Atuagagdliutit - 18.12.1969, Qupperneq 2

(Fortsat fra forsiden)
Der blev ialt fremlagt 35 rap-
porter, skrevet af specialister fra
Sovjet, USA, Canada, Frankrig,
Danmark og Grønland. Disse rap-
porter blev efterfulgt af diskus-
sioner. Kongressens officielle
sprog var fransk og engelsk, men
der blev også talt eskimoisk og
grønlandsk og debatterne blev
oversat til dansk.
ESKIMOER MA ORDNE
DERES EGNE SAGER
Ved behandlingen af det første
punkt oplyste professor George
W. Rogers fra Alaska universitet
i Juneau, at Alaska er forskellig
fra andre arktiske lande. I Alaska
har befolkningen kontrol over de
naturlige ressourcer såvel på land
og i de territoriale farvande. Den
lokale befolkning er repræsente-
ret i USA’s kongres. Der er fuld
stemmeret og lejlighed til at del-
tage i det politiske arbejde. Den
lokale befolkning i Alaska har
større bestemmelsesret end andre
arktiske lande. I Alaska er det
ikke staten, men befolkningen,
der ejer jorden.
W. Hensley gjorde rede for
jordspørgsmålet i Alaska. Russer-
ne oprettede i sin tid handelsste-
der i det nordlige Alaska, men
de havde ordre fra den russiske
regering om ikke at trænge ind i
landet uden indfødtes tilladelse.
Da USA købte Alaska i 1867, be-
gyndte den amerikanske regering
at købe jord hos indianerne og
gør det den dag i dag. Men hvad
jordspørgsmålet angår er india-
nerne undertrykt og udnyttet
groft. For tre år siden blev
spørgsmålet om ejendomsretten
til jorden rejst af indianere og
eskimoer i forening. Den lokale
befolkning gør krav på 400.000
acres jord og 500 mili. dollars i
erstatning fra den amerikanske
regering samt 2 pot. af olie- og
mineraludvinding. Nu er køb af
jord frosset ned indtil videre, og
den indfødte befolkning håber,
■at senatet inden længe vil udar-
bejde en lov til løsning af jord-
spørgsmålet.
Biologen Roger Le June fra
Quebec oplyste, at eskimoer i
Quebec betragtes som fuldberet-
tigede borgere i denne provins.
Canadas Højesteret har fornylig
afsagt en kendelse om, at eski-
moer skal betragtes som alminde-
lige borgere i Canada. Der er
15.000 eskimoer i Canada. Kronen
ejer jorden og giver den til be-
boelse.
Landsdommer H. Brøndsted
understregede, at ingen må eje
jord i Grønland.
Professor Jacques Rousseau fra
Laval universitet i Quebec mente,
at de indfødte må eje jord, men
sagde, at spørgsmålet er meget
indviklet. Grønland er stadig ko-
loni. Quebec er også koloni, men
godt intergreret i Canada. De
forskellige provinser må ordne
deres egne sager. For at kunne
det må de hjælpes i starten. Den
lokale befolkning kunne have ud-
viklet sig, selv om de hvide ikke
var kommet. De indfødte skal
ikke betragtes som børn. De hvide
i Alaska, Canada og Grønland
betragter eskimoerne som børn,
der ikke kan klare deres egne
anliggender. Russerne er en und-
tagelse. De har fra gammel tid
betragtet deres eskimoer som
voksne mennesker.
MODERNE JAGT
Sekretariatschef Claus Borne-
mann gav en almen orientering
om forholdene i Grønland. Han

motorit - pumpit
generator itdlo
MOTORER - PUMPER
GENERATORANLÆG
dieselmotore
siiåinarmik nig-
dlusagaK Lister
ingerdlavdlu-
arnlkårujug-
ssuaK pitsag-
ssuardlo. a-
nglss.1'/»hk-
nit. 102 hk-
nut.
listar
luftkakt
dieselmotor
Enestående
driftssikker-
hed og kvali-
tet. Str. fra
1’/*-102 hk.
centrifugal-
pumpe nangmi-
nårdlune mitdiu-
aissartok
1‘/s"-4" Ber-
nardimiksiléi-
narmik nigdlu-
sagkamik
benzinmotd-
riligtut - 8"-t
tikitdlugit si-
léin. nigdlus.
diesel imalu-
ntt el-mot6ri-
ligtut.
Selvansugende
centrifugal-
pumpe
1‘/s"-4" med
luftkølet Ber-
nard benzin-
motor - indtil
8" med luftk.
diesel- ell. el-
motor.
3" Membran-
pumpe
type E
atautsimik
mardloxius-
samigdlunit
siininigdlit
benzin-, die-
sel- imaluntt
el-motflrilig-
tut.
3" Mambren-
pumpe
type E
Enkelt eller
dobbelt vir-
kende med
benzin-, die-
sel- eller el-
motor.
PM Generator-
anlag
agssangnik
påssutagak
automatiski-
uvdlulnartu-
migdluntt in-
gerdlatftagak.
anglss. 2 KVA
-nit1460KVA
-nut.
PM Generator-
anlæg
Manuel betje-
ning eller hel-
autom. drift.
Str. fra 2 KVA
til 1460 KVA.
DK 9700 BRØNDERSLEV, TLF. (08) 82 02 55-TELEX 9749
TELEGRAMADRESSE: CEMENTINDUSTRI
Nogle af de grønlandske deltagere foran indgangen
til Sorbonne universitet i Paris. Fra venstre: Finn
Lynge, Lars Chemnitz, Marius Abeisen og redaktør
Erik Erngaard.
kalåtdlit peKataussut ilait Parisime universitetip Sor-
bonnep isåriåta sujoråne. såmerdlernit: Finn Lynge>
Lars Chemnitz, Marius Abeisen åma årxigssuissok
Erik Erngaard.
ridsede udviklingen siden krigens
slutning op og oplyste, at den
ikke-indfødte befolkning i Grøn-
land udgør 15 pct.
Jean Malaurie gjorde rede for
forholdene i Thule. Han sagde,
at sæler, ræve og andre dyr sta-
dig findes i store mængder ved
Thule. Men ændrede forhold, der
bl. a. skyldes den store ameri-
kanske base, har bevirket, at for-
holdene nu nærmer sig de vest-
grønlandske. Der finder en ned-
brydning sted af samfundet ved
flytning. Thulefolket lever ikke
for at producere, men for ait
være sig selv.
Malaurie fandt det uheldigt, at
priserne på skind og pels ikke
bliver støttet. Fiskeriet modtager
stor støtte, men det er ikke til-
fældet med jagten. Han foreslog,
at amerikanerne på Thulebasen
2—3 gange om året med helikop-
ter transporterer jægerne op til
afsidesliggende fangststeder. Det
er jo enorme jagtterritorier, det
drejer sig om. Han oplyste, at
russerne har oprettet tekniske
jægerskoler for sibiriske eski-
moer. Sovjet driver jagt efter
moderne metoder. Jagt bør støt-
tes også i Grønland. I Sibirien
er man meget langt fremme med
jagten. En jæger fra Sibirien har
samme indtægt som en professor
ved akademiet.
AngmalortoK Olsen understre-
gede, at man skal være stolt af
jagt. Hvis det ikke var tilfældet,
vil alle de smukke økonomiske
planer ende i socialhjælp.
Til de foregående udtalelser
sagde Claus Bornemann, at det
ikke er meningen at tvinge jæ-
gerne ind til byerne. Men man
vil sprede befolkningen i fanger-
distrikterne. I Grønland giver
man lån til jægerne og prispoli-
tikken går ud på at give fangerne
så meget som muligt for deres
skind. Alligevel flytter mange
unge fra fangerdistrikterne ind
til byerne. Det er tvivlsomt, om
sæljagten kan føde den voksende
befolkning i jægerdistrikterne.
Man vil gerne bevare fangersam-
fundet, men hvordan?
PLANKTONINDUSTRI
KGH’s direktør Hans C. Chri-
stiansen forklarede, at antallet af
ræve og sæler i Grønland. Ind-
handlingen af skind har været
nedadgående i de sidste år. Jagt
er en usikker levevej. Der er
store prisvariationer på skind i
Europa. Meget er afhængigt af
kvindernes smag. Man vil gerne
forbedre kårene for jægersam-
fundet, men der er ikke store
muligheder for at ændre jagtbe-
tingelserne. Der er allerede man-
ge motorbåde i fangerdistrikterne,
og hvis man vil drive sæljagt
med helikopter, vil sælerne for-
svinde.
Professor Trevor Lloyd, der var
canadisk konsul i Grønland un-
der krigen, tror heller ikke, at
rævejagt og anden form for jagt
kan give den lokale befolkning
økonomisk grundlag.
Professor R. G. Williamson, der
er valgt af eskimoer i det lokale
råd i Canada fandt det uheldigt,
at der ikke findes en internatio-
nal overenskomst vedrørende
skindpriser. Han foreslog en re-
vision af traktater med henblik
på at støtte skindpriserne.
Professor André Piatier fra
Sorbonne universitet mente, at
jagt sagtens kan udvikles ad mo-
derne vej.
Høje nord er det største biolo-
giske reservat for plankton. Store
fordele for hele verden kan op-
nås ved dyrkning af animalsk
plankton. Planktonindustri kan
blive en stor indtægtskilde for de
arktiske lande. Plankton er vel-
egnet som foder til husdyr.
Piatier mente ikke, at det er
muligt at skabe store bysamfund
i arktiske egne. Han har heller
ikke store forhåbninger til turis-
men, der vil kræve meget store
investeringer. Hotelbyggeri vil
også blive meget dyrt, da samtlige
materialer og installationer må
importeres udefra. Derimod me-
ner han, at andelsbevægelsen må
udbygges, og at den lokale be-
folkning må have mulighed for
at forædle produkterne.
W. Hensley sagde, at jagt ikke
har så stor betydning i Alaska.
Landet er meget rigt på vildt,
men jagt og fiskeri drives som
bierhverv. Derimod giver renavl
og moskusokseavl gode forhåb-
ninger. Hvalindustri kunne sik-
kert også udnyttes, men sælskind
til eksport har ikke så stor be-
tydning. 60.000 rener ejes af eski-
moer, men nu vil staten overtage
renavlen.
ESKIMOER I OLIEINDUSTRIEN
Ved behandlingen af punkt 3:
Moderne udvikling, sagde profes-
sor Rogers, at eskimoer i Alaska
næsten ikke har deltaget i den
moderne udvikling. De er mest
beskæftiget i fiskeindustrien,
men nedgangen i fiskeproduktio-
nen har medført, at eskimoerne
er blevet afhængige af statstil-
skud. Alaska-eskimoer lever un-
der vanskelige kår. Deres ønsker
er ikke blevet opfyldt, og der er
fattigdom blandt dem. Deres ind-
komst udgør knap 1/6 af, hvad
man får i de mere tætbefolkede
egne. Adskillige eskimoer arbej-
der på baserne, som, blev anlag1
under krigen, men mange af disse
er nu opgivet.
Andelsbevægelsen er vejen,
hvis eskimoer i Sydvest-Alaska
skal med i udviklingen. Laksefi-
skene! har stor betydning i ^en
forbindelse. Men turisme har in-
gen større betydning udover lin,
husflid. Der er ingen eskimoer 1
ansvarsfulde stillinger, hverken
inden for staten eller private i°'
retagender. Og eskimoer deltage!
overhovedet ikke i oli«;- og mine-
industri.
Hvad Canada angår, fortalt®
professor Jacques Rousseau, ®
man efter krigen kom i gang med
sociale reformer og oplæring ,
eskimoisk arbejdskraft. Eski-
moerne deltager såvel i olieindu-
stri som håndværk og kunst. Sid-
ste år solgtes der for 'h mill'0^
dollars eskimoisk skulptur. I l®6
modtog 60 pct. af børn i skole-
alderen undervisning. Nu er man
oppe på 95 pct. Universitetsud
dannelse er gratis for alle, der
har lyst. Der er også sørget f°r
faglig uddannelse og vokseunder-
visning. ,
I Canada er man i gang me
tilpasningstræning i industrierne-
Den indfødte arbejder anses f°r
at være upålidelig og ustabil- Men
det er forkert at skyde skylden
på den indfødte befolkning alene-
Også den hvide arbejdsgiver b«u
tilpasse sig den lokale befolk-
nings indstilling.
Ved Frobisher Bay findes de
en nikkelmine, drevet udelukken-
de ved hjælp af eskimoisk ar-
bejdskraft. Man har trænet
eskimoer -til beskæftigelse i °^ie
industrien, og selskaberne na
lovet at optræne flere eskimo®
med senere ansættelse for Øle'
Der eksisterer godt samarbejd
mellem fagforeninger og den *°
kal-e befolkning.
Mogens Boserup drejede
skussionen ind på sprogPr°o
met. Der er ingen vej tilbage
udviklingen, den må fortsætte-
Og her spiller sprogspørgsmål
en altdominerende rolle. Bevare
sen af det grønlandske sprog vl
hindre udviklingen. Mister ma71
det grønlandske sprog, vil man
også tabe den grønlandske ku
tur. Begge løsninger er kedelige-
Men man må være realists ^
Derfor må man advare imod e ~
romantisk opfattelse af sprogPr0
blemet. . ,
I næste nummer af bladet 10 ^
ger diskussionen om det es
moiske sprog samt behandling
af de administrative problem
Julut-
2