Atuagagdliutit - 21.01.1971, Page 3

Bibliotekstips
Lokalblade ...
Lokalpressen har som regel ikke
kritikkens bevågenhed, bortset
fra, at den af og til får et ven-
ligt klap med på vejen. Kære
venner, det er jo et prisværdigt
initiativ!
Nu er lokalblade et vidt be-
greb, for hvad er danske førende
aviser andet end lokalblade, de
dækker jo trods alt, set i et lidt
større perspektiv, kun et ganske
afgrænset interessefelt og om-
råde. Af samme grund er det
sådan set ingen vittighed at kalde
Grønlandsposten for et lokalblad.
I Grønland findes der som oftest
et lokalblad pr. by, og der er
det særlige ved dem, at de alle
redigeres af folk, som „fusker"
med journalistikken. Bladene er
helt afhængige af det lokale ini-
tiativ og „fuskernes" kvalifika-
tioner, så bl. a. derfor er kvalite-
ten meget svingende. Alle lokal-
blade indeholder artikler på
grønlandsk, enkelte er rent grøn-
landsksprogede. Da de fleste ar-
tikler er oversatte, er de dobbelt-
sprogede lokalblade (altfor) af-
hængig af den danske af- og til-
vandring. Hvorfor skal et lokal-
blad være dobbeltsproget? Blade-
ne kan iøvrigt opdeles i tre
typer:
1) Blade, der kun interesserer sig
for det rent by/lokale stof.
2) Blade, der hovedsaligt beskæf-
tiger sig med grønlandske sam-
fundsproblemer.
3) Nipe — lokalblad for Sukker-
toppen.
For at tage det sidste først. GOF
skal ifølge Betænkning fra Ud-
valget vedrørende Folkeoplysnin-
gen sikre, at der til stadighed
findes et lokalblad i kommunen.
Vi anbefaler GOF fra starten at
holde øje med kategori 3!
De grønlandske lokalblade be-
handler selvfølgelig de lokale an-
liggender — til en vis grænse —
for det er immervæk et farligt
område at bevæge sig i, der skal
tages så forfærdeligt mange hen-
syn til både ham og hende, og
»fuskernes" eget omdømme og
stiling, at omtalen af det lokale
stof begrænser sig til det for
redaktionsmedlemerne absolut
ufarlige. Dette er meget forståe-
ligt, men uheldigt derved, at det
resulterer i en tam og ret lige-
gyldig duplikeret papirbunke. —
Derfor vil, paradoksalt nok, de
lokalblade, der kun tager sig af
det rent lokale, blive umulige —
også at anmelde.
Tilbage står bladene i kategori 2.
Når det lokale stof altså til en
vis grad er tabu, må man kaste
sig over noget andet, og det der
ligger nærmest er de almene sam-
fundspolitiske problemer. Derfor
kan det også med rette siges, at
der ikke findes en bedre kilde til
den grønlandske (danske?) opi-
nion end lokalpressen. — Næh,
vi hopper ikke på den! Af gode
og nævnte grunde, skal vi ikke
omtale vore egne forsigtige uge-
blade, selvom de velnok? hører
hjemme i denne gruppe, men
derimod holde os til de for øje-
blikket bedste lokalblade: Ausiak
(Egedesminde), Paortok (Hol-
steinsborg) og K’aKarssuaK (Chri-
stianshåb). Mærkeligt nok ud-
mærker de sig alle frem for
andre lokalblade ved både i ind-
hold og lay-out at være ander-
ledes. Rent grafisk bedømt har
Ausiak den smukkeste forside,
biens K’aKarssuaK helt igennem
har den bedste designer. Stilen
er selvstændig, og ideerne mang-
foldige og uortodokse. Paortok er
Pænt off-set trykt, og svarer i sit
ydre til sit indre, det er enkelt,
ærligt og alvorligt, næsten sam-
menbidt. Humoren findes i Au-
siak, mens K'aKarssuaK har lune.
Det sidstnævnte er desuden det
mest „lokale" blad, og grunden til
at man 1 Christianshåb slipper
godt fra omtalen af selv kontro-
versielle lokale emner kan være
at bladet også er positivt indstil-
let. Her synes at være en rolig,
afbalanceret holdning og ægte
interesse for lokalsamfundet, en
erkendelse af, at samfundet ikke
bare er de andre, men os alle.
I øvrigt er det kendetegnet for
alle tre blade, at de er aktuelle,
at der foregår en løbende men
„kontrolleret" debat, at der altid
fremlægges orienterende bag-
"*) grundsmateriale, og at kommen-
tarer eller stillingtagen aldrig
udelades!
Ausiak udmærker sig derud-
over ved at være det mest „be-
folkningsvenlige" blad, for at
bruge en rædselsfuld, moderne
udtryksform! Det er det lokal-
blad, der henvender sig til flest
kategorier af indbyggere — både
kvinder, børn, hunde og menne-
sker.
Til sidst skal lige nævnes det
nordligste blad, Hainang (Thule),
(som forøvrigt også har en god
forsidetegner), hvor der i øjeblik-
ket foregår en debat om fanger-
samfundets mulige fortsatte be-
ståen, og de konsekvenser enkelte
intakte bevarede fangersamfund
måtte få for den samlede grøn-
landske perspektivplan. Lad os
håbe, at lokalbladene — og helst
de bedste — studeres alvorligt
ikke blot i Grønland men også i
Danmark.
De kan alle ses på biblioteket.
aningaussauteKarfik
avalagtarnigssamut
Nungme atuartut Danmarkimu-
kartineKartarnerat pivdlugo ani-
ngaussauteKarfingmut 18.000 kr.
migssiliordlugit ilineKarsimåput.
aningaussat tåssåuput Atuarfik
Samuel Kleinschmidtip 1970-ime
atuartunik Danmarkimukartitsi-
neranit sivneKartårutit. Kåumatit
mardlugsuit matuma sujornatigut
angajorKåt atautsimineråne aula-
jangerneKarpoK aningaussat 8.000
kr. migssait aningaussauteKar-
fingmut ilineKåsassut, kisiåne ta-
matuma nalåne sivnerutut kom-
munip tapissutai 10.000 kr. KanoK
pineKåsanersut ilisimaneKångilaK.
angajorKåt atautsimineråne au-
ssaunerane angalatitsinerme su-
julerssortausimassut åipåta Hans
Egede Jensen ip angalanerme
nautsorssutit sarKumiupai. ani-
ngaussat 70.000 kruningajåuput.
aningaussat pigssarsiarineKarsi-
måput katerssuinertigut, anga-
jorKåt sipågaisigut, nålagauv-
fingmit taorslssutitigut åmalo a-
llkusersuinerpagssuartigut il. il.
kisiåne kommunip tapissutai
10.000 kr. atugagssångortineKarsi-
måput una tungavigalugo, ani-
ngaussat atorfigssaKartineKarunik
aitsåt atorneKåsassut, angajorKåt-
dlo atautsimitineKarneråne ani-
ngaussauteKarfingmik encarsåu-
mik kommunip KanoK isumaKar-
nera sule påsineKarsimångilaK.
Hans Egede Jensenip agdlagkat
kommunimut nagsiussane atuar-
pai. agdlagkane kajumigsårutigi-
neKarpoK aningaussat atugagsså-
ngortineKarKuvdlugit aningau-
ssauteKarfigssamut angajorKåt
pilersiniagånut.
angajorKåt atautsimineråne o-
Katdlinerme ardlagdlit tungånit
ersserKigsarneKarpoK igdlOKar-
fingme katerssuinerme una pi-
ngårtineKarsimassoK: kalåtdlit
mérartaisa DanmarkiliartineKar-
tarnerat, aningaussatdlo aningau-
ssauteKarfingmut ilineKåsassut
igdloKarfiup atuarfinut pingasu-
nut atugagssångortitdlugit.
kingusingnerussukut kommune
nalunaeruteKarsimavoK 10.000 kr.
tåuko taimane atugagsslssutausi-
massut aningaussauteKarfigssa-
mut ilneKartugssatut akuerssi-
ssutigineKartut. månåkorpiaK su-
liniarneKarpoK aningaussauteKar-
fiup sujulerssuissugssai pilersi-
niardlugit aningaussauteKarfiuv-
dlo sujulerssorneKarnigssånut i-
lerKorerKussaliorniardlune.
-den.
Kinersinerup kingornatigut
kommunalbestyrelsimut
ilaussortangortut nutåt
atautsimi tincKasassut
ukiume Kångiutume grønlands-
rådip atautsimineråne kingug-
dlerme kommunalbestyrelsinut
Kinersinerup kinguninguatigut
kommunalbestyrelsimut ilaussor-
tat atautsimitineKarnigssånik su-
junersut akuerssorneKardluarpoK.
isumaKatiglssutigineKarpoK
landsrådip agdlagtOKarfiata suju-
nersutip nåmagsineKarsinaunera-
nut periarfigssat misigssusagai.
Dæk bord med Plumrose
nerrivik Plumrose-p
aKerdlortigainik
Kerititainigdlo
Kagdleruk.
Rejsefond af overskud fra
skolebørns danmarksophold
Ca. 18.000 kroner er hensat på et
danmarksrejsefond for skolebørn
i Godthåb. Pengene er et overskud
fra Atuarfik Samuel Kleinschmidt
skolens studietur i sommeren
1970. Allerede for et par måneder
siden blev det på et forældremøde
besluttet, at de ca. 8000 kroner af
beløbet skulle hensættes til fon-
det, men der forelå på det tids-
punkt intet bestemt med hensyn
til de resterende 10.000 kroner,
der stammer fra et kommunalt
tilskud.
På forældremødet forelagde en
af sommerrejsens to ledere, lærer
Hans Egede Jensen, rejsearrange-
mentets endelige regnskab. Om-
sætningen var næsten 70.000 kro-
ner. Indtægterne er skaffet til
veje ved indsamling, forældreop-
sparing, statsrefusion og en lang
række af underholdningsarrange-
menter m. v. Det kommunale til-
skud på 10.000 kroner var imid-
lertid stillet til rådighed under
den forudsætning, at der var
behov for pengene, og man kunne
på forældremødet ikke redegøre
for kommunens indstilling til
fondtanken.
Hans Egede Jensen oplæste et
brev, han havde sendt kommu-
nen. Brevet var en opfordring til
at stille pengene til rådighed for
det fond, forældrene besluttede
at oprette.
På forældremødet vedtog man
efter en debat — der fra flere
indlægs side understregede, at by-
indsamlingen i sin tid havde devi-
sen: grønlandske skolebørns dan-
marksrejse — at pengene skulle
gå til en fond, der dækkede alle
byens skoler.
Senere har kommunen meddelt,
at de 10.000 kroner, man i sin tid
stillede til rådighed, er bevilget
til fondet. I øjeblikket arbejdes
der på at nedsætte en fondbesty-
relse og udarbejde vedtægter til
fondets administration.
-den.
Billedet er fra Atuarfik Samuel Kleinschmidt skolens danmarksrejse i
sommeren 1970. I den første uge af danmarksopholdet logerede børnene
på Trollehøj vandrehjem i Lyngby.
Atuarfik Samuel Kleinschmidtip 1970-ime aussåkut atuartunik Danmark-
imukartitsineranit pissQvoK. DanmarkimtlerKårnerme sapåtip akunerane
sujugdlerme atuartut najugaKartineKarput Trollehøj vandrehjem-ime
Lyngby-mTtume.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De
ønsker det. Vor billigste vinterrate for udlejning er 200 kr.. om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny, bil på grænseplader til fordelagtig
pris. f. eks. Fork Escort kr. 9.800,—, Fiat 128 kr. 10.600,—. Citroen GS kr.
11.500,— Cortina kr. 12.000,— SAAB V4 kr. 12.400,— Fiat 125. kr. 13.600,—
B. M. W. 16.00 kr. 14.500,—. Volvo 142 kr. 15.500,—. B. M. W. 2002 kr. 16.200,—.
M. G. B. kr. 18.000,— Alfa Romeo 1750 Berlina kr. 20.300,—. Skriv og fortæl
om Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM11.
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.
— møbelopbevaring i egne magasiner.