Atuagagdliutit - 20.02.1969, Qupperneq 19

Kalåtdlit-nunane iliveKarfit
Kirkegårde
Utilfredshed med de grønlandske
kirkegårdes placering, udførelse, ved-
ligeholdelse og tilsyn og med gravste-
dernes taeskanenhed og pasning er i
den senere tid kommet til orde i sær-
deleshed ira de grønlændere, der har
laet kendskab til Kirkegårde og grav-
steder i Danmark. Selv om det kan
siges at være urimeligt at overføre
den danske kirkegårdskultur i sin
helhed til Grønland, må man dog ved-
ga> at kirkegårdene i Grønland mange
steder er vanrøgtede på grund af
'hangiende tilsyn og vedligeholdelse
eade ira myndigneuernes og ira sel-
ve befolkningens side, og at mange
hf kirkegårdene derved har mistet
deres værdighedsudseende og virker
skæmmende pa bybilledet. Vi ved, det
kan være vanskeligt i Grønland at
holde kirkegarde og gravsteder sådan
som de burde ifølge deres karakter;
terræniorholdene og vinterens sne og
is kan danne alvorlige hindringer;
men det er som om man ofte betrag-
ter sådanne hindringer som uovervin-
delige. Det er nu på høje tid at tage
kirkegårdsproblemerne op til behand-
hng pa grundlag af deres specielle
karakter og i relation til byernes
vækst og forskønnelse.
Der ekisterer et kirkegårdsregulativ
f°r Grønland fra 1933 med kirkemi-
nisterens underskrift. Vi skal ikke gå
hærmere ind på enkelthederne i de 10
Paragraffer, regulativet består af, men
hiå foreløbig nøjes med at pointere,
at regulativet stadig kan være til nyt-
te. selv om en hel del af bestemmel-
serne deri er blevet forældede og ikke
mere er nutidssvarnde. Det samme
kan siges om bekendtgørelsen fra 1926
angående sysselrådenes tilsyn med
kirkegårdene. I loven om kirken i
Grønland fra 1967 er tilsynet med be-
gravelsespladser overdraget til bygge-
komiteerne.
1960 rejste provst J. Exner til Grøn-
land som den danske kirkes officielle
udsending. Provsten besøgte 30 be-
boede steder og har udfra sit specielle
kendskab til kirkegårdsforholdene i
Danmark særlig studeret begravelses-
pladserne og deres problemer i Grøn-
land. Hans rapport er meget interessant
°g burde være blevet oversat til grøn-
landsk. Rapporten har åbenbart vakt
Interesse i Ministeriet for Grønland,
ba en af GTO.s arkitekter har ned-
fældet bemærkninger i tilknytning til
den.
Der er god grund til at fremhæve
hogle af de af provst Exner nævnte
Problemer. Han påpegede, at 1) den
manglende indhegning medfører, at
begravelsespladserne ofte er tumle-
plads for børn og husdyr, at 2) kister-
he placeres for tilfældigt, at 3) der
er ingen retablering af gravsteder i
forfald, at 4) der åbenbart mangler
ansvarlighed m. h. t. daglig vedlige-
holdelse af den fælles begravelses-
plads, og at 5) der æstetisk set fore-
kommer uheldig indflydelse fra Dan-
mark m. h. t. gravstedernes udseende
°g anbringelse af gravmæler. Som go-
de foranstaltninger til vedligeholdelse
°g forskønnelse af begravelsespladser
°g gravsteder anbefalede han 1) ind-
hegning bestående af diger af sten og
græstørv, 2) gravstue bestående af
■lord med græstørv ovenover kisten,
°g 3) bibeholdelse af traditionen med
et hvidt trækors ved 'gravstuens ho-
vedende. Til kirkegårdenes daglige
Vedligeholdelse og drift nævnte han
nødvendigheden af at have 1) en til-
fredsstillende ført begravelsesproto-
kol, 2) et kort over kirkegården, 3) en
kirkegårdsvedtægt, og endelig 4) for-
nødne midler til rådighed. Til sidst
har han stillet det spørgsmål, om lig-
brænding kan løse begravelsesproble-
merne.
i alt må man sige, at når der
Skal udarbejdes en i Grønland gæl-
dende kirkegårdsvedtægt vedrørende
anlæggelse af kirkegårde og anbrin-
gelse af gravsteder, vedligeholdelse af
disse samt foranstaltninger vedrøren-
i Grønland
de gravstedernes udseende, må de af
provst Exner nævnte forhold danne
grundlag. Det er indlysende, at der
kan være delte meninger m. h. t. en-
kelthederne, også med henblik på be-
liggenheden af kirkegårde på de for-
skellige pladser. Dermed mener jeg
bl. a., at der i vedtægten må gives
muligheder for foranstaltninger, så-
ledes at man ved anlæggelse af begra-
velsespladser først og fremmest skal
sigte mod en naturlig og hensigtsmæs-
sig placering under hensyn til de sted-
lige terræn- og bebyggelsesforhold
m. m.
Der må sondres mellem de større
byer og de mindre bygder. Ved byer-
nes vækst er der fare for, at begra-
velsespladser bliver lukket inde, og
det er efterhånden vanskeligt at finde
steder til anlæggelse af kirkegårde i
byen eller i nærheden af denne. Til
hindring af for nærgående byggeri
ved de eksisterende begravelsesplad-
ser og fremsættelse af forslag vedrø-
rende kirkegårde er der allerede givet
muligheder i Anordningen om menig-
hedsrepræsentation i Grønland af den
9. marts 1962. Men det er nok på sin
plads at gøre opmærksom på, at det
er nødvendigt at reservere plads til
anlæggelse af begravelsespladser langt
frem i tiden. Hvis bebyggelsesudval-
get i kommunen og byplanlæggerne
ikke skulle have taget det med i pla-
nerne, er det menighedsrepræsenta-
tionens pligt og ret at gøre opmærk-
som på det, og det er rimeligt, at den
også forlanger at tages med på råd
m. h. t. planerne for byens bebyggelse
og udvidelse.
Således er jeg nået til en kort om-
tale af menighedsrepræsentationernes
beføjelser. Som nævnt er disse ned-
fældet i Anordningen om menigheds-
repræsentation i Grønland af den 9.
marts 1962, og jeg tør sige, at anord-
ningen allerede nu trænger til revision
med fastsættelse af større beføjelser
til menighedsrepræsentationerne. Jeg
har altid interesseret mig for vedli-
geholdelse og forskønnelse af begra-
velsespladserne og gravstederne, og
ved min indtræden i menighedsrepræ-
sentationen i Godthåb har jeg fået
større mulighed for at gøre mine syns-
punkter gældende. Når jeg har over-
vejet, på hvilke områder der bør ydes
større beføjelser til menighedsrepræ-
sentationerne, har jeg altid sat tilsyn
med kirkegårdene i første række. Jeg
ved, at kirken (præstegældene) i al-
mindelighed savner midler til effek-
tivisering af tilsynet, og jeg har tænkt
på, om det mon ikke var bedre at lade
kommunerne få overdraget tilsyn med
og vedligeholdelse af begravelsesplad-
serne ved nedsættelse af et kommu-
nalt udvalg med repræsentanter ude-
fra. Men gennem samtaler med mine
kolleger i menighedsrepræsentationen
og andre interesserede har jeg opgi-
vet den tanke og er i stedet begyndt
at interessere mig for muligheden af
større beføjelser til menighedsrepræ-
sentationerne. Jeg kunne tænke mig
at stille det forslag, at menighedsre-
præsentationerne overtager tilsyn med
og vedligeholdelse af begravelses-
pladserne (en menighedsrepræsenta-
tion består både af folkevalgte med-
lemmer og et vist antal præster og
kateketer, og en mulig gennemførelse
af forslaget kommer derfor ikke til
at betyde fratagelse af tilsynspligten
for lokale kirkelige myndigheder; det
vil tværtimod betyde en styrkelse).
Menighedsrepræsentationerne må i
dette tilfælde udarbejde et budget og
administrere bevillingssummen. Der-
ved kan der opnås et mere sikkert
tilsyn og større ansvarlighed.
Nogle af menighedsrepræsentatio-
nerne i de mindre bygder har som en
del af deres opgaver allerede påtaget
sig vedligeholdelse af begravelses-
pladserne med et godt og positivt re-
sultat. Det må betegnes som en pris-
værdig forståelse af menighedsrepræ-
sentationens stedlige opgaver og som
Kalåtdlit-nunane ilivexarfit inigssi-
nerinik, suliarinekarnerinik nåkutigi-
nekarnerinigdlo ilerfitdlo issikuinik
erkåissusersornerinigdlo pårinexarne-
rinigdlo nåmagigtaitdliutekartarnerit
ukiune kingugdlerne agdlautigissane
okauserissanilo malungnarsiartuinar-
put pingårtumik kalåtdlit Danmark-
ime ilivekarfingnik takussaxartartut
soxutigingnigtutdlo sarkumiussineri-
sigut. Danmarkimilo iliveKarfit sulia-
rinerisigut nåkutiginekarnerisigutdlo
ilerfitdlo takujuminarsagaunerisigut
issuainiåinångikaluardluta tåukuna-
tutdlo angnertutigissumik piumassa-
karsinaungikaluardluta erkortumik
oxarsinauvugut Kalåtdlit-nunane nu-
nakarfigpagssuarne iliveKarfit ilerfit-
dlo pissortanit iliviutilingnitdlo sumi-
ginaivatdlårsimavdlutik nalinginau-
vatdlålersimassut kussanåssusexara-
tigdlo ilåtigutdio agdlåt nunaxarfing-
mut kussanaitdlisautåinauvdlutik. na-
lungilarput Kalåtdlit-nunane ilivexar-
fekarnek ilivekarnerdlo taimåituner-
mingnut nalerxututisavdlugit takuju-
minartutisavdlugitdlo ajornartorsiute-
karsinaussok nunap ilivekarfigissap
pissusia ukiumilo aputexartarnera
sermekartarneralo erkarsautigigéine.
imåinguatsiarpordle ilånikut pissaria-
kångikaluartumik akornutit tamåko
anigorniarnekångipatdlårtarsimassut.
pivfigssaulersimavok — kangalilime
taimailerérsimagaluarpoK — ilivexar-
fekarnek taimåitussugssåussusia tu-
ngavigalugo igdloxarfitdlo ineriartor-
titaunerånut piorsagaunerånutdlo ilu-
tigititdlugo årkigssussivigisavdlugo.
Kalåtdlit-nunane iliveKarfit pivdlu-
git maligtarissagssaKarpoK 1933-me
aula j angersagausimassumik kirkemi -
nisterip atsiugånik. tåssane paragrafit
kuliussut ingmikutårdlugit erxartor-
nagit OKautiginarsinauvarput aulaja-
ngersagkat ilait pisokalissorérsimav-
dlutigdlo nalivtinut nalerxukungnaer-
simagaluartut maligtarissagssiaK ma-
lingneKardluaraluarune sule månamut
iluaKutåussuseKarsinaugaluartoK. tai-
matutdlo nutåungilisimassutut oxau-
tigisinauvarput iliveKarfit nåkutigine-
karnigssånik sysselrådinut piginautit-
sissut 1926-me aulajangernekarsima-
ssok. tåssa imåipoK: nutåmik maligta-
rissagssaliornigssaK pissariaxardlui-
nalersimagaluarpoK. Kalåtdlit-nunane
ilagéKarnermik inatsisiliame 1967-ime
atulersitausimassume iliveKarfit byg-
Ved biskop
Haldor Halds død
Kun 61 år gamml er biskop Haldor
Hald afgået ved døden den 8. februar.
Kun godt fire år blev det ham forundt
at være i gerningen som biskop over
Lolland-Falster stift, men selv i denne
korte tid har hans gerning sat sig
dybe spor. Som biskop og som med-
menneske vil han blive savnet dybt
af menigheder og præster.
Bedst huskes Haldor Hald fra sit
mangeårige virke som chef for kir-
kens korshær. Hans store arbejde
blandt vort samfunds socialt dårligst
stillede, blandt hjemløse og sprittere
og blandt alle dem, som ikke magtede
livet selv. Han havde en særlig evne
til at vinde sine medmenneskers til-
lid og kærlighed, og mange af de store
resultater som kirkens korshær i de
senere år har nået skyldes hans store
evne til at få mennesker i tale og hans
evne til at inspirere alle medarbej-
derne.
Også den grønlandske kirke har ved
Haldor Halds død mistet en god ven.
Hans besøg her i sommeren 1965 hav-
de givet ham mange tanker om, hvor-
dan vort lands mangeartede sociale
problemer kunne løses og hvordan
den grønlandske kirke kunne være
med i dette arbejde. Desværre slog
kræfterne ikke til og han nåede ikke
at blive inddraget i dette nye arbejds-
område, hvor vi øjnede nye mulig-
heder ved at kunne drage nytte af
hans store erfaring og indsigt.
Den danske kirke er blevet fatti-
gere ved Haldor Halds død og for det
arbejde han udførte som medlem af
den grønlandske kirkesags udvalg og
for den kærlighed, som han omfat-
tede vor kirke med skal der her lyde
en hjertelig tak.
Ære være Haldor Halds minde.
KL.
et påskønnelsesværdigt initiativ til
efterfølgelse. Jeg håber, at omtale af
initiativ af den slags bringes i Menig-
hedsbladets spalter.
Til slut vil jeg understrege, hvor
nødvendigt det er, at befolkningen
selv sørger for den vedligeholdelse af
gravstederne, som man må formode,
den har pligt til. Uden befolkningens
forståelse og samarbejde vil det være
svært at løse problemerne på en til-
fredsstillende måde.
Frederik Nielsen.
gekomitinit nåkutigineKarnigssåt kisi-
me tainekarsimavoK.
Danmarkime ilagékarnermit aut-
dlartitatut provst J. Exner 1960-ime
Kalåtdlit-nunånukarpok. provstip nu-
naxarfit 30 tikisimavai ilivexarfing-
nigdlo sokutigissaKarérnine påsisima-
ssakarninilo tungavigalugit nunaxar-
fingne tikisamine iliveKarfit pingårne-
rutitdlugit misigssuisimavdlune. anga-
larérnermine nalunaerssusiå soxutigi-
nartorujugssuvoK kalåtdlisutdlo nug-
tersimanigsså kigsautiginaraluardlu-
ne. provst Exnerip nalunaerutå tor-
KumarnekarsimångilaK, ministeriap
soKutigisimagå ersserpoK GTO-me ar-
kitektit ilåta iliveKarfeKarnermik su-
liakartutitap agdlagångugkamik isu-
magssarsiorfigisimangmago.
pissutigssaKardluarsoråra provst
Exnerip uparuagai agdlautigissame
matumane sarkumiutisavdlugit. nå-
maginångitsutut uparuagai tåssa 1)
iliveKarfit ungalOKartineKånginerat
taimåitumigdlo inungnit umassutinit-
dlo inimitdliorfigineKartarnerat, 2) ili—
veKarfingne ilerfit årxigssutdluagåu-
ngitsumik inigssinekartarnerat, 3)
ilerfit iluarsåutariaKaleraluartut ilagi-
nainagauvatdlårnerat, 4) iliveKarfit
soruj OKaratigdlo kussanartunigssåta
akissugssåussusilingmik nåkutigdli-
ssokånginera, 5) ilerfit suliarinekar-
nermikut erxåissutigssalersugauner-
mikutdlo kussanaitsungortarnerat. ili-
veKarfingnik ilivernigdlo isumaging-
nigdluarnigssamut kussanarsainigssa-
mutdlo pissariakartutut Kalåtdlit-nu-
nånutdlo tugdluartuvdlutik atugag-
ssarkigsutut taisimavai 1) iliveKarfit
ivssunik ujarKanigdlo karmaliamik
ungaloKartitariaKaraluarnerat, 2) iler-
fit ivssunik (mamilingnik) kagdlersor-
nekartarnigssåt, 3) såningassut ki-
ssungmit sanåt iluserigsut Kaxortu-
mik kalipautigdlit erkåissutigssiatut
atornekartarnigssåt. tainekartut tamå-
ko nåmagsinekarnigssanut pissaria-
kartutut taivai 1) ilerfit nalunaerssor-
fekartariakarnerat (protokolimik), 2)
ilivekarfiup titartagkamik éssiliorne-
ranik peaarnigssaK, 3) ilivekarfexar-
nerme maligtarissagssakarnigssak, ki-
salo 4) iliveKarfit isumaginekarnigsså-
ta pissar iaxartunik aningaussagssa-
kartinigsså. naggatågutdlo onausekar-
figisimavå ikuatdlaivekarnigssak pi-
ssariakarnersok pissariakånginersor-
dlunit.
atautsimut oxautigalugo: ilivexarfi-
liornerme, iliveKarfit isumaginekarne-
råne, ilissivfiliornerme erxåissutig-
ssialersuinermilo maligtarissagssakali-
sagpat provst Exnerip uparuagai na-
jorxutagssatut pissariakardluinarput.
soruname sarxumiussaisa ilait åssigi-
ngitsumik isumakarfiginekarsinauga-
luarput iliveKarfit sumissusiåtaok er-
Karsautigalugo. taima OKauseKarnivne
isumagåra nunaKarfingne åssigingit-
sune åssigingitsunigtaoK periausexar-
figssakartariakartok ilivekarfiup nu-
nakarfingme sumissutsimigut kussa-
nartumik nalerxutunigsså pingårne-
rutitdlugo.
tamatumuna ingmikortikumavåka
igdloKarfingne angisune åmalo nuna-
Karfingne mikissune iliveKarfit. igdlo-
karfit agdliartortitdlugit ilivexarfio-
rérsut måtussaujartuinarput, igdlo-
karfiuvdlo iluane Kanigtuanilunit nu-
tåmik iliveKarfigssarsiniarnigssak a-
jornarsiartuinarpok. ilivekarfiorérsut
pissariaKångitsumik inimitdliorfigine-
xartarsinaunigssånik akornusinigssa-
mut taimatutdlo åma ilivekarfigssat
pivdlugit sujunersutekarnigssamut o-
kausekarnigssamutdlo periarfigssaka-
rérpok (tak. ilagit sivnersekarnerånik
perkussusiame 9. marts 1962-ime § 18).
taiméikaluartordle pissariaKardluinar-
pok igdlokarfit agdliartuinartut piler-
ssårusiorfiginekarneråne sujumungåk
ilivekarfigssanik inimingnissalernig-
ssak. kommunime bebyggelsesudvalgit
sujunigssamutdlo pilerssårusiortartut
tamåna sumiginaratarsinaugaluarpå-
ssuk ilagit sivnersaisa avxutigssauti-
tat atordlugit tamåna uparuaivfigissa-
riakarpåt piumassarissariakardlugulo
igdloxarfiup sanaortorfiginekarnerane
pilerssårusiorfiginekarneranilo suju-
nersiornekartarnigssartik.
taimailivdlunga tikipara ilagit siv-
nersaisa piginautitaunerat. sordlo tai-
nekarérsok ilagit sivnersaisa suliag-
ssalt piginautitauvfilo nalunaerssor-
nexarsimåput 9. marts 1962-ime per-
kussusiame, oirarsinausoraungalo per-
xussusiap tåussuma nutartemekarnig-
sså pissariakalerérsimassok ilagit siv-
nersait angnertunerussumik piginauv-
filerdlugit. iliveKarfingnik isumaging-
nigdluarnigssamik piorsaissarnigssa-
migdlo sokutigissaKartuartusimaga-
luardlunga Nungme ilagit sivnersåi-
nut ilaussortaulerama periarfigssa-
karnerulersimavunga sokutigingning-
nera malungnarnerutisavdlugo. ilagit-
dlo sivnersaisa angnertunerussumik
piginauvfeKartitaunigssåt erkarsauti-
gigångavko pingårnerussumik sag-
dliutitagkama ilagait iliveKarfit. på-
sisimavara palasekarfit ilivekarfing-
nik isumagingningnigssamikut mi-
singnartumik aningaussagssaisuassut,
taimåitumigdlo isumaliortalersimaga-
luarpunga pitsaunerusånginersok ili-
vekarfekarnek kommuninut isumagi-
ssagssångortikåine udvalgimik kom-
munip avatånisaok ilaussortalingmik
pilersitsinikut. ilaussortakativnigdle
sokutigissakartunigdlo avdlanik oxa-
loKatigingnigtarnivkut isuma tamåna
tunuartinarsimavara ilagitdlo sivner-
saisa tamatumunåkut angnertuneru-
ssumik piginåussusilernekarnigssåt
torkåmaviginerulersimavdlugo. tåssa
sujunersutigiumasinaugavko ilagit
sivnersaisa ilivekarfekarnek nåkutigi-
ssarilisagåt (ilagit sivnersait kinigåi-
nåungitdlat, ama palasinik ajokinigdlo
ilaussortaxarput, taimailiusagaluaråi-
nilo ilagingne pissortaussut nåkuti-
gingningnermingnik arsårnexartug-
ssåungitdlat kularnångitsumigdle na-
kuneruinalersinauvdlutik). sordlo er-
karsautigåra imåisinaussok ilagit siv-
nersaisa aningaussartutigssatik naut-
sorssordlugit kinutigissåsagait ani-
ngaussatdlo akuerssissutaussut nang-
mingnex atortitåsavdlugit. tauva tai-
mailigpat isumangnåinerussumik aki-
ssugssåussusekarnerussumigdlo nåku-
tigdlinigssak ajornånginerulisagaluar-
pok.
ilagit sivnersaisa ilaisa ilivexarfe-
karnek nangmingnek suliarissariaxag-
kamigsut ingerdlatilerérsimavåt sor-
dlo nunaxarfingne mingnerne taimai-
liortokartalerérsimassoK iliveKarfit i-
sumaginekarnerata misingnartumik
pitsånguatdlagsimaneranik kingune-
Kartumik: taimailiortut suliagssa-
mingnik påsingnigdluarsimassutut su-
jumutdlo avkutigssamik inersussissu-
tut okautigissariakarput. neriugpunga
taimailiortarnek ilagingnut atuagag-
ssiame ilagit sivnersaisa okauseriuma-
ssåinik imakartalersugssame ersser-
Kingnerussumik nalunaiautiginekaru-
mårtok.
naggasiutdlugo tåingitsorumångilara
iliviutigdlit iliviutimingnik isuma-
gingningnerunigssåt Kanok pissaria-
kartigissok. inuit nangmingnek sule-
katåungigpata ilivekarfekarnikut pit-
sångorsainek nåmaginartumik inger-
dlånekarsinåungilak.
Frederik Nielsen.
biskop Haldor Haldip
toKunerane
61-inamik ukiokardlune biskop
Haldor Hald 8. februar tokuvok. ukiut
sisamat migssiliordluåinardlugit Lol-
land-Falsterip biskorpekarfiane bi-
skorpisut sulisinausimavdlune. pivfig-
ssamile sivikikaluame tåssane suliå
misingnautekardlualerérsimavok. bi-
skorpisut inokatåinartutdlo maxaissi-
nekartugssåusakaok ilagingne palasi-
nilo.
Haldor Haldile erkaimanekarneru-
ssugssauvok ukiorpagssuit Kirkens
korshærip xutdlersåtut sulinermine.
inuiaxativta ikiortariakamerussortai-
ne, inigssaxångitsut, imerajugtutdlo,
avdlatdlo nangmingnérdlutik inuner-
mik ingerdlåssisinaujungnaemikut a-
kornåne sulisimanerujugssuane. ing-
mikut piginåussusiliuvok inokatime
tatigingningnerånik asangningnerå-
nigdlo pissakarnigssamut. ukiunilo ki-
ngugdlerne Kirkens korshærip angu-
ssai angnertut xavsit pissutekarsimå-
put Haldor Haldip inungnik tigusisi-
nauneru j ugssuanik, sulexatiminutdlo
isumagssarsisitsisinåussusianik.
Kalåtdlit-nunånisaok ilagit Haldor
Haldip toxuneragut rkingut ajdngit-
sok ånaivåt. 1965-ip aussaunerane nu-
navtine inerata isumaliutigssisimakå
xanok ilivdlune Kalåtdlit-nunåta iki-
ortariaKamikut ajornartorsiutai åssi-
gingekissut iluarsinexarsmåusaner-
sut, xanordlo ilivdlutik kalåtdlit ila-
git nangmingnek suliamut tamatumu-
nga pexatausinåusanersut. uggornara-
luartumik nukinge tamatumunga å-
ngutingitdlat. suleriausigssamutdlo ta-
matumunga nutåmut ilångusinaunig-
ssamut ångunane. tamatumanime ili-
magissakarfigigaluaravtigo misigi-
ssartunerssua påsisimassakardluarne-
ralo iluaxutigisinaujumårsoralugit.
ilagit danskit Haldor Haldip toxu-
neragut pitsunguatdlagput. Grøn-
landske kirkesagimilo udvalgimut i-
laussortatut sulexataunera pivdlugo,
ilagingnutdlo kalåtdlinut asangning-
nera pivdlugo mauna xamånga pissu-
mik KutsaviginexarpoK.
Haldor Haldip erxaineKarnera atar-
xinartule.
K. L.
lej en bil
til opholdet 1 Danmark. ÆJ
Nye modeller, flere
størrelser. BUllgste pri- g
ser bl. a. fordelagtige |S
uge- og m&nedsprlser. g
Skiv efter komplet pris- |
liste eller ring til i
12 05 75. |
O NATR IP
PUG< 3AARI OSGADE 21. KOBENHAVN V. 1
19