Atuagagdliutit - 18.12.1969, Síða 6

Kalåtdlit-nunåta kigutaussåussue
angnerpåt. agdlerorssuit atuneKi'
ssut ujarKat angnerpårssuit KåKU'
lugtarsimavait.
det eneste, sagen drejer sig om
på stedet. Det er derimod emnet,
fællesnævneren for hele herlig'
heden — kryolitten.
Den gigantiske klump kryolW»
som i sin tid fyldte hullet op, er
væk, spredt for alle vinde, til alle
verdensdele for anvendelse til
nævnte alluminiumindustri. Mea
også spredt indenfor området. 1
starten, da kryolitbruddet fore-
kom som en undtømmelig grube,
var man noget hensynsløs med
malm af mindre lødig karakter-
Det blev anvendt som vej belseg'
ning, fyld til havneanlægget, m-
m. Materiale af noget bedre kva-
litet blev opmagasineret i det fri
i store dynger som små måne-
bjerge.
Det er disse beholdninger, man
for tiden beskæftiger sig med at
udvinde. Ved havnen har man
opstillet et stort spil, der slæber
skovl efter skovl af fjordbun-
den af en strækning på et par
hundrede meter. Og på land byg'
ger man så endnu en gigantisk
tue af granit og tilsyneladende
alt andet end kryolit. Men de
hvide sten lyser igennem og be-
kræfter, at der er penge på bun-
den.
20 KR. PR. KG.
Hvor vidt det er hemmeligt eller
ej vides ikke, men det lykkedes
ikke Grønlandspostens med-
arbejder under det meget korte
besøg at få oplyst prisen på 1 kg-
kryolit i færdigbehandlet produkt-
Men et par uofficielle personlighe-
der i godt brugt, falmet arbejd^'
tøj oplyste, at prisen, efter hvad
de havde erfaret, lå omkring 20
kr. pr. kg., — og der går jo ikke
meget til et kilo, tilføjede de.
Grønlandspostens medarbejder
lurede, skulede omkring for at
sikre sig, at ingen overflydige
tilskuere skulle iagttage, hvad der
foregik, bukkede sig derpå lyn-
hurtigt ned og snuppede et styk-
ke næsten rent kryolit. (Næsten 50
kr. vil jeg tro, og dgt uden så
meget som at klø sig i nakken)-
Grønlands største gebis. Store
hærdede stålkæber kvadrer de
største sten.
Denne vejrforandring kender man
ikke ret mange steder i Grønland,
men den er ubehagelig og slider
på gigten.
KRYOLIT I HAVNEN
Ivigtuts nagle, hull-at, er dog ikke
ingmikortiterivfingme atortut, tå-
ssane agssåinarmik ujarKat nale-
Kångitsut erKarneKartarput.
Interiør fra sorterværket, hvor rap-
pe hænder fjerner værdiløse sten.
En populær beskrivelse af Ivigtut og kryolitbrudet, som situationen ser
ud for lægmand, lidt om rollen under anden verdenskrig, de store kryolit
reserver i vejene, i havnen og i store dynger rundt omkring i området,
og lidt om fremtiden
Byen med Verdens største gadekær kommer aldrig til at fejre 1000 års
jubilæum. Så skulle noget uforudset da ske. Det var Verdens største
klump kryolit, der gav plads til byens sø. Efterhånden som man brød
af klumpen, efterhånden som hullet blev dybere, der randt flere og
flere penge i kassen, forekom det tydeligere, at eventyret en dag ville
holde op. Og den dag ville det ikke mere kunne betale sig at holde
det store, sorte svælg fri for vand. Det ville blive en livsfarlig skøjte-
dam med ca. 100 meter dybt vand. Gadekær blev det alligevel aldrig.
Der er ingen faldstrand, hvor prop-tunge vildænder kan søge efter
føde, og hvor unger kan soppe og sprøjte vand på hinanden. Ligheden
med gadekærret er — selu småt set — ringe. Eneste fælles identitet for
dette og mudderdannen i en middelalderlandsby i Danmark er, at man
sammen med naboen kan stå og skumle med hænderne i lommen og
spytte det ene plask efter det andet ned i det sorte vand. Men her-
med ophører også de fælles træk. Et solidt og uindtagelig stakit er op-
stillet hele vejen „dammen“ rundt.
Står man på et højdedrag og ser
ned over byen — Ivigtut — eller
kommer man flyvende til, ligner
den en barnlig opstilling af byg-
geklodser i en legetøjsbutiks ud-
stillingsvindue. Byens facade ven-
der ud mod fjorden. Bagsiden er
grå og kedelig, men alligevel fø-
ler man som lyn-gæst, at her er
rart, hyggeligt, gæstfrit, at folk
kender hinanden på en kamme-
ratlig måde under disse noget
tvungne omstændigheder — kry-
olitten, arbejdet for samme herre.
ROLLEN UNDER ANDEN
VERDENSKRIG
Ivigtut havde en væsentlig ind-
flydelse på udfaldet af Anden
Verdenskrig. Kryolit anvendes
som bekendt til aluminiumsfrem-
stilling, og samme alluminium er
en uundværddg bestandel ved
flyvemaskineindustrien. Bruddet
havde derfor uvurderlig betyd-
ning for de allierede i krigen, og
forsvaret af denne „guldgrube11
lå amerikanerne stærk på sinde.
Alene kryolitten i Ivigtut var
grunden til oprettelsen af basen,
nuværende Flådestation Grønne-
dal.
Alene også for kryolittens skyld
udspilledes dramatiske begiven-
heder under transporten af rå-
stoffet til USA. Tyskerne gjorde
alt, som var (u)menneskeligt mu-
ligt for at torpedere transport-
fartøjerne. Under hele krigen var
stedet under uafbrudt observation
for at forhindre fjendtlig sabo-
tage. Man vidste, hvor frygtelig
en katastrofe, det ville være, hvis
fjenden fik held til at tilintet-
gøre kryolitbrydningen og der-
med sætte en vældig stage i hju-
let for den amerikanske krigs-
flyvemaskineindustri.
Men nu er her fredeligt. Bort-
set fra industrimaskinernes mono-
tone brummen er her stille, og kun
den pludselige fønvind formår at
ruske op i den slumrende stem-
ning, som besøgende oftest hen-
sættes i. En rolig grønlandsk vin-
terdag bliver pludselig til et hy-
lende uvejr. Fra 10 grader klart-
vejr-frost og vindstille, kan vej-
ret pludselig ændres til vindstyr-
ke over 16, og temperaturen sti-
ger til fem eller til varmegrader.
uvangataoK CHRYSLERertårniarpunga!
CHRYSLER angatdlåmut sumutdlOnit pitsau-
norussumik motdrigssaKartitsivoK.
CHRYSLER kivfartOssinermigut, nakussutsimi-
gut isumangnéissutsimigutdlo tamanit sagdliu-
vok - ingmikutdlo teknlkimut ttingassunik ka-
jungernauteKardlune. CHRYSLER Kinerugko
aningaussat atordluarnerusavatit.
CHRYSLER har en bedre motor til enhver
b&dtype.
CHRYSLER er overlegen i betjening, styrke
og sikkerhed - med ekstra tekniske raffine-
menter. De ffir mere for pengene, n&r De
vælger CHRYSLER.
Importør:
SKANDINAVISK
MOTOR CO A/S
Banemarksvej,
Glostrup
Nu vil jegna'
en Chrysler!
På besøg i Ivigtut
6