Atuagagdliutit - 21.01.1971, Side 16

Et kik ud over produktionslokalet. — rejelerivfiup ilua.
Fabrikslederen er meget tilfreds med sin stab af lokale folk.
fabrikip pissortåta nåmagisimåKai kalåtdlit sulissorissane.
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
FOTO - KINO
7800 Skive
FOTO
og
KINO
hos os
• Deres økonomiske fordel — spar 20-50 °/o.
• -f- 20 »/o på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale!
• Portofri forsendelse kan opnås.
• Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker
forsendelse!
• Effektiv service!
• Effektiv vejledning af fagfolk!
• Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres!
• Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt!
Egedesminde-fabrikken
gav balance sidste år
Lakseproduktionen blev fordoblet i 1970 på fabrikken i Egedesminde.
Årsagen var flere både med drivgarn.
Driftsresultaterne på fabrikkerne i Diskobugten er i 1970 bedre end
i 1969, hvor alle fabrikker fik stort underskud. I 1970 gav Jakobs-
havn-fabrikken overskud og der var tale om balance for Christians-
håbs og Egedesmindes vedkommende. Den mindste af KGH-fabrik-
kerne i Diskobugten, Egedesminde-fabrikken, var den første, der
gav overskud. Det skete i 1966. To år efter gav fabrikken stort under-
skud og to år efter — nemlig i 1970 — sluttede regnskabet med ba-
lance.
Egedesminde-fabrikken blev
startet af Claus Sørensen for ty-
ve år siden, men gik senere over
til KGH. Fabrikken producerer
torsk, havkat, laks og rejer. I
1970 blev produktionen af laks
næsten fordoblet i forhold til 1969
fra 45 tons til 83 tons. For tor-
skens vedkommende er der og-
så tale om en fremgang fra 347
tons til 388 tons. Det gik imid-
lertid tilbage for rejer, hvor man
producerede 88 tons færdigvarer
mod 103 tons i 1969. For havkat-
tens vedkommende er tallene
henholdsvis 290 tons og 299 tons.
IS TIL SJUSSER
Om produktionens forløb i 1970
fortæller fabriksleder Simon
Karlsen til Grønlandsposten:
— Nedgangen til rejeproduk-
tionen skyldes, at rejeforsyningen
har svigtet i sommermånederne.
Der var tale om små forekomster.
Tilbagegang i havkatproduktio-
nen skyldes mere torskefiskeri.
Flere både med drivgarn var år-
sag til lakseproduktionens frem-
gang. Men vi nåede langtfra re-
kordlakse-året i 1965, hvor vi
indhandlede 175 tons, udelukken-
de med fastgarn.
Råvarerne henter vi selv ude
fra distriktet fra Agto i syd og
til SarKaK i nord. I sommersæ-
sonen sejler fire transportbåde i
fast rutefart og forsyner os med
råvarer. Vi er i stand til at be-
handle 5 tons råvarer i døgnet.
I højsæsonen beskæftiger fabrik-
ken 190 personer i to holds drift.
Der er tre udsendte på fabrik-
ken og resten af personalet er
lokale folk. Arbejdskraften er
ualmindelig god og stabil.
Vi producerer udelukkende
fryserejer. Havkatten bearbejdes
til filetter, som afsættes til USA.
Torsk produceres både som salt-
fisk og filet. Desuden laver vi
pande-klare torskestykker. Fi-
Det tekniske udstyr på fabrikken i Egedesminde — er ikke så perfekt
som de to store fabrikker i Jakobshavn og Christianshåb. Afkøling af
kogte rejer sker således manuelt.
Ausiangne fabrikip teknikikut atortue nåkanganeruput llulissane K'asi-
giånguanilo fabrikerssuarnut nalerKiutdlugit. taimatut rejet utat nigdlor-
serneKartarput maskinat atornagit.
letterne skæres ud i stykker og
dyppes i en opløsning af æg og
rasp. De laves som vinterproduk-
tion.
Nu i vinter vil vi desuden pro-
ducere is til sjusser. Vi „fanger"
2—3 isfjelde og tøjrer dem. Isen
vil blive knust på en knusema-
skine, blive skyllet og pakket til
eksport.
Julut.
16