Atuagagdliutit - 20.02.1969, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement .............. kr. 37,50
Nungme sinenssap
Løssalgspris ............... kr. 1,50
kujatdliup naniteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
. . nanitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
De grønlandske mestre
mérKanik isumagingnigfit
ikiuvfigissariaKarpavut
landsrådip forretningsudvalgiata peKatauvfigissånik tamanut
angmassumik Manitsume atautsimmeic
J- P. Ved et møde i Sukkertoppen,
hvor landsrådets forretningsudvalg
deltog, udtrykte en mødedeltager ærg-
relse over, at man altid foretrækker
de danske håndværkere, der har ned-
sat sig som lokale mestre i stedet for
de^ grønlandske mestre. Dette spørgs-
mål optager sindene heroppe. Der ta-
les om urimelig forskelsbehandling.
Der er arbejdsløshed i den grønland-
ske mesterstand, og alligevel fore-
trækker man de danske mestre.
Det er et ømfindtligt spørgsmål, og
Problemet må man se at få løst, inden
det udvikler sig til skade for det
dansk-grønlandske forhold. At de
danske mestre bliver foretrukket be-
høver der jo ikke at være noget mis-
tænkeligt ved, som Erling Høegh sag-
de. De er jo oftest mest konkurrence-
dygtige.
Den grønlandske mesterstand er ny,
°g der findes endnu ikke grønland-
ske mestre på alle håndværkerfag. De
grønlandske mestre udgør i første om-
fang tømrere og malere, de tradi-
tionelle håndværk i Grønland. Men
hvad de mere specielle fag som rør-
kalåtdlit
J- F. Manitsume atautsiminerme,
landsrådip forretningsudvalgiata pe-
Katauvfigissåne, atautsméKataussut i-
låta ajoraluarnerarpå Kavdlunåt
håndværkerit nunavtine mesteritut
sulilersimassut tamatigut sagdliutine-
Kartarmata kalåtdlitdle mesterit tu-
hugdliuneKardlutik. aperKut tamåna
måne OKatdlisigineKartuarpoK, uparu-
artorneKartardlune tamatumuna ku-
ssanångitsumik åssigingisitsineKartoK.
nunavtine mesterit kalåtdlit suliag-
ssaileKiput, taimåikaluartordle Kav-
dlunåt sagdliutineKartarput suliag-
ssarsiussineKarångat.
aperKut tamåna imåinåungilaK ilu-
arsiniartariaKardlunilo Kavdlunåt ka-
låtdlitdlo akornåne pissutsinut akor-
nutaulersinago. Kavdlunåtdle sagdliu-
tineKartarnerat kalåtdlinik mingneru-
titsiniarnertut tamatigut påsissaria-
KartångilaK, sérdlo Erling Høegh o-
KartoK. Kavdluname amerdlanertigut
Kångerniussinigssamut tungassut på-
sisimanerussarpait.
ungasingitsukut aitsåt kalåtdlinik
mestereKalerpoK, håndværkeritdlo su-
hagssait tamåkerdlutik sule kalåtdli-
nit mesteriuvfigineKångitdlat. kalåt-
dlit mesterit ukunerussarput sanassut
Kalipaissutdlo, tåssa suliagssat nunav-
t>ne Kangånitdle sungiusimaneKartut.
måkule ingmikut oKautigissariaKarne-
russut sordlo rujorilerissut Karmai-
frimærke taperser-
suiniut pisiariuk!
PåsineKarsimangmat frimærke ilu-
aKutigssiuivdlune suliniarnerme atu-
Sagssanik iluanårutigssartalerdlugo u-
kiarme Kalåtdlit-nunåne Danmarki-
milo tuniniarneKalersimassoK atorne-
Kångingaj agdluinarsimassoK sulivfig-
SsaKartitsiniarnerme ikiuinermilo di-
rektionip matumåna inungnut, firma-
et, peKatigingnut avdlanutdlo fri-
mærke atortarKuvdlugo kajumigsåru-
tiginiarpå.
frimærke —• Pok K’iperordlo Run-
detårnimltut ■— Jens Rosingimit ti-
tartagauvoK mérKanik ikiuiniardlutik
suliaKartut kalåtdlit mérartåinik i-
kiuiniaKatigit peKatigivisa mérKat
PerKigsartarfinik, Dansk Røde Korsip
mérKanut angerdlarsimavfingni'k,
Red Barnet-lvdlo børnehavinik mé-
rårKanlgdlo paorKingnigtarfingnik i-
ngerdlatsinerlne iluaKutigssatut tuni-
niarneKardlune.
10 ørit tamarmik — frimærkip tu-
nineKarnerane akitsutigitineKartut —
kalåtdlit mérartåinik Isumaglngnlng-
nikuf ikiuiniardlune sulinerme ilua-
kutaussugssåuput,
Raldtdlit-nunane sulivfigssaieartitst-
niarnerme ikiuinermilo direktione
læggere og murere angår er vi ikke
kommet med heroppe.
Mange grønlandske mestre er så nye
i faget, at de endnu ikke har erfa-
ringer med tilbudsgivning og regn-
skaber. Netop af den grund tilside-
sættes de. Tilbuddene fra grønlandske
mestre er ofte så lave, at de er gan-
ske uacceptable.
Størsteparten af byggeriet i Grøn-
land udføres nu af danske. Den grøn-
landske håndværkerstand er langtfra
konkurrencedygtig. Det skyldes, at de
grønlandske mestre mangler erfarin-
ger og uddannelse i fagets finesser.
Derfor er det nødvendigt, at man f.
eks. gennem afholdelse af kurser prø-
ver at få den grønlandske mesterstand
med. Den kommende fagskole har sin
store mission på dette område.
Målet må være at skabe en sund
og konkurrencedygtig grønlandsk me-
sterstand. Det vil være for dyrt, hvis
man forsømmer denne opgave. Sagen
indebærer jo ikke helt hyggelige per-
spektiver, der kan betyde en belast-
ning for forholdet mellem den dan-
ske og den lokale befolkning.
mesterit
ssutdlo sule kalåtdlinik inugtaKångit-
dlat.
kalåtdlit mesterit ilarpagssue sule
pilerdlåjungåramik akikinerKisautdlu-
ne suliagssarsiussissarnerup nautsor-
ssutitdlo tungaisigut angnertumik mi-
siligtagaKångitdlat. tamånalo pissuti-
galugo tunugdliutineKartarput. kalåt-
dlime mesterit akigitiniagait ilåne i-
ma åpasigtigissarput suliagssamut na-
lerKutingitdluinartardlutik.
nunavtine sanaortornerup angner-
sså måna Kavdlunånit ingerdlåneKar-
poic, kalåtdlit håndværkerit sule Kå-
ngerniussinigssåkut nagdlersusinåu-
ngingmata. tamatumunga pissutauvoK
kalåtdlit mesterit misiligtagakissusiat
suliavdlo ingmikut påsisimassagssar-
tainik iliniartineKarsimånginerat. tai-
måitumik pissariaKarpoK sordlo kur-
suseiKartitsissarnikut kalåtdlit meste-
rit peKatautiniarneKarnigssåt, fagsko-
ligssardlo tamatumunåkut angnertu-
mik suliagssaKarpoK.
anguniartariaKarpoK patajaitsunik
nagdlersusinauvdluartunigdlo kalåt-
dlinik mestereKalersitsinigssaK. ki-
ngunigsså erKarsautigalugo nuåningit-
dluinartugssauvoK suliagssaK tamåna
sumiginarneKåsagpat, kalåtdlime nag-
dlersusinaulersinåusångigpata tamå-
na angnertumik ajoKutaulersinauvoK
Kavdlunåt kalåtdlitdlo akornåne pi-
ssutsinut.
Torskefiskeriet
1.-31. januar
Torskeindhandlingen til KGH’s an-
læg og Godthåb Fiskeindustri (inkl.
Fiskenæsset) er i årets første måned
gået frem med 119 tons i forhold til
indhandlingen på samme tidspunkt i
fjor (fra 491 tons til 610 tons). Ind-
handlingen til Angmagssalik (Kung-
miut) er steget med 52 tons (fra 28
til 80 tons), og bortset fra en frem-
gang på tre tons i indhandlingen til
Frederikshåb, er der tale om tilbage-
gang i resten af distrikternes ind-
handlingsresultater.
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter ser således ud: Godthåb Fi-
skeindustri (inkl. Fiskenæsset): 400
tons (+ 111 tons), Angmagssalik: 80
(+ 52), Sukkertoppen; 68 (-b 1), Julia-
nehåb: 32 8), Frederikshåb: 15
(+ 3), NarssaK: 12 (-b 22) og Nanor-
talik: 1 (-b 13).
I forhold til 1968, 1965, 1964, 1963
og 1962 er der tale om fremgang på
henholdsvis 24,2, 119,4, 242,7, 119,4 og
52,5 pct., og i forhold til 1967 og 1966
er der tale om tilbagegang på hen-
holdsvis 41,5 og 19,9 pot,
KGH's linebåde: „Jens Mikkel" Og
„Carl Egede" har fanget henholdsvis
15 tons (-i- 19) og 73 tons (-b 15).
uanigtukut Manitsume tikerårner-
mine landsrådip forretningsudvalgia
peuatauvoK tamanut angmassumik a-
tautsimititsinerme katerssortarfing-
me. atautsiminerme akissagssångor-
dlugit åperxutit 13 agdlagdlugit nag-
siuneKarsimåput.
aperKume sujugdlerme taineKarsi-
mavoK KanoK ilivdlune OKalugtoKar-
sinaunersoK inuit ingmingnut ikiuler-
nigssåt isumagalugo ikiuinigssamik,
sulivfigssaKalersitsinermik inungnig-
dlo sulertKussinermik, måssa isuma-
gisimångikaluardlugo inuit tåuko su-
linermingne mérKamingnik Kimåvig-
ssaKarnigssåt? aperKutdlo ima nav-
suiautitalersimavoK: mérKat amerdla-
vatdlåt igdlune parnaerutdlugit Ki-
mangneKartarput tamatumunåkut nu-
kangassungunermingnile tarnimikut
akornuserneKartarput isumamikut pa-
tajaitdlutik agdliartornigssaraluartik
ånaissardlugo.
aperKut tamåna landsrådip sujulig-
taissuata Erling Høeghip akivå: — su-
linikut ikiuissarnikutdlo pissortaKar-
fik landsrådip tigumissarilermago, a-
ngisumik pingårtineKarsimavoK sapi-
ngisamik pilertortumik amerdlasunig-
dlo mérKanut paonKingnigtarfigssanik
sananigssaK. aperKut tamåna angisu-
mik sagdliutitagssångorsimavoK ani-
ngaussatigutdle periarfigssat ilimagi-
ssatut isimångitdlat pilerssårutaugalu-
itdlo angnikitdlissariaKarsimavdlutik.
ingminut ikiulernigssaK
tamåna pivdlugo kommunalbesty-
relse atautsiméKatigisimavarput OKa-
loKatigissutigisimavdlugulo inuit
nangmingneK ikiusinaussarnigssåt su-
livfeKarfit taimåitut sananekarneråne,
påsisimavaralo Manitsume kommu-
nalbestyrelsip suliagssaK tamåna ti-
gusimagå.
aperKut avdla imåipoK: landsråde
isumaKavingnerdlune imigagssamik a-
ningaussanigdlo atornerdluineK pi-
ngitsortineKarsinåusanersoK sutorni-
artarfit sivisumik angmassalerpata?
Erling Høegh: — aperKutip tamatu-
ma suliarineKarnerane landsrådip ki-
ngugdlermik atautsiminerane aulaja-
ngerneKarpoK sutorniartarfit unukut
sivisunerussumik angmassariaKartut
I næste udgave af A/G bringer vi
en artikel fra vort besøg i Kangåmiut,
hvor vandforsyningsproblemerne ind-
til for en uge siden var den altdomi-
nerende anledning til bekymring hos
befolkningen, der er på 700, Her hen-
ter en dreng en spandfuld brunt vand
fra et hul i isen på vandsøen,
A/G normorume tugdlerme ilångu-
neKåsaoK Kangåmiunut tikerårnermit
agdlautigissaK. Kangåmiut 700-nik
inoKartut ivsåinånguaK tikltdlugo ime-
sordlo Danmarkime taimåitOK, tåssa-
me nalunaerKutap akunerisa Kavsi-
kagtånguit ingerdlaneråne tuaviutdlu-
go imertarneK kinguneKartarmat ku-
ssanarpiångitsumik aulakulersarner-
mik.
tamåna ajornartorsiutit årKingne-
Karnigssånut kisime avKutigssåungi-
laK avKutigssatdle ilaginarpåt. taima-
tut sujunersuteKarnerme sujunertari-
neKartut ilagåt inuit perorsarneKar-
nigssåt sutorniartarfingmmerme ku-
ssanarnerussumik pissusilersornigssa-
mut.
uavdlunat auldlarutarpait
iliniartitsissoK Karl Møller navsui-
auteKarpoK imigagssamik oKatdliner-
me angnertume: — kalåtdlit pitsussu-
gut uvagut tunuarsimårpatdlårtaKau-
gut aningaussanik atugagssångortitag-
ssanik norKåissuteKartoKåsagångat.
tåssauko Kavdlunåt sutorniartarfiu-
tigdlit imigagssamik iluanåruteKartar-
tut. ukiorpåluit månérériardlutik ava-
lagtaraut aningaussautivut nagsardlu-
git, landskassip isertitai kisisa pina-
git.
agdlagkatigut aperKutit ilåne lands-
rådip sujuligtaissua KinuvigineKarpoK
ersserKigsaivfigerKuvdlugo, landsrådip
OKautsit pivdlugit udvalgiata suna su-
liagssarinerugå, OKaluinarnerme a-
tugkat OKautsit imalunit OKautsit ag-
dlangneKartarnerat?
Erling Høegh akivoK OKautsit ag-
dlagtauserdlo pivdlugit udvalge mar-
dlungnik ingmikortoKartoK, åipåta su-
liagssaralugit OKaluinarnerme atu-
gaussut OKautsit. udvalgip tåussuma
ilaussortarai nugterissuneK Guldborg
Chemnitz, OKalugte Peter Kreutzmann
åma avisiliortOK UvdloriånguaK Kri-
stiansen. agdlagtautsimik udvalge su-
junersutinik sarKumiussissartugssau-
vok landsrådip akuerissagssainik. Er-
ling Høeghip ama oKautigå OKautsit
pivdlugit atautsimititat ilåtigut suli-
ssutigigåt OKautsit takornartat KanoK
inigssineKartarnigssåt kalåtdlisut OKa-
lungnerme.
aperKut avdla 1968-ime aulisarner-
dliornermut tungavoK: — angatdla-
tit angnerussut akilersorneKarfigssa-
tut kigdliligaK sivitsorneKarsinåungi-
la?
Karniarnermut tungassut angnertOKi-
ssumik ajornartorsiutigisimavait. tå-
ssa nukagpiaraK tatsimit imeKarfing-
mit imertartoK imermik kajorujugtui-
narmik.
Erling Høegh: — åp, inutigssarsiu-
tigssanut taorsigagssarsiniartarnerme
inatsit tamatumunga periarfigssaKar-
titsingilaK. tamatumunale piumassari-
ssat OKilisaivfigineKarérsimåput, tåssa
akilersuivfigssatut piumassarissaK si-
vitsorneKarsimangmat, ukiut 25 i-
ngerdlaneråne akilersuineKartartug-
ssångordlune.
iluarsaisitsissarneK
sanassoK Tønnes Larsen måtdlate-
icarpoiK GTO avKutigalugo iluarsarti-
tac akilerneKartarnerat pivdlugo. å-
ssersutitut taivå angatdlat angnikit-
sumik maskinamigut akornuteKarne-
ra pivdlugo iluarsartitaK. KanoK ang-
nertutigissumik ajoKuserneKarsimane-
ra GTO-p tungånit misigssorneKariå-
ngivigsoK piumassarineKarpoK iluar-
sartinigssåta akilernigssånut sag-
diunavérKUtitut sujumut 10.000 kr. a-
kilerneKåsassut. iluarsartinera 10.000
kr. patdlerKajarnagit akeKarsimavoK,
Tønnes Larsenilo isumaKarpoK ani-
ngaussat nikingåssutåt GTO-p ernia-
lertariaKaraluarå, aningaussåme spa-
rekassimit tiguneKartariaKarsimångi-
kaluarmata taima erniait ånaissaria-
Karsimångikaluardlutik.
sånavingme pissortaK V. Styltsvig
akivoK Tønnes Larsen sulissutåinara-
miko laimåitumigdlo ajungitsumik
pineKarsimassariaKaraluarmat påsisi-
nåungikine sok taima sukangatigissu-
mik piumavfigineKarsinaunersoK. o-
Karpordle GTO niuvertarfigtut avdla-
tutdlo ingerdlånøKartoK, aningaussat
tungaisigut ajungisåruteKarniartuna-
ne, taimaingmatdlo isumangnaitdli-
sartariaKardlugo iluarsaisitsinerit a-
kilerneKarnigssåt. månamut GTO ta-
matuma tungåtigut Kasungavatdlår-
simavoK akiligagssat ukiut ardlerdlu-
git pisoKåussusigdlit sule KanoK pi-
neKarsimångitsut tigumineKarput, ni-
uvertarfigdlo nålagauvfingmit ani-
ngaussalerneKartaraluartordlunit tai-
matut ingerdlåneKarsinåungilaK. ja-
nuarime 1968 akilingitsugkat krunit
milliunit agfait sivneKarput, aningau-
ssatdlo tåuko ilarpagssue aulisartut
akitsugarait. Københavnime GTO-
Karfingmit, ersserKigsaivfigineKarsi-
mavugut maligtarissagssat sukanga-
nerulerserKuvdlugit, taimailiorsima-
vugutdlo, tåssa iluarsaisitsiniartut Ka-
noK sivisutigissumik uvavtinut akit-
sugaKarsimanerat nautsorssutigissar-
dlugo, årKigssussisimavugutdlo uv-
dlut 30 sivnerdlugit akitsugaKarsima-
gune iluarsaisitserKingniarune akit-
sugkane akilerKåratdlåsagai iluarsa-
gagssaK suliarineKalertinago. tamå-
nale ajornarpat iluarsagagssardlo tu-
aviortumik suliarineKartugssaugpat,
tauva piumassarissariaKarparput sag-
dlunavérKutitut sujumut akilérérnig-
ssaK.
aulisartut taimailiomigssamut akig-
ssaKångikunik tauva avdlamit ani-
ngaussanik atorniartariaKarput, GTO-
me taorsigagssarsisitsisissarfiungilaK.
Manitsume sulivfigssaKartitsiniar-
neK pivdlugo OKatdlinerme (tåuna
normorume tugdlerme ilånguneKå-
saoK) ajoraluarnerarneKarpoK Kavdlu-
nåt nunavtine mesteritut sulilersima-
ssut tamatigut sagdliutineKartarmata,
kalåtdlitdle tunugdliuneKartardlutik.
tamatumunga Erling Høegh akivoK
Kavdlunåt mesterit sagdliutineKartar-
nerat tamatigut pasigdlerniutigssåi-
nartut issigissariaKartångitsoK, tåu-
kume Kångerniussinigssap tungåtigut
sungiussisimanerussarmata.
kalåtdlit iliniartitsissut
agdlagkatigut apencutit ilane ilini-
artitsissugssaileKineK sangmineKar-
Pok. OKautigineKarpoK kalåtdlit ilini-
artitsissut kalåtdlisuinardlunit atuar-
titsinermut atorneKaraluarunik tai-
måitOK .amigartut. pissutsit taimaing-
mata landsråde KanoK iliuseKaruma-
va kalåtdlit oKausé tåmatsailiumav-
dlugit?
— månamut pingårtineKarsimavoK
kalåtdlit iliniartitsissugssat atuartine-
Karnerat Danmarkime piumassarine-
Kartunut nåpertutumik ingerdlåsa-
ssok, Erling Høegh akivoK. månale i-
liniartitsinerme maligtarissagssat av-
dlångortineKarKigsimåput Danmarki-
me, piumassarineKalersimavdlune ili-
niartitsissungorniartut seminariane a-
tualersugssat iliniarnertutut soraeru-
mérsimanigssåt imalunit angnerussu-
mik piarérsarnermut soraerumérsi-
manigssåt. Nungme seminariame tai-
mailiortoKarniåsagaluarput iliniartug-
ssanik pigssarsinigssaK ajornarsiv-
dluiriartugssauvOK. taimaingmat av-
dlåtut ajornartumik tamatumunåkut
malingnausmåungilagut. taimåikalu-
artordle landsrådip aulajangiusimåi-
narpå kalåtdlit iliniartitsissugssat atu-
artineKartarnerat Danmarkimingarnit
nékanganerusångitsoK.
-den.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ^ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr ft
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Vandmangel imigssaileKineK
u