Atuagagdliutit - 21.01.1971, Síða 10

Skitse til ændret
skolestruktur
Det foreslås bl. a., at man ændrer skolestarten for at styrke moders-
målet, men samtidig soger etableret et helt undervisningsår i Danmark
for at styrke danskkundskaberne.
Den grønlandske skoles fremtid
blev drøftet på Grønlandsrådets
møde i december. I et oplæg ud-
arbejdet af grønlandsministeriets
fagkontor udtaltes, at en vurde-
ring af skolens aktuelle situation
er præget af tilfredshed med den
udbygning, der efter 1967-loven
er sket i organisatorisk henseen-
de, og med den store tilslutning,
der har været til børnehaveklas-
ser, 8. og 10. klasser, Danmarks-
undervisning, m. v., men samtidig
erkendes, at de største og vanske-
ligste pædagogiske problemer sta-
dig er uløste, og at det af sprog-
lige, personalemæssige, metodiske
og materialemæssige årsager ikke
er muligt at føre hovedparten af
eleverne frem til et standpunkt
svarende til det danske inden for
et normalt skoleforløb.
Oplægget indeholdt derfor en
skitse til en ændret skolestruktur,
hvori hovedpunkterne er:
a) Indførelse af en ti-årig
grundskole, hvori indgår et
obligatorisk børnehaveklasse-
år, og hvor der yderligere er
åbnet mulighed for et ekstra
(frivilligt) børnehaveklasseår.
b) Ændring af skolestarten —
heri indeholdt, at der gennem
særlige aktiviteter lægges me-
gen vægt på en styrkelse af
modersmålet.
c) Tilbud om et fast etableret
undervisningsår i Danmark,
formentlig i fjerde eller femte
klasse.
d) Trinvis udgang af skolen —
fulgt op af supplerende skole-
tilbud (eventuelt via andre
skoleformer) med henblik på
at give den enkelte elev mu-
lighed for — indenfor hans
særlige styrkeområder — at
afslutte med prøve på dansk
niveau.
e) Mulighed for, at undervis-
ningspligten kan ophøre med
dispensation efter ottende eller
niende år i skolen — obliga-
toriske børnehaveår include-
ret.
En større forøgelse af grønlandsk-
sprogede timer i begynderklas-
serne vil forudsætte, at der skaf-
fes flere grønlandsksprogede læ-
rere. På et skoleledermøde kort
før grønlandsrådets møde blev
der foreslået en større indsats for
uddannelse af grønlandske børne-
havepædagoger med supplerende
kurser sigtende specielt mod un-
dervisning i børnehaveklasserne
og de to første skoleår.
Oplægget blev kun forelagt
grønlandsrådet til foreløbig drøf-
telse og skal yderligere behandles
af skolemyndighederne og lærer-
rådene.
Den efterfølgende debat drejede
sig især om det grønlandske
barns standpunkt ved optagelsen
i skolen, hvor det blev understre-
get, at det grønlandske barns
møde med et dansk skolesystem
skabte betydelige vanskeligheder,
som måtte løses ved en særlig
indsats. Det blev fra flere sider
understreget, at oplægget måtte
sendes ud i Grønland til en bred
debat, ikke alene blandt skolens
folk, men også til forældre og
andre.
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
nkiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
Næste møde i
grønlandsrådet
Grønlandsrådet besluttede i
december, at næste møde-
række begynder mandag
den 7. juni 1971.
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri betragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges med
største omhu. — Blandt andet der-
for vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større indpas i det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, at der — alt taget i betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
i Humlebæk.
ipihissjmiiss
atuarfit åmgssunerisa
avdlångortmeK arnigssåt
ilåtigut sujunersutigineKarpoK atuarnerup autdlartinera av-
dlångortiniardlugo inungutsimit OKauserissat nakussagsar-
niardlugit, kisiåne ama ukioK ilivitsoK Danmarkime atuar-
titaunigssaK anguniarncKarpoK danskit OKausinik pisinau-
ssat nakussagtiniardlugit
Kalåtdlit-nunåne atuarfit suju-
nigssåt decemberime grønlands-
rådip atautsimlnerane OKaluseri-
neKarpcK. autdlarKausiutitut c-
Kauserissane Kalåtdlit-nunånut
ministereKarfiup atuarfingnut tu-
ngassutigut agdlagfianit suliari-
neKarsimassune oKautigineKarsi-
mavoK, atuarfit månåkut pissu-
siata Kanon igineKarnera malung-
nautekaitoK piorsainerup nåma-
ginartineKarneranit, tåssame ilu-
arsartussinermut tungassutigut
tamåna pisimangmat 1967-ime i-
natsit maligdlugo, ama-lo nåma-
ginartineKardlune børnehave-
klassit, 8. åma 10. klassit Dan-
rnarkimilo atuartitaunerit il. il.
ornigarneKarnerujugssuat, kisiå-
ne tamatumunga pekatigititdlugo
miserratigineKångilaK ajornartor-
siutit atuartitsinermut tungassut
ajornakusornerpårtait sule iluar-
sineKarsimångitsut, åmalo pissut-
sit CKautsinut, sulissugssaKarner-
mut, periausilersornermut åmalo
atci toKarnermut tungassut pissu-
tigalugit atuartut amerdlanerssait
Danmarkime atuarnerup pissar-
nertut ingerdlatap iluane angu-
ssarissartagkat åssinginik angu-
ssaKartineK ajornartut.
taimåitumik autdlarKausiutitut
CKauserissat atuarfiup årKigssu-
neKarnerata avdlångortineKarnig-
ssånut sujunersumik pilerssåru-
taussumik ilaKarput, tåssane pi-
ngårnerussut ukuvdlutik:
a) atuarfiup tungaviussugssap
ukiune Kuline atuarfigissartagag-
ssap atulersineKarnigsså tåssu-
nga iiångutdlugo pingitsorane u-
kiOK atauseK børnehaveklasseml-
tarnigssaK, åmalo periarfigssaKå-
savdlune ukiumik ingmikut
(nangmineK kajumissutsimit) bør-
nehaveklassemi vfigssamik.
b) atuarnerup autdlarnernerata
avdlångortineKarnigsså — tama-
tuma imaraluge ingmikut sulini-
arnerit avKutigalugit inungutsi-
mit OKauserissat nakussagtine-
Karnigssåt agsut pingårtineKåsav-
dlune.
c) ukiumik aulajangersimassu-
mik ilivitsumik Danmarkime a-
tuartineKarsinautitaunigssaK, i-
maKa 4. imalunit 5. klasserne.
d) ingmikortukutårtumik atu-
arfingmit inertarnigssaK — ma-
ligteKåsavdlune tapertaussumik
atuarsinautitaunermik (imaKa a-
tuaifingmik årKigssussinerit av-
dlat avKutigalugit) sujunertara-
lugo iliniartut atausiåkåt — pi-
ginåussuseKarfiginerussamik ilui-
ne — scraerumérsinaunigssåt
danskit nagdlersimavdlugit.
e) pei iarfigssaKåsassoK pingit-
sorane atuartugssautitauneK tai-
maitineKarsinaussoK ingmikut a-
kuerssissuteKarnikut atuarfingme
8. imalunit 9. klassemérérnikut —
ukioK atauseK pingitsorane bør-
ncnaveklassemisimaneK iiångut-
dlugo.
atualerdlåne timit kalåtdlisut
OKalugfiussut amerdlineKarnera-
ta tungavigissariaKåsavå iliniar-
titsissunik kalåtdlisut OKalugsi-
naussunik amerdlanerussunik
pigssarsinigssaK. grønlandsrådip
atautsiminigsså sujorKutitsiardlu-
go atuarfingne pissortaussut a-
tautsimineråne sujunersutigine-
KarpoK angnertunerussumik suli-
niaineKarKuvdiugo kalåtdlit bør-
nehaverne iliniartitsissugssat ili-
niartitaunigssånut kursuseKarner-
nik tapertaKartitdlugit, pingårtu-
mik sujunertaralugo børnehave-
klassene åmalo ukiune atuarfiu-
ssune sujugdlerne mardlungne a-
tuartitsinigssaK.
autdlarKausiutitut OKauserissat
grøniandsrådimut OKaluserigat-
dlagagssåinartut sai KumiuneKar-
simåput åmalo cKaluserineKar-
tugssauvdlutik atuarfingme OKar-
tugssautitanit lærerrådinitdlo.
tamatuma kingornatigut oKat-
dlinerme er-KartcrneKarneruvoK
kalåliaiKap atualerKårångame pi-
sinaussarissartagai, tåssanilo er-
sserKigsarneKarpcK, kalåliaiKap
atuarfingmik danskit åi'Kigssu-
ssånik nåpitsissarnera pilersita-
KartartOK ajornartorsiutinik ang-
nertunik ingmikut itumik suli-
nerme iluarsineKartariaKartunik.
ardlagdlit tungånit ersserKigsar-
neKarpoK autdlarKausiutitut o-
Kauserissat Kalåtdlit-nunånut
nagsiuneKartariaKartut angnertu-
mik OKatdlisigissagssångordlugit,
atuartitsissunit pinaratik, kisiåne
åma angajoiKånit avdlanitdlo.
sårugdlingniarneK 70-ime
sårugdlit nunavtine kinguariar-
tuinarput. ukiup nånerane sårug-
dlit tunissat nalunaerssornerata
takutipå tunissat 1969-ime taimai-
linerane tunissanut nalei'Kiutdlu-
git ikileriarsimassut 1.210 tonsi-
nik. 1970-ime sårugdlit tunissat
tamåkerdlutik 15.975 tonsiuput,
1969-ime 17.185 tonsiusimavdlu-
tik, tåssa kinguariarneKarsimav-
dlune 7 pet-imik. KGH-p niorKu-
tigssiorfinut tunissat 12.428 ton-
siuput privatimigdlo niorKutig-
ssiorfingnut 3.547 tons.
K’aKortume erKånilo tunissa-
KartoKarnerpausimavoK tåssa
3.390 tonsinik. normo 2-uvok
Nungme sulivfigssuaK 3.373 tons-
inik, tåukunånga 2.650 tons nu-
navtine kilisautituaussup tulåusi-
mavai. ManitsoK kinguariarner-
pauvfiusimavoK, tåssa 1970-ime
tunissat 1969-imut nalerKiutdlugil
1000 tons sivnerdlugit ikingneru-
simagamik.
igdlcKarfingne eiKainilo tuni-
ssat decemberip 31-åne 1970 imåi-
put:
Nanortalik 1.925 tons 444
tons, K’aKortoK 3.390 tons ! 301
tons, Narssaic 1.035 tons -1- 186
tons, Påmiut 1.820 tons 171
tons, Nuk 150 tons 287 tons.
ManitsoK 2.440 tons 1.023 tons.
Sisimiut 440 tons : 160 tons. Au-
siait 774 tons — 59 tons. K'asigiå-
nguit 64 tons I 63 tons. K'OKer-
tarssuak 12 tons 21 tons kisalo
Angmagssalik (KungmiitU 406
tons — 104 tons.
pri vatimik niorKut igssiorfing-
nul tunissat: Nungme sulivfig-
ssuai< K'eKertarssuatsiait ilångut-
dlugit 3.373 tons : 443 tons åma
kalåtdlit aulisartut Nordal'arimut
tunissait 174 tons i 94 tons.