Atuagagdliutit - 21.01.1971, Qupperneq 11

aningaussalissutit ikilinerat
nunavtine malungniutisassoK
sipågkat 75 procentinit Påmiut Nugdlo erKomeKartut. igdlo-
Karfingne tåukunane tamane atuarfigssat atautsit kinguarti-
neKartut
Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fiup aningaussat atortitagssat
pivdlugit inatsisigssatut sujuner-
susiåta 1971/1972 åma 1972/1973,
1973/1974 åma 1974/1975 atorti-
tagssatut sujunersusiåta grøn-
landsrådime navsuiarneKarnera-
ne nalunaerutigineKarpoK, Kalåt-
dlit-nunånut ministereKarfiup a-
tortitagssamautai 57 millioner
kruninik ikilisineKarsimassut, tå-
ssa atortitagssamautit 8 procen-
tiata åssinganik. nålagauvfiup a-
tortitagssamautaine sipågkat ka-
titdlugit sanigdliukåine 2—3 pro-
centinåuput nålagauvfiup atorti-
tagssamautainit tamarmiussunit.
taimalo Kalåtdlit-nunånut mini-
stereKarfik ministereKarfingnit
pissortaKarfingnitdlo avdlanit
angnerussumik ikilisitsinermut i-
kiusimavoK.
ukiune sisamane Kalåtdlit-nu-
nåne atortitagssamautit katitdlu-
tik 245 mili. kruninik ikilisine-
Karsimåput.
amerdliartorpatdlarnerme
arritdlisaineKåinartoK
åssigingitsut tungånit tupigusuti-
gineKarsimavoK Kalåtdlit-nunå-
nut atortitagssamautit taima ag-
tigissumrk migdlilerneKarsimane-
rat, kisiåne åma navsuiautigine-
KarpoK ukiune kingugdlerne a-
tortitagssamautit amerdliartorto-
rujugssusimassut, taimaingmatdlo
amerdliartorpatdlårneK arritdli-
sarneKåinartoK.
ingerdlatsinermut aningaussar-
tutigssanik ikilisitsinerme pi-
ngårtumik pineitarput agdlagfe-
Karnermut atortut, igdlorssuit a-
serfatdlagtailineKarnerat åmalo
pisatagssanik atortugssanigdlo
pisissarneK. tåuko saniatigut a-
torfinigtitagssat ilait kinguartine-
Karput, suliartortitat ferieKardlu-
tik angalassarnerisa ikilismeitar-
nigssåt, Korortunut patruninutdlo
tapissutit migdlisineKarnigssåt,
taimåtaoK igfiagssanut kigsinut-
dlo tapissutit migdlisineKarnig-
ssåt åma igdloKarnermut tapissu-
tit migdlisineKarnigssåt tamåko
boligstøttimit suliarineKarsimagå-
ngata. aningaussalissutigssat piv-
dlugit ukiune sisamane erKartor-
neKartune ikilisitsissutigssat 128
miil. kruniuput. Angmagssaling-
me sanarKinigssamut åmalo
Nungme blok 5-ip sanarKingne-
Karnigssånut atugagssångortine-
Karsimåput 13 mili. kr. migssait,
taimalo aningaussalissutigssanik
pilerssårut 1970—1971 ikilisine-
KarsimavoK 141,5 mili. kruninik
imalunit 7—8 procentimik.
pingårtumik Påmiut Nugdlo
sanaortugagssanut atortugssat
migdlisitaunerat. pingårtumik ma-
lungnarpoK inigssianik igdluliorti-
ternerup migdlisineKarnerane å-
malo Påmiune Nungmilo ani-
ngaussalissutigssane avdlane. iki-
lisitsinerit tamarmiussut 75 pro-
centisa migssait igdlOKarfingne
tåukunane piput, pissutauneru-
vordlo KularineKaleralugtuinar-
Under redegørelsen for grøn-
landsministeriets finanslovsfor-
slag 1971-1972 og budgetforslag
for 1972-1973, 1973-1974 og 1974-
1975 i Grønlandsrådet blev det
oplyst, at grønlandsministeriets
budgetrammer er nedskåret med
57 millioner kroner, svarende til
ca. 8 pct. af budgettet. Den sam-
lede besparelse på statsbudgettet
udgør til sammenligning kun 2-3
pct. af hele statsbudgettet. Grøn-
landsministeriet har altså bidra-
get væsentligt mere end de øvrige
ministerier og institutioner.
I alt er det grønlandske fire-
års budget reduceret med 245 mil-
lioner kroner.
Nedskæringen af driftsudgifter-
ne omfatter først og fremmest
kontorholdsudgifter, vedligehol-
delse af bygninger samt køb af
inventar og materiel. Herud over
omfatter det udskydelse af visse
ansættelser, indskrænkning af det
udsendte personales ferierejser,
nedsættelse af pristilskud til rif-
ler og patroner, rugmel og skibs-
kiks samt nedsættelse af tilskud
til boliger, der opføres for bolig-
støttemidler. For så vidt angår
investeringer er der tale om en
reduktion på 128 millioner kro-
ner i de omhandlede fire år. Til
genopbygning af Angmagssalig og
blok 5 i Godthåb er budgetteret
med omkring 13 millioner kroner,
så investeringsplanen 1970-1974
er retarderet med 141,5 millioner
kroner eller 7-8 pct.
Reduktionen af anlægsrammerne
mat Påmiune Nungmilo nugter-
figineKarnerup ména tikitdlugo
nautsorssutigineKarsimassutut
sukatiginigsså kigsautigineKarta-
riaKarnersoK.
Påmiune Nungmilo pilerssåru-
tit avdlångutait pingårnerussut
inigssianik pilerssårusiamut atu-
arfiliortiternermutdlo tungåput.
inuit nautsorssutigissamit iking-
nerunigssåt pissutigalugo Påmiu-
ne atuarfigssaK 2 åma Nungme
atuarfigssaK 4 kinguartineKarput.
Nup Påmiutdlo saniatigut inig-
ssianik pilerssårusiane angnikit-
suinarnik avdlånguteKarpoK Nar-
ssame K’asigiånguanilo.
kisalo aulisagkanik sulivfig-
ssuaKarnermut tungassut åmalo
iliniartitaunermut tungassut i-
luåne ikilisitsinigssat pingitsorti-
niarneKarsimåput, sordlo åsser-
sutigalugo kilisautigssanik piler-
ssårusiaK aulajangiuneKarpoK,
nauk kilisautit aké 1 Va mili. kr.
migssiliordlugit agdlisimagaluar-
tut sisait akitsornere pissutiga-
lugit. Sisimiune aulisagkerivig-
tågssaK kinguartineKaraluarpoK,
tåssanime fabrikiutigdlip Gøtzep
privatimik sulivfigssuautå KGH-p
åtartorsimangmago tamatumuna-
lo nautsorssutigalugo ukiune ag-
gersune nåmagsingnigsinåussuseK
nåmagkatdlåsassoK. pissutsit tai-
måikatdlartitdlugit kinguartitag-
ssatut sujunersutigineKartut rådip
akuerisinauvai.
Centerbyggeriet i Godthåb
Vi har fra direktør Gunnar P. Rosendahl, GTO, modtaget følgende:
det mere successivt og i mindre
enheder. Tanken om, at et almen-
nyttigt selskab, hvis bestyrelse er
grønlandsk domineret — helt
eller delvis — skal forestå byg-
geriet, bør heller ikke forlades.
En meget stor del af den private
handel drives jo i dag af tilvan-
drede danske.
Kommunalbestyrelsen har i de
sidste 5 år i forventningen om
en centerløsning været tilbage-
holdende med tildelingen af area-
ler til butiksbyggeri. Der er vit-
terligt et latent behov for byg-
geri, uden at dette dog kan gøres
nøjagtigt op. Man må ikke kaste
den mulighed fra sig, som man
har for at regulere og styre area-
lets udnyttelse. Man kunne let
komme til at fortryde det om 10
år. Det er det eneste areal, der
er tilbage i Godthåb.
Gunnar P. Rosendahl.
Grønland bliver mest
ramt af nedskæringer
75 pct. af besparelserne rammer Frederikshåb og Godthåb. En skole
i hver af disse byer bliver udskudt.
har navnlig givet sig udslag i en
retadering af boligbyggeri og an-
dre investeringer i Frederikshåb
og Godthåb. Omkring 75 pct. af
de samlede nedskæringer er fore-
taget i disse byer, og det skyldes
hovedsageligt en voksende tvivl
om, hvorvidt det vil være ønske-
ligt med en så hurtigt tilflyt-
ningstakt i Frederikshåb og Godt-
håb, som man hidtil har regnet
med.
De væsentlige programændrin-
ger i Frederikshåb og Godthåb
gælder boligprogrammet og skole-
byggeriet. Som følge af de lavere
befolkningstal udskydes skole 2
i Frederikshåb og skole 4 i Godt-
håb.
Udover Godthåb og Frederiks-
håb sker der kun mindre ændrin-
ger i boligprogrammet i NarssaK
og Christianshåb.
Man har i øvrigt søgt at undgå
nedskæringer indenfor fiskeindu-
strien og uddannelsessektoren, så
f. eks. trawlerprogrammet fast-
holdes, selvom trawlerpriserne
bliver fordyret med omkring
halvanden million kroner som
følge af stigende stålpriser. Gan-
ske vist sker der en udskydelse
af et nyt fiskeindustrianlæg i Hol-
steinsborg, hvor KGH har lejet
fabrikant Gøtzes private anlæg
og dermed regner med at have
sikret sig den nødvendige kapaci-
tet i de kommende år. Under de
foreliggende omstændigheder
kunne rådet tiltræde de foreslå-
ede udskydelser.
Efter at grønlandsrådet havde be-
sluttet, at det ikke kunne gå ind
for, at der ydes statsgaranti til
opførelse af et forretningscenter
i Godthåb, skrev Kristeligt Dag-
blad en leder under overskriften:
Klondyke i Godthåb. Man opfor-
drede i denne leder Godthåb
kommunalbestyrelse, der har en
afgørende indflydelse på projek-
tet til hurtigst muligt at rejse
sagen igen bl. a. understregede
man i lederen, at centret, der
skulle drives som et almennyt-
tigt selskab, var middel til at
sikre grønlænderne en stærkere
stilling i den fremtidige erhvervs-
mæssige udvikling.
Ina Jensen skrev fra Godthåb
i randbemærkninger, at lederen
når til en fejlagtig slutning. Ina
Jensen begrunder først og frem-
mest sin opfattelse med, at der
er tale om et projekt, hvor end
ikke de mest kapitalstærke for-
retningsfolk kan gå med uden
betænkeligheder. Og det er til at
forstå. Hun går nemlig ud fra
en fejlagtig antagelse, at den
månedlige leje vil være 300 kr.
pr. kvadratmeter, og at en for-
retning med et butiksareal på
300 kvadratmeter herefter vil
koste 1 miil. kroner i årlig leje.
Som eksempel trækkes Brugsen
„Nuk“ frem som med en årsom-
sætning på 11 mili. kroner ikke
kan gå med i foretagendet på
disse vilkår.
Nu er det angivne beløb på
300 kr. pr. kvadratmeter imid-
lertid ikke den månedlige, men
den årlige leje. Så hvis vi divide-
rer med 12, bliver den rigtige
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 131,—
Samme ur 1 gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtær, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kosse ......... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og tydelig ud ........ kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke 1 murstens-
mønster .............. kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
husleje 90.000 kr. årligt, og det
må vist være overkommeligt.
Det var da heller ikke udgif-
terne, der fik grønlandsrådet til
at tage afstand. Anlægs- og
driftsudgifterne i centret vil for
den enkelte forretning være lig
med eller lavere end udgifterne
ved enkeltstående butiksbygge-
rier af tidssvarende standard. Det
var heller ikke centertanken som
sådan, man tog afstand fra. Rådet
fandt, at det var rimeligt, at man
søgte at sikre en hensigtsmæssig
rationel og økonomisk udnyttelse
af de trods alt knappe byarealer,
der er til rådighed, også for at
undgå spekulation. Det, rådet
derimod ikke kunne acceptere,
var den af teknikerne foreslåede
totale løsning, som man rent ud
sagt fandt for bastant.
Rådet var ligeledes i den aktu-
elle situation betænkelig ved
vurderingen af det samlede be-
hov for butiksareal. Opgaven er
nu at udarbejde en plan for cen-
terområdet, så man kan udbygge
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i
alle dimensioner. Leveringstid
ca. 4 måneder.
sårugdlingnut bundgarnit ny-
lonit marlonitdlo Kanordlunit
angissusigdlit piniarneKarsi-
nåuput. inersimåsåput Kåuma-
tit sisamat migss. Kångiugpata.
Laksegarn
Monofil laksegarn 70 m/m —
75 m/m. Monteret og umon-
teret til levering omgående.
Kagssutit kapisilingniutit
Kagssutit kapisilingniutit 70
m/m — 75 m/m. pisatsersorig-
kat pisatsersorneKångitsutdlo
ernmardluinaK pissagssautine-
Karput.
S. Bjerregaard & Sønner
Havnen, 9900 Frederikshavn.
S Den gyldne, ^
j smidige OMA margarine \
y er lige velegnet til bordbrug ^
^ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^
^ OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo ^
* nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigingmik piukunarpoKl OKautigluk ateK: /
\ OMA margarine! j
11