Atuagagdliutit - 20.02.1969, Page 6

Ikke med i udviklingen
Om skattespørgsmålet skriver
Thule-avisen „Hainang":
Der har længe været talt om, at
der skal indføres direkte beskatning
i Grønland. Hidtil har det været no-
get, som lå langt ude i fremtiden, idet
problemet var i en undersøgelseskom-
missions trygge varetægt. Men med
landsrådsformand Erling Høeghs til-
bagevenden fra København er proble-
met blevet frygteligt aktualiseret.
Landsrådsformanden kunne meddele,
at den direkte beskatning er på trap-
perne, men en bundgrænse på 30.000
kr. og en beskeden skatteprocent ville
gøre beskatningen ret rimelig. Så kan
alle jo ånde lettet op: Det er jo ens-
betydende med, at det store flertal
af Grønlands befolkning ikke kommer
til at betale skat.
Debatten omkring den direkte be-
skatning i Grønland har været af et
beskedent omfang. Arsagen hertil er
nærliggende: Problemet var uden ak-
tualitet. Undersøgelseskommissionen
har ikke afgivet betænkning, og der-
næst skal sagen gennem landsråd og
folketing, hvilket kan tage lang tid.
Nu er der imidlertid kommet fart i de-
batten. I Grønlands Radio har man
i de aktuelle udsendelser taget sagen
op til drøftelse i den klare hensigt,
at emnet skal gøres populært. Vi vil
her også give et lille bidrag til emnet.
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl s
- det gamle firma
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543 Specialister i flytning
Telf. (01) 27 As. 4301 til og fra GRØNLAND
Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
Stangjern
Faconjern
Bånd jern
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stå I rør
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik pSsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
LEMVIGHMULLER
&MUNCKA/S • JERNtSTÅL
Vestergade 16
1003 København K
Telefon (01)15 05 25
Sverigesgade
8100 Aarhus C
Telefon (06)13 33 22
Først lidt historie: Fra de tidligste
samfund kender man beskatning. Der
har været beskatning af formue og
indtægt. De indkomne penge benytte-
des ai magthaverne til at skabe glans
omkring deres egen person og til at
oppygge og oeiæste deres magtstil-
ling. Kirken som magtfaktor har og-
så gennemiørt DesKatning, idet folk i
gamle dage betalte „tiende", d.v.s. 10J/o
af høstens værdi, til kirken. 1 vore
dages samlund er magten nos folket
seiv. Magthaverne, altså folket selv,
SKåi stadig bruge penge, som irem-
skailes gennem beskatning, men an-
vendelsen ai de indkomne skattepenge
er vei nok lidt anderledes end i gamle
dage. En del ai beløbet anvendes tii
opretholdelse af den oestaenoe sam-
iundsorden, en stor dei til sundheds-
væsen, undervisning, trank og siust
men ikke mindst tii nedring ai ae so-
ciale lorhold.
De samme synspunkter kan man gø-
re gældende lor Grønlands vedkom-
mende. Der er dog en væsentlig tor-
sket fra forholdene i det egentlige
Danmark: Det grønlandske samiund er
meget liiie og kan ikke klare sig selv,
og aet grønlandske samfund er i stærk
udvikling. Det er derfor en hen uto-
pisk tanke, at det nødvendige beløb
til drin og udvikling skulle kunne
komme fra det grønlandske samiund
aiene i form af skatter og afgifter.
Hvert år investeres der mniion-be-
løb til udvikling og drift al det grøn-
landske samfund. Disse penge ydes af
skatteoorgerne i Danmark, idet man
vedkender sig den opgave, at dei grøn-
landske samiund skal hæves til samme
stade og den grønlandske beioikning
opnå den samme levestandard, som
man kender det i det egentlige Dan-
mark. Til gennemførelse af denne sto-
re opgave har det været nødvendigt
at piacere et stadig voksende antal
udsendte i Grønland, som blev lokket
herril ai skauelriheden (bortset Ira
de meget få idealister).
Nu vil man med en politisk spids-
findighed beskatte de udsendtes ind-
tjening i Grønland. Skattespørgsmå-
let nar i en årrække været knyttet
til lønspørgsmålene i Grønland og i
denne forbindelse har man vel tænkt
sig at indtøre direkte beskatning sam-
tidigt med ophævelsen af fødesteds-
kriteriet. Derved ville man for det
første opnå taktisk ligestilling, og for
det andet, at grønlænderne selv ville
deltage økonomisk i opbygningen af
det grøniandske samfund. Fra forskel-
lig side er det blevet fremført, at grøn-
lænderen er blevet tilskuer til udvik-
lingen af samfundet, hvilket så har
medført svigtende stabilitet på ar-
bejdspladserne og et stigende alkohol-
misbrug. Ved at gøre den grønlandske
beioikning til aktiv deltager i sam-
fundets opbygning, også på det øko-
nomiske område, ville den genvinde
sin selvrespekt, og flertallet af de so-
ciale problemer ville forsvinde.
Ud fra denne betragtning var lands-
rådsformandens oplæg til debatten om
skat i Grønland forkert. Man kunne
ikke frigøre sig for den tanke, at det
er de udsendtes skattefrihed der skal
bringes til ophør, og at det ikke er den
grønlandske befolkning, der nu skal
tage aktivt del i opbygningen af sam-
fundet. Debatten vil da nu fortrins-
vis forme sig som et FOR eller IMOD
beskatning af de udsendte og man vil
dermed ganske overse det væsentlige.
En masse argumenter vil føres frem,
også argumenter, som er bedre end
Erling Høeghs berømmelige kongelige
teater. Og det er de udsendte, som vil
føre ordet. Den grønlandske befolk-
ning kan jo også roligt lade som ingen-
ting, den vil ikke blive berørt med en
skattebundgrænse på 30.000 kr., og
den vil derfor også fremover have
grund til den indstilling, „at vi er ikke
med i udviklingen".
I
1
I
REGARD
Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
hygiejne-gummi fremstillet 1
USA.
— Beskytter mod svangerskab og
sygdomme.
REGARD
pdt Danmarklme tunlneicarner-
pårtåt nArtunlgssamut népautlpi-
lungnutdlo tgdlersOtauvoK.
pOt silarssuarme pitsaunerpåt sS-
nerp&tdlo, USA-me s&nÅt.
Grønlandske digtere forsømmes
En af Grønlands få digtere Villads
Villadsen skriver i Christianshåb-
bladet „K’åKarssuaK":
Under mødet med landsrådsforman-
den blev der bl. a. spurgt, om der er
planer for at bevare det grønlandske
sprog. Erling Høegh svarede: „Sålænge
der er kirker til i Grønland, skal man
ikke være bange for, at det grønland-
ske sprog forsvinder".
En anden mødedeltager påpegede
der uheldige i, at oversættelser efter-
hånden får mere og mere fremskudt
plads i grønlandske udgivelser. „Det
skyldes formentlig tilbageholdenhed
tra grønlandske forfatteres side", sag-
de landsrådsformanden. Det kan sim-
pelthen ikke betale sig for grønlandske
forfattere at udgive originale arbej-
der.
Der var en tid, da det danske folk
havde så lidt national stolthed, at det
kun anvendte deres modersmål over
for hundene. Derved mistede dansker-
ne deres nationale styrke. Det levede
under det fremmede åg. Situationen i
Grønland i dag minder ikke så let om
Danmark fra dengang.
Men netop i fornedrelsens tid våg-
nede en række danske digtere op til
dåd og bragte det danske sprog til
ære og værdighed igen.
Det grønlandske sprog skal være
vort kendetegn som folk, siger de klo-
ge. Men sandheden er den, at det rin-
geagtes mere og mere. Det bruges ikke
engang mere i adskillige grønlandske
hjem.
Man siger ganske vist, at der ikke
er fare for, at det grønlandske sprog
forsvinder. Men det er ikke rigtigt. Vi
ældre lærere er overbevist om, at det
grønlandske sprog vii gå undergangen
i møde, medmindre det bliver værnet
om. Del grønlandske sprog er alle-
rede glemt af mange i den nye gene-
ration.
„Havet tilhører også vore fangere,
der bebor de yderste egne. I har det
lornemme nationale erliverv, der har
gjort det muligt, at vi i dag kan kalde
os „kaiatdiit" tgrønlændere), sagde
ianusradsiormanaen i sin nytårstale.
Men beklageligvis er navnene på
iangstreaskaper i dag glemt af mange
grønlændere, uerior er det nødven-
digt at gøre noget lor at bevare det
grønlandske sprog. Det er ikke nok
at sige: „saiænge der er kirker til
i Grønland, er uer ingen grund til at
være bange lor, at det grønlandske
sprog lorsvinder".
Der er hap om, at det grønlandske
sprog kan reddes. Vi har tillid til
landsrådet. Det er rådets pligt at vær-
ne om vore nationale værdier her-
under også sproget. En af vejene her-
til er at støtte grønlandske digtere.
i andre lande støttes digtere meget.
De får ligefrem økonomisk støtte, sa
de kan foretage rejser til andre lande
og pa den måde udvide deres nori-
sont. Derfor får de mulighed for at
virke blandt deres folk og frit kan
behandle gode såvel som dårlige sider
af samfundet.
Har man i Grønland vist den sam-
me interesse for digtere?
Villads Villadsen.
Bør sagen genoptages?
I forbindelse med „Retsforbun-
det“s udtalelse skriver Julianehåb
avisen „K’aKortoK-Kujatåmio":
Retsforbundet har pludselig og uden
varsel blandet sig i „Grønlands indre
anliggender", og det er overraskende
at de nu pludselig, men mere over-
raskende synes jeg dog det er, at me-
get af det de sagde er ganske rigtigt.
Ret i noget som ikke kan tilbagevises,
end ikke landsrådsformandens udtalel-
se om, at det skyldes „ukendskab til
de faktiske forhold". Dog kan man om
landsrådet sige, at man egentlig godt
kan forstå denne reaktion, en reak-
tion tilsyneladende kun for at redde
sit eget ansigt.
I mange år har landsrådet været
ansvarlig for hvad der gøres og må
gøres i Grønland, og netop derfor må
de nu, da de føler sig truffet, prøve
at redde hvad reddes kan. Vi kan alle
begå en fejltagelse, men det er svært
at rette en fejltagelse, men det er
svært at rette en fejltagelse, når ikke
alle vil indrømme der foreligger en
sådan.
Borgerne i Grønland kan kræve at
landsrådet ikke begår fejltagelser,
men disse kan dog forekomme allige-
vel. Men hvad så med et forsøg på at
rette fejlen? For nogle år siden ytrede
et enkelt medlem i landsrådet ønske
om genoptagelse af en sag, hvor ved-
kommende mente at landsrådet hav-
de begået en fejltagelse. Dengang var
det ganske tydeligt at fejlen var be-
gået, men sagen blev tysset ned. Men
fejlen er der stadig. Netop dette øn-
ske om genoptagelse af en vigtig sag,
som virkelig har relation til Grønlands
fremtid, har nemlig en meget nær til-
knytning til retsforbundets udtalelse.
Derfor kan jeg forstå at landsrådets
formand kan feje det til side med så-
dan en udtalelse, og på den måde få
folk til at tro at der virkelig var tale
om ukendskab til forholdene.
Derfor d’herrer politikere tag sa-
gen op igen om fødestedskriteriet, det
kan nås endnu. Trods alt er De jo til
for vælgerne, og vælgerne, det er os
unge, som i sin tid blev svigtet at
vore politikere, og på et tidspunkt da
det virkelig gjaldt både vores og ikke
mindst Grønlands fremtid.
Peter Broberg
Under ovennævnte overskrift er der
i Atuagagdliutit/Grønlandsposten nr.
21 af 10. oktober 1968 en forespørgsel
fra en komite, der skal arrangere
Godhavns 200 års byjubilæum, om
muligheden for før 1973 at få udgivet
et frimærke med Peter Broberg til
fordel for Godhavns jubilæum.
Jeg kan i den anledning oplyse, at
Grønlands postvæsen — som forøvrigt
også post- og telegrafvæsenet hernede
— er meget tilbageholdende med at
udgive frimærker med overpris til
velgørende formål. Erfaringen viser
nemlig, at interessen for sådanne fri-
mærker er ret ringe hos den alminde-
lige frimærkeforbruger; det er næsten
kun frimærkesamlere, der køber vel-
gørenhedsfrimærker. Der er således
ikke store muligheder for indsamling
af beløb på den måde.
Hertil kommer, at velgørende formål
under alle omstændigheder må være
landsomfattende og være af almen
interesse. Jeg beklager derfor, at
på frimærke?
måtte meddele, at jeg ikke ser nogen
mulighed for at imødekomme forslaget
om et velgørenhedsfrimærke.
Vi vil derimod gerne prøve på, om
vi ved tilrettelægningen af udgivelsen
af frimærker i de nærmest følgende
år kan finde et emne eller et motiv
med tilknytning til Godhavn og/eller
Disko, således at anvendelsen af et så-
dant frimærke kan være med til at
gøre Godhavn kendt.
Jeg kan desuden helt konkret stille
i udsigt, at vi gerne vil være med til at
markere Godhavns 200 års jubilæum
ved i en periode i 1973 på poststatio-
nen i Godhavn at stemple alle afgå-
ende postforsendelser med et særligt
poststempel, der fremstilles i anled-
ning af jubilæet. Vi vil derfor gerne
have en henvendelse fra den komite,
der skal arrangere byjubilæet, for at
kunne finde frem til stemplets udform-
ning, herunder hvilken tekst og illu-
stration, der skal være i stemplet.
Med venlig hilsen,
Hans C. Christiansen.
Telegramadr. „Strong“
Rantzausminde
Bådebyggeri
og Årefabrik
SVENDBORG