinåungitsoK pingårtumik nunap inue
kalåtdlisuinaK oKalugtut erKarsautigi-
géine. ukiutdlo tåuko ingerdlaneråne
påsinarsisimavortaoK angnertuneru-
ssumut amerdlanerussunutdlo suniu-
teKarneruvdlune ångutåsagune taima-
lo nålaortunut pissariaKartitsinermi-
kut åssiglngitsunut pingåruteKarneru-
sagune åssiglngitsutigut pitsångorsai-
vigissariaKartoK. sulime Kalåtdlit-nu-
nånut tamarmut ångusinausimångilaK;
autdlakåtitagkat Kåumarsautauneru-
ssut ikigpatdlårput, autdlakåtitagkane
amigautåuput nålagkersugaunikut, i-
noKatigigtut inunikut, kulturikut i-
nuiaKatiglssusermilo pissariaKartuti-
gut avdlatigut påsissaKartitsiniarnerit
OKatdlineritdlo. nalunarungnaersima-
vok Kalåtdlit-nunåta radiua månåku-
tut ingerdlåinåsavdlune nåmagina-
rungnaertOK, pitsångorsaivigissaria-
Kartordlo teknikikut, suldssumigut su-
livfeKarfingmigutdlo nålaortartut u-
kiumikut, soKutigissamikut, pissaria-
Kartitamikut, påsisimassaKarnermikut
OKautsimikutdlo åssiglngissuteKartut
nåmaginarnerussumik sulissuniåsa-
gunigit.
Kalåtdlit-nunåta radiuata atulerne-
ranit ukiut Kulit Kångiuteriångitsut
pitsångorsainerup pissariaKalissusia
påsineKarérsimavoK. kulturministeriap
— Kalåtdlit-nunåta radiuata ministe-
riåta — perKussineratigut septemberi-
me 1967 radiostyrelsip pilersisimavai
angnertusainigssaK pitsångorsainig-
ssardlo sujunertaralugit isumalioKati-
gigsugssat. taimanernit isumalioKati-
gigsitaliat tåuko sulilersimåput, oKar-
sinausoraugutdlo pitsångorsainigssa-
mut pissariaKartut nautsorssutigerKå-
raluagkanit angnertunerussutut mi-
singnarsisimassut.
isumaliOKatigigsitat sujunersutige-
rigaisa angnertutut pingårtututdlo o-
KautigissariaKartut ilagåt oKautsit
mardluit atordlugit pivfigssaK tåunau-
ssok atordlugo autdlakåtitsissalernig-
ssaK unukuinaratdlartartugssamik.
sujumut OKautigerérsinauvarput peri-
arfigssat piarériarpata taimailiortar-
nigssaK autdlartineKarumårtoK. tauva
radiohuse agdlissariaKåsaoK, taimai-
liornigssamutdlo atugagssatut Kinuti-
gineKarérsimåput krunit 2 milliunit
1971-ime, 3 milliunitdlo 1972-ime, a-
tugagssat taima nautsorssukånlnar-
Kårdlugit. tauva åma radiume suli-
ssut autdlakåtitagssiortut teknikimilo
sulissut mana ikigpatdlårérsut mi-
singnartumik amerdlissariaKåsåput.
nautsorssutigineKarujortaoK Dan-
markip radiuane kalåtdlisut autdlakå-
titagssianik sulivfeKarfik inugtamigut
sulivfingmigutdlo angnertusaivigine-
KåsassoK.
isumaliOKatigigsitat sulissutigissag-
ssaråtaoK sarssuatitanik autdlakåtitsi-
nerup (TV) Kalåtdlit-nunåne atortu-
lernigsså misigssuivfigisavdlugo. Ka-
låtdlit-nunåne ministeriaKarfiup 1967-
ime pilersisimavai isumaliOKatigigsi-
tat Kalåtdlit-nunåne TV-ip atortuler-
sinauneranik påsiniaivdlutigdlo misig-
ssuissugssat, tåukualo isumaliutigssi-
Det forgangne år 1968 blev et mær-
keår i Grønlands Radio. Der var gået
ti år siden starten af Grønlands nye
radiofoni og indvielsen af radiohuset.
Hvad der er sket i disse i år er der
fortalt en hel del om i udsendelserne
omkring den officielle jubilæumsdag
den 21. juli, og der er udkommet et
jubilæumshefte: „Et tiår", hvor de
forskellige bidragydere i deres artik-
ler gav luft for deres mening angåen-
de Grønlands Radios stilling under
Grønlands politiske, sociale og kultu-
relle opbygning. Heftet er dobbelt-
sproget og kan købes hos boghand-
lerne.
I løbet af de ti år, der er gået, har
det klart vist sig, at Radioen er uund-
værlig i Grønland, ikke mindst for
landets grønlandsktalende beboere.
Det har også samtidig vist sig, at den
ikke er tilstrækkelig udbygget til at
kunne inddrage et langt større virke-
felt og dermed få større betydning for
den forskelligartede lytterskare. End-
nu kan den ikke nå ud til alle steder
i Grønland; på programsiden er der
for få oplysende udsendelser, der sav-
nes orientering og debat angående po-
litiske, sociale, kulturelle og andre
samfundsproblemer. Det har vist sig,
at Grønlands Radio ikke kan blive
stående på sit nuværende stade, den
må udbygges teknisk, personalemæs-
sigt og pladsmæssigt for at kunne be-
tjene lyttere af forskellige aldre, in-
teresser, behov, indstilling og sprog.
Nødvendigheden af udbygningen
har man indset før de første ti år er
gået. Efter bemyndigelse af Ministe-
riet for kulturelle Anliggender —
hvorunder Grønlands Radio sorterer
— nedsatte Radiostyrelsen derfor i
september 1967 et planlægningsud-
valg. Siden har dette udvalg arbejdet
med forskellige problemer, der vedrø-
rer udbygningen, og det tør nok siges,
at problemerne både er større og fle-
re, end man egentlig havde lov til at
regne med.
Et af de vigtigste forslag, planlæg-
ningsudvalget er kommet med, er ind-
førelse af dobbeltprogrammer, fore-
løbig i aftentimerne. Det er så godt
som givet, at de indføres, når udbyg-
ningen er blevet en realitet. Det kræ-
ver en udvidelse af radiohuset, og til
det er der ansøgt 2 mili. kroner i 1971
og 3 miil kr. i 1972, efter skønsmæs-
sig beregning. Det medfører en mærk-
bar forøgelse af program- og studie-
teknikerstaben, som allerede nu er
utilstrækkelig. Samtidig tænkes på en
udvidelse af den grønlandske afde-
ling i Danmarks Radio både persona-
lemæssigt og lokalemæssigt.
Planlægningsudvalget beskæftiger
sig også med indførelse af TV i Grøn-
land. Ministeriet for Grønland ned-
satte i 1967 et udvalg til undersø-
gelse af de tekniske og økonomiske
muligheder for etablering af fjernsyn
i Grønland, og udvalget afgav en be-
tænkning i juni 1968. Betænkningen
indeholder flere muligheder og det er
udfra disse, planlægningsudvalget
kommer til at afgive sin indstilling.
Det lader til at være alvor med ind-
førelse af fjernsyn i Grønland eller
i dele af dette.
Det er nu almindelig kendt, at jeg
trækker mig tilbage som chef for
Grønlands Radio i løbet af sommeren
1969. Jeg ønsker det bedste for Grøn-
lands Radio, både nu og i fremtiden.
Hvis jeg skal udtale et nytårsønske
for Grønlands Radio, bliver ønsket
dette, at programmedarbejderstaben
forøges nu, uden venten på den nye
planlagte periodes indførelse.
Frederik Nielsen.
FLYTNING
Vi tilbyder pakning og forsendelse af bohave etc. fra hele landet til
Grønland og forestår Deres udpakning og indflytning ved hjem-
rejse. — Spar Dem selv for ærgrelser — benyt Dem af vor mange-
årige erfaring.
Flyttefirmaet AALBORG, Grl. 1936, Hovedkontor Lygten 2-4,
2400 København NV — Telex 9228 — Telefon (01) 72 Ta 6300,
Telegramadresse: Intertransport.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A S
KØBENHAVN
17