Atuagagdliutit - 21.01.1971, Side 8

Grønlands oplysningsforbund
— Vi har ikke brug for topfolk fra de foreninger og organisationer,
der sender folk til repræsentantskabsmødet i marts, men repræsentative
mennesker, der interesserer sig for folkeoplysning i Grønland, siger
informationschef Ebbe Schiøler, landsrådssekretariatet.
8. marts indledtes et vigtigt møde
i den grønlandske oplysningsvirk-
somheds historie. Det er repræ-
sentantskabet for det kommende
Grønlands oplysningsforbund —
GOF — der gennem en uge i
Godthåb skal forhandle sig frem
til et mønster for oplysningsfor-
bundets organisation og arbejde.
Repræsentantskabet sammensæt-
tes af repræsentanter fra samt-
lige grønlandske landsforeninger,
-organisationer og et par enkelt-
personer, der gennem tiden har
beskæftiget sig med og interese-
ret sig for oplysningsarbejdet i
Grønland.
Der er gået lang tid siden frem-
læggelsen af betænkningen fra
folkeoplysningsudvalget til nu, da
man står overfor virkeliggørelsen
af en del af udvalgets forslag.
Folkeoplysningsudvalget star-
tede med at sætte et mål for op-
lysningsarbejdet. Det skulle „bi-
bringe det enkelte menneske op-
lysninger og indtryk, der kar,
hjælpe vedkommende til at finde
et ståsted som menneske og sam-
fundsborger.
For at nå dette mål må arbej-
det ifølge udvalget bygge på et
frivilligt og frit grundlag. Udval-
get forklarer, at dette skal for-
stås sådan, at man selv kan sørge
for oplysninger af interesse, og at
enhver skal have mulighed for at
sætte oplysningsarbejde i gang.
OPGAVERNE
Man mente i udvalget, der var
meget stort behov for et udvidet
oplysningsarbejde i Grønland.
Den ny tid har endnu ikke fundet
sine egne ben. Folk må opgive de
gamle vaner og indstillinger uden
at der er skabt nye, der passer
med de nye leveformer. Man
mente, at indholdet af folkeoplys-
ningsarbejdet i denne situation
måtte samle sig om: en forståelse
af udviklingen i samfundet, kend-
skab til den gamle kultur, udvik-
ling af personlige evner, supple-
ment til skoleuddannelsen, for-
bindelse mellem samfundsgrup-
perne, igangsætning af det enkel-
te, støtte til kvinderne, dansk-
grønlandsk og international for-
ståelse, forbrugervejledning og
familieøkonomi og udnyttelse af
fritiden.
I den lange liste, udvalget op-
stillede, var der ting, man uden
videre mente, der var behov for.
Men hverken udvalget eller nogen
anden instans kan direkte' påvise,
hvad der egentlig føles som behov
i befolkningen. Det er heller ikke
systematisk undersøgt, hvordan
de eksisterende oplysningstilbud
passer med ønskerne hos bruger-
ne. Udvalget anbefalede, der blev
igangsat en undersøgelse på dette
felt.
HANDLINGSMÆTTET
OPLYSNING
Udvalget kom også ind på det
problem, der består i, at der kun
findes en ret lille kreds af dob-
beltsprogede medarbejdere, der er
i stand til at give oplysninger
videre til den store del af befolk-
ningen, der kun taler og læser
grønlandsk. Af den grund må
en del materiale fremkomme som
oversatte og bearbejdede materi-
aler, idet arbejdsbyrden ellers
bliver uoverkommelig for de få
folkeoplysere. Men noget må selv-
sagt også fremstilles direkte på
grønlandsk udfra grønlandske
forudsætninger.
I et meget væsentligt afsnit af
udvalgsbetænkningen tales der
om, at arbejdet i Grønland kræ-
ver en anden form end den, der
er almindelig i det øvrige Dan-
mark: „I visse grønlandske kred-
se, og måske netop der, hvor der
er særligt behov for mere viden,
har der ikke været så stor inter-
esse for de tilbud, der er fremsat.
Oplysningsarbejdet må derfor
være underholdende, livsnært og
handlingsmættet.
DETALJEREDE OPGAVER
Landsrådets forslag om at oprette
et grønlandsk oplysningsforbund
blev af folkeoplysningsudvalget
godkendt med følgende begrun-
delse:
— Folkeoplysningen bør være
det redskab, hvormed foreninger
og organisationer sættes i stand
til at fungere som et led i et
demokratisk samfund, og oplys-
ningens mål er bl. a., at udvikle
menneskets spørgende og kritiske
holdning over for det samfund,
det lever i. Der er derfor enighed
i udvalget om at anbefale, at an-
svaret for folkeoplysningsarbej-
det i Grønland overdrages til det
private initiativ.
Udvalget mener hovedformålet
med at overdrage folkeoplysnin-
gen til GOF er at give den grøn-
landske befolkning ansvaret for
udviklingen.
Ifølge udvalgets betænkning
HOTEL
CONTINENT
NØRREBROGADE 51
KØBENHAVN K
TELEFON 35 46 00
— netop Deres hotel
i København
Alle værelser med bad
og telefon
skulle GOFs opgaver blive: at
være inspirerende, igangsættende
og koordinerende, at udtale sig
om lovgivningen vedrørende fol-
keoplysningen og fritidsområdet,
at igangsætte og stimulere fri-
tidsvirksomhed for voksne, igang-
sætte og stimulere kursusvirk-
somhed for voksenundervisere og
foreningsledere, at udarbejde
budgetter til ansøgning om bevil-
ling til folkeoplysningsarbejdet,
at støtte lokalpressen, give støtte
og rådgivning til foreninger,
styrke interessen for kunsthånd-
værk, bildende kunst, musik, dra-
matik og film, yde rådgivning for
forsamlingshus- og mødehusbyg-
geri, at støtte ungdomsklubarbej-
det og styrke interessen for høj-
skolen.
DE BEDSTE OPLYSNINGSFOLK
Som GOFs øverste myndighed
har man fundet det rigtigt at ned-
sætte et repræsentantskab, der
vælges for fire år ad gangen. Re-
præsentantskabet består som
nævnt af repræsentanter for
samtlige landsforeninger og et par
enkeltpersoner, der har. grundigt
kendskab til og interesse for det
grønlandske oplysningsarbejde.
Som tilforordnede til repræsen-
tantskabet indkaldes skoledirek-
tøren, arbejds- og socialdirektø-
ren, radiofonichefen, landsbiblio-
tekaren, redaktøren af Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten, landsrå-
dets informationschef samt et
medlem fra forbrugerrådet.
Det understregedes, at det med
hensyn til foreningerne og organi-
sationerne ikke behøver at være
formænd eller andre topfolk. Det
være sig endda langt fra. Det
samme gælder de tilforordnede
institutioner. Repræsentanterne i
GOFs øverste myndighed bør
være de bedst kvalificerede vedr.
det specielle område, indenfor på-
gældende forening, organisation
eller institution.
Ovenstående oplysninger er i
alt væsentligt hentet fra to artik-
ler, henholdsvis af informations-
chefen i landsrådssekretariatet,
Ebbe Schiøler, og oplysningskon-
sulent Emil Lynge, skrevet til
lokalpressen i Grønland.
BETÆNKNINGEN ER INGEN
„BIBEL"
Ebbe Schiøler har desuden stillet
sig til rådighed for en samtale
med Atuagagdliutit/Grønlands-
posten for at uddybe spørgsmåle-
ne omkring etableringen af GOF.
— Er folkeoplysningsudvalgets
betænkning en bibel ved etable-
ringen af GOF, Ebbe Schiøler?
— Ingenlunde. Dog er betænk-
ningen en glimrende retningsgi-
ver i arbejdet med etableringen
af GOF. Og man skal jo ikke
blot interessere sig for, hvordan
landet ligger juridisk, men må
tænke på, at pengene til GOF er
bevilget udfra nogenlunde de ret-
ningslinier, betænkningen giver
udtryk for. Det er ikke sikkert,
man kan afvige særlig meget fra
disse retningslinier, før forudsæt-
ningen for bevillingerne ikke
mere foreligger.
PRIVATFORETAGENDE
— Hvilke retningslinier har
man hidtil hæftet sig ved som
de vigtigste i betænkningen?
— Det er vigtigt at se alvorligt
på ideen om GOF som et privat
foretagende, sådan forstået, at
folkeoplysningen i Grønland fri-
gøres fra de offentlige instanser
og sikrer sig en folkelig begrun-
delse.
— Vil det sige, at repræsentant-
skabet som GOFs højeste myndig-
hed ikke er ansvarlig ovorfor an-
dre myndigheder?
— Naturligvis er man ansvarlig
overfor landsråd og stat med hen-
syn til anvendelsen af bevillin-
gerne. Man må sikre sig, pengene
bliver brugt til det, de gives ud
til og ikke til f. eks. medarbejder-
nes ferierejser til den anden side
af jordkloden.
— Er alt øvrigt at betragte som
internt for GOF?
— Det kan man vist stort set
sige i det omfang, organisationen
eller forbundet giver mulighed
for det. For eksempel er det ikke
stat eller landsråd, der skal an-
sætte medarbejderne til oplys-
ningsarbejdet, men derimod re-
præsentantskabets forretningsud-
valg, der vælges ved slutningen
af det første møde.
ORGANISATIONEN
— I relation hertil måske lidt
om forbundets organisatoriske
opbygning?
— Repræsentantskabet er jo
allerede temmelig udtømmende
forklaret, og repræsentantskabet
vælger altså på mødet i marts et
forretningsudvalg. Det bliver ret
lille, idet man har tænkt sig noget
i retning af en formand og to
eller tre øvrige medlemmer. For-
retningsudvalget ansætter så
medarbejderne i et udøvende se-
kretariat. Sekretariatet kommer
formentlig til at bestå af fem-
seks konsulenter samt kontorper-
sonale.
Disse mennesker skal ifølge be-
tænkningen være højt kvalifice-
rede med hensyn til folkeoplys-
ning, organisation m. v.
Jeg kunne forestille mig, at
man med tiden — vel ikke til at
begynde med — vil etablere op-
lysningskonsulenter i byerne, ikke
alle på een gang, men om et par
år i de to eller tre større byer
med størst opland.
REPRÆSENTANTSKABSMØDET
— Hvordan vil mødet i marts
forme sig?
— Vi har tænkt os, at mødet
skal være en slags kursus, hvor
man i den første tid — det vil
sige de første to-tre dage — vil
beskæftige sig med en oriente-
ring om oplysningsarbejdet i bred
almindelighed. Man vil forhandle
om fremtiden på baggrund af den
erfaring, fortiden har givet, søge
frem til nogle konklusioner, som
kan være brugbare retningslinier.
Noget af det vigtigste bliver, at
man forhandler sig frem til ved-
tægter for GOF. Kendte man
allerede disse vedtægter, havde
det naturligvis været lettere at
præcisere, hvad repræsentant-
skabsmødet vil dække.
Det kan dog med sikkerhed
siges, at man vil beskæftige sig
med de opgaver, folkeoplysnings-
udvalget har skitseret for GOFs
virksomhed.
— Er disse mennesker i repræ-
sentantskabet kapable til det vig-
tige arbejde for den grønlandske
folkeoplysning?
— Er de ikke kapable, er der
heller ikke tale om folkeoplys-
ning. Og det er nu engang folke-
oplysning, sagen drejer sig om.
Og som vi allerede har under-
streget, vil det være en stærk
misforståelse, om foreningernes,
institutionernes og organisatio-
nernes topfolk anser det som en
prestigesag at komme med til
dette møde. Det vi har brug for,
er ikke folk med medaljer. Vi har
brug for folk, der både er repræ-
sentative for deres sammenslut-
ning og har interesse for dette
stykke arbejde.
Emil Lynge og jeg har holdt en
række møder med foreningsfolk
i Godthåb for at orientere og få
impulser ved tilrettelæggelsen af
GOF. De mennesker, vi har været
i forbindelse med, har virkelig
gjort sig tanker om betænknin-
gen, og jeg er meget sikker på,
at der er kræfter uden for de
kredse, man almindeligvis træk-
ker på, der virkelig har greb om
disse forhold.
-den.
Blikkenslager & Rørlægger
A og E svejser søger arbejde.
KNUD BERGQUIST
3911 Holsteinsborg.
lej en bil nu
ni ferien
derhjemme
*T5a
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:
så står den
parat til Dem
, nar De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
mAUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
8