Atuagagdliutit - 18.12.1969, Qupperneq 11

msmåmuwm
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronnnigens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .. kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris .. kr. 1,50
uk. pissartagaKameK + nagsiunera, Nungme .... .. kr. 43,40
uk. pissartagaKameK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 61,30
pisiarineKarnerane .. kr. 1,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane off-set- imik naKitat

Udvikling på den lokale
befolknings initiativ
J. F. Den internationale eskimo-
kongres behandlede det alt over-
skyggende spørgsmål for de ark-
tiske landes fremtid: Har den lo-
kale befolkning mulighed for at
overleve i den nye tid? På kon-
gressen blev spørgsmålet hverken
besvaret med et klart ja eller et
klant nej. Men de hvide lærde del-
tagere fra Alaska og Canada er
enige om, at den lokale befolk-
ning skal have mulighed for at
træffe beslutning i dette bræn-
dende aktuelle spørgsmål.
Alligevel fik man et klart ind-
tryk af, at kongressen ser mere
optimistisk på de arktiske landes
fremtid end deltagerne, eksperter-
ne ved den store danske TV-
høring. Eskimo-kongressen nævn-
te ikke et ord om, at afvandring
af områderne er den eneste reali-
stiske løsning på de store arktiske
problemer. De arktiske lande er
nemlig ikke blottet for økonomi-
ske muligheder. Det blev nævnt,
at andelsbevægelsen er de ind-
fødtes mulighed for at komme
med i udviklingen. Den gamle
professor Jacques Rousseau, un-
derstregede, at de forskellige pro-
vinser må ordne deres egne sager.
Fejlen er, at de hvide i Alaska,
Canada og Grønland betragter
eskimoerne som børn, der ikke
kan klare deres egne anliggender.
Kongressens arrangør og leder,
J. F. eskimut pivdlugit nunat
tamalåt autdlartitaisa peKatauv-
figissånik atautsimérssuarnerme
sangminesarpoK aperKut issigtut
sujunigssånut pingåruteKangår-
tos: nunap nangmineK inue pe-
riarfigssaKarpat uvdlune nutåne
ingmingnut pugtangniarsinåusav-
dlutik? atautsimérssuarnerme a-
perKut tamåna ersserKigsumik a-
kineKångilaK. KaKortumigdle a-
migdlit Alaskamit Canadamitdlo
aggersut isumaKatigigput nunap
nangmineK inue pisinautitaussa-
liaKarlut aperKut tamåna asuli-
nåungeKissoK aulajangivfigisi-
nåusavdlugo.
taimåikaluartordle ersserKigsu-
mik påsinarpoK atautsimérssuar-
tut isumavdluarfiginerugåt nunat
issigtut sujunigssåt, påsisimang-
nigtunit fjernsynikut aperssui-
nerssuarme peKataussunit. eski-
munut tungassumik atautsimér-
professor Jean Malaurie, sagde:
— Udviklingen må foregå på den
lokale befolknings initiativ. Dét
indebærer en risiko, men også en
fordel. Danmarks opgave bør væ-
re at give råd til Grønland, men
grønlænderne selv skal tage sagen
op og behandle den. Bliver Grøn-
land dansk, vil Grønland itabe ved
det. Men hvis Grønland bliver
ved med at være Grønland, vil
begge lande vinde ved det.
Det er vanskeligt at modsige
denne argumentation, og det er
sikkert nyttigt, om den kommende
•Stordebat om Grønland i folke-
tinget overvejer dette synspunkt
som en udvej til løsning af lands-
delens problemer, som efterhån-
den er ved at vokse både grøn-
landske og danske politikere over
hovedet.
Man kan nemt risikere, at Dan-
marks ellers velmente planer for
Grønlands fremtid ender i social-
hjælp og fuldstændig umyndig-
gørelse af grønlænderen, hvis han
ikke selv prøver og får lov til at
prøve at løse problemerne ud fra
landets forudsætninger. Grønlæn-
dernes liv er en tusindårig kamp,
som Malaurie siger. — Hvorfor
skal den moderne grønlænder
ikke fortsætte denne kamp, i ste-
det for at springer over, hvor
gærdet er lavest?
ssuarnerme oKautsimik atautsi-
migdlunit taineKångilaK nugter-
nigssaK issigtut ajornartorsiuter-
pagssuinik årKinigssamut avKu-
tigssatuaussoK. nunane issigtunl-
tut aningaussarsiornikut periar-
figssaKångitsungitdlat. taineKar-
Pok pigingneKatigingnikut inger-
dlatsineK issigtunitut avKutigssa-
rigåt ineriartornerme peKatau-
lernigssamut. professore utorKaK
Jacques Rousseau ersserKigsai-
vok nunat ingmikortuisa åssigl-
ngitsut suliagssautitik nangmi-
nérdlutik ingerdlåtariaKarait. ku-
kussutaussoK tåssaunerarpå Ka-
Kortut Alaskamitut, Canadamitut
Kalåtdlit-nunånltutdlo eskimut
issigingmatigik mérKatut, suliag-
ssanik ingminermingnut tunga-
ssunik nangmingnérdlutik isuma-
gingnigsinåungitsutut.
atautsimérssuarnermik årKig-
ssussissoK sujulerssuissordlo, pro-
fessor Jean Malaurie OKarpoK: i-
neriartorneK ingerdlassariaKar-
poK nunap nangmineK inuisa su-
lissutigingningneratigut. tamåna
nalorninartortaKaraluarpoK åma-
le iluaKutigssartaKardlune. Dan-
markip suliagsså tåssaussariaKar-
poK Kalåtdlit-nunånik sujuner-
suisavdlune, kalåtdlitdle nangmi-
neK suliagssat ingmingnut tunga-
ssut tigussariaKarpait. Kalåtdlit-
nunåt danskingusagpat, tamatu-
muna Kalåtdlit-nunåt ånaissa-
KartugssauvoK. Kalåtdlit-nunåt-
dle tåssauginåsagpat Kalåtdlit-
nunåt, tamatumuna nunat tåuko
tamarmik angussaKartugssåuput.
isuma tamåna akerdlilisavdlu-
go ajornakusorpoK, Kularnångi-
lardlo iluaKutåusassoK nunarput
pivdlugo folketingime OKatdli-
nigssarssuarme isuma tamåna su-
jorniuneKåsagpat nunavta ajor-
nartorsiuterpagssuinik, politikerit
kalåtdlit Kavdlunåtdlo sapingaja-
ligåinik, årKinigssamut avKutig-
ssausinaussutut.
Danmarkivme nunavtinut tu-
ngatitdlugo pilerssårutai ajungit-
sumik tungaveKaraluartut kingu-
neKåinaratarsinéuput ikiutisia-
Karnermik kalåtdlitdlo nangmi-
nérsinaujungnaersitauvdluinar-
nerånik, kalåtdlit misilisångigpå-
ssuk nangmingneK ajornartorsiu-
titik iluarsiniardlugit nunap pisi-
nautitsinera nåpertordlugo. ka-
låtdlit inunerat ukiune tusinti-
lingne ardlaKartune akiunerusi-
mavoK, Malaurie OKarpoK. sok
kalåtdlit moderniussup akiuneK
tamåna nangisångilå, ajornéngi-
nerussoK avKutiginiåinarnago?
Jens Geisler er død
En grønlandsk pioner og hæders-
mand er gået bort. Storfangeren
Jens Geisler, Egedesminde, er død
63 år gammel. Jens Geisler var
overhoved for en af Diskobugtens
driftigste fangerfamilier, og det
var ham, der banede vejen for
jagt efter moderne metoder. Han
var den første i Diskobugten, der
anskaffede sig en motorbåd. Man-
ge fulgte efter ham. De fleste
kuttere i Grønland findes i dag
i Diskobugten.
Da han var 17 år gammel, gav
hans fader ham 75 kroner. Det
var ikke en foræring, men en
sommers fortjeneste for at arbej-
de hos faderen, der var udsteds-
bestyrer i Agto. Faderen sagde,
at moderen skulle have halvdelen
for Jens skulle også spise. Den
sidste halvdel satte den unge Jens
Geisler i sparekassen og det blev
hans startkapital.
Hans første motorbåd var en
kasseret båd på 26 fod. Han fik
den repareret så godt, det lod sig
gøre, og den holdt i elleve år. I
1938 fik han sammen med sine
brødre den første kutter i Disko-
bugten. Båden „AuveK“ var i
mange år den største i privat eje
i Nordgrønland. Brødrene brugte
båden flittigt til hvalros- og silde-
piskerfangst, og de forsynede den
med den første privatejede har-
punkanon i Grønland. De fangede
ca. 28 sildepiskere årligt, men i
1954 satte de rekorden med 32 dyr.
Jens Geisler og hans brødre var
Kujåssut
atåtavta toKunerane misiging-
neKataussut icamånga pissu-
mik Kutsavigåvut.
ilaKutarit sivnerdlugit,
Hans Janussen.
Hjertelig tak
for udvist deltagelse ved fars
død.
På familiens vegne
Hans Janussen
ineriartorneK nunap
inuisa sulineratigut
kun syv år om at afdrage „Au-
veK“. I 1960 anskaffede Jens
Geisler sig en 42 fods kutter med
rejefangst for øje.
Jens Geisler var foregangs-
mand, og som sådan brød han
sig ikke om at sidde med hæn-
derne på skødet. Han var en dyg-
tig og flittig kunstner på hus-
flidsfronten. De lange vinterafte-
ner brugte han til at skære fi-
gurer i ben. Han sagde, at de
fleste penge i hans sparekasse
stammede fra salget af husflids-
sager.
En dygtig grønlænder og et om-
gængeligt menneske er gået bort.
Hans mange venner vil savne
ham, men ihans indsats vil leve og
blive ført videre af den ungdom,
som han troede på, og som han
banede vejen for.
Jørgen Fleischer.
Jens Geisler toxuvoK
kalåleK avKutigssiussissoK nersor-
tariaKartordlo KimagupoK. pini-
artorssuaK Jens Geisler ausiang-
mio toKuvoK 63-inik ukioKardlu-
ne. Jens Geisler itortausimavoK
Diskobugtime piniartut ilaKutarit
eKiasuinerpåt ilånut, avKutigssi-
ussisimavordlo periautsit moder-
niussut atordlugit piniarnermik.
Diskobugtime pujortulérartårtu-
nit sujugdlersauvoK. amerdlaKi-
ssut maligpåt, uvdlumikutdlo nu-
navtine kutterit amerdlanerpår-
tait Diskobugtime pigineKarput.
17-inik ukioKartOK angutåta 75
kruninik tunisimavå. tåuko tuni-
ssutåinausimångitdlat angunile
Agtume niuvertorusiussoK au-
ssaK nåvdlugo sulissusimagamiuk
akigssarsiai. angutåta OKarfigisi-
mavå aningaussat tåuko agfait
arnåta pisagai, JensigoK ama ne-
rissariaKarmat. aningaussat siv-
nere Jens Geislerip sparekassi-
mut ilivai taimalo autdlarniutigi-
sinångorsimavdlugit.
pujortulérå sujugdleK 26 fodi-
nik angissuseKarpoK kasiligaK.
sapingisamik iluarsauteriardlugo
tåuna ukiut arKanigdlit pigå.
1938-me Katångutine peKatigalu-
git pujortulérarssuartårpoK Di-
skobugtime sujugdlersaussumik.
„AuveK“ ukiut ardlaKaKissut Di-
skobugtime privatimik pujortu-
lérKanit angnerssauvoK. Katångu-
tigit pujortulérarssuartik atordlu-
aKåt auvfangniutigalugo tikågug-
dlingniutigalugulo, avdlanigdlo
sujugdlersauvdlutik autdlaisiler-
sipåt tukartalingmik. ukiumut
avguaKatigigsitdlugo tikågugdlit
28 pissarissarpait, 1954-imile a-
merdlaneråramik 32-rårdlutik.
Jens Geislerip Katångutaisalo
ukiut arfineK mardluk ingerdla-
nerinåne „AuveK“ akilerpåt.
1960-ime Jens Geisler kutteritår-
poK 42 fodilingmik rejerniutig-
ssamik.
Jens Geisler maligagssiuivdlu-
artuvoK agssane sardliåinardlugit
inusinåungitsoK. sanålungneK pi-
korigfigalugulo ukatarivdluarpå,
ukiume pujortulérKamik angalav-
fiujungnaerångat sikuvdlune, sau-
nermik KiperuineK ingerdlåtar-
dlugo. nangmineK OKarpoK spare-
kassime uningassutine amerdla-
nerit sanålugkanik akigssarsiari-
simavdlugit.
kalåleK pikorigsoK inugdlo i-
låkuminartOK pérupoK, ikingu-
terpagssuisa maKaissisavåt, suliå-
le umajumårpoK nangineKåsav-
dlunilo inusugtunit tutsuviginar-
titainit sujumutdlo angmåussai-
nit.
Jørgen Fleischer.
Hædersbevisning
Tilsynsførende under Ministeriet
for Grønland, sygeplejerske Inger
Nicoline Preisler har fået itildelt
fortjenstmedaljen i sølv, med til-
ladelse at -bære samme. Ptreisler
har gennem mange år bistået
unge grønlænderinder, der er på
uddannelse i Grønland på en ros-
værdig måde.
nersornautisissoK
nåkutigingndgtutut nunavtinut
ministereKarfingme atorfilik, nå-
parsimassunik pårssissoK Inger
Nicoline Preisler sarKarmiulerne-
K-arpoK fortjenstmedaljemik søl-
viussumik. Preisler ukiorpag-
ssuarne kalåtdlit amat inusugtut
Danmarkime iliniameråne ikiusi-
mavoK nersortariaKartumik.
Priserne på A/G stiger
Landsrådets forretningsudvalg har til-
trådt det af landshøvdingen i samråd
med redaktør Jørgen Fleischer frem-
satte forslag om, at bladets pris forhø-
jes med 33% pct. fra og med 1. januar
1970.
Fra og med nytår 1970 skal følgende
priser gælde:
Løssalgspris pr. nummer .. kr. 2,00
Arsabonnement + porto,
Godthåb ............... kr. 56,90
Arsabonnement + porto,
Danmark og øvrige Grøn-
land .................... kr. 74,80
Forhøjelsen på abonnementspriserne
andrager 13,50 kr. og omfatter en for-
højelse på 50 øre for 25 normalnumre
samt 1 kr. for julenummeret.
A/G-ip aké Kagfåsåput
landsrådip forretningsudvalgiata akue-
rå landshøvdingip åricigssuissoK Jør-
gen Fleischer isumaKatigalugo suju-
nersuta A/G-p akiata 33% pct-imik
KagfangneKarnigssånik, januarip 1-
iånit 1970 atulersumik.
ukiortåmit 1970 A/G ima akeicalisaoK:
pisiarinerane ............ kr. 2,00
ukiumut pissartagaKameK
+ nagsiunera, Ntingme .. kr. 56,90
ukiumut pissartagaKameK
-f nagsiunera Danmark-
ime Kal.-nunåtalo sivne-
rane ..................... kr. 74,80
pissartagaicarnerup akia KagfåsaoK
13,50 kr-mik, tåssa normoro atauseK 50
øremik jtitdlivdlo normorua 1 kr-mik.
issigtune nunaKartut
(tcup. 3-mit nangita-K)
dlugit kingorna atorfinigtugssa-
tut. oKautigå sulissartut peKati-
gigfé eskimutdlo suleKatigigdlu-
artut.
Mogens Boserupip OKat-
dlineK sangutipå OKautsinik ajor-
nartorsiumut. OKarpoK måna ki-
ngumut avKutigssaerutOK ineriar-
tornerdlo nangitariaKartoK. ta-
matumanilo OKautsinut tungassut
pingåruteKangårput. kalåtdlit o-
Kausisa ineriartorneK akornusi-
savåt, Boserup ersserKigsaivoK.
kalåtdlit OKausé ånaineKarpata
åma kalåtdlit kulturiat tåmartug-
ssauvoK. tåuko ardlåinåtdlunit
nuåningilaK. kisiånile tungave-
Kardluartumik erKarsartariaKar-
poK, taimaingmatdlo mianerssor-
KussutigissariaKardlune OKautsi-
nut tungatitdlugo misigissutsit
sagdliutineKarnigssåt, Boserup
naggasivoK.
normorune tugdligssame ilå-
nguneKåsaoK eskimut OKausisa
sangmineKarnerat kisalo inger-
dlatsinikut ajornartorsiutinik o-
KatdlineK.
Julut.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTEH ★ ★ ★
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11