Atuagagdliutit - 21.01.1971, Side 26

Krigen som håndværk
Hvide lejesoldaters hærgen hviler stadig som en forbandelse over det
sorte Afrika. Og det er ikke idealisme, der driver dem.
Det uventede angreb på Guinea
i slutningen af året bragte påny
begrebet lejesoldater frem i avi-
sernes overskrifter. Endnu midt
i december, da denne artikel blev
skrevet, var det ikke opklaret
eller på nogen måde belyst, hvor-
for Portugal (som trods et mas-
sivt militæropbud i nabostaten
Guinea-Bissau har store vanske-
ligheder med at holde stand over-
for de afrikanske partisaner dér)
skulle engagere fremmede solda-
ter til landsgangsmanøvren i Gui-
neas hovedstad, Conakry. Mulig-
heden for, at en lokal militær-
chef uden Lissabons sanktion har
kastet sig ud i et desperat even-
tyr for egen regning kan ikke
udelukkes. At en del afrikanske
lejesoldater, landflygtige guine-
anere under portugisisk komman-
do, også deltog, var et andet for-
virrende moment ved aktionen.
Europas lille skare eventyrere
repræsenteter resterne af et be-
greb, som i middelalderen spil-
lede en afgørende rolle i krige i
Europa og Amerika: hvervningen
af udenlandske tropper. Det er
først i vore dage — efter opkom-
sten af nationalitetsbegrebet og
de mange moderne tanker om en-
hver nations egenværd — at ordet
lejesoldat uvilkårligt giver en
bedsk smag i munden. Faktisk an-
vendtes lejningen af soldater alle-
rede i oldtiden, således af græker-
ne under Alexander den Store,
men ikke i et omfang, der fik
nogen betydning for kampen. Fra
1300 og 1500 var det almindeligt
i Europa at betjene sig af uden-
landske lejetropper — kun i Eng-
land, Schweitz og Bohmen brugte
man fortrinsvis landets egne be-
boere.
Når en fyrste behøvede tropper,
udnævnte han en af sine betroede
mænd til sessionschef, det vil sige
den person, der med magt sør-
gede for, at der blev stablet en
milits på benene, idet fyrsten sør-
gede for landsknægtenes under-
hold. Ikke sjældent kom fyrster-
ne imidlertid i pengeforlegenhed,
og det blev da almindeligt at ud-
leje sine hære til andre lande. Ved
slutningen af det 16. århundrede
bestod eksempelvis en tredjedel af
den preussiske hær af hvervede
tropper. Navnlig England og Hol-
land lejede på dette tidspunkt
udenlandske tropper. I 1734 af-
talte Danmark således med den
engelske konge for en periode af
tre år at levere 6000 mand.
FREMMEDLEGIONERNE —
ET EKKO FRA FORTIDEN
I moderne tid er først og frem-
mest Frankrigs store hvervehær,
Fremmedlegionen, kendt. — Den
fungerer stadig, men er ikke mere
opsugningscenlral for de mange,
ofte skibbrudne eksistenser, der
traditionelt har søgt glemsel gen-
nem den jernhårde militærtjene-
ste. I sin storhedstid omkring 1.
verdenskrig talte fremmedlegio-
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne.
Skriv efter brochure!
Ballin & Co.
FIRMAET ER GENÅBNET!!!
niuvertarfik angmarKigpox!
Vi kan levere alt til:
„FORENINGSFESTER".
De kan købe næsten, hvad
De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til
TOMBOLA. — Der kan bestilles
efter vore specielle tombolalister.
Varer til: LYKKEHJUL — SKY-
DEBANE — RINGSPIL — PILE-
KAST og FISKEDAM.
Endvidere kan vi levere ANDE-
SPIL samt LEGETØJ til juletræs-
fester.
Skal De have bazar i vinter?
Bestil varerne til bazaren i god tid.
For foreninger afregning efter festen
BADSTUESTRÆDE 15
1209 KØBENHAVN K.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
Den nye Ford 1971 på grænsenummerplader
VI HAR DET STØRSTE UDVALG I 2- OG 4-DØRS PERSONBILER, STATIONCAR M. M.
Taunus 1300-1600-2000-GT
med udstyr L-XL-XLR m. fl.
^ Taunus 2000 XLR Coupe
jjfc 17M-RS og hardtop
20M-XL-RS og hardtop
* 26M RS og hardtop
Alle kan leveres
med automatgear
Skal De på ferie i Danmark eller øvrige udland så skriv til os om nærmere oplysninger, brochurer,
priser m. m., og De får omgående tilsendt alle oplysninger pr. luftpost.
Vi ordner alt for Dem med de nødvendige papirer med myndighederne, så vognen er klar til at
køre på grænsenummerplader eller almindelige danske nummerplader, når De kommer hjem til
Danmark m. m.
A/S Hjørring Motor Compagni
Autoriseret FORD forhandler
Svinget 7-9 . Hjørring . Telefon (08) 92 54 11 og (08) 92 57 16
Capri 1300-1600-2000-3000-GT
med udstyr L-X-XL-
XLR m. fl.
Escort 1100-1300-GT
Cortina 1300-1600-2000-GT
Zephyr-Zodiac
kan leveres med automatgear
nen over 40.000 mand — i dag er
den på 20.000.
Efter at Frankrig har kæmpet
sine kolonikrige til ende og prak-
tisk taget har skilt sig af med sit
imperium, er der ikke mere brug
for de fremmede landsknægte,
når bortset fra den franske und-
sættelsesaktion for Tchads rege-
ringshær. Indokina og Algeriet er
kun minder for den legion, der
i dag gør tjeneste ved raketaf-
fyringsramper i Fransk Guyana,
Fransk Polynesien, på Korsika
eller i Frankrigs sidste afrikan-
ske besiddelse Afra og Issas —
det tidligere Fransk Somaliland.
Ligeså ensomt slæber tilværel-
sen sig af sted for de 6000 mand
i den spanske fremmedlegion, der
har hovedkvarter i Spansk Saha-
ras hovedstad El Aaiun. Det golde
område frembyder ingen adspre-
delse overhovedet, og begyndel-
sesholdet ligger så lavt som på
omkring 100 kroner om måneden.
Også briterne opretholder endnu
en lejetropstyrke, omend af en
særlig art: de verdensberømte og
— berygtede gurkaer, der har
stået i den britiske krones tjene-
ste siden 1815. Disse soldater, der
rekrutteres fra Himalayas høj-
sletter ved Nepal, regnes for Ver-
dens bedste og tapreste krigere.
Men den nepalesiske regering har
for to år siden udtalt, at tilværel-
sen som lejesoldat ligger under
den nepalske statsborgers vær-
dighed — og det betyder forment-
lig, at korpsets dage er talte.
TSHOMBES OPRØR STØTTET
PÅ LEJESOLDATER
Det var med det tidligere Belgisk
Congos blodige fødsel, at de hvide
lejesoldater blev en magtfaktor i
det ny Afrikas historie. Den op-
rørske Katanga-provins minister-
præsident Moise Tshombe, enga-
gerede efter samråd med sine bel-
giske rådgivere belgiske, franske,
sydafrikanske og rhodesiske
fremmedarbejdere med militære
opgaver. Under de nådeløse kam-
pe mellem congolesiske regerings-
styrker og Katangas oprørsleder
kom den irsk fødte britiske for-
retningsmand Michael Hoare —
Gale Mike — i spidsen for et
engelsktalende kontingent (5.
kommandobataljon) og fransk-
manden Bob Denard i spidsen for
et fransktalende (6. kommando-
bataljon). I det lange løb kunne
de talfattige enheder ikke holde
stand mod FN-tropperne, som
den congolesiske regering kort
efter uafhængigheden i juli 1960
havde kaldt til landet, og da
Tshombe i 1963 flygtede til Euro-
pa, fordi de sidste bastioner vak-
lede blev alt kaos for de europæ-
iske krigshåndværkere. Der be-
taltes ingen sold, og FN-styrker-
nes sejrrige fremrykning tvang
dem til at flygte til nabostaten
Angola.
Men i 1964 blev Tshombe ved
et overraskende forlig med præ-
sident Joseph Kasavubu sat i
spidsen for Congos regering, og
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
FN-tropperne forlod landet. —
Alene magtede Tshombe imidler-
tid ikke at nedkæmpe et flere år
gammelt oprør i de østlige provin-
ser, og Tshombe sluttede aftale
med de lejesoldater, der i mel-
lemtiden var blevet arbejdsløse.
Året efter blev Tshombe atter
smidt på porten og måtte tage op-
hold i udlandet.
General Joseph Mobuto, der
kort efter tog magten fra Kasa-
vutu, nedskar antallet af lejesol-
dater, der i mellemtiden var ind-
lemmet i Congos hær, fra 1600 til
187. Helst havde han skilt sig af
med dem alle, men mytterier og
oprør i flere af Congos østlige
egne tvang ham til at beholde
dem.
I efteråret 1967 iværksatte den
da 37-årige belgiske oberst Jean
Scramme — Sorte Jack — i spid-
sen for lejesoldaterne et regulært
forsøg på at styrte Mobutu, ifølge
Schrammes udsagn, fordi Mobutu
havde en fjendtlig holdning til
lejesoldaterne. Et forsøg af Bob
Denard på at iværksætte en und-
sættelsesaktion til støtte for
Schramme, der i mellemtiden var
blevet indesluttede i den østcon-
golesiske by, Bukava, mislykke-
des. Efter hårde kampe blev leje-
soldaterne fordrevet til nabosta-
ten, Rwanda, hvor de holdtes in-
terneret til de i april i 1968 ved
den afrikanske enhedsorganisa-
tions mellemkomst overførtes med
fly til Europa — på den udtryk-
kelige betingelse, at lejesoldater-
nes pas gjordes livsvarigt ugyl-
dige, hvad angår rejser til Afrika.
Det menes dog med bestemthed,
at Jean Schramme allerede et år
efter var på besøg i Portugesisk
Guinea.
CONGO, BIAFRA, SUDAN...
Også i september i år skal
Schramme, hvis borgerlige er-
hverv opgives til at være hønseri-
ejer i Portugal, have været på
besøg i dette område.
Guineas præsident Sekou Toure
udtalte da offentligt, at Schramme
organiserede et væbnet angreb
på hans land. De vedholdende
portugesiske benægtelser heraf
har ikke bortvejret de mange for-
modninger om, at Schramme atter
skulle være på krigsstien. Hvad
sandheden end er, forekomer det
dog samtidig forbløffende, at et
land som Portugal, der i modsæt-
ning til alle de andre lande, der
har nyt godt af lejesoldaternes
ekspertise i krigshåndværket, har
en veltrænet moderne udstyret
hær, skulle have brug for at en-
gagere lejesoldater.
Oberst Odumegwus løsrivelse
af den nigerianske østprovins
under navnet Biafra gav andre
arbejdsløse lejesoldater nye chan-
cer. Blandt disse var den tysk-
fødte Rolf Steiner, der havde
tjent sig en formue i Congo. Han
oprettede en overordentlig hårdt-
slående 4. kommandobrigade, der
var frygtet af den nigerianske
forbundshær. Men det kom til et
opgør mellem Steiner og Ofukwu.
Steiner fik nervesammenbrud og
blev til sidst udvist af Biafra. Et
halv år senere, nemlig i 1969, var
han imidlertid tilbage i sit gamle
håndværk: krigen. Han menes nu
at have base i en junglelejr i det
sydlige Sudan, hvor han leder
negrenes kampe mod regerings-
styrkerne, sammensat af indvan-
drede arabere.
Også Cambodjas ulykkelige
borgerkrig, der brød ud efter at
fyrst Norodom Sihanouk blev
styrtet i april sidste år. har leje-
soldater forsøgt at få en finger
med i spillet. Når ministerpræsi-
dent Lon Nol alligevel måtte af-
slå et tilbud om en lejehar på
5000 soldater under „Gale Mike"
Hoares ledelse nu i oktober,
skyldtes det så vidt vides penge-
mangel.
26