Atuagagdliutit - 18.12.1969, Síða 10

Ekstraordinært landsrådsmøde
om læreruddannelse
Vi, der har med håndværkerud-
dannelsen at gøre til daglig, kan
se, at fremtiden kommer til at
se mørkere ud, som årene går.
Vi har forgæves ventet på
bedre elevmateriale de sidste 10
år eller mere. Det samme har de
andre erhvervsgrupper uden tvivl
ventet på.
Jeg har indtil for et år siden
troet, alt det var de andre erhverv,
som fik de bedste elever fra bør-
neskolen, og at vi snart fik bedre
elevmateriale. Men forhåbninger-
ne brast, da jeg efter et indlæg
i Holsteinsborg Avis „PaortoK"
angående det, børnene læste på
skolen, fik det nedslående svar,
at børnene, der dengang gik på
syvende skoleår, havde tredje
klasses regnebøger.
Holsteinsborgs skolelærere har
gentagne gange gjort opmærksom
på forholdene i børneskolen gen-
nem radio og aviser. Dat sidste
indilæg om problemet kom fra
Ghristianshåb. Den eneste slut-
ning, man kan komme frem til,
er at vore børns opdragere er ved
at danne sig en mening om den
forkerte politik, der bliver ført
inden for børneskolen her i Grøn-
land.
Da Christianshåbs lærere hav-
de fremført deres mening om for-
holdene, svarede skoledirektio-
nen, at der ikke kan gøres noget.
Det er meget beklageligt, at sko-
ledirektionen ikke kunne eller
kan gøre noget for at forbedre
forholdene, når grønlænderens
eneste redningsplanke i vor tid
er uddannelse. Hvis der er nye
muligheder for forbedring af sko-
levæsenet, er man i hvert fald
ikke blevet orienteret.
Nu har skoledirektionen siden
sidst i 50’erne prøvet denne un-
dervisningsmetode. Den har nu
varet så længe, at skolelærerne
åbenbart er begyndt et oprør mod
skoledirektionen. Alligevel bliver
skoledirektionen ved med at prø-
ve på at overbevise hele Grøn-
lands befolkning om, at man skal
fortsætte den vej, og at det ikke
er skolens skyld, at børnene ikke
lærer noget, men at det er hjem-
menes. Det sidste kan man natur-
ligvis diskutere, men det kan
ikke være det alene.
Hvis man skal væk fra den
nuværende ordning, må børnene
udelukkende undervises i deres
eget sprog i de første to eller tre
klasser og have dansk som frem-
medsprog, således, at de står ru-
stet sjæleligt, når de overvejende
skal undervises på dansk i resten
af deres skoletid.
Det betyder meget for børnene
at vide, hvordan de står i for-
hold til hinanden i de første
klasser og at finde ud af, at der
er andre værdier i livet end at
kunne tale dansk. I øjeblikket har
en dansk lærer let ved — hvad
der er naturligt — at favorisere
en sprognem elev og kan dermed
ødelægge meget for de andre
børn, der f. eks. har nemmere
ved regning og lignende.
Alle skolefolk og politikere vil
på nuværende tidspunkt ryste på
hovedet og skrige i kor: — Det
er umuligt, fordi man mangler
grønlandsksprogede lærere.
Men hvad har man egentlig fo-
retaget sig for at imødegå lærer-
manglen de sidste 15—20 år.
Svaret kan kun være: INTET
(hvis man ser bort fra den sidste
landsrådssamling).
Som bekendt er der en del
grønlandsksprogede lærere i
Danmark. Lad dem og alle de
andre grønlandsksprogede lærere
få den samme løn som deres dan-
ske kolleger. Dette er måske ikke
den lønpolitik, den danske nation
tilsigter, men når det er uddan-
nelse, vi behøver, for at den
grønlandske befolkning kan gøre
sig gældende i den fremtidige
grønlandske hverdag i alle er-
hverv, synes jeg ikke, prisen bli-
ver for høj.
Vi kan ikke påregne, at de dan-
ske politikere vil støtte denne
tanke. Derfor må landskassen
træde til med de midler som op-
----------------------------------------------
Feriebil på grænseplader
Undertegnede ferierer ca 1/5 til 31/10 1970 og seger forbindelse med
Interesserede for overtagelse og evt. videresalg af feriebil fx. Renault
16. Kontakt venligst radiooverss. G. Højby Pedersen, Box 92, Frederiks-
håb.
Hvad drømmer
DE om at tage på
når De ikke har
^ noget på?
Smarte piger
mellem 16 og 30 år
V læser alt om smarte pige-ting i nyt mode
blad, der præsenterer de allersidste ny- Å
^ heder fra den vide verden, og fortæller
Dem, hvor DE kan købe det
OBS.: SEND KUPONEN
IND NU OG FÅ HELT GRATIS
PRØVENUMMER!!!
r DE UNGES MODEBLAD, ^
Box 82, 4000 Roskilde ^
Jeg vil gerne have det GRATIS PRØVENUMMER af det
nye modeblad tilsendt uden forpligtelser af nogen art:
Alder
Adresse
Post-nr.............. By...................
P. S.: LÆG OGSÅ EN SEDDEL MED VENINDERNES
OG ADRESSER / KUVERTEN
kræves fra de forskellige afgifter.
Debte er nok et tankeeksperi-
ment, men hvis det virkelig kan
ordnes på den måde, som oven-
stående giver uditryk for, sikke
en reklame det så vil blive for
læreruddannelsen!
Det kan jo være reklame, man
har manglet, da alle diskussioner
om læreruddannelsen altid mun-
der ud i lønforskel og forskels-
behandling.
Efter min mening vil lærerud-
dannelsen på den måde blive den
mest eftertragtede uddannelse
her i Grønland, og det er det, vi
mangler nu.
Det er nemlig nu, vi skal sætte
kræfterne ind på at løse lærer-
problemet.
Jeg tror, problemet kan løses
politisk, og jeg tror, at vores
landsråd kan løse den, måske ikke
på et ordinært møde. Jeg tror
personligt, at uddannelsesproble-
met er så omfattende, at det skal
behandles ved ét eller flere ek-
straordinære møder, der kun skal
have dette samme formål og in-
tet andet.
Jeg bror desværre ikke, jeg er
den eneste pessimist med hensyn
til Grønlands fremtid. Jeg tror, at
alle indenfor alle erhverv bliver
mere og mere betænkelige efter-
hånden som de opdager at flere
og flere unge ikke har den til-
strækkelige viden og uddannelse.
Jeg vil dog tilføje, at der hel-
digvis også findes unge, der har
været så intelligente, at de har
kunnet tilegne sig viden selv un-
der de nuværende forhold, men
man må beklage, at de er så få-
Hvis grønlændernes inteliggens
er, som skolen får det til at se
ud, er det ikke godit for os.
En ting er sikkert, at skal vi
uddanne veludrustede håndvær-
kere, må undervisningen på bør-
neskolen forbedres meget, og hvis
det ikke skal blive for sent, må
vore politikere snarest tage
spørgsmålet op til debat for på
den måde at komme over den
største forhindring, som nogen-
sinde er opstået for Grønlands
befolkning.
Henrik Siegstad,
Godthåb.
Ikke brug for dem i
deres eget land?
Man bør vist kæde to helt
usammenhængende spørgsmål
sammen:
1) Er der mangel på arbejds-
duelige grønlændere i Grønland?
2) Skal disse grønlændere sen-
des væk, som om man ikke har
brug for dem?
For ikke så længe siden hørte
vi noget, der er meget choke-
Kriminalloven må
gerne ændres snart
Landsrådsmedlemmerne er ikke
de eneste, der mener, at kriminal-
loven skal ændres. Nogle mener
end og, at ændringerne bør ske
så hurtigt som muligt. Det, som
er hændt i de sidste år, viser, at
vi virkelig bør gøre noget.
Erfaringerne har givet os et
fingerpeg om, hvilke ændringer,
der bør ske, og at det virkelig
er nødvendigt med disse ænd-
ringer. For at bevare ro og or-
den, er det nu på tide at indføre
forholdsregler i lovens navn over-
for folk uden sindssygdomme,
som er med til at skabe en ned-
sættende bedømmelse af sam-
fundet.
Derfor vil jeg ikke betragte
det som hastværk, hvis ændringer
i kriminalloven sker hurtigst mu-
ligt. Det er ganske vist et arbejde,
der er forbundet med et stort
ansvar, men har vi nu ikke grun-
de nok til at lave loven om?
Thorvald Simonsen,
Frederiksdal.
rende: At arbejdsløsheden kunne
overvindes, hvis de arbejdsløse
grønlændere bliver skaffet arbej-
de i Danmark. Rent umiddelbart
lyder påstanden rigtig, men man
skal vist tænke sig om mere end
én gang, før tanken bliver ført
ud i livet.
De arbejdsløse om vinteren er
ellers for alles vedkommende
folk, der ikke er arbejdssky, men
hvem er det, der optager deres
pladser? Skal disse grønlandske
arbejdere med det samme op-
fordres til at „udvandre", selv om
nogle påstår, at man af og til har
brug for dem i deres eget land?
Er det ikke de udsendte, som
bosætter sig i Grønland, når de-
res tid som udsendt arbejdskraft
er udløbet, der er skyld i, at
grønlænderne bliver arbejdsløse?
Grønlændere med gode anbefa-
linger, som er villige til at præ-
stere et arbejde efter deres bed-
ste evne, får tit det svar, når de
søger arbejde: —• Vi kan desvær-
re ikke antage Dem, fordi vi be-
skæftiger dansk arbejdskraft!
Skal man lukke øjnene for så-
danne tilstande, eller bør man
ikke kulegrave problemet? Har
grønlænderen ikke pligt til at yde
noget i sit eget land? Har man
ikke sagt, at man skal foretrække
grønlændere, når man skal anta-
ge arbejdskraft i Grønland? Hvem
sørger for, at sådanne påstande
bliver overholdt?
Man bør vist foretage en un-
dersøgelse, før de arbejdsløse
grønlændere bliver sendt ud af
landet. Det er noget andet med
grønlændere, der kommer til
Danmark i uddannelsesøjemed.
Mathias Løvstrøm, Godthåb.

A-BRAftSTED
KQL. HOF-JUVELERER OQ HOF-GULDSMED
(®X9 K 0 B EN H.AVN@*re)
jlB RED GADE 17JT
'»-S ORUNDLAOT U54 tF*
Grønlandske charms i sølv eller
guld modelleret af Cecilie Kleist.
Smykker forarbejdes efter op-
gave. Vore varer findes i Grøn-
lands førende varehuse.
kalåtdlit charms sølvit kQltitdlo Ceci-
lie Kleistip sanåve
plnersautit imlssutit sananeKarsInåu-
put. niorKutigssiavut Kalåtdlit-nunåne
niuvertarfingne nuimanerussune pine-
Karslnåuput.
10